Konkursbo berettiget til at regulere opsigelsesvarsel - IT Factory A/S under konkurs-P-0029-09





Resumé
Konkursbo var berettiget til at konkursregulere et opsigelsesvarsel på 9 måneder for en overordnet medarbejder, som var udstationeret, til funktionærlovens sædvanlige varsel på 3 måneder. En aftalt fratrædelsesgodtgørelse kunne også konkursreguleres.
- JEN
UDSKRIFT
AF
SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
____________
DOM
Afsagt den 6. august 2010
P-29-09
Henrik Jeberg
(Advokat
Jens Lund Mosbek)
mod
IT Factory A/S
under konkurs
(Advokat
Boris Frederiksen)
Indledning
Sagens spørgsmål er, om et konkursbo kan opsige et
ansættelsesforhold med varslet ifølge
funktionærloven, hvor et længere opsigelsesvarsel er aftalt for en
overordnet medarbejder,
som var udstationeret i USA, og om en aftalt
fratrædelsesgodtgørelse ligeledes kan konkurs-
reguleres efter konkurslovens § 61.
Påstande
- 2 -
Henrik Jeberg har
principalt nedlagt påstand om, at IT
Factory A/S
under konkurs
(herefter: konkursboet) tilpligtes at anerkende, at han har krav i
konkursboet efter
konkurslovens § 95 på løn mv. på 1.243.621,75 kr. samt
fratrædelsesgodtgørelse på
3.000.000 kr., i alt 4.243.621,75 kr., subsidiært at
konkursboet tilpligtes at anerkende, at
han har krav i konkursboet efter konkurslovens § 95 på løn m.v. på
734.037,25 kr.,
samt fratrædelsesgodtgørelse på 3.000.000 kr., i alt 3.734.037,25
kr.
Konkursboet har anerkendt, at Henrik Jeberg har et
krav i konkursboet efter konkurslovens
§ 95 på 24.452,94 kr. vedrørende feriepenge for december 2008, men
har i øvrigt påstået fri-
findelse.
Lønkravet i den principale påstand vedrører vederlag for april
september 2009 og frem-
kommer således:
Fast løn (6 x 176.000 kr. ):
1.056.000,00 kr.
Pensionsbidrag (6 x17.600 kr.):
105.600,00 kr.
Skattemæssig værdi af fri bil (6 x17.375 kr.):
104.250,00 kr.
Skattemæssig værdi af fri telefon (6 x 250 kr.):
1.500,00 kr.
I alt:
1.267.350,00 kr.
Feriegodtgørelse (12,5 % af 1.214.550
kr.)
151.818,75 kr.
Feriegodtgørelse for december 2008 (12,5% af
195.623,52)
24.452,94 kr.
Fratrukket vederlag fra EXECON
-200.000,00 kr.
I alt:
1.243.621,69 kr.
Lønkravet i den subsidiære påstand vedrører vederlag for april-juni
2009 og frem-
kommer således:
Fast løn (3 x 176.000 kr. ):
528.000,00 kr.
Pensionsbidrag (3 x 17.600 kr.):
52.800,00kr.
Skattemæssig værdi af fri bil (3 x 17.375 kr.):
52.125,00kr.
Skattemæssig værdi af fri telefon (3 x 250 kr.)
750,00 kr.
I alt:
633.675,00 kr.
Feriegodtgørelse (12,5% af 607.275 kr.)
75.909,38kr.
Feriegodtgørelse for december 2008(12,5% af 195.623,52) 24.452,94kr
.
I alt:
734.037,32 kr.
- 3 -
Kurator
anerkendte på et fordringsprøvelsesmøde den 29. september 2009, at
Henrik Jeberg
havde et § 95-krav i boet på 664.683 kr., svarende til løn og
pension i en opsigelsesperiode på
3 måneder, men nægtede i øvrigt at anerkende det anmeldte krav.
Henrik Jeberg anlagde
herefter sag ved skifteretten den 27. oktober 2009.
Der er enighed mellem parterne om, at Henrik Jebergs eventuelle
yderligere krav på veder-
lag har status som privilegeret krav efter konkurslovens §
95.
Oplysningerne i sagen
Henrik Jeberg blev ansat som Chief Strategic Officer i IT Factory
pr. 1. april 2007. IT Factory
drev bl.a. virksomhed med udvikling og salg af software-løsninger
og var ejet af JMI Invest
A/S
med 50 %, Sølco ApS med
5 % og Agios United SA med 45 %.
Af Henrik Jebergs ansættelseskontrakt, som er benævnt
"Direktørkontrakt" fremgår bl a
følgende:
"...
1
Direktørens beføjelser og pligter
1.1
Tiltræden
1.1.1 Direktøren tiltrådte den 1. april 2007 som direktør for
Business Development
(med titel af Chief Strategic Officer) i Selskabet.
1.1.2 Arbejdsstedet er Selskabets adresse, Jægersborg Allé 164,
2820 Gentofte.
1.1.3 Arbejdstiden er 37 timer ugentligt eksklusiv frokost, men der
er ikke til den
nævnte stilling knyttet nogen højeste arbejdstid, og et vist
merarbejde må derfor
påregnes. Dette merarbejde sker uden særskilt vederlag, da der i
den aftalte løn
er taget hensyn til eventuelt overarbejde.
1.1.4 En del rejseaktivitet i både ind- og udland må påregnes i
forbindelse med arbej-
dets udførelse.
1.2
Ansvarsområde
1.2.1 Direktøren har under ansvar overfor den administrerende
direktør ansvaret for, i
forhold til selskabets vision, mission og strategi, at vurdere og
formulere inden-
for hvilke områder, regioner og segmenter Selskabet skal
forretningsudvikles
samt sammen med de øvrige direktionsmedlemmer i Selskabet at
implementere
de beslutninger, direktionen i fællesskab har truffet vedr.
førnævnte. Herudover
har Direktøren et medansvar for og indflydelse på Selskabets
strategiske forret-
ningsudvikling.
- 4 -
1.2.2
Bestyrelsen fastsætter i samarbejde med den administrerende
direktør de for-
skrifter, der til enhver tid skal gælde for Selskabets virksomhed,
og Direktøren er
over for den administrerende direktør ansvarlig for, at han udfører
sit arbejde i
overensstemmelse med disse forskrifter og i øvrigt i
overensstemmelse med Sel-
skabets vedtægter og lovgivningen. Alle spørgsmål af usædvanlig art
eller stor
betydning skal af Direktøren forelægges for den administrerende
direktør.
...
1.9
Direktørens økonomiske rettigheder under ansættelsen
1.9.1
Fast vederlag
1.9.1.1 Direktøren aflønnes med DKK 2.112.000,00 årligt, der
betales månedsvis bagud
med 1/12 den sidste bankdag i måneden.
1.9.2
Pension
1.92.1 I tillæg til Direktørens løn betaler Selskabet et
pensionsbidrag på 10 procent af
den årlige løn, jf. punkt 1.9.1.1. Derudover betaler Direktøren et
bidrag på 5 pro-
cent af den årlige løn. Pensionsbidragene indbetales med 1/12
månedsvist bagud
den sidste bankdag i måneden til Selskabets pensionsordning hos
Danica Pensi-
on.
1.10
Variabelt vederlag
1.10.1 Direktøren har ret til en årlig bonus, der fastsættes i
henhold til vilkårene i ved-
lagte bilag 1.10.1.
1.11
Fantomaktieaftale
1.11.1 Direktøren er omfattet af en Fantomaktieaftale, der er
godkendt af Selskabets be-
styrelse. Fantomaktieaftalen vedlægges som bilag
1.11.1.
...
1.12
Personalegoder
1.12.1 Selskabet stiller en bil til Direktørens fri rådighed i
overensstemmelse med Sel-
skabets bilpolitik for Direktører. Bilpolitikken vedlægges som
bilag 1.12.1.
1.12.2 Selskabet stiller en PC, ADSL og mobiltelefon til
Direktørens fri rådighed og be-
taler alle hermed forbundne rimelige og sædvanlige udgifter.
Endvidere betaler
Selskabet alle rimelige og sædvanlige udgifter ved den hos
Direktøren privat in-
stallerede telefon.
1.12.3 Selskabet betaler abonnement for én avis leveret på
Direktørens bopæl.
...
2
Ophør
2.1
Ordinær opsigelse
2.1.1
Direktøren og Selskabet kan til ethvert tidspunkt skriftligt opsige
ansættelsesfor-
holdet med henholdsvis 4 og 9 måneders varsel til fratræden ved
udgangen af en
måned.
2.1.2
Såfremt Direktøren inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende
måneder har
oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage, kan Selskabet opsige
ansættelses-
forholdet med 1 måneds varsel til fratrædelse ved en måneds udgang,
forudsat
at opsigelsen sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120
sygedage, og
mens Direktøren endnu er syg, jf. funktionærlovens § 5, stk.
2.
...
- 5 -
5
Generel henvisning
5.1
Ansættelsesforhold
5.1.1 Direktørens ansættelsesforhold er omfattet af
funktionærloven.
..."
I forbindelse med at Henrik Jeberg skulle udstationeres til USA
blev der udarbejdet et tillæg
til ansættelseskontrakten. Af tillægget fremgår bl.a.
følgende:
"...
1
Udstationering
1.1
Med henblik på at styrke relationerne til Selskabets
samarbejdspartnere udstati-
oneres Direktøren med virkning fra den [1. september
2008] til at gøre tjeneste i
Connecticut, USA.
1.2
Udstationeringsperioden er tidsbegrænset og ophører automatisk med
udgangen
af den 31. august 2010, hvorefter Direktøren fortsætter i
stillingen i Danmark i
overensstemmelse med vilkårene i Direktørkontrakten, medmindre
Parterne ved
skriftlig aftale har forlænget udstationeringsperioden, eller
Direktørens ansættel-
ses forhold opsiges inden denne dato.
...
2.1
Arbejds- og ansvarsområde
2.1.1
Direktøren refererer i udstationeringsperioden til Selskabets
administrerende di-
rektør. Direktørens arbejds- og ansvarsområder i
udstationeringsperioden frem-
går nærmere af stillingsbeskrivelsen, der vedlægges som bilag
2.1.1. til Tillægget.
2.2
Bopæl og arbejdssted
2.2.1
Direktøren er forpligtet til at tage bopæl i Connecticut, USA,
senest den[indsæt
dato].
...
4
Direktørens økonomiske rettigheder under
udstationeringen
4.1
Direktøren vil fortsat blive aflønnet med et fast årligt vederlag,
som beskrevet i
Direktørkontraktens punkt 1.9.1. Vederlaget omregnes månedligt fra
danske
kroner og udbetales i USD...
4.2
Direktøren vil fortsat have ret til et firmapensionsbidrag på 10 %
af det aftalte fa-
ste vederlag...
4.3
Direktøren har fortsat ret til en årlig bonus i overensstemmelse
med vilkårene
beskrevet i bilag 1.10.1 til Direktørkontrakten.
4.4.
Direktøren har ligeledes fortsat ret til
fantomaktier...
4.5
Mod dokumentation refunderer Selskabet Direktørens sædvanlige og
rimelige
rejse- og repræsentationsudgifter afholdt i Selskabets
interesse.
4.6
Selskabet betaler alle udgifter forbundet med Direktørens og dennes
ægtefælle
og børns flyrejse ved udstationeringen til Connecticut, USA og ved
hjemrejsen
derfra efter udstationeringsperiodens udløb.
4.7
Selskabet betaler op til fire årlige returrejser mellem Danmark og
Direktørens
bopæl i USA for to af direktørens familiemedlemmer på Economy
Extra. I det
omfang der kræves særskilte flybilletter til Direktørens børn,
betaler Selskabet til-
lige rejseudgifterne forbundet med deres fire årlige
returrejser.
- 6 -
4.8
Selskabet betaler alle rimelige og sædvanlige udgifter forbundet
med Direktøren
og dennes ægtefælle og børns flytning af indbo til Connecticut, USA
og returne-
ring til Danmark efter udstationeringsperiodens
ophør...
4.9
Under opholdet i USA vil Direktøren og dennes familie få stillet en
passende bo-
lig til rådighed...
4.10
Hvis Direktøren som følge af udstationeringen måtte blive mødt med
krav om
betaling af sociale bidrag til myndighederne i USA, skal Selskabet
betale sådanne
beløb.
4.11
Selskabet stiller to biler i en prisklasse svarende til en Mercedes
CLS 350 og en
Mercedes ML 350 til rådighed for Direktøren og dennes
ægtefælle...
4.12
I de perioder, hvor Direktøren eller dennes familie opholder sig i
Danmark, beta-
ler Selskabet for alle rimelige og sædvanlige udgifter til leje af
bil.
4.13
Selskabet betaler for alle rimelige og sædvanlige udgifter til
børnepasning...
4.14
Der tegnes for Selskabets regning en international sygeforsikring
med fuldt pro-
gram for såvel Direktøren som hans ægtefælle og børn i
husstanden...
4.15
Direktøren og dennes nærmeste familie er omfattet af Selskabets
rejseforsikring
ved rejse til og fra USA og ved rejse i USA...
...
6
Ophør
...
6.2
Ophør af ansættelsesforholdet
6.2.1
Reglerne for ansættelsesforholdets ophør følger af
Direktørkontraktens punkt 2
med de modifikationer, som følger af Tillæggets punkt
6.2.
6.2.2
En opsigelse
af Direktørkontrakten indebærer tillige en opsigelse
af dette Tillæg.
6.2.3
Hvis Selskabet opsiger Direktøren indenfor de første 12 måneder af
udstatione-
ringsperioden, uden at Direktøren har givet rimelig grund til
opsigelsen, har Di-
rektøren ret til en fratrædelsesgodtgørelse på kr 3 000
000..."
I forhold til de amerikanske immigrationsmyndigheder blev Henrik
Jebergs stilling i USA
beskrevet som følger:
"...
Position Offered in the U.S.
IT Factory would like to employ Mr. Jeberg, on a full time and
temporary basis, in
the position of President & Chief Strategy Officer
at its new location in Stamford, Con-
necticut. Building on his work at IT Factory A/S and
utilizing his knowledge of
our systems and processes, Mr. Jeberg would be responsible for
establishing the subsid-
iary, recruiting staff, and managing the overall performance of IT
Factory's presence in
the United States. Mr. Jeberg would have responsibility for the
company's strategic di-
rection, financial and budget activities, and global business
development. He would di-
rect, plan, and implement the policies, objectives, and activities
of the business in order
to establish initial business operations, to maximize returos on
investments, and to
increase productivity. He would manage the strategic alliance with
IBM at a senior ex-
ecutive level as well as executive relations with industry
analysts, key partners and key
customers.
- 7 -
Reporting directly to the Chief Executive Officer of IT
Factory A/S,
Stein Bagger,
Mr. Jeberg would be responsible for an initial budget of $600,000
for the rest of 2008, and
an annual budget of $2.8 million for 2009. As illustrated in more
detail in the attached
business plan, Mr. Jeberg would be responsible for recruitment of
approximately 2 full-
time personnel by the end of year 2008, with projccted staff growth
to 16 full-time per-
sonnel by the 41h quarter of 2010. He would directly manage all
employees in the office. In
addition, Mr. Jeberg would exercise wide latitude in discretionary
decision-making
over day-to-day business operations. Submitted
as Exhibit E is an organizational
chart
showing Mr. Jeberg's position within IT Factory corporate
structure.
It is respectfully submitted that the position of President &
Chief Strategy Officer is
a executive position for purposes of an L-1A intracompany
transferee visa, as defined by
8 C.F.R. §214.2(l)(1)(ii)(B), as Mr. Jeberg would execute
policy/implement strategic plans,
recruit and manage senior subordinate managers and all other U.S.
Personnel, and over-
all organizational strategy and business direction. Mr. Jeberg
would function at a senior
managerial level within the overall IT Factory organizational
hierarchy and would exer-
cise discretion over the day-to-day operations of IT
Factory.
..."
Henrik Jeberg rejste til USA den 12. september 2008.
Den 1. december 2008 blev IT Factory taget under konkursbehandling
på grundlag af
selskabets egen begæring, og advokat
Boris Frederiksen blev udpeget somkurator.
Ved brev af 11. december 2008 fra kurator
blev Henrik Jeberg opsagt og fritstillet med
det for konkursboet kortest mulige varsel.
Den 19. december 2008 anmeldte Henrik Jeberg et § 95-krav i
konkursboet på
7.743.780,75 kr. Kravet blev samtidig anmeldt over for
Lønmodtagernes Garantifond (LG).
Henrik Jeberg oplyste i anmeldelsesblanketten til LG, at han var
ansat som funktionær og
svarede nej til at være medlem af direktionen eller
bestyrelsen.
Forklaringer
Henrik Jeberg har forklaret, at han er uddannet ingeniør i 1992 og
efterfølgende har læst HD.
Han har bl.a. været udstationeret for Carlsberg til Vietnam og
Thailand og har arbejdet i ca. 7
år for Navision, hvor han bl.a. var udstationeret i 1 ½ år til
Australien for at rette op på et
datterselskab, som havde problemer. Derefter havde han en lignende
opgave i Frankrig, og
efterfølgende blev han udstationeret til Singapore, hvor han skulle
starte en ny afdeling op
for Navision. Han har efterfølgende været ansat i et amerikansk
firma i Frankrig og blev her-
efter ansat på en tre-årig kontrakt i Finansministeriet, hvor han
var ansvarlig for de tværgå-
ende it-systemer i Staten.
- 8 -
Før han tog hjem fra Frankrig, blev han introduceret for Henning
Børgesen, og de
mødtes jævnligt, da han var kommet til Danmark. Henning Børgesen
sad bl.a. i bestyrelsen
for JMI Invest A/S, og
de drøftede en mulig ansættelse i JMI Invest A/S som
investeringsdi-
rektør. Det endte dog med, at Henning Børgesen tilbød ham
ansættelse i IT Factory, hvor
Henning Børgesen ligeledes sad i bestyrelsen. Han havde på det
tidspunkt mange ansættel-
sestilbud, da han qua sin stilling i Finansministeriet havde
kontakt til mange forskellige it-
leverandører. Han blev inviteret med til en konference i USA i
januar 2007, og der mødte han
bl.a. en chef for IBM, som IT Factory samarbejdede med.
Han blev ansat den 1. april 2007 i IT Factory, efter at kontrakten
med Finansministeriet
var udløbet. Hans oprindelige ansættelseskontrakt indeholdt et
opsigelsesvarsel på 12 må-
neder, hvilket er helt sædvanligt, når der er tale om en ledende
stilling. Han fik inden ansæt-
telsen at vide, at Stein Bagger ejede 50 % af aktierne i IT
Factory, og at JMI ejede de øvrige 50
%. Han kendte intet til Allan Vestergaard. Han blev ansat til at
opbygge en ny virksomhed
omkring den nye software, som IT Factory var i gang med at udvikle.
Desuden havde han
ansvaret for de langsigtede forhold i virksomheden og for
internationaliseringen. I det dagli-
ge optrådte han som en del af ledelsen, og i USA havde han den
daglige ledelse.
Kort inden han skulle udstationeres til USA, var ejerne af IT
Factory ved at sælge virk-
somheden til en amerikansk kapitalfond. Der var et ønske om, at
virksomheden fremtrådte
ensartet over for en investor, og at bl.a. direktørerne i
virksomheden havde ens ansættelses-
vilkår. Han indvilgede i den forbindelse i, at hans
opsigelsesvarsel blev nedsat til 9 måneder.
Vilkårene for udstationeringen er modelleret efter den
udstationeringsaftale, som han
havde haft med Navision i forbindelse med sin udstationering til
Singapore. Ifølge den kon-
trakt havde han et opsigelsesvarsel på 12 måneder og krav på en
fratrædelsesgodtgørelse
svarende til ca. 1 års løn. Fratrædelsesgodtgørelsen skal ses i
forhold til, at man under sin
udstationering ikke har samme kontakt til headhuntere, som når man
er i Danmark, og der-
for ikke har samme mulighed for at få et godt job, når man vender
hjem. Desuden havde han
ingen dækning for arbejdsløshed i USA. Der var intet usædvanligt i
udstationeringskontrak-
ten. Det er helt almindeligt, at man spænder et sikkerhedsnet ud
under den udstationerede.
I forbindelse med udstationeringen måtte hans hustru opsige sit job
i Danmark, og de
solgte deres hus i Charlottenlund. Huset blev sat til salg i
september 2007, da der allerede på
det tidspunkt var drøftelser om udstationering. Huset blev solgt
med overtagelse i november
- 9 -
2007. Han rejste til USA den 12. september 2008 og vendte tilbage
til Danmark den 8. januar
2009. Udlejeren af deres bolig i USA forlangte, at han skulle hæfte
personligt for eventuelle
udgifter i forbindelse med en fraflytning. Efter IT Factorys
konkurs forhandlede han med
udlejer om fraflytningen, og boet dækkede de udgifter, som var
forbundet hermed. Han
fandt efter hjemkomsten til Danmark ud af, at konkursboet havde
valgt at opsige alle forsik-
ringer, så han og hans familie i den sidste tid i USA ikke havde
været dækket af en sygefor-
sikring. Heldigvis skete der ikke noget, hvor de havde haft behov
for en forsikring.
I august 2009 blev han ansat i 3 måneder i Execon med henblik på,
at han eventuelt
kunne blive associeret partner i selskabet. Virksomheden ønskede
dog ikke at få ham ind
som partner, da de tre måneder var gået, og han er i dag
arbejdssøgende.
Parternes synspunkter
Henrik Jeberg har gjort gældende, at konkursboet
ikke er berettiget til at konkursregu-
lere det aftalte opsigelsesvarsel på 9 måneders varsel til 3
måneders varsel i medfør
af konkurslovens § 61, idet 3 måneders varsel ikke er et sædvanligt
og rimeligt
varsel i tilfælde som hans. Hans ansættelsesvilkår skal ikke
vurderes i forhold til
sædvanlige og rimelige vilkår i en almindelig funktionær kontrakt,
men derimod i
forhold til, hvad der er sædvanlige og rimelige vilkår for leden de
medarbejdere,
der opgiver deres bopæl i Danmark, for at lade sig udstationere
uden for EU for en
periode. Det fremgår af retspraksis, jf. bl.a. U 94.512 Ø, at
funktionærlovens regler om opsi-
gelsesvarsel kan fraviges ved aftale, og at et konkursbo skal
respektere dette.
Under hensyntagen til hans kvalifikationer, de særlige forhold ved
ansætte l-
sen, karakteren af hans stilling, herunder udstationeringen, det
hermed fo rbundne
ansvar, den tilsvarende forlængelse af hans opsigelsesvarsel, at
opsigelsen blev af-
givet under hans udstationering samt det forhold, at han i
forbindelse med udstat i-
oneringen påtog sig en betydelig udgift og økonomisk risiko, er det
hans opfatte l-
se, at det aftalte opsigelsesvarsel på 9 måneder på ingen måde
overstiger et sæd-
vanligt og rimeligt opsigelsesvarsel. Han har derfor krav på
vederlag (inklusive fast
løn, pensionsbidrag, skattemæssig værdi af firmabil) for hele den
aftalte opsi -
gelsesperiode, dvs. for perioden fra 11. december 2008 til udgangen
af septe m-
- 10 -
ber 2009, feriegodtgørelse heraf, jf. ferielovens § 26 samt
feriegodtgørelse for d e-
cember 2008.
I det omfang retten måtte nå frem til, at konkursboet har været
berettiget til
at konkursregulere hans opsigelsesvarsel til mindre end 9 måneder,
jf. konkursl o-
vens § 61, stk. 1, gøres det gældende, at et sædvanligt og rimeligt
ops igelsesvarsel
af de tidligere anførte grunde udgør mindst 6 måneder. Det skal
endvidere tages
med i betragtningen, at han fra tidligere længerevarende
ansættelsesforhold var
berettiget til et sådan længere opsigelsesvarsel.
Henrik Jeberg har endvidere gjort gældende, at han i henhold til
tillægget til
direktørkontrakten har ret til en fratrædelsesgodtgørelse på
3.000.000 kr. Fratrædel-
sesgodtgørelsen blev aftalt i forbindelse med hans udstationering
under hensyntagen
til, at han påtog sig væsentlige udgifter samt en betydelig
økonomisk risiko ved at
acceptere udstationeringen, bl.a. derved at han solgte sin
beboelsesejendom, at hans
hustru, der var højgravid, måtte påregne at opsige sin stilling, og
derfor ikke ville
kunne arbejde lovligt i USA i udstationeringsperioden og derved
oppebære egen ind-
tægt, at hans husstand flyttede til USA, samt at han mistede retten
til sin arbejdsløs-
hedsforsikring ved udstationeringen til et land uden for EU. Det
var derfor en klar be-
tingelse for, at han valgte at acceptere udstationeringen, at han
blev tillagt ret til en
fratrædelsesgodtgørelse, som dels skabte et økonomisk sikkerhedsnet
for hans
husstand, og dels gav ham ret til kompensation, såfremt han blev
opsagt i løbet at ud-
stationeringen på grund af IT Factory's forhold.
Det bestrides, at den aftalte fratrædelsesgodtgørelse konkre t kan
sidestilles
med et forlænget opsigelsesvarsel, der skal reguleres i henhold til
konkur slovens §
61, dels under henvisning til den særlige baggrund for indgåelsen
af aftalen, dels
fordi der hverken var knyttet arbejds- eller
loyalitetsforpligtelser til fratrædelsesgodtgørel-
sens udbetaling. Såfremt retten imidlertid måtte nå frem til, at
den aftalte fratræde l-
sesgodtgørelse skal sidestilles med et forlænget opsigelsesvarsel,
er det hans opfattelse, at
den aftalte fratrædelsesgodtgørelse ikke overstiger, hvad der må
betegnes som sæd-
vanligt og rimeligt, når den ovenfor beskrevne særlige baggrund for
klausulens
indgåelse tages i betragtning, hvorfor den ikke bør
konkursreguleres i medfør af konkurs-
lovens § 61. I relation til hvad der er sædvanligt og rimeligt,
henvises der til anbefalingerne
- 11 -
fra Komitéen for god selskabsledelse pkt. 6.1.9., hvori det
anbefales, at aftaler om fratrædel-
sesgodtgørelse maksimalt udgør en værdi, der svarer til de sidste
to års vederlag.
Det bestrides, at den aftalte fratrædelsesgodtgørelse skal
sidestilles med en konventio-
nalbod. Fratrædelsesgodtgørelsen skal i konkursretlig henseende
ligestilles med andre løn-
dele på tilsvarende måde som en godtgørelse efter funktionærlovens
§ 2 a og er derfor om-
fattet af privilegiet i konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 3, jf.
dissensen i U 2000.982 Ø.
Såfremt retten når frem til, at konkursboet var berettiget til at
konkursregulere opsigel-
sesvarslet og fratrædelsesgodtgørelsen, har han krav på erstatning
i medfør af konkurslo-
vens § 61, stk. 3.
I relation til spørgsmålet om sagsomkostninger bemærkes, at det
oprindeligt anmeldte
bonuskrav ikke er forfulgt yderligere, efter at det blev afvist ved
fordringsprøvelsen. Ferie-
pengekravet vedrørende december 2008 vedrører den periode,
hvor kuratorselv
var ar-
bejdsgiver og derfor var nærmest til at fremskaffe de nødvendige
oplysninger. Det skal der-
for ikke komme ham til skade, at det først på et sent tidspunkt i
sagens forløb har været mu-
ligt for kurator
at fremskaffe tilstrækkelig dokumentation for kravet.
Konkursboet har gjort gældende, at konkursboet er
berettiget til at konkursregulere det
aftalte opsigelsesvarsel til 3 måneders varsel i medfør af
konkurslovens § 61, stk. 1. Det er i
sagen ubestridt, at Henrik Jeberg uanset den i direktørkontrakten
be nævnte ti-
tel som direktør reelt ikke har indtaget en stilling som direktør
eller som en del
af den øverste daglige ledelse i selskabet, men derimod reelt har
indtaget en tjene -
stestilling. Det fremgår af direktørkontraktens punkt 5.1.1., at
Henrik Jebergs an-
sættelsesforhold er omfattet af funktionærloven, og han har i
overensstemmelse
hermed anmeldt sit krav på løn mv. som et privilegeret krav i
henhold til konkurslovens
§ 95 og i anmeldelsen til Lønmodtagernes Garantifond oplyst, at han
var funktionær. Det
følger af retspraksis, jf. til eksempel U 2000.1909 Ø og U 1977.138
H, at et lovmæ s-
sigt fastsat opsigelsesvarsel er det klare udgangspunkt, og
funktionærlovens al-
mindelige opsigelsesregler finder derfor anvendelse ved
konkursboets godkendelse af
Henrik Jebergs lønkrav.
Der skal af hensyn til ligelighedsprincippet i konkurs foreligge
ganske særlige
tungtvejende grunde for at acceptere et aftalt opsigelsesvarsel,
der er længere end
- 12 -
de i funktionærloven fastsatte varsler. Henrik Jeberg har ikke
påvist, at sådanne ganske
særlige tungtvejende grunde foreligger i nærværende sag. Henrik
Jeberg har endvidere
ikke påvist, at der for ansættelsesforhold af lignende karakter
gælder en fra loven
afvigende sædvane, og at denne sædvane har en sådan særlig
karakter, at d et kon-
kursretlige ligelighedshensyn må vige for sædvanen. Det bestrides
således, at det aftalte
opsigelsesvarsel i den konkrete situation er sædvanligt og rimeligt
med den konse-
kvens, at det i sin helhed kan gøres gældende over for konkursboet.
Henrik Jeberg
har f.eks. ikke bevist, at han privat har afholdt væsentlige
udgifter vedrørende sit
udenlandsophold, idet samtlige de hermed forbundne udgifter synes
at være af-
holdt af IT Factory A/S.
Endvidere har han som anført ovenfor reelt indtaget en posi-
tion som områdeansvarlig og ikke som direktør med selvstændig
beslutningskompetence og
vidtgående ledelsesbeføjelser. Det aftalte forlængede
opsigelsesvarsel fra hans side kan end-
videre ikke begrunde, at konkursboet skal acceptere et længere
opsigelsesvarsel, idet et aftalt
forlænget varsel fra lønmodtagerens side falder bort ved
konkursen.
Konkursboet har i relation til kravet på fratrædelsesgodtgørelse
gjort gældende, at
konkursboet har været berettiget til at konkursregulere den aftalte
fratrædelsesgodtgørel-
se i medfør af konkurslovens § 61, stk. 1, eller dennes analogi, så
ledes at kravet bort-
falder i sin helhed. Den aftalte fratrædelsesgodtgørelse skal anses
som et aftalt for-
længet opsigelsesvarsel. Et sådant yderligere krav kan ikke anses
for sædvanligt
eller rimeligt, jf. konkurslovens § 61, stk. 1, samt U 1994.655 H.
Den aftalte fratrædelses-
godtgørelse udgør omregnet et beløb, der størrelsesmæssigt svarer
til mere end en
årsløn for Henrik Jeberg. Sammenlagt med det i tillægget til
direktørkon trakten af-
talte forlængede opsigelsesvarsel på 9 måneder, vil Henrik Jeberg
såle des - uden
konkursregulering - have et opsigelsesvarsel på i alt næsten 2
år.
Subsidiært gøres det gældende, at kravet i sin helhed må
sidestilles med en
konventionalbod, som ikke er omfattet af godtgørelsesbestemmelsen i
konkurslo-
vens § 95, stk. 1, nr. 3, men bestemmelsen i konkurslovens § 98,
stk. 2. Den aftalte
godtgørelse kan i den forbindelse ikke sidestilles med godtgørelse,
der betales i
medfør af funktionærlovens § 2a.
Det bestrides, at Henrik Jeberg har krav på erstatning for det
konkursreg u-
lerede beløb i henhold til konkurslovens § 61, stk. 3. Der
foreligger ikke sådanne særlige
- 13 -
grunde, der kan begrunde, at Henrik Jeberg er berettiget til
erstatning, jf. herved U
1996.1237 V. Det forhold, at en godtgørelse bortreguleres, eller at
et ops igelsesvarsel
nedsættes, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at tilkende
erstatning efter konkursl o-
vens § 61, stk. 3, idet bestemmelsen ikke har karakter af en
generel erstatning for
nedsatte krav. Hertil kræves tilstedeværelse af særligt urimelige
tilfælde af ko n-
kursregulering, og domspraksis har været meget tilbageholdende med
at tilkende er-
statning. Dertil kommer, at Henrik Jeberg ikke har sandsynliggjort,
at han har lidt et
erstatningsrelevant tab. Såfremt retten måtte finde, at Henrik
Jeberg er b erettiget
til erstatning i henhold til konkurslovens § 61, stk. 3, gøres det
gældende, at er-
statningen er et simpelt krav i konkursboet.
I relation til spørgsmålet om sagsomkostninger gøres det gældende,
at det skal tillæg-
ges betydning, at Henrik Jeberg oprindelig havde anmeldt et krav på
godt 7 mio. kr. Det for-
hold, at konkursboet først har godkendt feriepengekravet for
december 2008 kort før hoved-
forhandlingen, skyldes ufuldstændig dokumentation for kravet og
skal ikke have omkost-
ningsmæssig betydning for konkursboet.
Sø- og Handelsrettens afgørelse
Henrik Jeberg havde været ansat som funktionær i IT Factory i
mindre end to år, da selska-
bet blev erklæret konkurs. På baggrund af hans anciennitet i
virksomheden udgjorde opsi-
gelsesvarslet ifølge funktionærlovens § 2 da 3 måneder. Det aftalte
længere opsigelsesvarsel
må antages at have været i såvel arbejdsgivers som arbejdstagers
interesse. De hensyn, som
har ligget bag et sådant længere opsigelsesvarsel, må imidlertid i
en konkurssituation vige
for hensynet til det konkursretlige ligelighedsprincip. Det af
Henrik Jeberg anførte om stil-
lingens karakter og udstationeringen fører efter skifterettens
opfattelse ikke til, at det aftalte
opsigelsesvarsel på 9 måneder konkret må anses for sædvanligt og
rimeligt. Henrik Jeberg
var forud for ansættelsen i IT Factory ansat i Finansministeriet på
en tre-årig tidsbegrænset
kontrakt. Der foreligger således heller ikke anciennitetsmæssige
forhold fra tidligere ansæt-
telse, som kan begrunde et længere opsigelsesvarsel. Som følge af
det anførte har konkurs-
boet været berettiget til i medfør af konkurslovens § 61, stk. 1 at
konkursregulere opsigelses-
varslet til 3 måneder.
- 14 -
Den aftalte fratrædelsesgodtgørelse, som svarer til mere end 1 års
løn, kan sidestilles
med et aftalt forlænget opsigelsesvarsel og kan som dette
konkursreguleres. Det forhold, at
den aftalte fratrædelsesgodtgørelse var begrundet i Henrik Jebergs
udstationering til USA,
bevirker ikke, at kravet kan anses for sædvanligt eller rimeligt,
jf. konkurslovens § 61, stk. 1.
Konkursboet har derfor været berettiget til at konkursregulere
fratrædelsesgodtgørelsen som
sket.
Konkursreguleringen af opsigelsesvarslet og
fratrædelsesgodtgørelsen kan ikke i sig
selv begrunde, at Henrik Jeberg tillægges erstatning efter
konkurslovens § 61, stk. 3. Henrik
Jeberg er ved konkursreguleringen ikke stillet anderledes end andre
lønmodtagere, og der
foreligger derfor ikke sådanne særlige grunde, der kan begrunde, at
Henrik Jeberg skal til-
lægges erstatning for forkortelsen af opsigelsesvarslet og
bortregulering af fratrædelsesgodt-
gørelsen.
Konkursboet frifindes som følge af det anførte i det omfang,
konkursboet ikke har ta-
get bekræftende til genmæle over for Henrik Jebergs
påstande.
Under hensyn til sagens karakter og omfang og den til
hovedforhandlingen medgåede
tid fastsætter skifteretten sagsomkostningerne til konkursboet til
60.000 kr. til dækning af
udgiften til advokatbistand.
Thi kendes for ret:
IT Factory A/S
under konkurs skal anerkende, at Henrik Jeberg har et krav i
konkursboet ef-
ter konkurslovens § 95 på 24.452,94 kr. vedrørende feriepenge for
december 2008. I øvrigt fri-
findes konkursboet.
I sagsomkostninger skal Henrik Jeberg inden 14 dage betale 60.000
kr. i sagsomkostninger til
konkursboet.
Mette Skov Larsen
- 15 -
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den