Klagenævnet for Udbud, kendelse af 20. juni 2012: Tecan Nordic AB mod Statens Serum Institut
Resumé
Statens Serum Instituts beslutning af 6. oktober 2011 om at
indgå kontrakt med Hamilton Robotics ApS annulleres.
Klagenævnet for Udbud
J.nr.: 2011-0025987
K E N D E L S E
Tecan Nordic AB
(advokat Troels Wenzel Østergaard, Kgs. Lyngby)
mod
Statens Serum Institut
(Kammeradvokaten v/advokat Morten Wahl Liljenbøl)
Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2011/S
126-208950 af 30. juni 2011 udbød indklagede, Statens Serum
Institut (»SSI«), som offentligt udbud efter direktiv 2004/18/EF
(udbudsdirektivet) indkøb af »liquid handlers«
(pipetterings-robotter på engelsk (»LH« i det følgende)) til brug
for det kommende nationale biobank laboratorium. Udbuddet var
opdelt i følgende 4 delaftaler vedrørende forskellige
robottyper, som er karakteriseret ved de
forskellige applika-tioner, de skal varetage:
1. LH1 - coupled to BC automate 800
(robot som skal fordele serumprøver, der dagligt sendes fra
indklagede fra et primært rør til 2-3 sekundære rør).
2. LH2 og LH3 - for DNA extraction
(robotter som skal oprense DNA fra en række forskellige
udgangsmaterialer).
3. LH4 - for pipetting of blood clots
(robot som skal overføre en portion koaguleret blod (»blood clot«)
fra et primært rør til et sekundært rør).
4. LH5, LH6 og LH7 - for various
liquid handling and DNA normalization (robotter som skal overføre,
fordele, måle og normalisere forskellige materialer i forbindelse
med det daglige prøve-flow).
Der kunne afgives tilbud på en eller
flere af delaftalerne eller alle 4. Indklagede modtog inden
for tilbudsfristen tilbud fra følg-ende virksomheder:
- Tecan Nordic AB (klageren)
- Hamilton Robotics ApS
(»Hamilton«)
- Ramcon
- LAT
- Qiagen
- VWR
De tre førstnævnte bød på alle 4
delaftaler, medens de tre sidste kun afgav tilbud på enkelte
af de udbudte delaftaler.
Indklagede besluttede den 6. oktober 2011 at indgå kontrakt med
Hamilton vedrørende alle 4 delaftaler, hvilket efter det
oplyste blev meddelt til tilbudsgiverne ved en kortfattet e-mail af
samme dato, hvori var angivet Hamiltons totalpris. Klageren
anmodede den 7. oktober 2011 om den evalueringsrapport e.lign., der
lå til grund for beslutningen. Den 19. oktober 2011 meddelte
indklagede, at rapporten ikke var færdig, og at
standstill-perioden var sat i bero. Ved e-mail af 7. november
2011 til tilbudsgiverne fremsendte indklagede et
evalueringsskema og en evalueringsrapport, og gav
samtidig meddelelse om stand-still-periode, jf. lov om
håndhævelse af udbudsreglerne m.v., § 2, stk. 2, jf. § 3, stk.
1. Der blev den 11. november 2011 afholdt et møde mellem klageren
og indklagede om klagerens indsigelser mod
tildelingsbeslutningen.
Den 17. november 2011 indgav klageren
klage til Klagenævnet for Udbud over indklagede. Klageren
fremsatte ved klagens indgivelse anmodning om, at klagenævnet
i medfør af lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. § 12,
stk. 2, skulle beslutte, at klagen skal have opsættende virkning.
Den 8. december 2011 besluttede klagenævnet ikke at tillægge
klagen opsættende virkning. Begrundelsen var, at betingelsen om
uopsættelighed ikke blev anset for opfyldt. Klagen har været
behandlet på skriftligt grundlag.
Klageren har efterfølgende ændret
påstande og tilføjet en række yderligere påstande. Klageren
har endeligt nedlagt følgende påstande:
Påstand 1
Klagenævnet skal konstatere, at
indklagede har handlet i strid med gennemsigtighedsprincippet i
udbudsdirektivets artikel 2 ved i kravspecifikationen at
anføre indbyrdes uoverensstemmende krav til »flexibility for
variable input volumes« for LH2.
Påstand 2
Klagenævnet skal konstatere, at
indklagede har handlet i strid med ligebehandlings- og
gennemsigtighedsprincippet i udbuds-direktivets artikel 2
ved bedømmelsen af tilbuddet fra klageren på delaftale
LH4's opfyldelse af kravspecifikationen for så vidt
angår underkriteriet »Ability to respond satisfactory to the
requested task with strong emphasis on technical
solutions, quality, competence, sustainability and software
solutions/integration« (angivelsen i »Tender specification for
Liquid handlers for the National Biobank Laboratory«)/»Product
quality and suitability based on documentation, test and
references (see Technical Specifications, section 4.2 in appendix
A)« (angivelsen i »Tender Directions«) ved for så vidt angår
kapacitet af LH4 fejlagtigt at antage, at der kun er tilbudt
en kapacitet på daglig håndtering af 1.344 prøver, hvor der ifølge
tilbuddet er tilbudt 1.800.
Påstand 3
Klagenævnet skal konstatere, at
indklagede har handlet i strid med ligebehandlings- og
gennemsigtighedsprincippet i udbuds-direktivets artikel 2
ved i den senest under klagesagen udarbejdede
tilbudsbedømmelse at begå følgende fejl ved bedømmel-sen af
underkriteriet pris:
a. I relation til klagerens tilbud for
så vidt angår pipettespidser at beregne klagerens pris på
forbrugsvarer vedrørende LH2 og LH3 på grundlag af andre stykpriser
end de af klageren tilbudte, idet indklagede ikke har været
berettiget til på egen hånd at korrigere klagerens tilbud.
b. I relation til klagerens tilbud at
beregne klagerens pris ud fra en antagelse om benyttelse af 12
pipettespidser og ikke 7 pipettespidser.
c. I relation til klagerens tilbud at
anvende en for høj pris på pipetterne i sin evaluering.
d. I relation til klagerens tilbud at
anvende en for høj pris på service.
e. At have lavet fejl i opgørelsen af
klagerens priser på de enkelte deludbud.
f. I relation til Hamiltons tilbud at
foretage en forkert beregning af udgifter til pipettespidser.
Påstand 4
Klagenævnet skal konstatere, at
indklagede har handlet i strid med gennemsigtighedsprincippet i
udbudsdirektivets artikel 2 ved at angive underkriterierne til
tildelingskriteriet »det økonomisk mest fordelagtige tilbud«
forskelligt i udbudsbetingelsernes »Tender specification for Liquid
handlers for the National Biobank Laboratory« og »Tender
directions«.
Påstand 5
Klagenævnet skal konstatere, at
indklagede har handlet i strid med ligebehandlingsprincippet i
udbudsdirektivets artikel 2, idet indklagede har
drøftet udbuddet med visse af tilbudsgiverne, efter at
tilbuddene blev afleveret uden at tilbyde de øvrige
tilbudsgivere, herunder klageren, at afholde tilsvarende afklarende
møder.
Påstand 6
Klagenævnet skal konstatere, at
indklagede har handlet i strid med udbudsdirektivets artikel 53 ved
at anvende en evaluerings-model, der i relation
til underkriteriet pris ikke er egnet til at identificere det
økonomisk mest fordelagtige tilbud.
Påstand 7
Klagenævnet skal konstatere, at
indklagede har handlet i strid med gennemsigtighedsprincippet i
udbudsdirektivets artikel 2 og udbudsdirektivets artikel 53 ved
ikke i udbudsbetingelserne tilstrækkeligt præcist at
beskrive, hvorledes indklagede ville evaluere de
underkriterier som angives om »Flexibility and ability to
involvement in the costumers' future needs (documented by
references etc.)« og »Delivery time including on-site
acceptance test««, som angives i »Tender specification for
Liquid handlers for the National Biobank Laboratory« og som i
»Tender directions« er angivet som »Delivery sustainability«,
herunder hvilke forhold indklagede ville lægge vægt på
ved vurderingen af tilbuddene efter disse kriterier, ligesom den
anvendte evaluerings-model ikke er egnet til at identificere det
økonomisk mest fordelagtige tilbud. 5.
Påstand 8
Klagenævnet skal konstatere, at
indklagede har handlet i strid med gennemsigtighedsprincippet i
udbudsdirektivets artikel 2 ved for så vidt angår LH3 ikke med
tilstrækkelig nøjagtighed at angive krav til volumenkapacitet,
idet det ikke fremgår, om de anførte kapacitetskrav på
henholdsvis »48 large volume samples (1000 µl) pr. day«, »96
medium samples (200 µl) pr. day« og »384 low volume samples
(30 µl) pr. day« skal forstås kumulativt
eller alternativt.
Påstand 9
Klagenævnet skal konstatere, at
indklagede har handlet i strid med ligebehandlingsprincippet i
udbudsdirektivets artikel 2 ved under sin evaluering
af Hamiltons tilbud for så vidt angår underkriteriet »Ability
to respond satisfactory to the requested task with strong emphasis
on technical solutions, quality, competence,
sustainability and software solutions/integration« (angivelsen i
»Tender specification for Liquid handlers for the National Biobank
Laboratory«)/»Product quality and suitability based on
docu-mentation, test and references (see Technical Specifications,
section 4.2 in appendix A)« (angivelsen i »Tender Directions«)
ikke at have taget i betragtning,
a. at den af Hamilton tilbudte løsning
for så vidt angår LH2 ikke giver mulighed for DNA-ekstraktion
fra »filter paper«, og
b. at den af Hamilton tilbudte løsning
ikke opfylder kapacitetskravene i henhold til de af indklagede
oplistede krav.
Påstand 10
Klagenævnet skal konstatere, at
indklagede har handlet i strid med udbudsdirektivets artikel 53 ved
at anvende en evaluerings-model, der i relation
til underkriteriet »Ability to respond satisfactory to
the requested task with strong emphasis on technical
solutions, quality, competence, sustainability and software
solutions/integration« (angivelsen i »Tender specification
for Liquid handlers for the National Biobank
Laboratory«)/»Product quality and suitability based on
documentation, test and references (see
Technical Specifications, section 4.2 in appendix A)«
(angivelsen i »Tender Directions«) ikke er egnet til at
identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
Påstand 11
a. Klagenævnet skal konstatere, at
indklagede har handlet i strid med gennemsigtighedsprincippet
i udbudsdirektivets artikel 2 og udbudsdirektivets artikel 53 ved
at udpege Hamilton som vinder af deludbuddet vedrørende LH5, LH6 og
LH7, uanset at ind-klagedes egen tilbudsevaluering viser, at
klageren har vundet det pågældende deludbud, idet særligt
bemærkes, at udbuds-betingelserne ikke foreskriver mulighed for at
udpege en samlet vinder af samtlige deludbud.
b. Klagenævnet skal konstatere, at
indklagede har handlet i strid med ligebehandlingsprincippet i
udbudsdirektivets artikel 2 ved ikke at afvise tilbuddet fra
Hamilton som ikke-konditionsmæssigt.
Påstand 12
Klagenævnet skal annullere indklagedes
beslutning af 6. oktober 2011 om at indgå kontrakt med
Hamilton.
Klageren har forbeholdt sig senere at
ville nedlægge påstand om erstatning.
Indklagede har vedrørende påstand 1, 3
c, 3 d og 5 - 12 nedlagt påstand om, at klagen ikke tages til
følge, og har for så vidt angår påstand 2 og 3 a og 3 b
principalt påstået afvisning, subsidiært at klagen ikke tages til
følge. Indklagede har erkendt overtrædelserne omfattet af påstand 3
e, 3 f og 4, men har bestridt, at disse overtrædelser har haft
konkret betydning for tilbudsafgivelsen og tildelingen og herunder
at de kan medføre annullation af tildelingsbeslutningen. Indklagede
har i den forbindelse tillige anført, at det er en fejl, at
klagerens tilbud på delaftale LH2 og LH3 samt delaftale LH4
er blevet taget i betragtning, idet tilbuddet var
ukonditionsmæssigt som følge af manglende eller manglende
rettidig indlevering af krævede tests.
Sagens nærmere omstændigheder
Tildelingskriteriet var fastsat til
»det økonomisk mest fordelagtige bud«.
Ad spørgsmålet om ukonditionsmæssighed
af klagerens tilbud for så vidt angår delaftale LH2 og LH3
samt delaftale LH4. Det fremgår af kravspecifikationen
(»Requirement Specification«) i udbudsbetingelserne af 5. juli
2011:
»2. Introduction
The purpose of this document is to
provide functional and technical requirements for the
automated units required in The National Biobank.
…«
Om delaftale LH2 og LH3 anføres under
punkt 4.5:
»Process LH2:
DNA extraction from various sources
(filter paper, EDTA blood, buffy coat, swaps,
cerebrospinal fluid, urine, feces, saliva, tissue etc.).
This is a flexible instrument that
must handle every sample that enters the NBB doors and that
needs DNA extraction.
Expected capacity LH2:
…
Process LH3:
DNA extraction from 7-14 year old
frozen buffy coat samples (82.000 from the Danish National
Birth Cohort) using magnetic beads. Due to non-optimal sample
collection, these samples have shown to be quite difficult to
pippet. The samples have very variable viscosity throughout the
tube, as blood cells are partly "clotted". Therefore,
successful functional tests have to be performed in advance to
purchase. The tests must be conducted before the quotation
deadline. Samples for testing are available upon request by
contacting laboratory manager Karina Meden Jørgensen, at
kms@ssi.dk.
Expected capacity LH3:
…«
Om delaftale LH4 anføres i punkt
4.8:
»4.8 General Technical Specifications
- Liquid Handlers 4, 5, 6 and 7 Process LH4:
Either 1) aliquot a portion blood
clots, preferable 0.5 ml directly from primary serum tube
without serum (serum tubes from BD, Greiner or SARSTEDT) into
2D Barcode Matrix tubes (Mat-3729). Special pipetting is
needed, and successful tests are therefore required in advance to
purchase. The tests must be conducted before the
quotation deadline. Samples for testing are available upon
request by contacting laboratory Manager Karina Meden Sørensen
at kms@ssi.dk. 8. Or 2) aliquot homogenized blood clot
material into 2D Barcode Matrix tubes (Mat-3729). We are working on
several techniques in order to homogenize the blood clot
material, and we have not settled on a protocol to this date.
Any suggestions and testing are welcomed. The results of our
test could either be that the blood clot is homogenized by
sonication in the primary tube, or that it is transferred to a
secondary tube for either bead homogenization or threading through
a mesh material. In either way, the LH must be provided with a
full deck or carriers for the input tube format.
…«
Parterne er enige om, at klageren før
tilbudsfristen udløb indhentede de i punkt 4.5 angivne prøver
til brug for testning af blood clot og buffy coat hos
indklagedes laboratorieleder. I klagerens tilbud angives:
»Proof of Principle, Blood Clot and
Buffy Coat:
The frozen Buffy coat is already
running on the Promega Maxwell platform at SSI as a "stand -
alone" system.
…
The Blood clot test has been performed
at Karolinska Hospital on their Tecan platform with
Ultrasonication of the Blood before pipetting. The test was
successful and we are now waiting for the Proof of Principle,
witch we will send to you as soon as possible.«
Klageren indleverede ikke inden
tilbudsfristens udløb funktionstests som angivet i punkt 4.5
til indklagede og har heller ikke gjort det
efterfølgende, herunder under klagesagen. Indklagede har ikke
anmodet klageren om at indgive funktionstests i forbindelse
med gennemgangen af tilbuddene og tilbudsbedømmelsen. Der er
ifølge klageren udført funktionstests af bloodclot, som krævet i
punkt 4.5, jf. også det i tilbuddet anførte, men ikke
af frozen buffy coat. Ifølge klageren har indklagedes
labora-torieleder via klagerens underleverandør, Promega,
oplyst, at det var unødvendigt med yderligere testning af frozen
buffy coat.
Klagerens tilbud på delaftale LH4 var
ifølge klageren baseret på alternativ 2 i punkt 4.8 i
kravspecifikationen, om »aliquot homogenized blood clot materiale«.
Ifølge indklagedes komplette oversigt over evalueringen blev
dette også lagt til grund af indklagede ved
tilbudsvurderingen. Klageren indleverede ikke testresultater med
den del af tilbuddet, som vedrørte delaftale
LH4. Der er efter tilbudsfristens
udløb indleveret testresultater. Ifølge klageren skyldtes det en
intern procedurefejl hos klageren, at resultatet af de tests på
Karolinska Hospital, som nævnes i tilbuddet, ikke blev
indleveret tidligere.
Ad påstand 1
I kravspecifikationen (»Requirement
Specification«), punkt 4.5, LH 2-3, er kravet til
fleksibilitet angivet at være 100 - 1.000 µl. I
kravspecifikationen, punkt 4.5, LH 2-3,3, er kravet til
fleksibilitet derimod angivet at være 10 - 1.000 µl. Ved
bedømmelsen af tilbuddene er der anvendt en minimumsværdi på 100
µl.
Ad påstand 3 -
prisbedømmelsen
Indklagede har efter klagens
indgivelse revideret den bedømmelse af tilbuddene, der blev udsendt
den 7. november 2011, idet indklagede har anerkendt, at der var
fejl i den først foretagne bedømmelse. Efterfølgende
har indklagede på ny revideret den til brug for klagesagen
først udarbejdede ændrede tilbudsbedømmelse, som ifølge
indklagede var baseret på forkerte priser og en forkert
pointmodel. Indklagede har erkendt at have begået yderligere
fejl i den anden reviderede bedømmelse (den tredje
be-dømmelse) i form af de overtrædelser, som er angivet i påstand 3
e og f. De pågældende erkendte overtrædelser vedrører hen-holdsvis
et fejlagtigt pristillæg til klagerens pris som følge af en
misforståelse fra indklagedes side, hvorefter indklagede
troede, at klagerens tilbud ikke indeholdt kabinetter, hvilket
det gør, og en fejl i bedømmelsen af Hamiltons tilbud, som
indebar, at prisen for pipettespidser er beregnet forkert (for
lavt).
Bedømmelsen af delaftale LH5, LH 6 og
LH 7 er i den seneste bedømmelse ændret, således at Hamilton
også isoleret betragtet har fået flest point tildelt og dermed
har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud
vedrørende denne delaftale, medens klageren er den, der har
afgivet det næstmest økonomisk fordelagtige tilbud. I den
oprindelige bedømmelse og den først reviderede bedømmelse fik
klagerens tilbud flest point og var dermed det økonomisk mest
fordelagtige vedrørende denne delaftale. Indklagede er i alle
tre bedømmelser nået frem til, at Hamilton tilbud på alle
delaftalerne, samlet set var det øko-nomisk mest fordelagtige
og dette er ifølge indklagede fortsat tilfældet, når der tages
højde for de af indklagede erkendte fejl (ad påstand 3 e og 3
f) i den seneste bedømmelse.
Ad påstand 4
I »Tender specification For Liquid
Handlers for The National Biobank Laboratory« angives følgende
vægtede underkriterier:
»
• 50 % Ability to respond satisfactory
to the requested task with strong emphasis on technical
solutions, quality, competence, sustainability and software
solutions/integration • 40 % Price:
We will evaluate the total price as
follows:
o All hardware system racks etc.),
software, delivery, installation training etc.
o + Total price for service agreement
covering the system for 5 years including warranty period
o + Total price for consumables and
chemistry to be used during one year (estimated
quantities).
(Please note that consumables,
chemistry and service agreement will not be part of the contract,
only part of the evaluation of the total cost).
• 5 % Flexibility and ability to
involvement in the costumers' future needs (documented by
references etc.)
• 5 % Delivery time including on-site
acceptance test«
I »Tender Directions« angives
underkriterierne som følger:
»50 % Product quality and suitability
based on documentation, test and references (see Technical
Specifications, section 4.2 in appendix A)
40 % Costs
10 % Delivery sustainability«
Ad påstand 11 b
Udbudsbetingelserne indeholder et
udkast til kontrakt mellem den valgte leverandør og
indklagede.
I denne kontrakt anføres blandt
andet:
»IX. Guarantee
The Seller grants a guarantee of 24
months on the equipment mentioned in article I, calculated
from the very day the Buyer accepts the supply, with reference
to article VII.
The Sellers´ guarantee includes free
exchange or repair of defects and/or flaws of the supplied
equipment, which can be referred to the Seller's construction
faults or defects in connection with production of material, or
defects born during the put-up of the equipment.
Any return or repairs must be
performed without delay by the Seller within the period of
guarantee.
X. Maintenance
The Seller must be able to deliver all
parts to the equipment 10 years after expiration of the period
of guarantee according to article IX.«
Under spørgsmål/svar processen
besvarede indklagede ifølge notat af 19. juli 2011, revideret den
18. august 2011, spørgsmål 22 som følger:
»Question No. 22
We wonder whether the draft contract
enclosed with the tender conditions can be modified in
contract negotiations with the winner.
…
To sum up, we would be glad if you
could clarify:
(a) whether it is intended that the
Institute and the party winning the te der will enter into
contract negotiations where the provisions of the draft supply
contract may be modified (parts may be deleted or new parts be
added) and (b) whether sections I, II (except pricing) and III of
the contract are the only portions of the contract which can
be modified.
Answer No. 22:
According to the EU Directive
negotiations are not allowed. This means that the draft
contract must be used. Section I in the draft contract
must describe the object, Section II will show the price(s),
and Section III describes the terms of payment (these are partly
left open, showing that these terms are open for
negotiation.
The remaining sections must be
accepted. Only minor, non-essential, changes may be
accepted.«
I det indledende dokument i Hamiltons
tilbud anføres blandt andet:
»We can also offer different levels of
service contract depending on your needs. Gold, silver,
bronz.«
I en række bilag til tilbuddet er der
givet tilbud på servicekontrakter på Gold, Silver og
Bronze vilkår vedrørende de enkelte delaftaler. Om
Gold fremgår det, at en sådan servicekontrakt inkluderer:
»
• 2 preventive maintenance visits per
year (incl. travel, labour, CORE-O-Rings)
• 1 Verification per year (incl.
reagents)
• Unlimited number of service visits
for repairs
• All spare parts needed for repairs,
excl. consumables
• Response time < 48 hours
• Free software updates (within one
software version)
• Free telephone support«
Det fremgår af de »Terms and
Conditions« som er vedlagt Hamiltons tilbud på de enkelte
delaftaler:
»…
Warranty: 12 months
…
Our general terms of sale apply to his
quotation.
…«
I indklagedes oprindelige bedømmelse
af priskriteriet er det om Hamiltons tilbud blandt andet
anført:
»LH1-LH7 Total
…
+ Total prise for
service agreement covering the system to be used during
one year (estimated qualities) 2 863 780«
Som nævnt har indklagede som følge af
denne klagesag flere gange revideret bedømmelsen af tilbuddene.
I den første reviderede prisbedømmelse
anføres om samme punkt:
»LH1-LH7 Total
…
+ Total prise for
service agreement covering the system to be used during
one year (estimated qualities) 2 796 837«
I den tredje (anden reviderede)
prisbedømmelse anføres om samme punkt:
»LH1-LH7 Total
…
+ Total prise for
service agreement covering the system to be used during
one year (estimated qualities) 2 796 837«
I et bilag som hører til den tredje
prisbedømmelse er det blandt andet angivet:
»Service
Priser for årlig fuld service (Gold)
anført i Hamiltons bilag 42-47:
…
Total pr. år FØR rabat:
kr. 794.556,00
Hamilton yder kun ét års garanti i
modsætning til Tecan, som tilbyder 2 års garanti. For at kunne
sammenligne den totale pris for fuld service i 5 år skal der
regnes med 4 års service med Hamilton og kun 3 års service med
Tecan.
Pris for 4 års service FØR rabat er
4 x kr. 794.556,00 = kr. 3.178.224,00
Ifølge bilag 40-Price Structure
tilbyder Hamilton 12 % rabat på servicepriserne ved køb af service
på mindst 6 robotter.
TOTAL for service EFTER rabat:
kr. 2.796.837,20«
Parternes anbringender
Ad ukonditionsmæssighed af klagerens
tilbud for så vidt angår delaftale LH2 og LH3 samt
delaftale LH4 14.
Klageren har gjort gældende, at der
ikke vedrørende delaftale LH2 og LH3 er stillet et klart krav
i kravspecifikationens punkt 4.5 om indsendelse af test forud
for udløbet af tilbudsfristen, og herunder er det ikke oplyst, at
manglende indgivelse af tests indebærer, at tilbuddet er
ukonditionsmæssigt. Det fremgår således alene, at tests skal
være udført, inden tilbuddet indgives.
Klageren har som krævet udført prøve
på blood clot, før tilbuddet blev afgivet. Test på frozen buffy
coat var unødvendig, da så-danne prøver i forvejen håndteres
hos indklagede på en Promega Maxwell platform. Det var
også, hvad indklagedes laboratorie-leder havde oplyst via
klagerens underleverandør, Promega. Indklagedes undladelse af før
under klagesagen at gøre opmærk-som på manglende tests viser også,
at der ikke er tale om et klart og væsentlig krav. Kravet om
tests vedrører også kun pipet-tering og ikke selve den
tilbudte robotløsning. Indklagede har efter § 12 i
bekendtgørelse 712/2011 (»implementeringsbekendt-gørelsen«)
været berettiget til at undlade at afvise tilbuddet og i stedet
give klageren frist for berigtigelse. Når indklagede har valgt
ikke at afvise tilbuddet, kan indklagede ikke efterfølgende under
klagesagen påberåbe sig, at tilbuddet var ukonditions-mæssigt.
For så vidt angår delaftalen om LH4
fremgår det ikke af kravspecifikationens punkt 4.8, at der skal
indgives tests vedrørende alternativ 2, som er det, som
klagerens tilbud er baseret på. Det anføres således blot, at
»any suggestions and testing are welcomed«. For så vidt angår
alternativ 1 stilles der i øvrigt heller ikke krav om
indlevering af tests. Kravet er således alene, at tests skal
være udført inden tilbudsfristens udløb.
Indklagede har vedrørende delaftalen
om LH 2 og LH3 gjort gældende, at der i udbudsbetingelserne
stilles krav om udførelse af tests før indgivelse
af tilbuddet. Kravet må endvidere forstås sådan, at de
pågældende tests skulle indgives til indklagede inden for
tilbudsfristen, idet indklagede ellers ikke ville have
mulighed for at kontrollere, om kravet var opfyldt. Klageren har
i øvrigt ikke dokumenteret, at de hævdede blood clot tests er
udført. For så vidt angår frozen buffy coat har klageren
ikke bestridt, at tests ikke er udført. Det er uden betydning, om
indklagede i forvejen kendte til klagerens løsning, da det i
udbudsbetingelserne kræves, at tests skal udføres og indleveres
inden tilbudsfristens udløb. Indklagede har ikke anmodet om at få
de manglende testresultater, efter tilbuddet er modtaget.
Allerede af den grund kan implementeringsbekendtgørelsens § 12
ikke påberåbes af klageren.
For så vidt angår delaftalen om LH4
følger det af kravspecifikationens punkt 4.8, at der skulle
indleveres tests inden tilbuds-fristens udløb. Da klageren ikke har
gjort det, var tilbuddet rettelig bedømt ukonditionsmæssigt.
De efterfølgende indleverede
testresultater vedrørende LH4 kunne ikke tages i betragtning, da de
er indgivet efter tilbudsfristen, hvortil kommer, at de ikke
opfylder kravene i punkt 4.8 i kravspecifikationen.
Ad påstand 1
Indklagede har erkendt, at der er en
faktisk uoverensstemmelse i kravspecifikationen, punkt 4.5, LH
2-3,3, idet det her anførte krav til fleksibilitet for LH2 og
LH3 rettelig skulle have været angivet som 100 - 1.000 µl, svarende
til, hvad der er anført i punkt 4.5, LH 2-3. Ifølge indklagede har
uoverensstemmelsen ikke haft konkret betydning for tilbudsgivernes
forståelse af
udbudsbetingelserne og mulighed for at
afgive tilbud, ligesom evalueringen er foretaget korrekt, jf.
evalueringsrapporten, hvor der anvendes en minimumsværdi på 100 µl.
Der foreligger dermed ikke en tilsidesættelse af
gennemsigtighedsprincippet.
Anbringenderne vedrørende denne
påstand gengives ikke i øvrigt.
Ad påstand 3 e, 3 f og
4
Klageren har gjort gældende, at der er
begået overtrædelser som påstået, og har for så vidt angår
påstand 4 særligt fremhævet, at uklarheden i udbudsbetingelsernes
angivelse af underkriterier har haft konkret betydning for
klagerens udformning af sit tilbud.
Indklagede har erkendt, at der er
begået fejl i tilbudsbedømmelsen som angivet i påstand 3 e og 3 f,
men har gjort gældende, at fejlene ikke har haft betydning for
hvilket tilbud der blev udpeget som det økonomisk mest
fordelagtige. Den erkendte overtrædelse ad påstand 4 har ikke haft
betydning for tilbudsafgivelsen og udfaldet af udbuddet, idet
det måtte stå tilbudsgiverne klart, at det fejlagtigt forskelligt
angivne underkriterium nævnt i påstand 4 reelt var det samme.
Anbringenderne vedrørende disse
påstande gengives ikke i øvrigt.
Ad påstand 2, 3 a - 3 d, 5 -
11 a
Anbringenderne vedrørende disse
påstande gengives ikke.
Ad påstand 11 b
Klageren har gjort gældende, at
tilbuddet fra Hamilton indeholder et forbehold for kravet om en
2-årig garanti, som er et grund-læggende element
i udbudsbetingelserne. Det er herunder ikke tale om et krav af
en karakter, hvor et forbehold kan betragtes som en sådan
»minor, nonessential change«, som ifølge indklagedes svar på
spørgsmål 22 i spørgsmål/svar var de eneste
forbehold/afvigelser, som indklagede ville acceptere.
Forbeholdet indebærer, at tilbuddet er ukonditionsmæssigt og
skulle have været afvist af indklagede.
Indklagede har gjort gældende, at
kravet om en garantiperiode på 2 år ikke er et grundlæggende
element, og at indklagede derfor har været berettiget til at
prissætte forbeholdet som sket. Den tilbudte Gold servicekontrakt
må endvidere sidestilles med en garanti og indklagede har
derfor været berettiget til at prissætte forbehold for garantien
med prisen for 1 års serviceaftale.
Indklagede har herved et vidt skøn ved
vurderingen af tilbuddene og herunder også vedrørende spørgsmålet
om, hvorvidt Gold servicekontrakten svarer til den garanti, der
kræves i udbudsbetingelserne.
Ad påstand 12
Klageren har gjort gældende, at
indklagede har begået væsentlige og grove overtrædelser, som
må føre til annullation af tilde-ingsbeslutningen.
Indklagede har gjort gældende, at der
ikke er begået overtrædelser, som har haft betydning for
tilbudsafgivelsen og tilbuds-bedømmelsen, og som dermed kan
begrunde annullation af tildelingsbeslutningen. Hertil kommer,
at klagerens tilbud korrekt bedømt er ukonditionsmæssigt for
så vidt angår delaftalerne LH2 og LH3 samt LH4, hvilket i sig
selv taler mod annullation.
Klagenævnet udtaler:
Ad ukonditionsmæssighed af klagerens
tilbud for så vidt angår delaftale LH2 og LH3 samt
delaftale LH4 17.
Der stilles i kravspecifikations punkt
4.5 i relation til delaftalerne LH2 og LH3 krav om udførelse
af »successful functional tests« forud for udløbet
af tilbudsfristen. Kravet fremstår efter sin ordlyd og indhold
som et minimumskrav, der ikke kan fraviges. Efter ordlyden stilles
der imidlertid ikke krav om, at de krævede tests skal indgives
som en del af tilbuddet eller senest inden udløbet af
tilbudsfristen. Risikoen for den manglende klare angivelse af et
krav om indgivelse af tests påhviler indklagede som koncipist.
Kravet i punkt 4.5 må på den baggrund
forstås sådan, at de krævede tests ikke skulle indleveres med
tilbuddet, men skulle være udført inden udløbet af
tilbudsfristen, således at tilbudsgiveren på indklagedes begæring
kunne dokumentere at have udført tests som krævet.
Indklagede har ikke efter modtagelsen
af klagerens tilbud og under klagesagen stillet et klart krav om at
modtage de tests vedrørende blood clot, som klageren hævder at
have udført. For så vidt angår blood clots kan det derfor ikke
lægges til grund, at klageren ikke har opfyldt det stillede
testkrav. Med hensyn til frozen buffy coats har klageren
ubestridt ikke udført tests forud for tilbudsfristens udløb,
hvilket også fremgik af henvisningen i tilbuddet til den
bestående frozen buffy coat på en Promega Max-well platform hos
indklagede. Det forhold, at sådanne prøver i forvejen håndteres hos
indklagede på en Promega Maxwell platform, kan imidlertid ikke
føre til, at klageren ikke skulle opfylde kravet om test i
kravspecifikationens punkt 4.8. Dette gælder, uanset om indklagedes
medarbejder over for klageren måtte have tilkendegivet,
at klageren ikke behøvede at opfylde kravet. En sådan fravigelse
ville således have været i strid med ligebehandlings- og
gennemsigtighedsprincippet.
Klagerens tilbud på delaftalen om LH2
og LH3 burde følgelig have været afvist som
ukonditionsmæssigt.
Som anført af klageren fremgår det for
så vidt angår delaftalen om LH4 ikke af kravspecifikationens
punkt 4.8, at der skal indgives tests vedrørende alternativ 2,
som er det, som klagerens tilbud er baseret på. Der er
derfor ikke grundlag for indklag-edes anbringende om, at
klagerens tilbud på denne delaftale rettelig skulle have været
afvist som ukonditionsmæssigt.
Ad påstand 1, 3 e, 3 f og
4
Den i påstand 1 angivne overtrædelse
er for så vidt angår den faktiske uoverensstemmelse erkendt af
indklagede og de i på-stand 3 e, 3 f og 4 angivne overtrædelser er
fuldt ud erkendt af indklagede. Der er endvidere efter indholdet af
udbudsbeting-elserne og de fremkomne oplysninger om indklagedes
tilbudsbedømmelse sket overtrædelser som påstået.
Påstand 1, 3 e, 3 f og 4 tages derfor
til følge.
Ad påstand 11 b
Ifølge det kontraktudkast, som var
indeholdt i udbudsbetingelserne skulle tilbudsgiverne give en
2-årig garanti på udstyret. Efter sit indhold er garantien et
grundlæggende element i udbudsbetingelserne, som ikke kan fraviges
af tilbudsgiverne. At der er tale om et krav, som ikke kan
fraviges, følger ligeledes af indklagedes svar på spørgsmål 22 i
spørgsmål/svarfasen. I Hamiltons tilbud er der taget forbehold
for kravet om en 2-årig garanti, idet der alene gives garanti
i 1 år. Den servicekontrakt på Gold vilkår, som tilbydes af
Hamilton, svarer ikke til fulde til den i kontraktudkastet
krævede garanti. Prisen for en Gold ser-vicekontrakt i et år
kan således ikke betragtes om et rent tillæg til den pris,
Hamilton i øvrigt har tilbudt eller en i øvrigt sikker
værdiansættelse af værdien af forbeholdet.
Som følge af forbeholdet skulle
indklagede dermed have afvist at tage Hamiltons tilbud i
betragtning.
Påstand 11 b tages herefter til
følge.
Ad påstand 12
Som følge af karakteren og betydningen
af overtrædelserne anført ad påstand 3 e, 3 f, 4 og 11 b annullerer
klagenævnet ind-klagedes beslutning om at tildele kontrakten
til Hamilton. Det kan herved ikke antages, at
den uoverensstemmende angivelse af underkriterier, som den ad
påstand 4 fastslåede overtrædelse vedrører, ikke har haft betydning
for tilbudsgivernes udform-ning af tilbud. Uklarheden om
underkriterierne indebærer, at udbudsbetingelserne ikke har kunnet
danne grundlag for et lovligt udbud. For så vidt angår
overtrædelserne konstateret ad påstand 3 e og 3 f bemærkes, at
disse erkendte fejl i tilbudsvurde-ringen blot er de sidste blandt
en række tidligere af indklagede erkendte fejl i de foreløbigt
i alt 3 tilbudsvurderinger, ind-klagede har foret aget. Henset
hertil er der en sådan usikkerhed om tilbudsvurderingen, at
dette tillige medfører annullation.
Ad påstand 2, 3 a - 3 d, 5 -
11 a
Klagenævnet kan afgøre en sag helt
eller delvis. Hvis klagenævnet alene afgør en sag delvis,
tager klagenævnet ikke stilling til alle de påstande,
som klageren har nedlagt.
Under hensyn til det anførte ad
påstand 11 b tager klagenævnet ikke stilling til påstandene 2, 3 a
- 3 d, 5 - 11 a
Herefter bestemmes:
Ad påstand 1
Indklagede har handlet i strid med
gennemsigtighedsprincippet i udbudsdirektivets artikel 2 ved i
kravspecifikationen at anføre indbyrdes uoverensstemmende krav til
»flexibility for variable input volumens« for LH2.
Ad påstand 3 e og 3 f
Indklagede har handlet i strid med
ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet i udbudsdirektivets
artikel 2 ved i den senest under klagesagen udarbejdede
tilbudsbedømmelse at begå følgende fejl ved bedømmelsen
af underkriteriet pris:
- at have lavet fejl i opgørelsen af
klagerens priser på de enkelte deludbud og - i relation
til Hamiltons tilbud at foretage en forkert beregning af udgifter
til pipettespidser.
Ad påstand 4
Indklagede har handlet i strid med
gennemsigtighedsprincippet i udbudsdirektivets artikel 2 ved at
angive underkriterierne til tildelingskriteriet »det økonomisk
mest fordelagtige tilbud« forskelligt i
udbudsbetingelsernes »Tender specification for Liquid handlers
for the National Biobank Laboratory« og »Tender directions«.
20.
Ad påstand 11 b
Indklagede har handlet i strid med
ligebehandlingsprincippet i udbudsdirektivets artikel 2 ved ikke at
afvise tilbuddet fra Hamilton som ikkekonditionsmæssigt.
Indklagedes beslutning af 6. oktober
2011 om at indgå kontrakt med Hamilton Robotics ApS annulleres.
Indklagede, Statens Serum Institut,
skal i sagsomkostninger til klageren, Tecan Nordic AB, betale
40.000 kr., der betales inden 14 dage efter modtagelsen af denne
kendelse.
Klagegebyret tilbagebetales.
Påstandene 2, 3 a - 3 d, 5 - 11 a
behandles ikke.
Katja Høegh
Genpartens rigtighed bekræftes.
Mette Frimodt Hansen
fuldmægtig