Kontrakter - erstatning i kontraktforhold - H-18-02
Resumé
Køber af erhvervsvirksomhed berettiget til erstatning i anledning af, at virksomhedens arbejdsmiljøforhold ikke levede op til sælgers garantierklæring herom.
UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
Den 6. oktober 2006 blev af retten i
sagen
H-18-02
ABACUS ApS
(Advokat, dr.jur. Eigil Lego Andersen)
mod
Boet efter Erik Roug
(Advokat Oluf Engell)
afsagt følgende
D O M:
Indledning og påstande
Sagens spørgsmål er om ABACUS ApS (ABACUS) som køber af
industrivirksomheden Roug A/S (Roug) af Boet efter fabrikant Erik
Roug (Boet) er berettiget til erstatning i anledning af
virksomhedens arbejdsmiljøforhold.
ABACUS har nedlagt påstand om at Boet til ABACUS skal betale
4.963.234 kr. med tillæg af procesrente af 4.848.655 kr. fra den
15. februar 2002 og af 114.579 kr. fra den 22. august 2003.
Påstandsbeløbet fremkommer således:
1. Opgjort udgift til investering, 3.409.171 kr., med fradrag af
2.526.483 kr. nutidsværdi af skatteværdi af afskrivninger
2. Kapitaliseret udgift til merforbrug af varme 550.500 kWh
1.366.865 kr. årligt à 0,37 kr., svarende til 205.030 kr. årligt.
Skattebesparelse 30 %. Kapitaliseringsfaktor 9,5238.
3. Kapitaliseret udgift til merforbrug af el 233.600 kWh årligt à
1.069.886 kr. 0,687 kr., svarende til 160.483 kr. årligt.
Skattebesparelse 30 %. Kapitaliseringsfaktor 9,5238.
I alt 4.963.234 kr.
Over for Boets selvstændige påstand har ABACUS nedlagt påstand om
frifindelse.
Boet har nedlagt påstand om frifindelse og har derudover nedlagt
selvstændig påstand om at ABACUS til Boet skal betale en
godtgørelse beregnet som diskontoen med tillæg af 10 % p.a. af 2,5
mio. kr., subsidiært et af retten fastsat mindre beløb, fra den 1.
maj 2001 og indtil ABACUS skriftligt over for Danske Bank, Nytorv
Afdeling, København, har tiltrådt at indestående på
deponeringskonto 4180 4180 701095 frigives til Boet eller
ordre.
Sagens omstændigheder
1. Sagens parter
Herning Beholderfabrik, i dag Roug, blev etableret i 1959 af
fabrikant Erik Roug. Virksomheden beskæftigede sig navnlig med
fremstilling af olietanke, (markedsandel i Danmark år 2000: ca.
70%), og vindmølletårne. Fabrikant Erik Roug afgik ved døden i
december 1998 hvorefter aktierne i selskabet blev udbudt til
salg.
Rolf Bladt er hovedanpartshaver i ABACUS. I efteråret 2000
indledte han sammen med statsautoriseret revisor Ole Skou hvis
hustru er medejer af ABACUS, forhandlinger med Boet repræsenteret
ved bobestyrer advokat Tove Dahl med henblik på køb af Roug.
2. Oplysninger om Roug
Under forhandlingerne fik Rolf Bladt bl.a. udleveret et af
KPMG's Corporate Finance-division udarbejdet Investment Overview
hvoraf bl.a. følgende fremgik:
"Miljøforhold og kvalitetssikring
ROUG's kvalitetsstyring er certificeret efter ISO 9001 standard,
og den daglige kvalitetsstyring involverer to af ROUG's
medarbejdere. Der pågår løbende ekstern kontrol ved f.eks.
[Arbejdstilsynet], TÜV og Lloyds i forbindelse med
levering af produkter. Til kontrol af svejsninger anvendes
som uafhængig tredjepart Force Instituttet, som dagligt beskæftiger
3 eller flere Force medarbejdere hos ROUG.
På miljøsiden har ROUG indført et miljøstyringssystem, som dog
ikke er certificeret, men som modsvarer kravene i ISO 14001.
Virksomheden er miljøgodkendt af Herning Kommune, og har i
øvrigt et problemfrit samarbejde med miljømyndighederne..."
Som bilag til det udarbejdede Investment Overview var bl.a. et
miljøregnskab med oversigt over Rougs el- og vandforbrug mv. for
perioden 1995-1999.
I forbindelse med salgsbestræbelserne blev der oprettet et datarum
for virksomheden. Rolf Bladt modtog materialet fra datarummet,
herunder oplysninger vedrørende virksomhedens arbejdsmiljøforhold.
Rolf Bladt fik endvidere udleveret
udkast til selskabets regnskab for 1999/2000. Af regnskabet
fremgik at selskabet i perioden realiserede et resultat på
3.477.000 kr. efter skat. Endvidere fik ABACUS udleveret
perioderegnskaber fra august til oktober 2000.
Den 23. november 2000 gennemførte KPMG og ledende medarbejdere hos
Roug en præsentation af virksomheden for Rolf Bladt og Ole
Skou.
3. Salgsaftalen
Den 29. december 2000 fremsatte Rolf Bladt købstilbud på Roug,
hvoraf bl.a. fremgik følgende:
"2. Købesummen og dennes berigtigelse
2.1. Købesummen for aktierne i selskabet
fastsættes til kr. 25 mio. kontant.
2.2. Køber deponerer kr. 2,5 mio. kontant i sælgers bank
senest 3 hverdage efter sælgers accept af nærværende
købstilbud.
2.3. Køber deponerer eller stiller bankgaranti for
restkøbesummen, kr. 22,5 mio...
2.4. Det under punkt 2.2. deponerede beløb frigives den
1. maj 2001 under forudsætning af, at køber ikke pr. denne
dato har anmeldt krav mod sælger i anledning af
overdragelsen, idet bemærkes, at køber alene kan fremsætte
krav over for sælger for den del af et (eller flere
sammenlagte) krav, der udgør mere end 250.000 kr. Depotet
tjener således køber til sikkerhed for eventuelle krav mod
sælger, og køber fyldestgøres af depotet, når eventuelle krav er
fastslået ved forlig eller endelig dom. Renter af det
deponerede beløb tilfalder sælger og frigives under samme
betingelser, som deponeringssummen i øvrigt.
3. Sælgers erklæringer og indeståelser
3.1. Sælger indestår for:
...
at selskabet ikke er part i nogen sag for
domstole, kommissioner, nævn, offentlige myndigheder eller
lignende,
...
at selskabets virksomhed i øvrigt er i
overensstemmelse med gældende lovgivning i enhver
henseende, herunder men ikke begrænset til pris-, monopol- og
arbejdsbeskyttelseslove,
..."
Ved brev af 12. januar 2001 accepterede advokat Tove Dahl
tilbuddet med en række ændringer og tilføjelser, herunder at der
ikke skulle ydes erstatning for enkeltkrav på under 50.000 kr., og
at sådanne krav heller ikke skulle indgå i afgørelsen af om grænsen
på de nævnte 250.000 kr. var nået. Endvidere blev angivet nærmere
betingelser for vilkårene for det deponerede beløb, 2,5 mio. kr.,
herunder særligt at krav skulle anmeldes inden den 1. maj 2001. For
anmeldte erstatningskrav der viste sig uberettigede, og som
medførte at deponeringskontoen for så vidt ikke blev frigivet,
skulle ABACUS betale en godtgørelse
til Boet med diskontoen med tillæg af 10% p.a. til frigivelse
fandt sted.
Om Boets indeståelser fastsattes i brevet af 12. januar 2001 at
disse blev afgivet med forbehold for de oplysninger der blev givet
til ABACUS, herunder oplysninger indeholdt i materialet i
datarummet. Endvidere anførtes at det var aftalt mellem parterne at
Roug betalte udbytte til Boet med 2,5 mio. kr. for regnskabsåret
1999/2000.
Den 15. januar 2001 accepterede Rolf Bladt de ændringer og
tilføjelser til købstilbuddet som var angivet i brevet af 12.
januar 2001.
I perioden frem til overtagelsen den 1. februar 2001 havde Rolf
Bladt, nu ABACUS, som køber adgang til at foretage yderligere
undersøgelser af selskabets forhold.
4. Arbejdstilsynets rapport af 6. december 2000
Den 15. november 2000 besøgte Arbejdstilsynet Roug. Af
tilsynsrapport af 6. december 2000 fremgik bl.a. følgende:
"Niveauplacering
Arbejdstilsynet har ud fra tilsynsbesøget vurderet, at
virksomheden er en niveau 2-virksomhed. Det betyder, at
Arbejdstilsynet vurderer, at virksomheden på visse punkter
ikke lever op til kravene i Arbejdsmiljøloven...
Konstaterede problemer
Væsentlige problemer
· Ventilation i svejsehaller
· Udsugning fra båndslibere
· Sikring mod nedstyrtning
· Støj
Problemerne er enten ikke indeholdt i eller ikke behandlet på
tilfredsstillende vis i virksomhedens
arbejdspladsvurdering...
Virksomheden skal melde tilbage til Arbejdstilsynet, hvornår og
hvordan de væsentlige problemer bliver løst...
senest den 2. april 2001...
Det kan på et senere tidspunkt blive nødvendigt at afgive påbud om
et eller flere af problemerne..."
Arbejdstilsynet meddelte samtidig klagevejledning. Af et bilag til
rapporten fremgik bl.a. følgende:
"Arbejdstilsynet konstaterede ved besøget onsdag den 15.
november 2000 følgende væsentlige problemer:
Ventilation i svejsehaller...
Afdeling:
Hallerne B,C,E,G,J og K
Beskrivelse:
Ved gennemgangen kunne det konstateres, at luften i ovennævnte
haller var mere eller mindre belastet af svejserøg og slibestøv.
Det kunne for nogle af hallernes vedkommende konstateres, at der
ikke fandtes anlæg for tilførsel af forvarmet
erstatningsluft. Herunder hallerne C, E og G. For de øvrige hallers
vedkommende var der tvivl om, hvorvidt eksisterende anlæg er
i stand til at tilfredsstille behovet for tilførsel af
erstatningsluft til arbejdslokalerne.
Vurdering:
Arbejdsprocesser som svejsning, skæring og slibning kræver
effektiv procesventilation og samtidig tilførsel af luft af
passende temperatur. Derudover er det normalt påkrævet med almen
ventilation, herunder udsugning og tilførsel af
tilsvarende mængder erstatningsluft til de arbejdslokaler,
hvor de forurenende processer foregår. Det vurderes
således, at afdelingerne uden tilførsel af erstatningsluft eller
uden almen ventilation, ikke var tilfredsstillende
ventileret.
Afgørelse:
Det skal sikres, at der sker et effektivt luftskifte i de
haller, hvor der foregår forurenende arbejdsprocesser. Det skal
herunder sikres, at der tilføres erstatningsluft, svarende til de
udsugede luftmængder.
Vejledning:
Der bør gennemføres en nærmere undersøgelse af
ventilationsforholdene i svejsehallerne. Det er vigtigt i den
forbindelse at få kortlagt behovet for tilførsel af
erstatningsluft af passende temperatur, samt at få undersøgt,
hvorvidt eksisterende anlæg er i stand til at sikre den nødvendige
ventilering af hallerne. Det anbefales virksomheden at
inddrage særligt sagkyndige, dels i kortlægningen, dels i
vurderingen af de nødvendige tiltag med hensyn til forbedring af
ventilationen.
Hjemmel:
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1163 af 16.
december 1992 om faste arbejdssteders indretning §
35."
Arbejdstilsynets rapport indgik ikke i datarummet og kom først til
ABACUS' kundskab efter overtagelsen af virksomheden. I den
anledning varslede ABACUS' advokat den 30. marts 2001 "et
betydeligt" mangelskrav over for boet. Kravet blev afvist af
advokat Tove Dahl ved brev af 4. maj 2001 idet hun oplyste at
hverken hun eller nogen anden med tilknytning til boet var bekendt
med rapportens eksistens.
5. Rougs afhjælpning af ventilationsproblemerne
På baggrund af Arbejdstilsynets rapport iværksatte Roug en
undersøgelse af behovet for ventilation i de enkelte haller.
Undersøgelsen gennemførtes med bistand af Bedriftssundhedstjenesten
(BST). Den 28. marts 2001 sendte Roug en tilbagemelding til
Arbejdstilsynet over påtænkte tiltag for de enkelte haller.
Renoveringen forventedes færdig i februar 2002 for så vidt angik
hal J. For de øvrige haller var der ikke fastsat nogen bestemt
dato.
Roug indhentede derefter tilbud fra DISA af 26. april 2001 på
gennemførelse af renoveringen af hallerne fra virksomheden.
Tilbuddet indeholdt en vurdering af det årlige merforbrug af el og
varme i hallerne. Også Rougs kvalitetschef Gert Green udarbejdede
en oversigt over såvel udførte som påtænkte arbejder. Oversigten,
senest revideret 12. juni 2002, indeholdt en opgørelse af
investeringsbehovet og af merforbruget af el og varme fordelt på de
enkelte haller:
Pris i kr.
Pris i kr.
Pris i kr.
Heraf
Hal
ventilation
varmeanlæg
El + VVS
I alt
effektueret
B
62.765
62.765 62.765
C+D 85.000
35.000
120.000
E 570.000
240.000
60.000
870.000
G 50.000
35.000
85.000
H 250.000
35.000
285.000
J 540.000
213.890
72.516
826.406 826.406
K 600.000
270.000
60.000
930.000
N-s 15.000
25.000
40.000
N-n 40.000
25.000
65.000
S 100.000
25.000
125.000
Total 2.250.000 723.890
435.281
3.409.171 889.171
I beløbet for hal J indgår et beløb på 44.860 kr. vedrørende køb
af spareventilatorer og sparemotorer. Frem til i dag er alene hal B
og J blevet renoveret. En del af produktionen har kunnet overføres
til en i 2002 nyopført hal L.
Den 24. april 2002 meddelte Arbejdstilsynet efter besøg på
virksomheden at man havde vurderet at den var en niveau
1-virksomhed: "...Arbejdstilsynet vurderer, at virksomheden har
en god styring af arbejdsmiljøet og hovedsageligt lever op til
kravene i Arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet vil tilpasse sin
reaktion til virksomhedens egen indsats med arbejdsmiljøet.
..."
6. Skønserklæringen
Skønsmand Flemming Hollender Nielsen har til brug for sagen
afgivet skønserklæring, hvoraf bl.a. følgende fremgår:
"Syns- og Skønsspørgsmål
Spørgsmål 1:
Finder skønsmanden, at de af Roug A/S i hal B og J i 2001
og 2002 gennemførte foranstaltninger vedrørende
ventilation og udsugning er hensigtsmæssige til at sikre opfyldelse
af Arbejdstilsynets krav til virksomhedens ventilations- og
udsugningsforhold, jf. Arbejdstilsynets skrivelse af 6.
december...
Svar på spørgsmål 1:
De gennemførte foranstaltninger for hal B og J er indeholdt i
Roug A/S' tilbagemelding til Arbejdstilsynet (bilag 7).
Foranstaltningerne for disse to haller er en del af de
tiltag Roug A/S ville foretage i henhold til bilag 7, som svar på
Arbejdstilsynets tilsynsrapport (bilag 4 og 5).
De gennemførte foranstaltninger vurderes at være
hensigtsmæssige for at sikre opfyldelse af Arbejdstilsynets krav
til ventilationsforhold i hallerne Så vidt det fremgår af
bilagene er afklaring af ventilationsforholdene i hallerne C, D, E,
G og K stadig udestående.
Spørgsmål 2:
Skønnes de anvendte udgifter (jf. bilag 15 og 16) til
ventilation, varmeanlæg og el- og VVS-arbejder
rimelige?
Svar på spørgsmål 2:
De anvendte udgifter for ombygning af varmeventilator
anlægget for hal B (bilag 15) skønnes at være
rimelige.
De anvendte udgifter for ombygning/udførelse af
ventilationsanlægget for hal J (bilag 16) skønnes at være rimelige
for det udførte arbejde. Der kan dog stilles
spørgsmålstegn ved om energispare ventilatorer/motorer er
nødvendige for at opfylde arbejdstilsynets krav
Spørgsmål 3:
Er Roug A/S' skøn, jf. bilag 14, over omkostningerne til
foranstaltninger vedrørende ventilation og udsugning i de øvrige
haller realistisk?
Svar på spørgsmål 3:
I Roug A/S' tilbagemelding til Arbejdstilsynet (bilag 7)
er beskrevet ændringer til ventilationsanlæggene for at
opfylde Arbejdstilsynets krav. Disse ændringsforlag indeholder ikke
hal S men i stedet hal R.
Hvis ændringerne udføres i henhold til DISA's vurdering
(bilag 8), samt i henhold til bilag 18, det vil sige på samme
måde som for hal J må økonomien i bilag 14 betragtes som
et realistisk overslag.
Hvis imidlertid den gradvise ændring som nævnt i bilag 7 benyttes
(især ved hal E og K) kan der eventuelt opnås en besparelse i
forhold til overslaget i bilag 14.
Spørgsmål 4:
Skønsmanden bedes vurdere:
a) hvilket årligt merforbrug af el og varme de i 2001 og 2002
gennemførte foranstaltninger vedrørende ventilation og
udsugning i hal B og J medfører (i forhold til situationen
før foretagelse af foranstaltningerne), og b) hvilket
årligt merforbrug af el og varme, de påtænkte foranstaltninger
jf. bilag 14 vedrørende ventilation og udsugning i de
øvrige haller vil medføre (i forhold til situationen før
foretagelse af foranstaltningerne).
Svar på spørgsmål 4:
Ved besvarelse af dette spørgsmål er der foretaget en
sammenlignelig beregning baseret på den årlige
middeltemperatur og en rumtemperatur på 18°C. Driftstiden
for 1 holdskift er sat til 8 timer, og for 2 holdskift til 16
timer. I begge tilfælde 5 dage i 52 uger.
De udleverede historiske data er således ikke benyttet, idet
forskellen mellem et målt forbrug og et beregnet forbrug, ikke er
retvisende.
Varmeforbruget for ventilationsaggregater med varmeveksler
benytter samme metode, dog er der regnet med en årlig
gennemsnits-virkningsgrad på 50 %.
Motorstørrelser er valgt per erfaring medmindre disse er oplyst i
det udleverede materiale. Samtlige forbrug er indført i
erklæringsbilag nr. 2.
a) Ved ændringerne i hal B og J vurderes de årlige merforbrug at
være følgende:
Merforbrug varme: 176.500 kWh
Merforbrug El: 87.000 kWh
b) Ved ændringer i hal C, D, E, G, H, K, N, S vurderes de
årlige merforbrug at være følgende:
Merforbrug varme: 382.500 kWh
Merforbrug El: 146.600 kWh
Sagsøgtes spørgsmål
Spørgsmål A:
Var ventilationsforholdene i svejsehallerne (hallerne B,
C, E, G, J og K) ved overtagelsen den 1. februar 2001
væsentlig afvigende fra, hvad der dengang var almindeligt i
virksomheder med tilsvarende produktionsapparat?
Svar på spørgsmål A:
Af Arbejdstilsynets tilsynsnotat (bilag 4 og 5) fremgår det,
at der var væsentlige problemer i flere af hallerne. Det er min
erfaring at industrivirksomheder ofte har problemer med
ventilation, men at det som regel er isolerede problemer
og ikke som her tilsyneladende generelle problemer. Jeg vil
derfor konkludere, at ventilationsforholdene i svejsehallerne var
ringere, end man normalt kunne forvente.
Spørgsmål B:
Var udsugningsforholdene for båndslibere med filterposer
ved overtagelsen den 1. februar 2001 væsentlig afvigende
fra, hvad der dengang var almindeligt i virksomheder med
tilsvarende produktionsapparat?
Svar på spørgsmål B:
Det har været praksis i mange år, at udsugningsluft fra blandt
andet båndslibere filtreres og afkastes til det fri.
Spørgsmål C:
Hal B: Er de af sagsøger iværksatte arbejder i hal B
nødvendige for;
1. at fabrikken opfylder de pr. 1. februar 2001 almindeligt
gældende arbejdsmiljøforskrifter, herunder § 35 og § 37 i
Arbejdsministeriets be-
kendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 (med senere
ændringer),
2. at fabrikken kan leve op til arbejdstilsynets afgørelse,
for så vidt angår ventilation i svejsehaller og udsugning
fra båndslibere med filterposer?
Svar på Spørgsmål C:
1. De iværksatte arbejder i hal B er nødvendige for at opfylde
de almindeligt gældende arbejdsmiljøforskrifter for
ventilation og erstatningsluft.
2. De iværksatte arbejder i hal B er i bilag 7 beskrevet for
Arbejdstilsynet som et svar på Arbejdstilsynets
rapport.
Det fremgår ikke af det udførte arbejde, at der er båndslibere med
filterposer i denne hal. Hvis der er båndslibere, skal
arbejdstilsynets krav vedrørende rensning og afkast af
slibeluft overholdes.
Spørgsmål D:
Hal J: Er de af sagsøger iværksatte arbejder i hal J
nødvendige for;
1. at fabrikken opfylder de pr. 1. februar 2001 almindeligt
gældende arbejdsmiljøforskrifter, herunder § 35 og § 37 i
Arbejdsministeriets be-
kendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 (med senere
ændringer),
2. at fabrikken kan leve op til arbejdstilsynets afgørelse,
for så vidt angår ventilation i svejsehaller og udsugning
fra båndslibere med filterposer?
Svar til spørgsmål D:
1. De iværksatte arbejder i hal J sikrer, at firmaet for
hal J opfylder de almindeligt gældende
arbejdsmiljøforskrifter for ventilation og
erstatningsluft.
2. De iværksatte arbejder i hal J er i bilag 7 beskrevet for
Arbejdstilsynet som et svar på Arbejdstilsynets
rapport.
Hvad angår båndslibere med filterposer skal afkastet fra disse
ledes til det fri.
Spørgsmål E:
Er de af sagsøger i bilag 18 skitserede arbejder for hal C og
D, G, H, K, hal N Nord, hal N Syd, hal S, nødvendige
for;
1. at fabrikken opfylder de pr. 1. februar 2001 almindeligt
gældende arbejdsmiljøforskrifter, herunder § 35 og § 37 i
Arbejdsministeriets be-
kendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 (med senere
ændringer),
2. at fabrikken kan leve op til Arbejdstilsynets afgørelse,
for så vidt angår ventilation i svejsehaller og udsugning fra
båndslibere med filterposer?
Svar til spørgsmål E:
1. Arbejdstilsynet har i sin tilsynsrapport blandt andet
noteret hallerne C, G og K. Hvis de øvrige haller nævnt
ikke opfylder kravene i de gældende arbejdsmiljøforskrifter er
ændringer til ventilationsanlæggene nødvendige, også
selvom de ikke er bemærket af Arbejdstilsynet.
2. Kendte arbejdsmiljøproblemer skal i henhold til
Arbejdstilsynets brev af 6. december 2000 (bilag 4)
indarbejdes i virksomhedens arbejdspladsvurdering.
Hvad angår båndslibere med filterposer skal afkastet fra disse
ledes til det fri.
Spørgsmål F:
Må det antages, at det forventede forbrug af elektricitet og
varme efter gennemførelsen af sådanne foranstaltninger, som
måtte være nødvendige til opfyldelse af Arbejdstilsynets
afgørelse,
1. væsentligt vil overstige, hvad en branchekyndig køber måtte
regne med ved overtagelsen den 1. februar 2001?
2. I bekræftende fald ønskes et overslag over det årlige
merforbrug.
Svar til spørgsmål F:
1. Det må antages at en branchekyndig køber forventer et
merforbrug af varme og elektricitet, hvis
ventilationsluftmængden forøges. Merforbruget er afhængigt
af løsningsmodellen og luftmængdeforøgelsen; om merforbruget
overstiger det, han regner med, kan ikke besvares.
2. Der henvises til erklæringsbilag for overslagsværdier for
merforbruget."
7. Merforbrug af el og varme
Såvel DISA som skønsmanden har foretaget vurderinger af Rougs
forventede merforbrug af el og varme efter renovering af
hallerne.
Merforbrug af el og varme
Hal
Varme - skøns-
El - Disa
El - skønsmand
Varme - Disa
mand
(bilag 18)
(bilag 19-erkl.bilag 2) (bilag 18)
(bilag 19-
B
17.000 kWh
16.500 kWh
127.000 kWh
133,000 kWh
C + D
8.000 kWh
8,300 kWh
47.000 kWh
49.000 kWh
E
12.000 kWh
46.000 kWh
37.000 kWh
62.000 kWh
G
17.000 kWh
8.300 kWh
127.000 kWh
66.500 kWh
H
20.000 kWh
4.200 kWh
140.000 kWh
31.500 kWh
J
24.000 kWh
70.500 kWh
74.000 kWh
43.500 kWh
K
66.000 kWh
70.500 kWh
98.000 kWh
100.000 kWh
N-syd
3.000 kWh
3.100 kWh
28,000 kWh
17.500 kWh
N-nord
6.000 kWh
3.100 kWh
28,000 kWh
24.500 kWh
R
0 kWh
0 kWh
0 kWh
0 kWh
S-syd
5.000 kWh
3.100 kWh
13.000 kWh
31.500 kWh
S-nord
0 kWh
0 kWh
0 kWh
0 kWh
I alt
178.000 kWh
233.600 kWh
719.000 kWh
559.000 kWh
Merforbruget af varme i hal S-syd skal rettelig være 28.000
kWh.
ABACUS har ved beregningen af sin påstand taget udgangspunkt i
skønsmandens tal.
8. Regelgrundlaget
Af Arbejdstilsynets folder "Tilpasset tilsyn - trin for tin"
fremgår bl.a. følgende:
"Hvad er tilpasset tilsyn?
Tilpasset tilsyn er en ny tilsynsmetode, som
Arbejdstilsynet tager i brug fra 1999. ...
Formålet med tilsynsmetoden er både at gøre det
muligt for Arbejdstilsynet at bruge de fleste af sine kræfter
på de virksomheder, der har størst behov og samtidig at
understøtte virksomhedens egenindsats ...
Niveauinddeling af virksomhederne er et centralt
element i det tilpassede tilsyn. Niveauinddelingen foretages
af Arbejdstilsynet på baggrund af en konkret vurdering
af:
- Virksomhedens egen indsats for at forbedre
arbejdsmiljøet
- Arbejdsmiljøstandarden i virksomheden.
Den samlede vurdering heraf er afgørende for, om
Arbejdstilsynet placerer virksomheden som en niveau
1-virksomhed (det højeste niveau), en niveau 2-virksomhed
eller en niveau 3-virksomhed. ... Niveauinddelingen er således
Arbejdstilsynets prioriteringsredskab - og ikke et mål i sig selv.
...
Niveau 1- og 2-virksomheder
Niveau 1- og 2-virksomheder er virksomheder, som
efter Arbejdstilsynets vurdering gør en aktiv indsats for at
forbedre arbejdsmiljøet...
Efter grundbesøget får niveau 1- og
2-virksomheder en tilsynsrapport.
Tilsynsrapporten indeholder bl.a.:
En orientering om virksomhedens niveauplacering.
En liste over akutte arbejdsmiljøproblemer - det vil sige
problemer, der er så alvorlige, at de skal løses med det
samme. Arbejdstilsynet giver derfor strakspåbud, forbud eller
indstiller virksomheden til retslig tiltale. Samtidig følger
Arbejdstilsynet nøje med i løsningen af
problemerne.
En liste over vigtige arbejdsmiljøproblemer - det vil sige
problemer, der er væsentlige, men hvor Arbejdstilsynet
giver virksomheden mulighed for at udarbejde en handlingsplan
for løsning inden for en rimelig tid. ..."
Af § 34 i bekendtgørelse om nr. 1163 af 16. december 1992 om
faste arbejdssteders indretning med senere ændringer fremgår at der
skal indrettes en mekanisk ventilation hvis der ikke i øvrigt på
forsvarlig måde kan opnås tilstrækkelig luftfornyelse i et
arbejdsrum. Af bekendtgørelsen §§ 35 og 36 fremgår endvidere
følgende:
"§ 35. Hvis det ikke kan hindres, at der ved
en arbejdsproces sker udvikling af luftarter, støv eller
lignende, der er sundhedsskadelige eller eksplosive, eller
udvikling af røg, mikroorganismer, aerosoler, ildelugt eller anden
generende luftforurening, skal der etableres en mekanisk
udsugning, der så vidt muligt fjerner forureningen på det
sted, hvor den udvikles. Samtidig skal der tilføres frisk
erstatningsluft af passende temperatur.
..
Stk. 3. Den udsugede luft må ikke føres tilbage til
arbejdsrummet eller andre lokaler ...
Stk. 8. De i stk. 1 og 2 nævnte ventilationsanlæg skal være
forsynet med en kontrolanordning, der angiver
utilstrækkelig funktion ...
§ 36. Tilførsel af frisk luft ved mekanisk
ventilation skal bestå af udeluft, der bliver mindst muligt
forurenet fra nærliggende skorstene, afkastningsluft
eller andre forureningskilder.
Stk. 2. Den friske luft kan dog i begrænset omfang blandes med
udsuget luft fra arbejdsrummet, forudsat at denne luft er
renset, og ikke stammer fra ventilationsanlæg omhandlet i
§ 35 ..."
Af Arbejdstilsynets meddelelse nr. 1.01.8 af september 1999
fremgår:
"Ventilation på faste arbejdssteder
...
Procesventilation
...
Procesventilation er en mekanisk ventilation, der består af en
udsugning, der så vidt muligt fjerner forureningen på
udviklingsstedet, og af en tilførsel af frisk luft af
passende temperatur, og uden at den giver anledning til træk
...
Procesventilation etableres så vidt muligt med procesudsugningen i
direkte tilknytning til den forurenende arbejdsproces
(punktudsugning).
Selv om der er etableret en så effektiv punktudsugning som muligt
ved en given arbejdsproces, kan forureningen, på grund af sin
art eller arbejdsprocessens art, undslippe
punktudsugningen og derved spredes til rummet... I sådanne
tilfælde skal der etableres en procesventilation, bestående af
en punktudsugning, suppleret med en ventilation i rummet
(rumventilation) ...
Tilførsel af erstatningsluft
Ventilationsanlæg skal normalt indrettes med
afbalancerede luftmængder, dvs.at der tilføres frisk luft i en
mængde, der svarer til den udsugede mængde ...
Tilførslen skal sikre en effektiv erstatning af den udsugede luft.
Den tilførte luft skal være frisk og have en passende
temperatur, og må ikke give træk på steder, hvor der
opholder sig ansatte (opholdszonen) ...
Ved industrielle forhold vil det oftest være nødvendigt med en
mekanisk tilførsel af erstatningsluft, da der ofte er tale om
større udsugede luftmængder."
Det fremgår af brev af 1. november 2005 fra Arbejdstilsynet til
Roug at "manglende efterkommelse af væsentlige problemer der
afgives til virksomheder der af Arbejdstilsynet er vurderet
til en niveau 1- eller 2-virksomhed" vil føre til at
den tilsynsførende under et opfølgningsbesøg skal vurdere
virksomhedens begrundelse for ikke at have løst problemet inden for
den af virksomheden fastsatte frist. Hvis virksomhedens
begrundelse ikke er tilfredsstillende, afgives et påbud med en
kort frist. De nærmere regler fremgår af Arbejdstilsynets
kvalitetsprocedurer for tilpasset tilsyn hvoraf bl.a. også ses at
det skal fremgå af et påbud at
der ikke er tale om en indholdsmæssigt ny afgørelse.
Af Arbejdstilsynets cirkulæreskrivelse nr. 6 af 1988 fremgår at påbud "skal og må kun gives i de tilfælde, hvor kredsen ... finder, at en tilsidesættelse af påbuddet skal medføre retslig tiltale".
Forklaringer
Rolf Henrik Bladt har forklaret at han er uddannet
civilingeniør og har mange års erfaring med ledelse og med køb
og salg af virksomheder for såvel danske som udenlandske
selskaber.
Idéen om at købe Roug udsprang af et ønske om selv at prøve
kræfter som ejer af en virksomhed. Han hørte gennem en bekendt
at Roug var til salg. Han kontaktede Tove Dahl ligesom han koblede
Ole Skou som han havde kendt gennem
flere år, på sagen. Han modtog senere materiale fra KPMG om
Roug.
Ved besøget på Roug i november 2000 blev han og Ole Skou
præsenteret for virksomheden af bl.a. Leif Stenum.
Regnskabstal og det udarbejdede Investment Overview blev
gennemgået. Han var også rundt og se hallerne. Det blev
ikke nævnt at Arbejdstilsynet havde været på besøg en uge
forinden, og der blev ikke nævnt noget om ventilation. I det
udarbejdede Investment Overview stod at forholdene var
opdaterede.
Dagen efter blev datarummet gennemgået hos Tove Dahl. Der var tale
om et omfattende materiale, men der var ikke nævnt noget om de
problemer der fremgår af Arbejdstilsynets rapport.
Han har ikke foretaget egne miljøundersøgelser af virksomheden.
Det var ikke nødvendigt, for han havde fået en garanti.
Prisen for Roug forhandlede han med Tove Dahl. Han vidste godt at
investeringen var risikofyldt, bl.a. fordi Roug som underleverandør
var afhængig af hovedleverandørerne. Et første tilbud på 20 mio.
kr. blev ikke accepteret af Tove Dahl.
Han hævede derefter tilbuddet til 25 mio. kr. Forhandlingerne
foregik den 12. januar 2001. De 2,5 mio. kr. der skulle
betales i yderligere udbytte, udgjorde smertegrænsen. Man var
også overrasket over den nye direktørkontrakt som gav
direktøren en markant bedre kontrakt, end han havde haft få dage
forinden.
Først omkring medio marts 2001 blev han opmærksom på
miljøproblemerne.
Arbejdstilsynet havde givet en svarfrist til den 1. maj 2001.
Han fik DISA til at udarbejde en rapport om hvor og hvordan der skulle sættes ind for at afhjælpe problemerne med ventilation. Arbejdstilsynet har ikke fået rapporten, men er bekendt med indholdet heraf.
Man fik renoveret hal J og hal B. Der blev udarbejdet et projekt
for hal K, men det gik man ikke videre med fordi den nye hal L der
blev taget i brug i oktober 2002, kunne producere det som man
havde i ordrebogen. Der blev heller ikke iværksat yderligere i
de andre haller idet virksomheden oplevede en ordrenedgang ligesom
man nedlagde produktionen af specialtanke.
Roug blev opgraderet til niveau 1 af Arbejdstilsynet som følge af
renoveringen af hal B og den projekterede opførelse af hal L.
Hal J huser i dag olietankproduktion, men efterspørgslen er
stigende, og det er kun et spørgsmål om tid før renovering af hal E
og H bliver nødvendig.
Arbejdstilsynet har ikke udstedt et påbud om forholdene og har
ikke fastsat entidsfrist. Han er ikke klar over om Arbejdstilsynet
har gennemført målinger.
Tove Dahl har forklaret at hun er medindehaver af advokatfirmaet
Hjejle Gersted Mogensen. Hun har været advokat for Roug fra
medio 1980'erne. I 1997 blev fabrikant Roug alvorligt syg. På
hans foranledning indtrådte hun i efteråret 1997 i bestyrelsen
med henblik på at gennemføre et salg af virksomheden.
I 1998 blev der oprettet et datarum for virksomheden. Den
daværende økonomidirektør, Leif Stenum, stod for det. I perioden
fra april til november 2000 blev datarummet dog ikke opdateret
systematisk. Tove Dahl sikrede sig at Leif Stenum havde adgang til
alt materiale. Hun blev imidlertid først bekendt med
Arbejdstilsynets rapport den 30. marts 2001 om morgenen.
Tove Dahl deltog ikke i præsentationen af virksomheden den 23.
november 2000. Den følgende dag var datarummet færdigt, og
Erik Bladt og Ole Skou kom til stede på Tove Dahls
kontor.
Forhandlingerne med Rolf Bladt endte med en pris på 27,5 mio. kr.
inkl. udbytte på 2,5 mio. kr. Brevet af 12. januar 2001
indeholder en sammenfatning af drøftelserne. Udlodningen var
besluttet i december 2000. Diskussionen i januar gik derfor
alene på om boet skulle have pengene.
Rolf Bladts tilbud af 29. december 2000 blev ikke gennemgået med
ledelsen af Roug. På grundlag af datarummet og sit kendskab
til virksomheden, vurderede hun at det heller ikke var
nødvendigt at diskutere indeståelseskataloget med ledelsen.
Indeståelserne blev derimod drøftet på et møde med arvingerne.
Der var tale om usædvanlige indeståelser, for de var meget
bredt formulerede. Hun forstod indeståelserne som en garanti
for at det var en veldrevet virksomhed med ordnede forhold og
ikke som specifikke garantier for hvert enkelt forhold.
Rolf Bladt havde efter aftalen ret til besigtigelse af
virksomheden. Rolf Bladt benyttede sig ikke af denne
mulighed.
Ole Skou har forklaret at han er statsautoriseret revisor og
rådgiver for Rolf Bladt og Roug. Han har tidligere beskæftiget
sig med køb og salg af virksomheder. For 8-9 måneder indtrådte han
i bestyrelsen for ABACUS. Ole Skous hustru
er medejer af ABACUS.
Den 23. november 2000 overværede han og Rolf Bladt præsentationen
af virksomheden. Erik Iversen og KPMG anførte under mødet at der
var et godt samarbejde med Arbejdstilsynet, og at der ikke var
aktuelle problemer. Det gode arbejdsmiljø var også fremhævet i
Investment Overview. Der blev intet sagt om at Arbejdstilsynet
havde været på besøg på virksomheden en uge forinden. Først
i marts 2001 blev man bekendt med Arbejdstilsynets
rapport.
Købstilbuddet blev udarbejdet i samarbejde med Ole Skou.
Garantierne hidrørte fra et katalog Ole Skou havde brugt i
andre sager. Ole Skou mente at Rolf Bladt dermed fik nogle ret
gode indeståelser fra sælger. Garantikataloget faldt nemt på
plads. De store forhandlinger gik på prisfastsættelsen.
Hal J og hal B er blevet bragt i orden. Renoveringen af resten af
hallerne er blevet udskudt på grund af dårligere likviditet i
selskabet og et lavere aktivitetsniveau. Så længe forholdene ikke
er udbedrede, er der haller der ikke kan udnyttes fuldt ud.
Erik Iversen har forklaret at han kom til Roug i 1989. I 1999 blev
han produktchef. Kort før salget blev han administrerende
direktør.
Arbejdstilsynets besøg den 15. november 2000 fandt sted med
henblik på placering af Roug i niveau 1, 2 eller 3.
Ved præsentationen den 23. november 2000 vidste man ikke noget om
hvilket indhold Arbejdstilsynets rapport ville få. Gert Green
havde dog nævnt at de havde sagt at der var for støvet, men at der
ikke var nogen grænseværdier. Der blev ikke foretaget
målinger. Da rapporten forelå, blev den overladt til
Gert Green som var den ansvarlige medarbejder på området. Gert
Green begyndte at kigge på problemet. Leif Stenum der stod for
datarummet, fik ikke rapporten.
Erik Iversen havde en klar forventning om at Roug var i en god
tilstand ren miljømæssigt. Han mente derfor ikke umiddelbart at
rapporten ville kræve store investeringer. Den opfattelse har
han dog senere revideret.
Efter Arbejdstilsynets rapport blev hal B og J renoveret.
Endvidere blev hal L opført. Hal E blev aflastet gennem et
stop for produktion af tryktanke. Man rationaliserede i det hele
taget produktionen. Samtidig dalede
aktivitetsniveauet generelt.
Den 24. april 2002 kom Arbejdstilsynet på besøg igen. Gert Green
fremlagde sin aktionsplan. At virksomheden blev vurderet til
at være en niveau 1-virksomhed, medfører ikke at
ventilationssagen er afsluttet. Om den afsluttes, vil afhænge
af aktivitets-niveauet. Hvis aktivitetsniveauet fra
købstidspunktet skal opretholdes, så er det vurderingen at man
skal renovere hallerne i overensstemmelse med DISA's
rapport.
Erik Iversen fratrådte Roug i august 2005.
Gert Werner Green har forklaret at han var kvalitetschef på Roug
med ansvar for bl.a. arbejdsmiljø. Under Arbejdstilsynets
besøg i november 2000 kom der bemærkninger om at der var problemer
med ventilationen. Arbejdstilsynet foretog ingen målinger. Det
blev oplyst at der ikke fandtes grænseværdier for svejserøg og
støv.
På grundlag af Arbejdstilsynets rapport konsulterede han bl.a. BST
og DISA der gennemgik hver af hallerne. DISA's rapport indebar
bl.a. at skulle etableres et såkaldt fortrængningssystem i tre
af hallerne. Et fortrængningssystem er dyrt, men medfører en
effektiv ventilation. Gert Greens egen oversigt over de
tiltag der skulle foretages, svarede i store træk til DISA's.
Man renoverede hal J og B. For hal B's vedkommende sparede man
dog den foreslåede luftudsugning væk. Herefter var der
imidlertid ikke likviditet til yderligere renovering.
Tilbagemeldingen til Arbejdstilsynet forsøgte Gert Green at gøre
så blød som muligt, så man ikke blev hængt op på mere end
nødvendigt. DISA's rapport blev ikke sendt til
Arbejdstilsynet. Ved Arbejdstilsynets senere besøg i april
2002 solgte Gert Green varen sådan at man ikke fik påbud.
Det er Gert Green der har skønnet de forventede udgifter til el og VVS efter at have talt med leverandører. Enhedspriserne for el og varme modtog han fra bogholderiet. Spareventilatorer og -motorer er ca. 25% dyrere, men man sparer på det løbende energiforbrug.
Gert Green har ikke drøftet arbejdsmiljøforhold med Rolf Bladt
inden ABACUS' køb af virksomheden. Han er i dag gået på
efterløn.
Per Winther Rasmussen er tilknyttet BST-Midtjylland. Han har
beskæftiget sig med ventilation i industrien i mange år og er
kommet hos Roug gennem 15 år.
Han har konkret vurderet hal K. Fortrængningsprincippet er den
bedste løsning. Den eksisterende ventilation i hal K var ikke
tilstrækkelig i forhold til at der foregik svejsning og slibning i
hallen.
Der er ikke udstedt påbud fra Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet
tager hensyn til økonomien i projektet. Det vigtige er om man
har en aftale om at finde en løsning.
Skønsmand Flemming Hollender Nielsen har forklaret at
udgangspunktet er at man etablerer punktudsugning af en given
forurening. Hvis dette ikke er nok, suppleres der med
rumudsugning. Der skal indblæses samme mængde luft som der
udsuges.
Generelt er det rimelige og passende løsninger der er foreslået i
Gert Greens oversigt og DISA's rapport for hal J, B, C, E, G,
H, K, N-nord og N-syd. Hallerne kræver rumudsugning. For hal K
og hal E vil fortrængningsventilation være en god og naturlig
løsning. For hal B kunne central genindvinding dog være en
billigere løsning for så vidt angår den løbende drift. Hal N-nord
var ikke i brug ved skønsmandens opfølgende besøg i juni 2006.
For hal S-syd bør der foretages yderligere undersøgelser af
forureningsårsagerne før man etablerer en
generel rumventilation.
Skønsmanden bekræftede at det oplyste merforbrug af varme i hal S
som fremgår af et bilag til skønsrapporten, ved en fejl er angivet
til 31.500 kWh. Det rigtige tal er 28.000 kWh.
For så vidt angår besvarelsen af spørgsmål 4, er en sammenligning mellem toberegnede værdier behæftet med en mindre usikkerhed end hvis sammenligningen foretages mellem en målt og en beregnet værdi.
Han ved ikke hvorfor han i besvarelsen af spørgsmål E har
skrevet "hvis". De øvrige haller opfyldte ikke gældende
arbejdsmiljøforskrifter. Navnlig den manglende indblæsning af
erstatningsluft er et problem. I 2000 var det i industrien
almindeligt med kontrolleret indblæsning og udsugning.
Han har ikke foretaget målinger af koncentrationen af støv, men
det kan man godt. Han ved ikke om der findes
grænseværdier.
Det undrer ham meget at Arbejdstilsynet har accepteret at kun hal
B og J blev renoveret. Arbejdstilsynet har ikke fulgt op på
deres egne skrivelser.
Procedure
ABACUS har anført at Boet skal betale erstatning fordi to
af de af Boet afgivne indeståelser har svigtet. Dels passede
det ikke at selskabet ikke var part i en sag idet selskabet
var part i Arbejdstilsynets sag. Dels opfyldte Roug ikke kravene
i arbejdsmiljø-lovgivningen hvilket må anses for omfattet af
henvisningen til arbejdsbeskyttelseslove der også omfatter
bekendtgørelser mv. At Boet "indestår", skal forstås som en
tilsikring i købelovens forstand.
Arbejdstilsynets rapport af 6. december 2000 er en konstatering af
at forholdene ikke er som de skulle være efter
arbejdsmiljø-lovgivningen. Dette er
endvidere dokumenteret med skønserklæringen: Der skal være
rumventilation ved svejsning, det var der ikke. Og der skal være
indblæsning af erstatningsluft, det var der ikke.
Erstatningsluft er nævnt direkte i loven. For så vidt angår
rumventilationen er der et vist skøn. Boet bærer i den forbindelse
bevisbyrden. Skønsmanen forklarede at ventilationsforholdene var
ringere end i en typisk virksomhed.
Hvis virksomheden ikke løser problemerne, kan Arbejdstilsynets
afgørelse bruges som løftestang for et påbud uanset at
virksomheden nu er en niveau 1-virksomhed. Det er en følge af
Arbejdstilsynets tilpassede tilsyn at der endnu ikke er
udstedt påbud. Det offentliges fremgangsmåde er imidlertid ikke
afgørende.
Garantierne skal ikke som hævdet af Tove Dahl forstås således at
de alene betød at virksomheden var i pæn og ordentlig stand.
Garantierne må forstås efter deres ordlyd.
Boet har ikke fremsat opfordring til ABACUS om at undersøge arbejdsmiljøforholdene. Da Boet afgav en garanti, faldt ABACUS' anledning til at foretage nærmere undersøgelser væk.
Oplysning om arbejdsmiljøet ville have haft betydning for
parternes aftale. Købesummen er sammensat ud fra det fremtidige
cashflow. En fornuftig køber vil nødvendigvis kræve en
fornuftig kompensation. Boet har overtrådt sin
loyale oplysningspligt over for ABACUS ved ikke at fremlægge
Arbejdstilsynets rapport.
Erstatningsopgørelsen
Ved opgørelsen af erstatningspåstanden har ABACUS taget
udgangspunkt i Gert Greens opgørelse af 12. juni 2002 der
bygger på DISA's vurdering, og skønsmandens tal. Man har anvendt en
kapitaliseringsfaktor på ca. 10 fordi man mente at det var
passende. Man har ved fastlæggelsen af investeringsbehovet
taget udgangspunkt i brugen af hallerne på købstidspunktet.
Energiforbruget er også afpasset herefter. Der er set bort fra
vedligeholdelsesudgifter.
Boet har stillet spørgsmålstegn ved omfanget af merudgifterne og
investeringerne. Skønsmanden har imidlertid bekræftet
nødvendigheden af investeringerne og har bekræftet at DISA's
forslag er korrekte. Hver hal er blevet gennemgået punkt for
punkt. Skønsmanden sagde således at der skulle tilvejebringes
indblæsning af forvarmet erstatningsluft, og at der skulle være
rumventilation. Ventilationerne skal opgraderes i forhold til det
forureningsniveau der var på overtagelsestidspunktet.
Det har ikke betydning for spørgsmålet om erstatning om man har
afholdt omkostningerne. Man får erstatning selv om man lever med
sit ituslåede vindue. ABACUS skal stilles som var
arbejdsmiljøforholdene i orden, også selv om investeringerne
udskydes. Dette forhold kan dog eventuelt spille en
skønsmæssig rolle. Boets tese om at ABACUS ikke har tænkt sig
at gennemføre renoveringen, har ikke noget på sig. Tværtimod
agter man at gennemføre renoveringerne.
Merudgifterne til energi følger af aktivitetsniveauet. Det er
ligegyldigt, om man regner de ti års merudgifter til el og
varme fra købet eller fra installeringen. Der skal regnes med
10 år uanset hvad.
Arbejdstilsynet nævner ikke alle haller. Det afgørende er
imidlertid at ingen af hallerne har tilfredsstillende
ventilationsforhold hvilket skønsmandens
forklaring dokumenterer.
DFer er ikke tale om en forbedring fordi forholdene burde have været i orden i forvejen. Erstatningskravet bygger på at man skal stilles som om at garantien var opfyldt.
Spørgsmål om hvorvidt enkeltkrav under 50.000 kr. kan gøres
gældende, får ingen betydning i sagen.
Selvrisikoen på 250.000 kr. kan ikke gøres gældende da Boet har
tilsidesat sin loyale oplysningspligt, og da der er tale om
manglende overholdelse af lovgivning.
Boets selvstændige påstand
Bestemmelsen om at ABACUS skal betale erstatning med
diskontoen med tillæg af 10 % som kommer oven i den i øvrigt
indvundne rente, er en byrdefuld bestemmelse for ABACUS, men
klausulen er accepteret af ABACUS.
Boet har anført at sagens udgangspunkt er den beklagelige fejl at
Arbejdstilsynets rapport ikke var i datarummet. Det siger noget om
rapporten at den ikke blev lagt ind i datarummet. Erik Iversen
så den ikke som noget problem. Han gav den blot videre til
Gert Green der heller ikke i første omgang så den som noget
alvorligt. Den ville næppe have gjort nogen forskel for køberne,
fordi Arbejdstilsynets besøg alene skyldtes den igangværende
klassifikation af alle virksomheder.
Arbejdsmiljøforholdene interesserede ikke ABACUS der ikke lod
andre foretage en kyndig gennemgang og vurdering. ABACUS
spurgte ikke til arbejdsmiljøforhold eller til energiforhold.
ABACUS foretog ingen due diligence i forløbet.
Tilsikringerne stammer ikke fra overvejelser vedrørende datarummet
eller besigtigelsen. De stammer fra en tidligere kontrakt som Ole
Skou kopierede. Der er tale om ganske generelle og svage
tilsikringer.
En skriftveksling med Arbejdstilsynet i klassificeringsøjemed er
ikke det samme som at selskabet er part i en sag ved
domstolene, offentlige myndigheder e.lign.
Der blev ikke ved Arbejdstilsynets besøg konstateret forhold der
var i strid med lovgivningen. Der er tale om en vurdering hvor
man peger på fokusområder. Der er ikke givet noget påbud til
løsning af problemerne.
Ventilation er nødvendig for at undgå at forureningsgraden er for høj, men det vides ikke om der er grænseværdier og koncen-trationen har aldrig været målt, heller ikke af skønsmanden. Vurderingen har således et subjektivt element.
Skønsmanden besigtigede virksomheden længe efter at den var
solgt. Værdien af hans undersøgelser er derfor begrænset. DISA
er ikke en uvildig part, men er en leverandør der kommer med
tilbud. DISA anfører ikke at forholdene er ulovlige.
Der kan ikke opstilles bestemte ventilations- og varmekrav til en
bestemt hal. Det afhænger alt sammen af den igangværende
produktion. Det er derfor ikke ligegyldigt om man kan flytte
produktionen over i hal L.
I hal B idriftsatte man gammelt ventilationsudstyr. Man gjorde
altså ikke det som DISA foreslog, og som skønsmanden
godkendte. Hal J blev også renoveret, men ABACUS har ikke
forsøgt at bevise at renoveringen var nødvendig. I hal C,
E, G og K er der ikke sket noget, og alligevel blev virksomheden
opgraderet til niveau 1. Virksomheden lever altså i dag
hovedsagelig op til kravene i loven. Det er således vanskeligt
at se om en yderligere renovering - efter 5½ år - er
nødvendig.
Langt det meste er ikke lavet og vil ikke blive lavet. For så vidt
angår hal B er det spørgsmålet om det var nødvendigt at
renovere hallen for 62.765 kr. for at den skulle være lovlig.
Måske var en renovering for 50.000 kr. tilstrækkelig.
I sidstnævnte tilfælde ville man være under bagatelgrænsen for
enkeltkrav. Arbejdstilsynet er aldrig blevet spurgt herom.
For så vidt angår hal J vil der - bl.a. efter fradrag af
selvrisikoen på 250.000 kr. - maksimalt skulle betales 297.087
kr. Bestemmelsen om de 250.000 kr. kan ikke fortolkes således,
at den ikke gælder, hvis man kan bebrejde sælger noget. Det-
te er grebet ud af den blå luft.
Udgifter til el og varme er indirekte tab af en type som der ikke
kan gives erstatning for. Ca. halvdelen af ABACUS' krav er el og
varme. ABACUS har bevisbyrden for det faktiske objektivt
konstaterbare økonomiske tab. Størstedelen af kravet er
baseret på den ensidige erklæring fra DISA.
Skønsmanden og DISA kom til forskellige resultater. Disse tal der
ikke kan bruges, ganger man så med 10. Men der er ikke taget højde
for den tid der nu er gået uden at udgifterne har været
afholdt, og priserne er udokumenterede.
Skønsmandens besvarelse af spørgsmål 4 vedrørende energiforbruget
er ikke retvisende. Der var to haller hvorfra der fandtes
målinger, både før og efter. Men skønsmanden brugte ikke
målingerne. Skønsmanden kontrollerede ikke hvad tallene viste.
Der er således ikke grundlag for at erstatte et merforbrug af el
eller varme.
Boets påstand til selvstændig dom
ABACUS skal betale den forlangte godtgørelse som er aftalt
mellem parterne.
Rettens begrundelse og resultat
Arbejdstilsynets kontrolbesøg og afgørelse hvorefter Roug
skulle sikre et effek tivt luftskifte i de haller hvor der
foregik foruren-ende arbejdsprocesser, indebar en tilsidesættelse
af Boets garanti for at selskabet ikke var part i nogen sag
for offentlige myndigheder. Afgørelsen betød endvidere at
selskabets virksomhed ikke som tilsikret var i overensstemmelse med
gældende lovgivning på arbejdsmiljøområdet.
De afgivne garantier indeholder tilsikringer af at bestemte
forhold ikke foreligger, respektive er i overensstemmelse med
lovgiv-ningen, og må i overensstemmelse med almindelig praksis
vedrørende overdragelse af virksomheder forstås således at
Boet skal erstatte de påregnelige, økonomiske følger af at
garantierne svigter.
Efter skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1 var de gennemførte
foranstaltninger vedrørende hallerne B og J hensigtsmæssige for at
sikre opfyldelse af Arbejdstilsynets krav med hensyn til
ventilation. På dette grundlag og da der
ikke foreligger oplysninger der peger i anden retning, finder
retten at foranstaltningerne var påkrævede til lovliggørelse af de
aktiviteter der fandt sted i hallerne. Disse udgifter må derfor
erstattes af Roug. Efter skønsmandens besvarelse af spørgsmål
2 må der dog foretages et skønsmæssigt fradrag på 25% af udgifterne
til energispareventilatorer og motorer hvis nødvendighed
skønsmanden fandt tvivlsom.
Med hensyn til udgifterne til øvrige, endnu ikke afholdte
foranstaltninger bemærkes at en del af disse foranstaltninger blev
undgået eller i hvert fald har kunnet udskydes en længere tid,
formentlig som følge af klassificeringen af Roug som niveau
1-virksomhed i forbindelse med at produktionen blev omlagt, og
en del af den blev overført til den nye hal L. Roug har
således på hensigtsmæssig måde søgt at begrænse tabet som
følge af Arbejdstilsynets afgørelse. Det må imidlertid
fastholdes at hallerne på købstidspunktet arbejdsmiljømæssigt ikke
var lovlige til de formål hvortil de anvendtes, og at det kan
forventes at det ved fortsat anvendelse af dem vil være påkrævet
med foranstaltninger til ventilation og varme, i hvert fald
delvist. Under hensyn til usikkerheden om omfanget af
de nødvendige foranstaltninger finder retten at Boet må
erstatte ABACUS halvdelen af de anslåede udgifter til
foranstaltningerne hvis hensigtsmæssighed i teknisk henseende
ikke kan anfægtes.
Opgørelsen af merforbruget af el og varme til foranstaltninger
til opfyldelse af Arbejdstilsynets krav er forbundet med
betydelig usikkerhed. Der er ikke fremlagt målinger af faktisk
forbrug før og efter gennemførelsen af renoveringen af hal B
og J. Sådanne målinger kunne have bidraget til at fastsætte de
rimelige merudgifter til el og varme til de gennemførte
foranstaltninger og kunne have bidraget til at belyse
sandsynlige merudgifter til el og varme til endnu ikke gennemførte
foranstaltninger. Beregningerne vedrørende de anslåede udgifter
til endnu ikke afholdte foranstaltninger kan være teoretisk
velbegrundede, men
deres størrelse vil komme til at afhænge af en række, til dels
ukendte, faktorer. Det må således antages at der vil være
merudgifter til el og varme, men de forelagte oplysninger kan ikke
lægges til grund, og retten kan heller ikke på grundlag af det
forelagte foretage et begrundet skøn over de sandsynlige udgifter.
Der kan derfor som sagen ligger, ikke tilkendes ABACUS et
beløb til dækning af disse meromkostninger.
Idet der endvidere ikke findes grundlag for at bortse fra det
aftalte bundfradrag på 250.000 kr., kan opgørelsen herefter
foretages således:
Udførte foranstaltninger
Pris
Pris
Pris
Ventilation Varmeanlæg El + VVS
Kr.
Kr.
Kr.
Hal B
62.765
62.765,00
Hal J
540.000
213.890
72.516
826.406,00
Fradrag vedr. spareventilatorer mv.
-11.215,00
877.956,00
Ikke udførte foranstaltninger
Samlet investering
3.409.171,00
Udførte foranstaltninger
-877.956,00
2.531.215,00
Halvdelen heraf
1.265.607,50
I alt
2.143.563,50
30 % skat af diskonteret værdi af afskrivninger
-551.412,00
Bundfradrag (Selvrisiko)
-250.000,00
1.342.151,50
ABACUS skal til Boet betale en godtgørelse beregnet som diskontoen med tillæg af 10 % p.a. af forskellen mellem 2.500.000 kr. og 1.342.151,50 kr., eller 1.157.848,50 kr., fra den 1. maj 2001 indtil ABACUS skriftligt over for Danske Bank, Nytorv afdeling, København, har tiltrådt, at indeståendet på deponeringskontoen 4180 4180 701 095, frigives til Boet eller ordre.
I sagsomkostninger skal Boet til ABACUS betale 100.000,00 kr.
til dækning af advokatomkostninger, 55.534,38 kr. til dækning
af udgifter til syn og skøn samt 32.370,00 kr. til dækning af
retsafgift i forhold til det tilkendte beløb
T h i k e n d e s f o r r e t:
Boet efter fabrikant Erik Roug skal inden 14 dage til ABACUS ApS
betale 1.342.151,50 kr. med procesrente fra den 15. februar
2002.
ABACUS ApS skal til Boet efter fabrikant Erik Roug betale en
godtgørelse beregnet som diskontoen med tillæg af 10 % af
1.157.848,50 kr. fra den 1. maj 2001 indtil Abacus ApS
skriftligt over for Danske Bank, Nytorv afdeling,
København, har tiltrådt at indestående på deponeringskonto
4180 4180 701 095 frigives til Boet efter fabrikant Erik Roug
eller ordre.
I sagsomkostninger skal Boet efter fabrikant Erik Roug inden 14
dage til Abacus ApS betale i alt 187.904,38 kr.
Thorkild Juul Jensen
Jens Feilberg
Preben Sunke
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den
