Højesteret - godtgørelse for overskridelse af 48-timers reglen

HØJESTERETS DOM

afsagt tirsdag den 14. november 2017

Sag 299/2016(1. afdeling)

3F som mandatar for A (advokat Rune Asmussen)

mod

X Entreprenør & Maskinstation ved B (advokat Thomas Hede Sørensen)

I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Sønderborg den 23. juli 2015 og af Vestre Landsrets 15. afdeling den 17. juni 2016.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Marianne Højgaard Pedersen, Poul Dahl Jensen, Henrik Waaben, Lars Hjortnæs og Kurt Rasmussen.

Påstande

Appellanten, 3F som mandatar for A, har nedlagt påstand om, at indstævnte, X Entreprenør & Maskinstation ved B – ud over de 50.000 kr., som landsretten har tilkendt – skal betale yderligere 77.598,04 kr. med nærmere angivet procesrente.

X Entreprenør & Maskinstation ved B har påstået frifindelse, og at A skal tilbagebetale 25.000 kr. med procesrente. Subsidiært påstås stadfæstelse.

X Entreprenør & Maskinstations påstand om tilbagebetaling af 25.000 kr. er begrundet i, at virksomheden har betalt 50.000 kr. til opfyldelse af byrettens og landsrettens dom og for Højesteret gør gældende, at en godtgørelse på 25.000 kr. er passende.

Supplerende sagsfremstilling

A blev ansat som traktorfører hos X Entreprenør & Maskinstation fra den 1. juli 2008, og ansættelsesforholdet ophørte primo 2014.

Af ansættelseskontrakten fremgår bl.a.:

”Lønnen er fastsat til kr. 115,00 pr. time …

Overarbejde honoreres med en timeløn på kr. 140,00

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er aftalt til antal timer: 42½.

Den daglige arbejdstid placeres i tidsrummet: 07.30-17.00.

Pauser ud over 30 minutter: Ingen.

I den ugentlige arbejdstid er indeholdt arbejde i weekend- lørdag og søndag, som har

følgende omfang: I sæson.

Lønnen er individuel aftalt.”

Ved et tillæg til ansættelseskontrakten af 24. august 2009 blev As timeløn hævet til 120 kr. pr. time, og timelønnen for overarbejde blev hævet til 155 kr. pr. time.

Parterne er enige om, at As månedsløn i henhold til ansættelseskontrakten var 23.003,12 kr., da ansættelsesforholdet ophørte, idet timelønnen forinden var blevet hævet til 125 kr.

A tjente i 4-års perioden 2010-2013 en gennemsnitlig månedsløn på 31.899,51 kr., inklusive overarbejdsbetaling.

Parterne er enige om, at A i 32 referenceperioder på 4 måneder i 2010-2013 har arbejdet mere end 48 timer om ugen i gennemsnit.

I 2010 arbejdede han i alt gennemsnitligt 50,91 timer pr. uge, og han arbejdede gennemsnitligt 57,99 timer pr. uge i den 4-måneders periode, hvor han arbejdede mest. De tilsvarende tal var i 2011 henholdsvis 51,44 timer og 61,17 timer, i 2012 henholdsvis 53,27 timer og 61,47 timer, og i 2013 henholdsvis 53,40 timer og 65,48 timer.

Parterne er endvidere enige om, at A har fået løn i form af timeløn og overarbejdsbetaling (for arbejde ud over 42½ timer pr. uge) for alle arbejdstimer, og at der er betalt feriepenge.

Anbringender

3F som mandatar for A har anført navnlig, at det ved udmåling af en godtgørelse efter § 8, stk. 1, i loven om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet ikke kan tillægges nogen betydning i formildende retning, at A selv har fremsat ønske om at få mange arbejdstimer, og at han har fået fuld løn for alle præsterede arbejdstimer. Det afgørende er alene, at 48-timers grænsen er overskredet, idet formålet med reglerne er at beskytte lønmodtagernes sikkerhed og sundhed. Der foreligger desuden skærpende omstændigheder, fordi overskridelserne af 48- timers grænsen har haft et meget betydeligt omfang. Der bør udmåles en godtgørelse svarende til 4 måneders løn beregnet på grundlag af As samlede indtjente løn i den seneste 4 års ansættelsesperiode.

X Entreprenør & Maskinstation ved B har anført navnlig, at 25.000 kr. vil være en passende godtgørelse under hensyn til sagens konkrete omstændigheder. Der må lægges betydelig vægt på, at A selv har ønsket at arbejde mest muligt og endda bad om tilladelse til at påtage sig et yderligere job, hvilket B afslog. Han er således ikke blevet pålagt at arbejde så meget over.

Der må også lægges vægt på, at han har fået fuld løn, inklusive overarbejdsbetaling og feriepenge, for samtlige arbejdstimer. Ved udmåling af godtgørelsen bør der tages udgangspunkt i den aftalte månedsløn uden overarbejdstimer.

Retsgrundlag

EU-reguleringen af arbejdstid blev indført ved direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden og direktiv 2000/34/EF af 22. juni 2000. Reglerne findes nu i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november

2003.

I præamblen til det gældende direktiv fra 2003 hedder det i punkt 4:

”(4) Forbedring af arbejdstagernes sikkerhedsmæssige, hygiejnemæssige og sundhedsmæssige vilkår under arbejdet er et mål, der ikke bør underordnes rent økonomiske hensyn.”

Direktivet fra 2003 indeholder følgende bestemmelser vedrørende maksimal ugentlig arbejdstid:

”Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1) ”arbejdstid”: det tidsrum, hvori arbejdstageren er på arbejde og står til arbejdsgiverens rådighed under udførelsen af sin beskæftigelse eller sine opgaver i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis

Artikel 6

Maksimal ugentlig arbejdstid

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for, at det, henset til kravene om at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, sikres:

a) at den ugentlige arbejdstid begrænses ved love eller administrative bestemmelser eller ved kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter

b) at den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syvdagesperiode ikke overstiger 48 timer, inklusive overarbejde.

Artikel 16

Referenceperioder

Medlemsstaterne kan fastsætte følgende:

b) for gennemførelsen af artikel 6 (maksimal ugentlig arbejdstid): en referenceperiode på ikke over fire måneder.

Artikel 22

Diverse bestemmelser

1. En medlemsstat kan undlade at anvende artikel 6 under overholdelse af de almindelige principper for beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed og forudsat, at den ved nødvendige foranstaltninger, som er truffet med henblik herpå, sikrer:

a) at ingen arbejdsgiver kræver, at en arbejdstager præsterer mere end 48 timers arbejde i løbet af en syvdagesperiode, beregnet som gennemsnit i den referenceperiode, der er omhandlet i artikel 16, litra b), medmindre arbejdstageren har samtykket i at udføre et sådant arbejde

b) at det ikke lægges arbejdstageren til last, at vedkommende ikke er indstillet på at give sit samtykke til at udføre et sådant arbejde

c) at arbejdsgiveren fører ajourførte registre over de arbejdstagere, der udfører et sådant arbejde
…”

Lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet (lovbekendtgørelse nr. 896 af 24. august 2004) indeholder bl.a. følgende bestemmelser:

”§ 4. Den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syvdagesperiode beregnet over en periode på 4 måneder må ikke overstige 48 timer inkl. overarbejde. Perioder med årlig betalt ferie og perioder med sygeorlov medtages ikke i eller er neutrale i forhold til beregningen af gennemsnittet.

§ 8. En lønmodtager, hvis rettigheder i henhold til denne lov er krænket, kan tilkendes en godtgørelse.

Stk. 2. Afskediges en lønmodtager, fordi denne har rejst krav i henhold til denne lov, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse.

Stk. 3. For lønmodtagere, der er omfattet af en overenskomst som nævnt i § 1, stk. 1, jf. herved tillige § 1, stk. 2, kan sager om krænkelse af rettighederne efter sådan en overenskomst, herunder om den i stk. 1 og 2 nævnte godtgørelse, som ikke bliver behandlet ad fagretlig vej, afgøres ved de civile domstole.”

I bemærkningerne til det pågældende lovforslag hedder det bl.a. (lovforslag nr. L 83, FT 2001-02, 2. samling, s. 2377 ff.):

”Til § 4

I overensstemmelse med direktivets artikel 6 foreslås en maksimal ugentlig gennemsnitlig arbejdstid på 48 timer over en periode på 4 måneder.

Beregningsteknisk indgår perioder med årlig betalt ferie og perioder med sygeorlov ikke i eller er neutrale i forhold til beregningen af gennemsnittet.

Som omtalt i de almindelige bemærkninger kan referenceperioderne udvides under nærmere betingelser ved kollektive aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.

Begrænsningen gælder i forhold til den enkelte arbejdsgiver.

For så vidt angår den maksimale ugentlige arbejdstid for unge under 18 år, henvises til arbejdsmiljølovens bestemmelser herom.

Til § 8

I stk. 1 foreslås det, at hvis lønmodtagerens rettigheder efter loven er krænkede, kan lønmodtageren få tilkendt en godtgørelse. De krænkede rettigheder kunne fx være pålæg om arbejde, der medfører, at arbejdstiden i gennemsnit over en 4 måneders periode overstiger 48 timer.

Sager om krav fra organiserede lønmodtagere, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, som implementerer direktivet, skal afgøres efter de fagretlige regler.

Sager om krav fra uorganiserede lønmodtagere, hvis ansættelsesgrundlag tillige omfatter bestemmelserne i en overenskomst skal afgøres ved de civile domstole, som i den forbindelse skal lægge bestemmelserne i den kollektive overenskomst til grund.

Dette gælder også lønmodtagere, der i medfør af en individuel aftale efter § 1, stk. 2, er sikret direktivets rettigheder i henhold til en kollektiv overenskomst.

De civile domstole afgør ligeledes sager om krænkelse af rettigheder i henhold til en kollektiv overenskomst, såfremt en organiseret lønmodtager godtgør at vedkommende faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af kravet, jf. arbejdsretslovens § 11, stk. 2. Ved fagretlig behandling menes tillige tjenestemandsretterne.

I stk. 2 foreslås det, at en lønmodtager, som afskediges efter at have fremsat krav i henhold til loven, skal have ret til en godtgørelse fra arbejdsgiveren. Godtgørelsens størrelse fastsættes efter sagens øvrige omstændigheder. Muligheden for at få godtgørelse i henhold til forslaget til stk. 2 medfører dog ikke, at en lønmodtager, der tillige har ret til godtgørelse efter fx funktionærloven, får ret til godtgørelse for usaglig afskedigelse i medfør af flere regelsæt.
…”

Til brug for Folketingets behandling af lovforslaget fremsendte beskæftigelsesministeren et notat af 19. februar 2002 om høringssvarene vedrørende et udkast til lovforslaget. I høringsnotatet hedder det vedrørende den foreslåede godtgørelsesregel (§ 8) bl.a.:

”Advokatrådet efterlyser en stillingtagen til godtgørelsesniveauet. Som minimum foreslås det, at der i bemærkningerne opstilles en fælles ramme for hovedkriterier til brug for den skønsmæssige vurdering. For at illustrere behovet for retningslinier henviser Advokatrådet til, at f.eks. Hovedaftalens § 4 og funktionærlovens § 2 b, medfører forskelligt godtgørelsesniveau.”

I det fremsatte lovforslag var der ikke foretaget nogen ændringer af § 8 eller bemærkningerne hertil i forhold til det lovudkast, som havde været i høring.

Højesterets begrundelse og resultat

A var ansat som traktorfører hos X Entreprenør & Maskinstation. I 2010 arbejdede han gennemsnitligt 50,91 timer pr. uge, og han arbejdede gennemsnitligt 57,99 timer pr. uge i den 4-måneders periode, hvor han arbejdede mest. I 2011-2013 var de tilsvarende gennemsnitstal henholdsvis 51,44 og 61,17 timer (2011), 53,27 og 61,47 timer (2012) og 53,40 og 65,48 timer (2013). Parterne er enige om, at han i årene 2010-2013 arbejdede mere end 48 timer om ugen i gennemsnit i 32 referenceperioder (4-måneders perioder).

Efter § 4 i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet må en lønmodtagers gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syvdagesperiode beregnet over en periode på 4 måneder ikke overstige 48 timer inklusive overarbejde. Efter lovens § 8, stk. 1, kan en lønmodtager, hvis rettigheder i henhold til loven er krænket, tilkendes en godtgørelse.

Sagen angår for Højesteret, hvor stor en godtgørelse A skal tilkendes i henhold til § 8, stk. 1.

I forarbejderne til lovens § 8, stk. 1, er som eksempel på en krænkelse af lønmodtagerens rettigheder nævnt, at lønmodtageren har fået pålæg om arbejde, der medfører, at arbejdstiden overstiger 48-timers grænsen i § 4. Der er ikke i øvrigt anført noget om niveau eller kriterier for udmåling af den godtgørelse, der kan tilkendes lønmodtageren i medfør af § 8.

Det fremgår af arbejdstidsdirektivet, at dets bestemmelser om en maksimal ugentlig arbejdstid har til formål at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed.

EU-direktivet giver mulighed for, at en medlemsstat under visse nærmere betingelser kan undlade at gennemføre forbuddet mod, at arbejdstagerens gennemsnitlige arbejdstid i en 4- måneders periode overstiger 48 timer pr. uge, hvis arbejdstageren har samtykket i at udføre arbejde ud over denne grænse. Denne mulighed er ikke benyttet i den danske gennemførelseslov.

Godtgørelse efter lovens § 8, stk. 1, i anledning af overskridelse af 48-timers grænsen i lovens § 4 er ikke en kompensation for et økonomisk tab, men en godtgørelse for den særlige arbejdsbelastning, som overtrædelsen af § 4 indebærer.

Højesteret finder, at godtgørelse i medfør af lovens § 8, stk. 1, ved overtrædelse af lovens § 4 som udgangspunkt bør udmåles til 25.000 kr., medmindre der er særlige holdepunkter for at gå op eller ned.

Formildende omstændigheder, der taler for at udmåle en godtgørelse under 25.000 kr. eller i særlige tilfælde ingen godtgørelse, kan f.eks. være, at overskridelsen af 48-timers grænsen er bagatelagtig, eller at der i øvrigt er tale om en enkeltstående, tilfældig eller undskyldelig overskridelse, og arbejdsgiveren straks har taget skridt til at undgå gentagelser.

Skærpende omstændigheder, der taler for at udmåle en godtgørelse på over 25.000 kr. og op til 50.000 kr., kan f.eks. være, at overskridelsen af 48-timers grænsen har et meget betydeligt omfang eller i øvrigt er foregået i flere eller længere perioder. Det kan også tale for at udmåle en godtgørelse på over 25.000 kr., hvis lønmodtageren har fået pålæg om at arbejde ud over 48-timers grænsen, eller arbejdsgiveren har truet med afskedigelse, hvis lønmodtageren ikke ville udføre sådant arbejde. Det samme gælder, hvis lønmodtageren ikke har fået betaling for overarbejdet. I ganske særlige tilfælde, f.eks. hvis der foreligger flere forskellige skærpende omstændigheder, kan der udmåles en godtgørelse på over 50.000 kr.

Som ovenfor anført arbejdede A gentagne gange inden for en flerårig periode ud over lovens 48-timers grænse, og i flere referenceperioder arbejdede han betydeligt ud over grænsen. Han udførte dette overarbejde efter eget ønske og har modtaget fuld betaling herfor.

Under hensyn til de omfattende og gentagne overskridelser af 48-timers grænsen tiltræder Højesteret, at godtgørelsen til A er fastsat til 50.000 kr.

Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom.

Thi kendes for ret:

Landsrettens dom stadfæstes.

3F som mandatar for A skal i sagsomkostninger for Højesteret betale 25.000 kr. til X Entreprenør & Maskinstation ved B.

Det idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.


Arbejdsskader – skade på medarbejderens ejendele

Hvad er dine forpligtelser som arbejdsgiver, når der forvoldes skade på en medarbejders personlige ejendele ...»

Opsigelse af gravid eller medarbejder på barsel

Der er en udbredt misforståelse på det danske arbejdsmarked om, at du som arbejdsgiver ikke må opsige ...»

Ejerleder

En ejerleder er en ejer af en virksomhed som samtidig er lederen i virksomheden - typisk som administrerende ...»

Earn-out

Earn-out kan bruges som betaling af en del af købesummen i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. ...»

Højesteret - godtgørelse for overskridelse af 48-timers reglen

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. november 2017 Sag 299/2016(1. afdeling) 3F som mandatar for ...»

Saglig og proportional afskedigelse af tjenestemand

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 18. august 2017 Sag 279/2016 (1. afdeling) Danmarks Jurist- og ...»

Vi er medlemmer af