Handelsagentloven-V-0147-06

Resumé
Om Gateways salg af flybilletter som underagent for Air Lithuania er omfattet af handelsagentloven.
UDSKRIFT AF SØ- &
HANDELSRETTENS DOMBOG
Den 12. juli 2007 blev af retten i sagen
H-9-06
UAB Aviakuras
(Advokat Kim Håkonsson)
mod
Gateways ApS
(Advokat Henrik Lindahl)
afsagt sålydende
D O M:
Indledning og påstande
Denne sag vedrører i det væsentlige spørgsmålet, om den mellem Air
Lithuania og Gateways indgåede aftale om salg af billetter er
omfattet af handelsagentloven, og i givet fald om Gateways dermed
harkrav på godtgørelse efter handelsagentlovens §
25, dels ved at Tyskland og Norge udgik af aftalen, dels i
forbindelse med opsigelsen af aftalen for Danmark og Sverige. UAB
Aviakurs har fået til transporteret en del af Air Lithuanias
krav, i hvilket krav Gateways gør krav på modregning af
godtgørelseskravet.
UAB Aviakuras har nedlagt påstand om betaling af
99.906,73 Euro og 606.310,10 kr.
Såfremt dansk ret måtte finde anvendelse ved bedømmelse af
tvisten, påstås UAB Aviakuras' krav forrentet fra sagens anlæg den
31. januar 2006.
Gateways ApS har nedlagt påstand om frifindelse,
subsidiært betaling af et mindre beløb.
Der er enighed om opgørelsen af UAB Aviakuras' krav. Kravet består
af tilgodehavende for salg af billetter i Tyskland i november og
december 2003 i alt 5.778,88 Euro og for salg af billetter i
Danmark i alt 90.617,85 Euro, hvortil kommer renter på 3.510 Euro,
samt et beløb på 606.310,10 kr., som Gateways har modregnet i
perioden marts juli 2004 i Air Lithuanias krav på betaling for
solgte billetter samt modregning af en faktura af 1. marts 2005 for
provision af salg efter ophør af IATA-aftalen.
Rentekravet er beregnet efter art. 16 i agentaftalen af juli 2003
med 0,02 % pr. dag fra forfaldsdagen, dog således at der alene er
beregnet rente for et halvt år forud for sagsanlæg, jf. art. 1.125,
part 5 i Civil Code of the Republic of Lithuania.
Sagsfremstilling
Parterne
UAB Aviakuras (UAB) er et lituaisk selskab, der bl.a. beskæftiger
sig med lufttransport, salg af brændstof og supportaktiviteter for
rejsebureauer. UAB erhvervede den 13. december 2005 det krav, der
er indtalt under sagen, fra Air Lithuanias konkursbo. Air Lithuania
(AL) var Litauens nationale luftfartsselskab.
Gateways er agent for en række udenlandske flyselskaber og var
AL's agent i Danmark. Gateways forestod udstedelse af billetter og
havde underagenter i flere lande, herunder i Tyskland, hvor
R&C, Airline Industry Gmbh (AIC) i Køln, var Gateways'
underagent. Joseph (Josh) Wald er direktør i Gateways.
Aftalegrundlaget
Den 24. august 1994 indgik Gateways og AL en aftale med virkning
fra 1. august s.a. om, at Gateways skulle repræsentere AL i
Danmark, Norge og Island. Gateways var ansvarlig for markedsføring
og salg af AL's produkter og kunne udnævne underagenter i området.
Gateways modtog provision af salget i området og afholdt selv alle
rejse- og administrationsudgifter. Aftalen kunne opsiges af begge
parter med 120 dages varsel. Aftalen var undergivet litauisk
ret.
Den 5. juli 1995 fremsendte AL et tillæg til aftale, hvorefter
Gateways fik ret til billetudstedelse til en række ruter, som AL
havde bilaterale aftaler med. Samtidig blev kommissionen forhøjet.
Tillægget omfattede også Sverige.
Den 24 marts 1996 indgik Gateways og AL en tillægsaftale,
hvorefter Gateways tillige blev agent i Sverige og Tyskland.
Den 1. april 1996 indgik Gateways aftale med AIC, hvorefter AIC
skulle repræsentere AL i Tyskland og have status af G.S.A. (General
Service Agent) for AL i Tyskland. AIC skulle i henhold til pkt. 4.
i aftalen rapportere vedrørende alle spørgsmål om priser, regler,
billetlager og betalinger til Gateways. I henhold til pkt. 5 i
aftalen skulle AIC have et dedikeret billetlager til flyrejser med
AL og være ansvarlig for disse billetter på alle måder overfor
Gateways. Endelig skulle AIC i henhold til pkt. 6 udfærdige en
salgsrapport vedrørende billetsalget hver måned for alle udstedte
billetter til flyrejser med AL, som skulle sendes til Gateways, og
betaling for udstedte billetter skulle i den forbindelse være
Gateways i hænde den følgende måned. AIC ville modtage en nærmere
fastsat kommission af salget.
Aftalen kunne opsiges med et varsel på 180 dage. Aftalen indeholdt
ingen bestemmelse om lovvalg, men det er ubestridt, at tysk ret
finder anvendelse på aftalen.
AIC, der havde kontor i Køln, etablerede i forbindelse med
indgåelse af agentaftalen et kontor i Hamborg.
Gateways og AL indgik den 1. marts 1998 en ny agentaftale
vedrørende Danmark, Sverige, Norge og Tyskland, der erstattede alle
tidligere aftaler. Gateways fik en eksklusiv ret til at
repræsentere AL i Danmark, Tyskland, Norge og Sverige. Gateways
havde fortsat ret til at udnævne underagenter, og Gateways var
ansvarlig overfor AL for underagentens handlinger og undladelser på
samme måde som Gateways selv. Betaling for solgte billetter skulle
ske senest den 15. i den følgende måned for salg både i Danmark og
Tyskland. Betaling mere end 5 dage efter forfaldstid medførte
misligholdelse, hvilket gav AL ret til at opsige eller suspendere
aftalen. Morarente for forsinket betaling var aftalt til 0,2 % pr.
dag. Aftalen var undergivet litauisk ret, og tvister skulle afgøres
ved voldgift i Vilnius. Aftalen kunne opsiges med et varsel på 180
dage.
I 2003 ønskede AL at ændre systemet med underagenter, idet man
ville have direkte repræsentation i Tyskland og Norge, og opsagde
agentaftalen med Gateways.
I Tyskland indledte AL direkte forhandlinger med AIC om en
agentaftale. Commercial manager hos AL, Ruta Matijodaityte, rykkede
den 2. juni 2003 direktør i AIC, Andreas Diedrich, for hans forslag
til aftale. Andreas Diedrich sendte en e-
mail med sine kommentarer til aftaleudkastet fra AL til Josh Wald.
Andreas Diedrich gav udtryk for, at udkastet var meget ensidigt til
fordel for AL, og anmodede om Josh Walds kommentarer, inden han
svarede AL.
En ny General Sales and Service Agreement mellem Gateways og AL
blev indgået den 15. juli 2003. Den nye aftale gav Gateways eneret
til at repræsentere AL i Danmark og Sverige. I henhold til art. 9
havde Gateways ret til at udnævne underagenter, og Gateways var
ansvarlig over for AL for alle handlinger og undladelser fra
agentens side, som hvis de var udført af Gateways selv. Det var
således Gateways ansvar at indkræve beløb fra underagenten og
afregne til AL. I henhold til art. 12 var der modregningsadgang for
Gateways for de beløb, som AL måtte skylde Gateways. Betaling af
AL's endelige tilgodehavende for solgte billetter skulle ske senest
den 15. i den følgende måned. I henhold til art. 14 i aftalen
forelå der misligholdelse, såfremt der ikke skete betaling
senest 5 dage efter forfaldstid.
Bestemmelserne om morarente, lovvalg og værneting var
uændrede.
Den 25. juli indgik AL og Gateways med International Air Transport
Association (IATA) aftale om Gateways salg af billetter på vegne AL
mod provision.
I Tyskland fortsatte AIC som underagent med at betjene AL, og
Gateways fungerede fortsat som agent. Den 29. august 2003 indgik AL
og Gateways en aftale om, at aftalen af 15. juli 2003 skulle være
gældende for Tyskland for september 2003.
Andreas Diedrich spurgte i e-mail af 26. august 2003 Josh Wald om
en forklaring på AL's handlemåde i relation til en ny aftale. Josh
Wald svarede, at han havde forstået på Ruta Matijodaityte, at AL
ventede på et udspil fra Andreas Diedrich, men at
Naglis Vysniauskas, der var direktør i AL, var utilfreds og
ønskede at finde alternativer. Josh Wald mente dog, at der ikke var
noget alternativ til AIC, og at Andreas Diedrich blot skulle sende
sit forslag, hvorefter alt ville komme i orden.
AL indgik imidlertid en agentaftale med et andet tysk selskab,
Aviareps Airline Management Group AG (Aviareps), München. Aftalen,
der dateret den 15. september 2003, er stort set identisk med den,
der blev indgået med Gateways. Af
den kopi, der er fremlagt, fremgår, at den er sendt pr. fax den
26. september 2003 fra AL. Der er uvist, hvornår aftalen er
underskrevet.
Den 24. september 2003 meddelte AL til AIC med kopi til Josh Wald
og Antonet van Bommel hos AIC i Hamborg, at man havde indgået
agentaftale med et andet selskab i Tyskland.
Samme dag sendte Josh Wald et memo om Tyskland til Naglis
Vysniauskas, hvori han anførte, at han under de givne
omstændigheder ikke ville være ansvarlig for beløb, der måtte
skyldes for det tyske salg i september, samt salgsrapporter
fra
Tyskland, idet han havde accepteret ændringerne af sin egen aftale
i forventning om, at der ville blive indgået aftaler med de
hidtidige repræsentanter i Norge og
Tyskland. At AIC var blevet opsagt med en uges varsel, var
fuldstændig uacceptabelt. Han forventede derfor, at der ville blive
problemer med AIC.
Endvidere anførtes, at AIC stadig havde en stor beholdning af
billetter, samt at salget i Tyskland i september ikke ville blive
medtaget i Gateways' rapport.
Den 29. september 2003 meddelte Andreas Diedrich til Josh Wald, at
AIC havde en gyldig og uopsagt kontrakt med Gateways, hvorfor AIC
ville holde Gateways ansvarlig for deres tab, samt at AIC ville
fortsætte med at sælge billetter.
Gateways' advokat meddelte i brev af 10. oktober 2003 til AL, at
man mente, at AL måtte skadesløsholde Gateways for ethvert krav,
som AIC ville få mod Gateways på grund af AL's beslutning om at
indgå aftale med Aviareps. AL's advokat svarede, at
det var blevet aftalt mellem AL og Gateways, at der skulle indgås
separate aftaler for Tyskland og Norge, samt at AL ikke var bekendt
med betingelserne i aftalen mellem Gateways og AIC, og at Gateways
bar det fulde ansvar for, at aftalen
mellem Gateways og AIC ikke var opsagt.
AL modtog ingen salgsrapport fra Tyskland for september, hvilket
meddeltes Gateways i brev af 28. november 2003. I brevet opgjorde
AL sit krav for salg i Tyskland i september og oktober til
110.675,16 EUR. Da AL ikke havde modtaget et
forslag fra Gateways til betaling, foreslog AL, at 3 % kommission
blev anvendt til betaling af gælden hidrørende fra salget i
Tyskland.
AIC anlagde sag i Tyskland mod Gateways med krav om betaling for uretmæssig opsigelse og krav om godtgørelse efter den tyske handelsagentlov. Ved e-mail af 7.
december 2003 orienterede Gateways AL om, at man havde antaget
en tysk advokat til at føre sagen og afviste at betale noget beløb
til AL, som skyldtes manglende indbetaling fra AIC. Samtidig
påberåbte Gateways sig godtgørelse efter EU-reglerne
for agentforhold for formindsket territorium.
AL og Gateways fortsatte samarbejdet. Ved e-mail af 29. april 2003
gjorde Gatewayspå ny gældende, at AL var indtrådt i ethvert ansvar,
som Gateways måtte få overfor AIC som følge af, at AIC ikke
længere var underagent for Gateways.
Ved Gateways salgsrapporter for marts, maj og juni 2004 fratrak Gateways sine advokatomkostninger vedrørende retssagen i Tyskland samt 200.000 kr. som kompensation for formindsket territorium.
Sagen mellem Gateways og AIC blev forligt i juni 2004 ved, at
Gateways betalte 60.000 EUR i kompensation for ukorrekt
opsigelse. Beløbet blev betalt ved modregning i Gateways
tilgodehavende hos AIC, således at AL betalte 61.089,38
EUR, hvoraf 2.000 EUR er renter.
I brev af 30. juni 2004 meddelte AL, at Gateways' modregning var i
strid med parternes aftale og rykkede for betaling af
119.414,41 EUR for salget i Tyskland i september 2003. I fax
af 7. juli 2004 fastholdt Josh Wald, at AL skulle bære
omkostningerne ved retssagen i Tyskland og afviste at være
ansvarlig for beløbet vedrørende salget i Tyskland. Samtidigt
meddelte han, at Gateways havde et krav på godtgørelse på
756.754 kr. mod AL, hvilket krav ville blive modregnet i
afregninger til AL. AL afviste i brev af 12. juli 2004 Gateways'
krav på godtgørelse for ændring af kontrakten i juli 2003,
samt at der kunne ske modregning i de månedlige
afregninger.
Ved salgsrapporten i juli 2004 trak Gateways yderligere 200.000
kr. fra det beløb, der skyldtes AL.
Den 23. august 2004 meddelte AL til Josh Wald, at Gateways havde
misligholdt agentaftalen på flere punkter og ophævede den per
1. september 2004. Samtidig anmodede AL om salgsrapporter,
returnering af beholdningen af billetter og betaling af
restgælden på 125.154,79 EUR for Tyskland På et møde den 4.
september 2003 mellem Josh Wald og Naglis Vysniauskas
oplyste Josh Wald, at Gateways havde besluttet at indgå forlig
med AIC, og at man ville fratrække omkostninger til advokat
ved retssagen i AL's tilgodehavende. I brev af 10. september
krævede AL det beløb, som AIC havde indbetalt til Gateways,
betalt,
samt udbad sig en forklaring på Gateways krav om godtgørelse.
Den 12. september fremsendte Gateways til AL dokumenter vedrørende retssagen i Tyskland samt en redegørelse og opgørelse af Gateways' godtgørelseskrav på 919.879 kr., der er opgjort som gennemsnittet af den årlige fortjeneste i årene 1999 -2003.
I brev af 23. september 2003 meddelte AL på ny, at Gateways havde
misligholdt aftalen og anmodede om betaling af 119.413,07 EUR
og 604.875,30 kr. inden den 21. oktober 2003, samt at såfremt
betaling ikke skete rettidig, ville agentaftalen blive ophævet
med øjeblikkelig virkning.
IATA-aftalen blev opsagt den 27. september 2004 med virkning fra
1. januar 2004.
Forklaringer
rejsebranchen i 1978, og Gateways blev stiftet i 1991. Gateways
repræsenterede AL Joseph Wald har forklaret,
at han er ejer af og direktør i Gateways. Han begyndte i og
hjalp med at etablere blandt andet ruterne til København, Frankfurt
og Amsterdam. Gateways' opgaver som repræsentant bestod i
betaling af fx brændstof og salg af billetter. Af
skattemæssige årsager var det mest praktisk for AL,
at brændstof blev betalt lokalt. På daværende tidspunkt var
der officielle priser på billetter, som alle bureauer kunne
sælge. Derudover fandtes der nettoprisbilletter, som kun kunne
sælges af Gateways. Andre luftfartsselskaber kunne udstede
deres egne billetter på AL's ruter. De fik provision både af
de billetter, som de selv solgte, og de billetter, deres
underagenter solgte, men Gateways afholdt også
omkostninger ved markedsføring, besøg hos agenter, deltagelse
i messer, bearbejdning af markedet og havde en del
administrative opgaver, såsom behandling af klager
over bagage, mangelfuld service o. lign.
Han fik til opgave at finde salgsmuligheder i de lande, hvortil AL
åbnede nye ruter. Underagenten skulle selv betale egne
omkostninger til kontorholdsudgifter. I 1996 blev AIC
underagent. Han kendte direktøren Andreas Diederich i forvejen. Der
var
indtil flere fuldtidsbeskæftigede på hvert af AICs kontorer. Med
hensyn til de fleste daglige opgaver som fx håndtering af
forsinkelser blev det klaret direkte mellem AIC og AL.
Omsætningen i Tyskland var gennem alle årene stigende.
Ruterne gik fra Kaunas via Palanga til Kristiansstad, Billund,
Oslo og Hamburg. Senere blev Kristiansstad ændret til Malmø.
Der var faste afgangstider og dage. Fra Hamborg var der en del
turisttrafik. De fik blanke billetter fra AL, som de
selv kunne printe på deres kontor. Deres underagenter fik
billetter direkte fra AL. De fik typisk 500 billetter ad
gangen. Der var tit udsolgt på ruterne. Pladserne begge veje
lå i et inventory-system, hvor de og rejsebureauerne tog
pladserne fra.
Aftalen med AL blev opsagt i foråret 2003, og Gateways'
territorium blev herved indskrænket. De aftalte i den
forbindelse, at Norge og Tyskland skulle repræsenteres af
selvstændige underagenter. Det var en løsning, som alle
var tilfredse med. Det var ikke ham, der foreslog opsigelsen,
men han kunne ikke modsætte sig den.
I Tyskland var der månedlange forhandlinger mellem Andreas
Diederich og AL.
Det begyndte, da Gateways formelt blev opsagt. Baggrunden for at
udskille Tyskland, selv om det gik godt, var, at når AL blev
medlem af IATA, ville billetsalget i lufthavnene falde, da
rejsebureauerne herefter selv ville kunne udstede billetter.
Der var derfor ikke plads til at dele den resterende fortjeneste
med Gateways. Han hjalp AL med at komme med i IATA mod kun at
skulle betale 1.000 USD. IATA-aftalen var til hans fordel,
fordi han modtog en override provision (provision for salg af
billetter direkte mellem flyselskabet og rejsebureauer). Der
var ikke tale om, at han skulle opsige underagenterne, da det
var underforstået, at underagenterne skulle fortsætte som
selvstændige agenter. Han var involveret i meget
korrespondance i forbindelse med forhandlingerne, og lige til det
sidste regnede alle med, at underagenterne skulle
fortsætte.
Det, AL ville ændre i forhold til den gældende aftale, var
override provisionen og opsigelsesfristen, og det var AIC ikke
glad for. Han forventede, at den gamle aftale skulle
fortsætte, men pludselig ville AL også have en garanti for det
samlede billetsalg i Tyskland. Naglis Vysniaukus, der var
blevet ansat som direktør i 1998/99, da AL skulle
privatiseres, besluttede enerådigt, at han ville skrive
kontrakt med anden part, selvom Ruta Matijosaityte, der var
commercial director, havde ført forhandlingerne. Hun var
ligeså overrasket over udfaldet i Tyskland, som han var.
Baggrunden for e-mail korrespondancen mellem ham og Andreas
Diederich af 26. og 28. august 2003 var, at Andreas Diederich
havde fået et udkast til en kontrakt, som han var utilfreds
med. Det var normalt, at han og Andreas Diederich afstemte
forhandlingerne vedrørende AL. AL krævede, at AIC lavede en plan
for forøgelse af salget i Tyskland, vel at mærke uden at øge
antallet af afgange, og uden hensyntagen til, at AL fløj med
udsolgte afgange. Han troede på dette tidspunkt ikke, at AL
ville søge en anden aftalepart. Han fik fra Ruta Matijosaityte, som
han var fortrolig med, det indtryk, at AL ikke helhjertet
søgte alternative repræsentanter, og der var da heller ikke
nogen med kontor i Hamborg. Dette beroligede han Andreas
Diederich med. Det var helt uventet, at AL valgte
en repræsentant med kontor i München.
Aviareps er en af Gateways værste konkurrenter. Aviareps
repræsenterede på et tidspunkt alle baltiske selskaber,
hvilket er uhørt, da selskaberne er i konkurrence med
hinanden. Aviareps indgik aftale med et bureau, der kunne udstede
billetter
for dem i Hamborg. Salget i Hamborg faldt meget, efter at Aviareps
overtog salget.
Faxen fra AL, hvori selskabet meddelte, at man ikke ville indgå en
aftale med AIC, modtog han fra Hamborg og ikke fra Litauen.
Han blev ringet op af Antonet von Bommel herom. Han sendte et
memo med fax til Naglis Vysniaukus den 24.
september 2003, da han forgæves havde forsøgt at ringe til ham.
Ruta Matijosaityte hørte om AL's afslag på at indgå aftale med
AIC fra vidnet. Han talte med Naglis Vys-niaukus nogle dage
efter modtagelsen af faxen, hvor han gentog indholdet af
denne. Han tror ikke, at AIC har modtaget en kopi af memoet.
Kontoret i Hamborg havde den 23. september fået sendt 500
billetter fra Air Lithuania. Ruta Matijosaityte tog til
Hamborg for at hente disse billetter, men blev afvist fra
kontoret. Han meddelte AIC skriftligt, at de ikke måtte sælge
billetterne, men gjorde ikke andet. AL kunne have lukket for
reservationssystemet, så det blev umuligt for AIC at printe
flere billetter. Han indvilligede i over for AL at prøve at
få pengene fra salget af billetterne fra AIC. AL opgjorde et
krav uden, at han havde set afregnings-kuponerne.
På et møde med Naglis Vysniaukus og Ruta Matijosaityte om den
tyske sag præciserede han, at AL hæftede for omkostninger til
advokaterne, da det var Air Lithuanias sag og ikke
Gateways'.
Det er Gateways, der har skabt markedet i Nordeuropa for AL. Det
var ingen ruter i modtaget kritik for sin indsats og har altid haft
et godt forhold til AL's skiftende direktører med undtagelse
af Naglis Vysniaukus. Der har heller ingen kritik været
af kontoret i Hamborg, der gik rigtig godt.
Gateways var meget aktiv i forbindelse med deltagelse i messer og
opsøgende salgsarbejde. De deltog i en messe i Sverige en gang
årligt og tilsvarende i Herning.
Messestanden i Billund blev betalt af Billund Lufthavn, som de
udstillede sammen med, mens de selv betalte for udsmykningen
af deres hjørne og personaleomkostninger. Messerne i Oslo og
Helsinki har de besøgt, men de var ikke udstillere. Der er
måske i alt 5 messer om året i Skandinavien. I Hamborg er
der mange messer, som kontoret i Hamborg var involveret i.
Kundegrundlaget i Skandinavien var primært forretningsfolk og
privatpersoner, mens der i var Hamborg var tale om decideret
turisttrafik.
Brynja Birgisdottir har forklaret, at hun er
salgsdirektør i Gateways. Hun har ikke haft noget med tvisten
med AL at gøre og havde i sit arbejde ingen kontakt til AL.
Hendes arbejdsopgaver består blandt andet i at varetage kontakten
med rejsebureauerne og agenterne. Gateways udsender blandt
andet prislister to gange om året til ca. 30 bureauer, og
kontakter i øvrigt bureauerne, når der er nyheder. De
udsender også mails til svenske og norske bureauer. Gateways
deltog i messer i blandt andet Herning, Bellacenteret og
Gøteborg, dog ikke som udstiller. Der var messer 3-4 gange om
året. Hun mener endvidere, at de annoncerede i aviser, men
hun varetog ikke denne kontakt. Det var hendes indtryk, at salget
frem til 2003 var stigende, og at interessen for Litauen
voksede. Hun har ikke deltaget i samarbejdet med
underagenterne med undtagelse af agenten i Billund. Underagenterne
deltog også i markedsføringsinitiativer. Gateways har
repræsenteret andre luftfartselskaber end AL i samme
periode.
Jean-Louis Baroux har forklaret, at han er
præsident for APG, som er et netværk
af luftfartsrepræsentanter, der dækker 60 lande og kun med
deltagelse fra IATA-lande.
Gateways er medlem for Norden og Baltikum. En General Sales and
Service Agent(GSSA) skal foretage distribution af produktet,
arbejde for at øge salget af billetter, har eneret til at
handle i et givent område samt er berettiget til aflønning.
De arbejder kun for ruteflylinier. De udsteder billetter, men
forsøger også at få rejsebureauerne til at udstede billetter.
Aftalerne mellem GSSA og
luftfartsselskaberne er standardkontrakter. En GSSA-repræsentant
forsøger at holde sig a jour med den nationale lovgivning, men
forretningen i alle lande er ensartet, fordi alle følger
IATA-reglerne.
Det er et følsomt emne, om en GSSA repræsentant, der bygger et
marked op, har ret til kompensation ved opsigelse af en
kontrakt med et luftfartselskab. Normalt er ikke der
bestemmelser om kompensation i aftalen, men der er mange eksempler
på, at national lov i henhold til EU-regler berettiger
repræsentanten til kompensation.
Det afhænger af de enkelte landes lovgivning. Han kender ikke
reglerne i Holland, Baltikum eller Danmark.
IATA-kontrakten er en standardaftale. Baggrunden for kontrakten
var at give små luftfartselskaber mulighed for at komme ind på
nye markeder uden at skulle betale en fee på minimum 10.000
USD. Kontrakterne indeholder bestemmelser om kompensation ved
opsigelse.
Ruta Matijosaityte har forklaret, at hun er sales
manager. Hun var ansat i AL, hvor hun i 2003 blev commercial
director. Hendes overordnede var general director. Hendes
arbejde bestod i salg og marketing i udlandet, herunder forholdet
til agenterne. Gateways var AL's største agent.
Hun var involveret i forhandlingerne
med Gateways om den første kontrakt, men ikke så meget i
kontrakten fra 1998. AL var et nyt selskab, der savnede viden
om markederne, hvorfor de havde behov for en stærk
salgsorganisation og skulle derfor
finde et selskab i udlandet, der kunne forestå salget. Hun vidste,
at Gateways havde en tysk underagent, men AL havde inden
forpligtelser over for denne. Hun kendte ikke kontrakten
mellem Gateways og AIC. Hun deltog i forhandlingerne med
Naglis Vysniaukus om ny agent i Tyskland og mødtes med Andreas
Diedrich og måske Antonet van Bommel. Forlængelsesaftalen
vedrørende Tyskland med Gateways havde en fastsat udløbsdato,
så der blev ikke skrevet nogen opsigelse fra AL til Gateways.
Årsagen til omstruktureringen med agenter i de enkelte
lande skyldtes vigende salg. Beslutningen om omstruktureringen
blev meddelt Josh Wald i foråret 2003. AL var interesseret i
at indgå kontrakt med den bedste underagent på
markedet. AICs salg var faldende, og AIC overholdt ikke
salgsplanerne. AIC oplyste, at faldet skyldtes ydre forhold og
ikke forhold hos AIC. Hun mener, at faldet skyldtes hårdere
konkurrence, men også manglende indsats fra AICs side.
Det var især salget i Hamborg, der var problemet. AL lovede
aldrig, at AIC ville blev AL's nye agent. Hun havde ikke
kompetence til at indgå kontrakter med fx AIC. Det var altid
general director, der underskrev kontrakter. Hun mente, at
de kendte AIC, hvilket talte til AICs fordel, på den anden
side var resultaterne utilfredsstillende. Hun lavede et udkast
til aftale, som Andreas Diedrich ikke var begejstret for, men
hun regnede med, at de ville nå til enighed. Hun drøftede
aldrig med Gateways, hvordan AL skulle forholde sig overfor
AIC. Hun kan ikke huske, at hun skulle have sagt, at det var
en ren formalitet, at AL ville indgå ny aftale med AIC. Da hun
kom tilbage fra ferie, var beslutningen om at skrive kontrakt
med andet selskab taget.
Andreas Diederich har forklaret, at han er ejer
af og direktør i selskabet AIC, der beskæftiger sig med salg
og formidling af flybilletter til
privatpersoner, rejsebureauer og flyselskaber. I 1996 indgik
selskabet en aftale med Gateways om at
være underagent for Gateways for salget af billetter for AL. Det
var dog en atypisk aftale, fordi Gateways stillede krav om, at
AIC var forpligtet til at etablere kontor i Hamborg Lufthavn.
Selskabet måtte derfor indgå lejeaftale om lokaler og ansætte
særligt personale hertil. Endvidere var der i kontrakten krav om,
at der skulle arrangeres særlige markedføringstiltag,
deltagelse på messer mv., hvor selskabet skulle deltage på
vegne af AL, men selv måtte betale omkostningerne.
Afregninger og rapporteringer blev foretaget en gang månedligt
over for Gateways. AIC var den eneste udbyder af AL's
flyrejser fra Tyskland til Litauen. Efterhånden som flere
og flere begyndte at bestille billetter på internettet,
ændrede markedet sig stille og roligt. I år 2000 var AIC'
fortjeneste omkring 2 mio. Euro som underagent for AL.
I foråret 2003 tilkendegav AL, at det var tid til
forandringer. Han forstod det således, at AL ønskede lokale
billetudbydere. Han og Antonet van Bommel havde
to forhandlingsmøder med Naglis Vysniaukus og Ruta
Matijosaityte. På det første møde stillede AL krav om, der
skulle udarbejdes en aktivitetsplan for 2004 og også et
budget. Under det andet møde, der blev afholdt i løbet af sommeren,
var der en god stemning. Han regnede derfor med, at de ville
blive agenter i Tyskland. Han betingede samtidig, at såfremt
der opstod ændringer i planerne, at blive orienteret med det
samme.
Han husker den mailkorrespondance, der pågik mellem Ruta
Matijosaityte, Josh Wald og ham selv i perioden 2-4. juni
2003. Han er af den opfattelse, at der ikke var mange fordele
for dem i relation til aftalens indhold, hvilket han pointerede
flere
gange over for Ruta Matijosaityte, som imidlertid henviste til
Naglis Vysniaukus.
På et tidspunkt gik forhandlingerne i stå. Han spurgte flere gange
til status. Han mener blot, at der fra AL's side blev svaret,
at de ikke helt vidste, hvad der skulle ske. Han var lidt
nervøs for, at der alligevel ikke ville blive indgået en aftale
med AL, men AIC havde allerede en aftale med Gateways, og de
beholdt også kontoret i Hamborg. Der var heller ikke noget
tidspres, idet alt blot ville være en videreførelse, da der
alene blev skiftet aftalepartner.
Han modtog brevet af 24. september fra Josh Wald til Naglis
Vysniaukus på sit kontor i Hamborg ca. 7 dage efter indgåelsen
af aftalen med Aviareps. Han blev meget overrasket. De havde
fortsat en gyldig kontrakt med Gateways, og de påtalte
over for AL, at de ikke længere kunne opfylde denne. Ruta
Matijosaityte oplyste, at hun ville komme til Hamborg for at
hente de ikke udstedte billetter, men dette møde aflyste han.
Nogle dage derefter blev forbindelsen til
AL's billetbookingsystem afbrudt. De tog derfor konsekvensen
og ophørte med at sælge billetter og gjorde i stedet Gateways
ansvarlig for tabet.
Naglis Vysniauskas har afgivet sålydende
erklæring, dateret den 6.marts 2007, hvoraf fremgår:
""QUESTIONS TO M´Naglis Vysniauskas
1.
Please indicate your full name and present job position
My name is Naglis Vysniaukas and work as a Deputy
Commercial Direktor atVilniaus lokomotyvu remomto depas.
2.
Please inform about your position with Air Lithuania. When were
you employed with the company and when did the employment
end. At Air Lithuania I was appointed as a General Director
starting june 2002 until December 2005.
2.a.
Can you explain why Air Lithuania is sometimes referred to
as "Aviakompanija Lietuva"? Is Air Lithuania Ltd. the same
company as "Aviakompanija Lietuva"?
Aviakompanija Lietuva" is a legal name of the company registered
in The Republic of Lithuania. "Air Lithuania" is a direct
translation of the Lithuanian name "Aviakompanija Lietuva" and
is a trade mark of the company.
3.
What was your position with the company in 2003? What were
your responsibilities?
I was a General Director of Air Lithuania (Aviakompanija Lietuva)
in 2003. My responsibility included a management of overall
activity and day to day business of the company.
4.
Were you responsible for the negotiations with the
Defendant, Gateways, in connection with the termination of the
Representation
Agreement in 2003?
Ms. Ruta Matijosaityte/Commercial Director was directly
responsible for this negotiation with the company Gateways. As
a General DirectorI was involved in the negotiations as well.
5.
What was the purpose of the reduction of the Territory (Territory
no longer including Germany)?
The purpose of the reduction of the Territory (no longer
including Germany) was mutual and beneficial agreement both to
Air Lithuania and Gateways.
The IATA BSP Consolidator System is a partnership between
IATA and General Sales Agents (CSA). The aim of IBCS is to
harmless the resource og those GSA to facilitate wider
participation of all scheduled airlines in the global BSP
network, by allowing BSP membership on a variable cost basis.
Gateways is a representative of IBCS in Denmark, Norway,
Sweden, Lithuania, Latvia and Estonia. More information
you can find at:
http://www.iata.org/whatwedo/passenger/ibcs.htm
The deal between Air Lithuania and Gateways was that Air
Lithuania joined to IBCS and Gateways no longer represented
Air Lithuania in Germany. The benefit was that Air Lithuania
got wider representation and sales network through IBCS and
Gateways gets additional revenues from representation in Air
Lithuania´s biggest markets.
The deal was executed in two separate agreements. Both
agreements:
one with Gateways (General Sales Agent and Service Agreement)
and other with IBCS, were prepared and signed
simultaneously.
6.
Have you at any time during the negotiations informed Gateways
ApS or its duly appointed representative, including Mr. Josh
Wald, that it was only a formality that Gateways´subagent,
AIC, would be appointed as Air Lithuania´s agent in
Germany.
No. Furthermore in one of the meetings Air Lithuania expressed
their unhappiness both to Gateways and AIC that in the last
months the number of passengers generated from Germany
territory dropped substantially.
Have you at any time during the negotiations informed Gateways
ApS or its duly appointed representatives, including Mr. Josh
Wald, that Gateways should not terminate the sub-agent
agreement with AIC or that such termination was not
necessary?
No. Air Lithuania never invented into agreements concluded
by Gateways and never gave Gateways any advice concerning his
rights and obligations in relation to the third Parties.
Instead Air Lithuania always disclosed to Gateways all
relevant information concerning its Agency plan including that
started the informal tender for Air Lithuania´s representation
in Germany.
8.
Have you or other representatives from Air Lithuania even
given Gateways the impression that Gateways should not
terminate the subagent agreement with AIC, as Air Lithuania would
employ AIC as agent of Air Lithuania?
No. It was clearly stated to Mr. Josh Wald, that Air Lithuania
starts informal tender and looking for proposAL's from other
companies.
That was the reason why AIC was asked to present their proposal
for Air Lithuania representation in Germany.
9.
The agency agreement with Gateways regarding Germany
was originally terminated to expire on 15 June 2003 but was
subsequently prolonged to expire on 31 August. Was Gateways
unwilling to prolong the agency agreement? Was it necessary to
apply pressure on Gateways to make Gateways accept the
prolongation?
Prolongation of the Agreement was part of the deal (Agreement)
and there were no unwillingness from Gateways to prolong the
agency agreement. There was no pressure applied on Gateways to
accept a prolongation.
Parternes argumenter:
Aviakuras har gjort gældende, at det er litauisk ret, der skal finde anvendelse, idet parterne har aftalt dette. Litauen har tiltrådt Romkonventionen ved indtrædelse i Den Europæiske Union. Lovgivningen på området er direktivbaseret, jf. direktiv
86/653 om handelsagenter. Eftersom der herved er retsenhed i EU,
må danske regler anses at være de samme som i Litauen. Af
forarbejderne til handelsagentloven fremgår, at loven alene
vedrører distribution af varer og dermed ikke tjenesteydelser.
Det fremgår direkte af forarbejderne, at rejsebureauer og
speditører falder uden for lovens anvendelsesområde. Det er
derfor ubetænkeligt at slutte analogt med hensyn til den
ydelse, som Gateways udførte for AL. Gateways formidlede
flyrejser fra en destination til en anden. Et flysæde kan ikke i
lovens forstand anses for en vare eller et varelager ved
beregning af ledig
transportkapacitet. Flyrejser må anses som værende en
tjenesteydelse, og tjenesteydelser er ikke omfattet af
handelsagentloven. Da forholdet således ikke er omfattet af
handelsagentloven, bortfalder grundlaget for det af Gateways
påståede godtgørelseskrav.
Såfremt retten finder, at ydelserne er omfattet af
handelsagentloven, gøres det gældende, at der ikke er et
godtgørelseskrav i medfør af lovens § 25. Gateways har ikke
ført bevis for at have tilført AL nye kunder, som har blivende
værdi for AL. Det
afvises ikke, at der er sket en betydelig fremgang i antallet af
passagerer, men Gateways har ikke godtgjort, at stigningen er
sket på grundlag af Gateways´arbejde. Derimod gjorde AL selv en
stor indsats. I følge Josh Wald forklaring vandt SAS vandt
kampen om passagerne på ruten i forhold til AL, hvilket
ligeledes understøttes af, at AL efterfølgende gik konkurs som
følge af svigtende kundekreds. En kundekreds har sjældent en
præference over for et flyselskab. En agents indsats er uden
betydning for kundekredsen. Det er ikke kerneydelsen, der er
afgørende for valget af flyselskab. Gateways har aldrig
deltaget som udstiller på messer, bortset fra Billund, hvor
Billund Lufthavn betalte omkostningerne. Det er heller
ikke godtgjort, at Gateways har afholdt væsentlige
omkostninger til markedsføring. AIC var underagent i forhold
til AL, og alene Gateways var ansvarlig over for AIC, ligesom
Gateways er ansvarlig overfor AL for underagentens handlinger
og undladelser på samme måde, som Gateways selv ville være
ansvarlig. AL er således ikke ansvarlig i forhold til den
tyske underagent. AL varslede opsigelsen over for Gateways ApS
i overensstemmelse med den indgåede aftale med Gateways, og
det er AL uvedkommende, hvorledes og hvorvidt Gateways ApS
varslede opsigelse over for underagenten. AIC havde indgået
aftalen med Gateways over for, hvem AIC rettede kravet.
Gateways har ikke løftet bevisbyrden for, at der foreligger
kontraktbrud fra AL's side. AL var utilfreds med AIC og har
aldrig givet tilsagn, hverken skriftligt eller mundtligt, om,
at AIC kunne fortsætte som agent i Tyskland. At Josh Wald
mente, at AL ikke havde andet valg end at antage AIC, binder
ikke AL. Efter bevisførelsen er der således ikke noget
ansvarsgrundlag i forhold til AL, hvorfor Aviakuras
må frifindes for Gateways' modkrav.
Anbringendet om, at AL på anden måde har handlet
erstatningspådragende, er nyt, hvorfor der må ses bort fra
det. Det bestrides i øvrigt, at AL har
handlet ansvarspådragende over for Gateways.
Det må lægges til grund, at der er sket en grov og væsentlig
misligholdelse af agentaftalen fra Gateways´ side. Opsigelsen
skete i overensstemmelse med parternes aftale. Gateway
indestod på objektivt grundlag for den manglende afregning.
Dernæst foretog Gateways modregning i de beløb, der
skulle videresendes til AL. Den manglende betaling må anses
for væsentlig misligholdelse,hvorfor der heller ikke er grundlag
for kompensation.
Endvidere bestrides Gateways opgørelse af
kompensationskravet.
Gateways ApS har gjort gældende, at dansk ret
skal finde anvendelse mellem parterne, fordi den danske
handelsagentlov er præceptiv og derfor ikke kan fraviges ved
aftale. Endvidere regulerer parternes aftale ikke situationen
omkring misligholdelse og erstatning. Sagen har dernæst flest
tilknytningsmomenter til Danmark, hvorfor dansk ret også af
den grund skal anvendes. Endvidere har Aviakuras heller ikke
fremkommet med oplysninger om litauisk ret.
Det er uomtvistet, at Gateways bl.a.
var et rejsebureau, hvilket ikke er omfattet
af handelsagentloven, men Gateways´ agenturvirksomhed som
billetudstedende agent er omfattet af handelsagentloven. Det
er ikke afgørende, at der eksisterer en vare, da varebegrebet
er en retlig standard. Der var tale om almindelig ruteflyvning med
et ret så væsentlig kvantum siddepladser omkring ca. 60.000
pladser på årsbasis, som Gateways rådede over. Pladsantal i
denne størrelsesorden må anses som et masseudbud, hvilket må
anses som en vare. Det er uden betydning, at der er tale om
transport. Målet for Gateways var at få solgt flest mulige
siddepladser.
AL har misligholdt sine forpligtelser over for Gateways, hvilket
berettiger Gateways til godtgørelse/erstatning. Gateways var
forpligtet til at oprette lokale kontorer i de lande, der
hørte under området. De forpligtelser og rettigheder, der
tilkom
Gateways, tilkom ligeledes Gateways´ underagenter. Der gjaldt
ligeledes et opsigelsesvarsel for underagenterne på 180 dage.
AL agerede, som om AIC skulle overtage agenturet efter
Gateways. Ruta Matijosaityte og Naglis Vysniauskas
forhandlede flere gange med Andreas Diederich, der kom med
bemærkninger til aftaleudkastet. I juni 2003 var alt fint.
Aktiviteterne i Tyskland var ikke for nedadgående. AL var
afhængige af deres agenter i udlandet. AL anvendte ligesom
SAS som underagenter, hvorfor der lige pludselig var kommet
konkurrence. Det var med meget kort varsel, at AL afskedigede
Gateways. Kontoret i Hamborg var kun etableret af AIC på
baggrund af aftalen om underagentforholdet mellem AIC og AL.
Dette korte varsel medførte tab for både Gateways og AIC, og
Gateways blev som følge af AL's adfærd afskåret fra at
disponere i relation til sin underagent. Henset til, at dette
uværgeligt ville påføre AIC omkostninger, må AL's misligholdelse
over for
Gateways anses som væsentlig, hvorfor Gateways er berettiget til
erstatning fra AL.
For så vidt angår agentens ret til godtgørelse, gøres det
gældende, at betingelserne herfor er opfyldt. Gateways
erhvervede mange nye kunder og udvidede handlen særligt som
følge af sine salgs- og markedsføringsaktiviteter, hvorved der var
skabt
varige og betydelige fordele for AL, da AL fik markedet overdraget
i oktober 2004.
Det kan ikke tillægges betydning, at AL gik konkurs i januar 2005.
Det tyske marked udgjorde ca. 33 % af Gateways' marked, og da
Norge og Tyskland udgik af aftalen, var en væsentlig nedgang
af indtjening at forudsige. Endvidere har Gateways ligeledes
krav på godtgørelse for AL's opsigelse af agenturaftalen
vedrørende Danmark og Sverige, idet Gateways ikke har
misligholdt denne aftale over for AL.
Godtgørelseskravet er opgjort som et gennemsnit af den årlige
indtjening over de sidste 5 år.
Rettens begrundelse og resultat
Efter agentaftalen mellem AL og Gateways skal litauisk ret finde
anvendelse på retsforholdet. Såfremt sådan aftale ikke var
indgået, vil dansk ret skulle være anvendt.
Gateways har gjort gældende, at selskabet er handelsagent og
omfatter af lov om handelsagenter, hvorfor dansk ret skal
finde anvendelse. Efter handelsagentlovens §1 kan bestemmelserne i
lovens § 22 og 25-27 ikke fraviges til skade for handelsagen-
ten. Det bør derfor afgøres efter dansk, hvorvidt Gateways er
omfattet af denne lov.
Af betænkning 1151/1988 om handelsagenter og handelsrejsende s. 43
fremgår, at lovudkastet og det bagvedliggende direktiv alene
omfatter salg og køb af varer, hvorfor en række mellemmænd
falder uden for loven, som f. eks speditører og
rejsebureauer. Gateways solgte flybilletter, hvilken ydelse må
karakteriseres som en transportydelse, der må sidestilles med den
ydelse, som præsteres af en speditør eller et rejsebureau.
Gateways er derfor ikke omfattet af handelsagentloven og har
således ikke krav på godtgørelse efter handelsagentlovens § 25,
hverken ved indskrænkning af territoriet i 2003 eller ved
opsigelsen af agentaftalen i 2004.
Gateways havde ret til at udnævne underagenter og hæftede for
deres handlinger over for AL. Det var således alene Gateways,
der havde et kontraktforhold til AIC, hvorfor alene Gateways
kunne foretage en evt. opsigelse. Efter forklaringerne må
det lægges til grund, at AL ikke over for Gateways har
tilkendegivet, at der ville blive indgået en aftale mellem AL
og AIC, idet AL tværtimod har udtrykt utilfredshed med det
faldende salg i Tyskland. Gateways kan derfor ikke med
rette have haft en forventning om, at det var unødvendigt at
opsige aftalen med AIC. AL findes således ikke at have handlet
ansvarspådragende ved ikke at indgå aftale med AIC og heller
ikke ved først i slutningen af september at meddele udfaldet
af forhandlingerne til AIC.
Gateways foretog i sommeren en række modregninger i de beløb, som
skulle afregnes til AL, hvilke modregninger var uberettigede.
Herved misligholdt Gateways agentaftalen, jf. aftalens art.
14, hvorfor AL's opsigelse var berettiget.
Efter det ovenfor anførte har Gateays herefter ikke krav på
godtgørelse, hvorfor Aviakuras' påstand til følge.
Sagsomkostninger fastsættes efter størrelsen og udfaldet af sagen
til 75.000 kr.,hvortil kommer restafgift 36.750 kr. og afholdte
omkostninger 4.030 kr., hvilke beløb det pålægges Gateways at
betale til Aviakuras.
Thi kendes for ret
Sagsøgte, Gateways ApS, betaler inden 14 dage 99.906,73 Euro og
606.310,10 kr.til sagsøger, UAB Aviakuras.
Gateways Aps betaler inden samme frist 75.000 kr. i
sagsomkostninger samt 40.780 kr. til dækning af retsafgift og
omkostninger.
Anders Madsen Mette Christensen Aksel Gybel
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den