Godtgørelse efter aftaleophør-H-0086-02
Resumé
Agent for damebeklædning ikke tillagt godtgørelse efter agentaftalens ophør.
UDSKRIFT
AF
SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
____________
Den 9. juni 2006 blev af retten i sagen
H-86-02
Marianne Brock
(advokat Nikolaj Linneballe)
mod
Gerry Weber International AG,
tidl. First Class Fashion GmbH
(advokat Anders K. Worsøe ved advokatfuldmægtig Henrik Hoffmann)
afsagt sålydende
D O M:
Indledning og påstande
Sagen drejer sig om godtgørelse til agenten efter en agentaftales ophør.
Marianne Brock har nedlagt påstand om at Gerry Weber International AG, tidl.
First Class Fashion GmbH, skal betale 522.451 kr. med procesrente fra principalt
den 30. april 2001, subsidiært den 30. maj 2001, mere subsidiært fra sagens
anlæg den 27. august 2002.
Gerry Weber International AG, tidl. First Class Fashion GmbH (FCF), har nedlagt
påstand om frifindelse.
- 2 -
Sagens omstændigheder
I januar 1996 indgik FCF en agentaftale "Sole Distribution Agreement" med Ma-
rianne Brock som selskabets agent i Norden. FCF producerede på daværende
tidspunkt dametøj af mærket Etienne Aigner efter licens fra Etienne Aigner AG,
München.
Af aftalen fremgik bl.a. følgende:
"§ 1 Object of the agency
(1) The company [dvs. FCF] entrusts the agent [dvs. Marianne Brock] with the
sole and exclusive agency ladieswear products sold by the company in the
areas stipulated in the following with effect from January 2nd, 1996. If the
company incorporates other products into its marketing it can demand that
the agent also accepts the agency of these products.
(2) The areas allocated to the agent is Denmark, Norway, Sweden, Finland, Ice-
land...
...
§ 9 Life of the agreement, termination
(1) This agreement has been concluded for an indefinite period. ...
(2) Notice of termination can be given with a period of six weeks prior to the end
of a selling season during the initial first year, after that with a period of
three months prior to the end of a selling season.
(3) Notice of termination of the contractual relation can be given by either party
for a substantial reason, without having to observe a period of notice and for
such purpose a "substantial reason" shall include (without prejudice to the
for[e]going):
a) ...
b) the termination of the company's right to licence the use of the Etien-
ne Aigner trade name, registered trade mark (sample rights) or copy-
right.
(4) The termination must be made in writing...
(5) Upon the termination of the Agreement the agent shall be entitled to be paid
compensation by the company in accordance with paragraph 89b HGB
(Commercial Code) and in accordance with the existing legislation within the
EEC on this subject."
I breve af 30. juni og 24. juli 2000 orienterede Etienne Aigner AG Marianne
Brock om at selskabet havde opsagt licenskontrakten med FCF pr. 30. april
2001, og at Etienne Aigner AG i stedet havde indgået licensaftale med det itali-
- 3 -
enske firma Modiva. Det blev endvidere anført at Modiva ville kontakte Marianne
Brock i september 2000 "to discuss contractual terms..."
Den 9. november 2000 skrev FCF bl.a. følgende til Marianne Brock (i oversættel-
se):
"I juli fik De at vide, at licensaftalen med Aigner München officielt udløber pr.
30.4.2001. På dette tidspunkt ophører automatisk også den agenturaftale vi har
indgået med hinanden, idet samtlige mellemværender afregnes.
De havde kunnet se den positive feedback i sidste sæson på Deres eget marked
på udviklingen i salget af vores nye Aigner DOB-kollektion 2001/1. Det er op til
Dem, hvorvidt De ønsker at fortsætte med at pleje dette af Dem opbyggede po-
tentiale eller overlade det til et andet agentur.
Under flere samtaler gav De udtryk for en vis modtagelighed for vores nye mær-
ke fra Gerry Weber, dog under visse forudsætninger, som vi dog ikke kan opfyl-
de fuldt ud som det ser ud i dag.
Vi har selv efter moden overvejelse og ud fra en vis virksomhedsdisciplin i grup-
pen besluttet os for Modegruppe Hansen. Vi beder Dem om accept og forståelse
for denne beslutning, da den ikke er en beslutning mod Deres agentur, men der-
imod fremmer den fælles virksomhedsdynamik på det skandinaviske marked.
De har sikkert i mellemtiden truffet beslutning for Deres fremtid pro Aigner og
har kunnet føre drøftelser herom.
Aigner München har gentagne gange meddelt os, at man var interesseret i at
overtage Dem.
..."
Marianne Brock besvarede brevet ved brev af 27. november 2000 hvoraf bl.a.
fremgik:
"Thank you for your letter dated November 9, 2000 - the content of which has
surprised me a great deal.
First of all, I disagree that the distribution agreement automatically expires as of
April 30, 2001 as a result of the termination of your license agreement with
Etienne Aigner.
- 4 -
Please consult the distribution agreement clause 9(3) on this issue.
...
Please also notice that I will be entitled [to] compensation according to clause
9(5).
I also disagree that it has not been possible to reach an agreement regarding the
new Gerry Weber collection. You have tried to impose terms and conditions upon
me regarding the said collection that are non-consistent with the existing distri-
bution agreement. Your failure to provide me with sufficient information regard-
ing the new collection has left me with the impression that you did not - sin-
cerely - wish me as your future agent for the new collection..."
FCF skrev herefter bl.a. i brev af 11. december 2000 (i oversættelse):
"Efter forskellige udtalelser fra Deres side og også udtalelser fra Aigner Mün-
chens side må vi gå ud fra, at De også fremover skal varetage mærket Aigners
interesser på det Skandinaviske marked.
Det med skrivelse af 27.11.2000 fremsatte krav om godtgørelse er ikke i over-
ensstemmelse med loven, da vi med afslutningen af vores licensaftale ikke frem-
over får fordele af det kundepotentiale De har skabt på det Skandinaviske mar-
ked. Kun under denne forudsætning ville De have ret til godtgørelse, der dog
automatisk bortfalder, i det øjeblik De nu og for fremtiden varetager mærket
Aigners interesser."
Den 18. december 2000 ophævede Marianne Brocks advokat agentaftalen over
for FCF med virkning fra den 1. april 2001. Advokaten fremsatte endvidere krav
om godtgørelse efter agentaftalens § 9(5).
FCF (Axel Sendel) skrev den 12. januar 2001 på Etienne Aigners brevpapir bl.a.
at der var indgået overenskomst mellem Aigner og Marianne Brock om at denne
skulle repræsentere Aigners interesser på det skandinaviske marked, og at hen-
des krav om godtgørelse derfor var uberettiget.
Noget tid senere, den 5. september 2001, skrev Marianne Brock bl.a. følgende til
FCF's advokat i Tyskland vedrørende et krav rejst af FCF:
"We have received your claim of your client First Class Fashion... for DEM
2776,77 and have the following comments:
- 5 -
· Our commission in the season 01-1 to which the amount refers has been
strongly affected by returns due to widely spread deliveries and bad-
fittings. A situation that we as agent [have] had no influence upon. Most
of these returns could have been avoided following normal procedures of
FCF and our company. Thus we have for this season received commission
from net sales of DEM 580.000 despite orders have been taken for DEM
635.000.
· ...
· Contrary to what has been confirmed from FCF we have evidence that the
customer base that we as agent have developed over the past many
years has been approached by FCF in order for them to promote their
new fashion line...
...we do not agree to the claim of DEM 2776,77..."
Den 21. september 2001 skrev FCF's advokater bl.a. følgende til Marianne Brock
(i oversættelse):
"Principielt fastholder vores klient sit krav.
Kun for at få en hurtig og udenretlig løsning fremkommer FCF med følgende for-
ligstilbud til Dem - uden at anerkende en juridisk forpligtelse -:
De betaler et forligsbeløb på 1.800,00 DEM... til FCF og betaler vores
omkostninger i henhold til vedlagte faktura.
Betaling sker inden den 10.10.2001.
Betales der inden fristens udløb, giver FCF afkald på at gøre yderligere
krav gældende.
Alle krav som følge af handelsagentforholdet, lige meget om de er kendte
eller ukendte, er dermed opfyldt."
Den 9. oktober 2001 skrev Marianne Brock følgende i en telefax til FCF's tyske
advokater:
"We hereby inform you that we have decided to settle the amount of DEM 1800,
requested by our former partner First Class Fashion in Halle."
- 6 -
I et brev af 14. december 2001 fastholdt Marianne Brocks nye advokat kravet
om godtgørelse efter agentaftalen § 9(5) idet der henvistes til brevet af 18. de-
cember 2000.
Kravet blev senere afvist af FCF.
Sagen blev anlagt 27. august 2002. Under sagen rejste FCF spørgsmål om rette
værneting. Den 9. juni 2004 afsagde Sø- og Handelsretten kendelse om at der
var værneting for sagen ved Sø- og Handelsretten. Afgørelsen blev af FCF ind-
bragt for Højesteret der stadfæstede kendelsen den 29. september 2004.
Den 22. juni 2004 fusionerede FCF med sit moderselskab, Gerry Weber Interna-
tional AG, med sidstnævnte som fortsættende selskab.
Marianne Brock har i perioden 1996 til 2001 oppebåret følgende beløb i provision
fra FCF:
År
Provision i DKK
1996
121.568
1997
486.977
1998
602.976
1999
523.527
2000
639.583
2001
237.623
Total
2.612.254
Total/5
522.451
Forklaringer
Marianne Brock har forklaret at hun i 20 år har drevet selvstændig virksomhed
med agenturer fortrinsvis for dametøj. Hun er kendt som sælger af kvalitetstøj
af forskellige mærker.
Hun kom i forbindelse med FCF efter at have set en brochure med en beskrivelse
af selskabets produkter. FCF havde i nogle år haft licens til produktion af tøj af
mærket Aigner, og disse produkter viste sig at passe til Marianne Brocks kunder
med hensyn til kvalitet og pris. Hun indgik en agentaftale med FCF i januar
1996. Det var FCF der udarbejdede aftalen, men hun fik dog gennemført nogle
ændringer, herunder at aftalen skulle forstås i overensstemmelse med EU-
reglerne.
- 7 -
FCF producerede ikke andre kollektioner end Aigners på tidspunktet for aftalens
indgåelse. Bestemmelsen i agentaftalens § 1(1) betød at hvis der kom andre
kollektioner ind, skulle Marianne Brock også være agent for disse produkter. Hun
havde også agentaftaler med andre firmaer. Hun havde således en vifte af pro-
dukter der passede til kunderne. Herunder havde hun en særskilt aftale med
Etienne Aigner om salg af Aigner-tasker. Hun havde imidlertid ikke succes med
det, og aftalen hørte op efter to sæsoner.
Kunderne var ret begejstrede for Etienne Aigner-tøjet, og Marianne Brock havde
et supergodt samarbejde med FCF, herunder med FCF's direktør, Axel Sendel.
Hun fik lejlighed til at påvirke produktudviklingen således at tøjet blev tilpasset
skandinaviske kvinder.
I 2000 fik hun brevet fra Etienne Aigner om opsigelse af licensaftalen. Axel Sen-
del havde forud herfor meddelt hende det i forbindelse med et besøg i Danmark.
Axel Sendel havde også oplyst at FCF ville fortsætte med et identisk produkt
under et andet navn.
I brevet af 9. november 2000 gav Axel Sendel udtryk for at aftalen ophørte au-
tomatisk. Hun havde ikke hørt om dette før og følte at eksistensgrundlaget blev
hevet væk under hende. Hun var skuffet, for hun var jo fortsat agent for "ladies
wear", sådan som der stod i aftalen.
Aigners nye producent, Modiva, ville gerne indgå kontrakt med hende. FCF's
produkter havde været hendes hovedprodukt, omkring 80 % af hendes omsæt-
ning vedrørte FCF's produkter, og det ville være for sent at få nye kollektioner
ind. Hun havde derfor ikke andet valg efter den 9. november 2000 end at forsø-
ge at sælge Modivaprodukterne.
Der kom et kontraktsudkast fra Modiva, men det blev imidlertid aldrig under-
skrevet. Salget gik dårligt, varerne var halvt så gode og dobbelt så dyre.
FCF's krav på 2.776,77 DEM hidrørte fra løbende mellemværender mellem par-
terne. Beløbet var ubetydeligt for FCF. Det er helt urimeligt at antage at hun ved
betaling af 1.800 DEM, som beløbet endte med at være, skulle have indgået et
forlig om sin godtgørelse som handelsagent.
Hendes omsætning var 1,10 mio. kr. i 2000, 0,60 mio. kr. i 2001 og 0,57 mio.
kr. i 2002.
- 8 -
Det nye produkt fra FCF, Youmanis, var ifølge FCF identisk med Etienne Aigner.
Youmanis blev promoveret i Danmark. FCF sendte brochurer ud til de kunder
som Marianne Brock havde oparbejdet. Hun har set brochurerne, men ikke pro-
dukterne, og hun ved ikke om FCF har henvendt sig til andre end hendes kun-
der.
Hun var efter bruddet med FCF agent for Hauber fra Tyskland i nogle sæsoner.
Hauber er et lidt tungt sportsmærke, lidt konet sammenlignet med Youmanis og
Aigner.
Kunden, dvs. detailforretningen, vælger ikke tøj efter hvilket mærke det er. Kun-
dens interesse bliver vakt af at det er Marianne Brock der kommer med det.
Kunderne lægger i ekstrem grad vægt på stil, pris og kvalitet.
Io Lerche har forklaret at hun er uddannet designer og siden 1967 har haft en
modebutik i Ordrup hvor hun sælger eksklusive mærkevarer af høj kvalitet. Hun
har været kunde hos Marianne Brock siden en gang i 1980'erne. Hun havde tidli-
gere hørt om Etienne Aigner, men blev først nærmere bekendt med produkterne
gennem Marianne Brock. Hun kendte ikke til FCF tidligere. Hun fortsatte med at
aftage Aigner-produkter et par år efter at licensen overgik til Modiva, men hun
var ikke tilfreds med Modiva. Det var ikke det samme produkt.
Omkring julen 2000 fik hun en stor flot pakke fra FCF med et prospekt med tøj
af mærket Youmanis. Der lå også en såkaldt snekugle med en halvnøgen dame
indeni. Hun blev senere ringet op af en hende ukendt person der ville sælge
Youmanis-produkter. Hun afviste at købe Youmanis fordi hun ikke kendte mær-
ket, og fordi hun havde mærker nok. Det forhold at det kom fra FCF, gjorde ikke
i sig selv at hun havde lyst til at gå ind på det. Hvis Marianne Brock havde rin-
get, ville hun nok have bedt om at se det.
Axel Sendel har forklaret at han har været i tekstilbranchen i 44 år. Han var ad-
ministrerende direktør for FCF i den omhandlede periode. Det var ham der for-
handlede aftalen med Marianne Brock. Han kender ikke til at Marianne Brock fik
indføjet ændringer i aftalen. Aftalen var en standardaftale som FCF anvendte for
alle agenter.
For så vidt angår agentaftalens § 1(1), producerede og forhandlede FCF ikke
andre produkter end Etienne Aigners. Bestemmelsen blev formuleret som den
gjorde, fordi FCF's licens oprindeligt alene omfattede Aigners storkollektioner,
dvs. spadseredragter, jakker, kjoler. Senere udvidedes licensen til også at om-
- 9 -
fatte strikvarer og t-shirts. Aftalens § 1(1) tog højde for denne situation, og der
har ikke været andre mærker involveret end Aigner.
FCF fik meddelelse om ophøret af Aigner-licensen den 11. juni 2000, men be-
slutningen havde været undervejs allerede fra april 2000. FCF ville gerne have
forlænget licensen. Ti dage efter meddelelsen besluttede FCF at udvikle Youma-
nis. Man gik i gang med det i september eller oktober 2000. Youmanis blev pro-
duceret i 4 sæsoner.
Youmanis-produkterne var klar til salg i februar 2001. FCF havde vist Marianne
Brock Youmanis-produkterne. De lignede ikke Etienne Aigners produkter. You-
manis var rettet mod et yngre publikum og var 30-40 % billigere end Aigner.
Målgruppen for Youmanis-kollektionen var de 35-45-årige. Hos Aigner var mål-
gruppen mellem 45 og 60 år. Hos Aigner stod kvaliteten højest. Hos Youmanis
var det moderigtige indtryk det vigtigste. Forskellen var lige så stor som mellem
en Mercedes og et japansk bilmærke. En kunde ville ikke være interesseret i
begge kollektioner.
Axel Sendel søgte at få Marianne Brock til at fortsætte som agent for Youmanis-
produkter efter ophøret af Etienne Aigner-licensen. Marianne Brock udbad sig
betænkningstid da hun forhandlede til anden side. I februar eller marts 2001
meddelte hun endeligt afslag vedrørende Youmanis. Hun begrundede det med at
hun havde forpligtelser vedrørende et nyt mærke, Hauber. Youmanis var en
konkurrent til Hauber.
Kravet på 2.776,77 DEM som FCF rejste over for Marianne Brock, vedrørte beta-
ling for prøvekollektioner. Det var først senere at spørgsmålet om godtgørelse
blev diskuteret, men Axel Sendel kan ikke huske præcist hvornår det skete.
Forligstilbuddet af 21. september 2001 omfattede efter Axel Sendels opfattelse
også kravet på godtgørelse: "Det var jo det, man bestræbte sig på".
FCF var ikke aktiv på det skandinaviske marked for så vidt angik Youmanis, der
blev ikke foretaget nogen direkte markedsføring. Det eneste man gjorde, var at
skrive til alle kunder efter licensaftalens opsigelse. Dernæst orienterede man alle
kunder i hele verden om det nye mærke, Youmanis. Dette må have været til
sæsonåbningen i januar 2001. På messen i Düsseldorf fik FCF henvendelser fra
3-4 interesserede kunder fra det skandinaviske marked. Disse placerede ordrer
på 3.000-4.000 DEM hver vedrørende Youmanis. Derefter skete der ikke yderli-
- 10 -
gere salg til skandinaviske kunder. Senere standsede man produktionen af You-
manis.
Axel Sendel har aldrig haft kontakt med Jan Hansen fra Modegruppe Hansen,
men han ville gerne have haft det, for Jan Hansen har haft stor succes. Jan Han-
sen har i årevis været agent for FCF's moderselskab Gerry Weber.
Axel Sendels ansættelse hos FCF ophørte for 2½ år siden. Han er i dag selv-
stændig.
Procedure
Marianne Brock har indledningsvist anført at påstandsbeløbet og den principale
rentepåstand er ubestridt. Påstanden skal forstås således at enten skal der beta-
les godtgørelse, og så er det det fulde beløb der skal betales, eller også skal der
ikke betales noget.
Agentaftalen er ifølge ordlyden af § 1(1) ikke begrænset til Etienne Aigner-
produkter, tværtimod er det ganske klart at aftalen betyder at Marianne Brock
skal fungere som agent for FCF's damebeklædnings-produkter. Det er FCF der
har udfærdiget kontrakten, og FCF bliver derfor som koncipist fanget heraf. Afta-
lens § 9(3)(b) ændrer ikke herpå. Aftalen dækker derfor også de nye produkter,
Youmanis, hvis udvikling FCF satte i værk allerede ti dage efter at ophøret af
Aigner-licensen var blevet meddelt. Hvis FCF anså agentaftalen for ophørt, ville
det have været relevant at give agenten besked med det samme, men det skete
først den 9. november 2000. Det fremgår af dette brev at FCF havde besluttet
sig for modegruppe Hansen. Axel Sendels forklaring om at Marianne Brock selv
frasagde sig Youmanis, og at der ikke havde været forbindelse til Jan Hansen, er
i modstrid hermed. Axel Sendels forklaring er nok udtryk for en efterrationalise-
ring. Der må derfor lægges vægt på Marianne Brocks forklaring og på brevet af
9. november 2000.
Efter Io Lerches forklaring blev hun kontaktet vedrørende Youmanis. Dette er
også i strid med Axel Sendels forklaring. Alt peger derfor på at man fra FCF's
side havde planer om en kollektion, og at denne skulle sælges inden for Marian-
ne Brocks område. Når FCF således er aktivt opsøgende, så må FCF også på det
tidspunkt hvor man ophæver, have haft en klar forventning om at man ønskede
at sælge på det skandinaviske marked. Og det er forventningen der er afgørende
for om der foreligger en betydelig fordel, ikke om man rent faktisk kan aktualise-
re et salg. Agentens godtgørelse skal efter retspraksis ikke nedsættes selv om
agenten har opnået et nyt agentur i samme område.
- 11 -
Det følger af agentaftalens § 9(5) at retten til godtgørelse er ubetinget. Såvel
Marianne Brock som FCF er professionelle parter der godt ved at der efter loven
skal betales godtgørelse. Når godtgørelsen særskilt er anført i aftalen, må det
betyde noget mere, nemlig at adgangen til godtgørelse er ubetinget. Henvisnin-
gen til HGB § 89b er alene en henvisning til hvordan godtgørelsen skal beregnes.
Betingelserne for godtgørelse i handelsagentloven er under alle omstændigheder
opfyldt.
For det første har FCF opnået en betydelig fordel som følge af Marianne Brocks
arbejde. FCF opgav ikke salget i Skandinavien af Youmanis idet man efter Io
Lerches forklaring må lægge til grund at FCF indgik en aftale med en anden
agent i området. FCF havde en forventning om at kunne anvende kundekredsen
som Marianne Brock ubestrideligt havde oparbejdet. Det var en kundekreds af
forhandlere af eksklusivt dametøj som så mest på kvaliteten og ikke på mærket.
Kundekredsen var et aktiv som det havde været vanskeligt at oparbejde. FCF
havde løbende fået oplysninger som viste at man havde en afsætningsmulighed.
At der ikke foreligger oplysninger om hvad man konkret foretog, eller hvad der
blev solgt, skyldes at FCF ikke har ønsket at fremlægge sådanne oplysninger. På
det tidspunkt hvor aftalen ophørte, havde FCF i hvert fald en betydelig fordel.
For det andet er det rimeligt at FCF skal betale godtgørelse. Marianne Brock mi-
stede præcis den omsætning som hun havde under agentaftalen. Godtgørelsen
skal dække dette tab. Eneste grund til at man fravalgte Marianne Brock, var at
man ønskede at bruge samme agent, Modegruppe Hansen, som moderselskabet
Gerry Weber anvendte i Norden. Det er først under domsforhandlingen at det er
blevet bestridt at FCF anvendte Modegruppe Hansen. Rimelighedskriteriet er der-
med også opfyldt. Endvidere skal rimelighedskriteriet nærmest forstås som en
omvendt bevisbyrde, det er således FCF der skal bevise at godtgørelse ikke vil
være rimelig.
For så vidt angår forliget, gik korrespondancen der førte frem til forliget, på et
krav på knap 3.000 DEM der stammede fra parternes løbende mellemværende.
Marianne Brocks krav på godtgørelse indgik ikke i forligsbeløbet. Ved betalingen
af 1.800 DEM accepterede Marianne Brock ikke at "alle krav som følge af han-
delsagentforholdet" var bortfaldet.
Marianne Brock har endelig anført at hun også skal tilkendes omkostninger for
proceduren vedrørende værneting.
- 12 -
FCF har anført at de produkter der var omfattet af agentaftalen, var produkter
"sold by the company". De eneste produkter der solgtes af FCF, var Etienne Aig-
ner-produkter. Dette støttes endvidere på aftalens § 9(3) hvorefter FCF kunne
komme hurtigt ud af aftalen såfremt FCF mistede Aigner-licensen. Det ville ikke
have givet mening at fremhæve Etienne Aigner hvis man havde mange andre
produkter. Aftalen giver derfor det samlede indtryk at det alene var Etienne Aig-
ner-produkter der var omfattet af aftalen. FCF havde mulighed for at udvide
agenturet, men det var ikke en ret for agenten. Hvis parterne var af den opfat-
telse at nye produkter automatisk var omfattet, giver det ingen mening at par-
terne, sådan som det var tilfældet, drøftede betingelserne for forhandling af
Youmanis-produkterne.
Der er ikke uoverensstemmelse mellem Axel Sendels forklaring og de skriftlige
bilag. Axel Sendel forklarede at Marianne Brock først sagde definitivt nej til You-
manis-kollektionen i februar eller marts 2001, og at man ikke antog modegruppe
Hansen for Youmanis.
For så vidt angår spørgsmålet om godtgørelse, forklarede Marianne Brock at
mærket ikke var afgørende for kunderne, det var derimod pris, stil og kvalitet.
Etienne Aigner henvendte sig til et mere velhavende publikum, produkternes stil
og snit var rettet mod denne målgruppe. Youmanis var billigere og rettede sig
mod en yngre målgruppe. Når der var disse forskelle, kan man ikke automatisk
gå ud fra at FCF kunne udnytte kundegruppen.
Henvisningen i agentaftalens § 9(5) vedrører ikke kun opgørelsen af godtgørel-
sen. Det er en generel henvisning. Agentaftalen giver således ikke Marianne
Brock en ret til godtgørelse ud over hvad der følger af handelsagentloven.
Om der bestod en fortsat betydelig fordel for FCF, må afgøres efter en nærmere
fortolkning. FCF blev frataget sit produktionsgrundlag da licensaftalen ophørte.
Der var således ikke nogen fortsat og betydelig fordel for FCF. Det fremgik af
forklaringerne at FCF kontaktede Marianne Brocks kunder vedrørende Youmanis.
Der var tale om en generel henvendelse til samtlige kunder i hele verden. Endvi-
dere var der forsøg på salg på messen i Düsseldorf. Den henvendelse Sendel
forklarede om, kan have været den samme som den henvendelse Io Lerche fik.
Io Lerche blev også kontaktet telefonisk som opfølgning. Hun havde ikke brug
for flere mærker og afviste at aftage Youmanis produkter. Det var således ikke
afgørende for hende hvem der producerede tøjet. Marianne Brock har ikke do-
kumenteret at der har været Youmanis-produkter på markedet i Danmark. Det
- 13 -
er derfor vanskeligt at sige at der har været en fortsat, betydelig fordel for FCF.
På messen i Düsseldorf modtog man henvendelser fra 3-4 kunder der hver købte
for 3.000-4.000 DEM. Der var således ikke fortsatte, betydelige fordele.
For så vidt angår spørgsmål om rimelighed, svarer den godtgørelse Marianne
Brock kræver, præcis til hendes tab af omsætning. Men da Youmanis var et nyt
mærke til en ny kundegruppe, kan man ikke konkludere at hun ville have kunnet
opnå samme omsætning og provision, da den eksisterende kundegruppe ikke
kunne bruges til Youmanis. Det er det personlige forhold til Marianne Brock der
er afgørende for kunderne, mærkerne er som sådan ikke afgørende. Der er der-
for ikke umiddelbart tale om nogen mistet goodwill. Marianne Brock har fortsat
kunnet drage fordel af sin kundebase. Io Lerche fortsatte således med at sælge
Etienne Aigner-produkter i to år efter at Modiva havde overtaget licensen. Det
kan ikke tillægges betydning at Marianne Brock ikke underskrev nogen aftale
med Modiva, hun fortsatte rent faktisk med at sælge Etienne Aigner-produkter,
og det var hendes egen beslutning senere at stoppe dette agentur. Det er såle-
des ikke rimeligt at Marianne Brock skal have en godtgørelse. Betingelserne for
at udbetale godtgørelse er derfor ikke til stede.
Der er endvidere gjort endeligt op med spørgsmålet om godtgørelse ved det ind-
gåede forlig. Begge parter var opmærksomme på at kravet skulle behandles. Det
fremgik af den korrespondance der gik forud for fremsættelsen af tilbuddet. Ma-
rianne Brock var en erfaren agent, og det havde været nemt for hende at tage
forbehold for godtgørelseskravet i den telefax hvor hun accepterede at betale
1.800 DEM.
Rettens begrundelse og resultat
1. Agentaftalen var efter ordlyden af § 1(1) ikke begrænset til at omfatte pro-
dukter af mærket Etienne Aigner, men omfattede FCF's "ladieswear" i alminde-
lighed.
2. FCF's advokat tilbød i brevet af 21. september 2001 Marianne Brock at afslut-
te et mellemværende mod betaling af 1.800 DEM, bl.a. på vilkår at alle krav som
følge af handelsagentforholdet dermed skulle være opfyldt. Efter Marianne
Brocks og Axel Sendels forklaringer kan det lægges til grund at kravet fra FCF
vedrørte parternes løbende mellemværende, herunder betaling for kollektions-
prøver. Kravet om godtgørelse, som måtte antages at være af en betydelig stør-
relse, var ikke nævnt i korrespondancen. Marianne Brock betalte 1.800 DEM
uden at tilkendegive at hun tiltrådte forligsforslaget. På dette grundlag kan det
- 14 -
ikke antages at Marianne Brock på en for hende bindende måde har givet afkald
på at rejse krav om godtgørelse efter handelsagentreglerne.
3. Agentaftalens § 9 (5) indeholder en i sådanne aftaler ikke usædvanlig henvis-
ning til de almindelige regler om godtgørelse ved ophør af agenturforhold og kan
i mangel af særlige holdepunkter herfor ikke forstås således at Marianne Brocks
ret til godtgørelse er ubetinget.
4. Retten lægger herefter følgende til grund: Marianne Brock oparbejdede en
kundebase bestående af forhandlere af fortrinsvis kvalitetsdametøj. Kundebasen
var i væsentlig grad knyttet til Marianne Brocks person fordi det var hende kun-
derne kendte, og fordi hun stod som garant for kvalitet, mens kunderne kun i
mindre grad lod sig påvirke af produkternes mærke. Efter agentaftalens ophør
virkede Marianne Brock i nogle sæsoner som agent for Modivas Etienne Aigner-
kollektioner, mens FCF forsøgte at få Modegruppe Hansen som agent for Youma-
nis. Ingen af parterne opnåede nogen særlig succes hermed. FCF havde således
ikke i nævneværdigt omfang handel med Marianne Brocks kunder.
5. Jens Feilberg og Thorkil Juul Jensen udtaler herefter:
FCF var ved ophøret af parternes samarbejde i besiddelse af kundebasen. Mari-
anne Brocks oparbejdelse af denne har således indebåret en fordel for FCF. Som
følge af at kundebasen i væsentlig grad var knyttet til Marianne Brocks person,
og som følge af at Youmanis produkterne havde en anden karakter end Etienne
Aigner-produkterne, har fordelen for FCF dog været begrænset og ikke af en
sådan karakter at den berettiger til godtgørelse af den størrelse der er nedlagt
påstand om.
Sådan som sagsøgers påstand er nedlagt og begrundet, stemmer disse domme-
re herefter for at frifinde FCF.
6. Torben Svanberg udtaler:
FCF opnåede en betydelig fordel ved Marianne Brocks arbejde og oparbejdelse af
kundebasen. Det stod FCF frit for at udnytte denne fordel hvilket FCF også gjor-
de ved flere henvendelser til kunderne med oplysning om og forsøg på salg af
Youmanis-produkterne. Det kan i den forbindelse ikke tillægges betydning at
FCF's bestræbelser ikke førte til salg i nævneværdig grad, da det afgørende må
være at FCF ved agentforholdets ophør fik mulighed for at drage fordel af kun-
dekredsen.
- 15 -
Denne dommer stemmer derfor for at tage Marianne Brocks påstand til følge.
7. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.
8. I sagsomkostninger skal Marianne Brock betale 30.000 kr. til FCF. Der er her-
ved taget hensyn til at Marianne Brock fik medhold i værnetingsspørgsmålet i
såvel Sø- og Handelsretten som Højesteret.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Gerry Weber International AG, tidl. First Class Fashion GmbH, frifindes.
I sagsomkostninger betaler Marianne Brock inden 14 dage 30.000 kr. til Gerry
Weber International AG.
Thorkil Juul Jensen Jens Feilberg Torben Svanberg
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den
eswear" i alminde-
lighed.
2. FCF's advokat tilbød i brevet af 21. september 2001 Marianne Brock at afslut-
te et mellemværende mod betaling af 1.800 DEM, bl.a. på vilkår at alle krav som
følge af handelsagentforholdet dermed skulle være opfyldt. Efter Marianne
Brocks og Axel Sendels forklaringer kan det lægges til grund at kravet fra FCF
vedrørte parternes løbende mellemværende, herunder betaling for kollektions-
prøver. Kravet om godtgørelse, som måtte antages at være af en betydelig stør-
relse, var ikke nævnt i korrespondancen. Marianne Brock betalte 1.800 DEM
uden at tilkendegive at hun tiltrådte forligsforslaget. På dette grundlag kan det
- 14 -
ikke antages at Marianne Brock på en for hende bindende måde har givet afkald
på at rejse krav om godtgørelse efter handelsagentreglerne.
3. Agentaftalens § 9 (5) indeholder en i sådanne aftaler ikke usædvanlig henvis-
ning til de almindelige regler om godtgørelse ved ophør af agenturforhold og kan
i mangel af særlige holdepunkter herfor ikke forstås således at Marianne Brocks
ret til godtgørelse er ubetinget.
4. Retten lægger herefter følgende til grund: Marianne Brock oparbejdede en
kundebase bestående af forhandlere af fortrinsvis kvalitetsdametøj. Kundebasen
var i væsentlig grad knyttet til Marianne Brocks person fordi det var hende kun-
derne kendte, og fordi hun stod som garant for kvalitet, mens kunderne kun i
mindre grad lod sig påvirke af produkternes mærke. Efter agentaftalens ophør
virkede Marianne Brock i nogle sæsoner som agent for Modivas Etienne Aigner-
kollektioner, mens FCF forsøgte at få Modegruppe Hansen som agent for Youma-
nis. Ingen af parterne opnåede nogen særlig succes hermed. FCF havde således
ikke i nævneværdigt omfang handel med Marianne Brocks kunder.
5. Jens Feilberg og Thorkil Juul Jensen udtaler herefter:
FCF var ved ophøret af parternes samarbejde i besiddelse af kundebasen. Mari-
anne Brocks oparbejdelse af denne har således indebåret en fordel for FCF. Som
følge af at kundebasen i væsentlig grad var knyttet til Marianne Brocks person,
og som følge af at Youmanis produkterne havde en anden karakter end Etienne
Aigner-produkterne, har fordelen for FCF dog været begrænset og ikke af en
sådan karakter at den berettiger til godtgørelse af den størrelse der er nedlagt
påstand om.
Sådan som sagsøgers påstand er nedlagt og begrundet, stemmer disse domme-
re herefter for at frifinde FCF.
6. Torben Svanberg udtaler:
FCF opnåede en betydelig fordel ved Marianne Brocks arbejde og oparbejdelse af
kundebasen. Det stod FCF frit for at udnytte denne fordel hvilket FCF også gjor-
de ved flere henvendelser til kunderne med oplysning om og forsøg på salg af
Youmanis-produkterne. Det kan i den forbindelse ikke tillægges betydning at
FCF's bestræbelser ikke førte til salg i nævneværdig grad, da det afgørende må
være at FCF ved agentforholdets ophør fik mulighed for at drage fordel af kun-
dekredsen.
- 15 -
Denne dommer stemmer derfor for at tage Marianne Brocks påstand til følge.
7. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.
8. I sagsomkostninger skal Marianne Brock betale 30.000 kr. til FCF. Der er her-
ved taget hensyn til at Marianne Brock fik medhold i værnetingsspørgsmålet i
såvel Sø- og Handelsretten som Højesteret.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Gerry Weber International AG, tidl. First Class Fashion GmbH, frifindes.
I sagsomkostninger betale
