Garanti ifm. distribution-H-0132-02

Erik
Troels ude
Troels
Lawbooks
Forside

Resumé

Sagen drejer sig om, hvorvidt en minimumsgaranti på 6 mio. kr. ydet af Sandrew Metronome International AB i forbindelse med distribution af spillefilmen "Dancer in the Dark" skal reduceres med de indtægter, som Angel Scandinavia A/S har oppebåret ved biografdistribution af filmen i Danmark, og i givet fald med hvilket beløb reduktionen skal ske. 

H0132001 - KS

UDSKRIFT
AF
SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
____________






Den 11. maj 2005 blev af retten i sagen

H-132-02

Sandrew Metronome International AB
(Advokat Michael Christiani Havemann)
mod
Angel Scandinavia A/S
(Advokat Frederik Bruhn)



afsagt sålydende


D O M:

Indledning og påstande
Sagens drejer sig om hvorvidt en minimumsgaranti på 6 mio. kr. ydet af
Sandrew Metronome International AB i forbindelse med distribution af spillefil-
men "Dancer in the Dark" skal reduceres med de indtægter som Angel Scandi-
navia A/S har oppebåret ved biografdistribution af filmen i Danmark, og i givet
fald med hvilket beløb reduktionen skal ske.

Sandrew Metronome International AB har nedlagt endelig påstand om, at Angel
Scandinavia A/S skal betale 888.670 kr. med tillæg af renter i henhold til rente-
loven, subsidiært med tillæg af 3,25% p.a., regnet fra den 1. juni 1999, subsi-
diært fra den 31. maj 2001, mere subsidiært fra sagens anlæg den 12. decem-
ber 2002 og mest subsidiært fra Sandrew Metronome International AB's indleve-
ring af replik den 16. juni 2003.

- 2 -


Angel Scandinavia A/S har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse
mod betaling af 112.186 kr., og mere subsidiært mod betaling af et af retten
fastsat mindre beløb end påstået af Sandrew Metronome. Endvidere har Angel
Scandinavia påstået Sandrew Metronome International AB tilpligtet at anerkende
at Angel Scandinavia A/S er berettiget til en andel af Sandrew Metronome Inter-
national AB's minimumsgaranti for Sverige, Norge og Finland svarende til det
beløb som Angel Scandinavia A/S tilpligtes at betale under denne sag.

Sagen blev domsforhandlet den 9. marts 2004. Retten fremkom med tilkendegi-
velse. Sagen blev herefter udsat på Angel Scandinavias regnskabsaflæggelse
over for Sandrew Metronome. Da parterne ikke kunne komme til enighed herom,
blev domsforhandlingen fortsat den 16. marts 2005.

Sagens omstændigheder
Sandrew Metronome International AB (Sandrew Metronome) og Angel Scandina-
via A/S (Angel Scandinavia) driver i de skandinaviske lande virksomhed med
distribution af danske og udenlandske spillefilm til biografer, video, dvd og tv.

Spillefilmen "Dancer in the Dark" er produceret af filmselskabet Zentropa. For at
skaffe finansiering af produktionsudgiften solgte Zentropa i foråret 1999 en ræk-
ke rettigheder til filmen i de skandinaviske lande til Angel Scandinavia.

Angel Scandinavia sub-licensierede en række af disse rettigheder til Sandrew
Metronome. De sub-licensierede rettigheder var rettighederne til biografdistribu-
tion i Sverige, Norge og Finland og videodistribution i Danmark, Sverige, Norge
og Finland.

Angel Scandinavia beholdt rettighederne til biografdistribution af filmen i Dan-
mark.

Sub-License Distribution Agreement
Sandrew Metronome og Angel Scandinavia underskrev den 14. oktober 1999
Sub-License Distribution Agreement vedrørende spillefilmen "Dancer in the
Dark".

Inden den endelige aftale blev underskrevet, havde parterne forhandlinger hen
over sommeren 1999. Af det første aftaleudkast der blev sendt fra Angel Scandi-
navia den 1. juni 1999, fremgår blandt andet:


- 3 -

"10. "Royalty"

(a) Theatrical Gross Receipts and Non-Theatrical Gross Receipts together
with any monies arising from the exploitation of Commercial Video Rights
shall be payable as follows:

100% to Licensee until Licensee has recouped therefrom all Distribution
Expenses and thereafter 80% to Licensor/20% to Licensee.


(b) Gross Receipts and revenues from exploitation of Video Rights shall be
payable as follows:

100% to Licensee until Licensee has recouped any outstanding deductable
Distribution Expenses and thereafter

(i) Home Video Gross Receipts Rental Income shall be payable as to 70% to

Licensor/30% to Licensee.
(ii) Home Video Gross Receipts Sell-through and Sub-distributor Income
shall be payable as to 70% to Licensor/30% to Licensee.

All rights and territories in Scandinavia (excluding Iceland) are Cross-
collateralized"


Bertil Sandgren, direktør i Sandrew Metronome, kommenterede udkastet i en
telefax af 11. juni 1999 til Mogens Glad med kopi til Poul Erik Lindeborg, begge
Angel Scandinavia. Af telefaxen fremgår blandt andet:

"10. Royalty: Vi har hela tiden talat om 20% i distributionsersättning samt kost-
nader och garanti från de 80%.

Eftersom alla territorier är "crossade" är det nödvändigt att Licensor samt Li-
censee utväxlar information om intäkter och kostnader så att Licensee i det fall
Licensor erhåller överskott från filmdistribution i Danmark, denna kan komma
Licensee till del. Hur detta skall gå, till bör redovisas och överenskommas.
..."

Mogens Glad sendte den 23. juni 1999 en telefax til Bertil Sandgren med et nyt
kontraktudkast. På faxforsiden er det blandt andet anført at royaltybestemmel-
sen er justeret, og Angel Scandinavia er ansvarlig for regnskab vedrørende
"cross-collateralized" territorier.

- 4 -


Udkastet blev kommenteret af Bertil Sandgren i en telefax af 16. juli 1999 til
Mogens Glad med kopi til Poul Erik Lindeborg. Af telefaxen fremgår blandt andet:

"Punkt 10. Royaltyberäkningar skall ge rätt att moträkna utbetald royalty mot
den minimumsgaranti som skall betalas eller vara betald senast den 31 maj
2001. Dette gäller alla "Gross Receipts".


Då det gäller redovisning av cross-collateralisation, är det viktigt att Angel Films
redovisning bygger på samma villkor som i detta avtal, samt att redovisning
lämnas regelbundet till oss så att vår situation framgår i förhållande till de dan-
ske intäkter från filmdistribution"

Mogens Glad sendte den 9. august 1999 en telefax til Bertil Sandgren med be-
mærkninger til telefaxen af 16. juli 1999 samt et nyt kontraktudkast. Af telefa-
xen fremgår blandt andet:

"4. Beregning af royalty er beskrevet under "GENERAL TERMS AND CONDI-
TIONS" punkt 9: "Licensee to retain all royalties ... until Licensee shall have
recouped the Minimum Guarantee therefrom". For at gøre det helt klart, har
jeg ændret punkt 10 i indledningen.


5. Vedrørende rapportering i forbindelse med cross-collateralisation har jeg

specificeret regler for dette under punkt 10 i indledningen."

I en telefax af 18. august 1999 fra Bertil Sandgren til Mogens Glad med kopi til
Poul Erik Lindeborg med bemærkninger til det seneste kontraktudkast fremgår
blandt andet at det anses for vigtigt at Angel Scandinavias indtægts- og omkost-
ningsregnskab opgøres på samme måde hvilket Mogens Glad tiltrådte i en tele-
fax af 19. august 1999.

Af den endelige Sub-License Distribution Agreement mellem Sandrew Metronome
og Angel Scandinavia fremgår blandt andet:

"...

DEAL TERMS
1. "Attachments"
All the following parts of this Agreement together with the Deal Terms will
be interpreted together to form one Agreement. Where not defined where


- 5 -

they first appear, words used in this Agreement are otherwise defined in the
following Attachments or, if not, in accordance with industry custom.
SCHEDULE OF DEFINITIONS
GENEREL TERMS AND CONDITIONS
STANDARD TERMS-THEATRICAL RIGHTS and VIDEO RIGHTS
DELIVERY SCHEDULE

...

3. "Rights"

: Theatrical Rights

: Non-Theatrical Rights

: Commercial video Rights

: Public Video Rights

: Home Video Rights - Rental

: Home video Rights ­ Sell-through

Throughout this Agreement, both Licensor and Licensee shall each have specific
rights and obligations with respect to the Film unless otherwise specified in this
Agreement.

5. "Territory"

: Theatrical: Sweden, Norway and Finland only.
: Video: Denmark, Sweden, Norway and
Finland only.

...

8. "Minimum Guarantee"

: ***6.000.000*** DKK (Six Million Danish

Kroner).

9. "Payment Terms"

: The Minimum Guarantee shall be paid by
Licensee to Licensor or at the direction of Li-
censor as follows:
20% (i.e. DKK 1.200.000) no later than 15
January 2000,
80% (i.e. DKK 4.800.000) with Royalty In-
come due under this Agreement, but in no
event later than 31 May, 2001.
It is hereby agreed that an interest is charged
from 1. June 1999 on the outstanding part of
the Minimum Guarantee until it has been paid
in full by Licensee. The interest rate is vari-
able and calculated based on the Danish Na-


- 6 -

tional Bank discount rate (2.75% as of 27
May 1999) + 3.25% = 6.00% p.a. as of 27
May 1999.


10. "Royalty"

(a) Theatrical Gross Receipts and Non-Theatrical Gross Receipts together

with any monies arising from the exploitation of Commercial Video
Rights shall be payable as follows:


20% to Licensee as License Fee.
80% to Licensee until Licensee has recouped therefrom all Distribution
Expenses and any unrecouped portion of the Minimum Guarantee and
thereafter 80% to Licensor.


(b) Gross Receipts and revenues from exploitation of Video Rights shall be
payable as follows:

100% to Licensee until Licensee has recouped any outstanding deduc-
table Distribution Expenses and thereafter


(i) Home Video Gross Receipts Rental Income shall be payable as to
70% to Licensor/30% to Licensee.
(ii)Home Video Gross Receipts Sell-through and Sub-distributor Income
shall be payable as to 70% to Licensor/30% to Licensee.

Any unrecouped portion of the Minimum Guarantee after the application
of Clause 10a above to be recouped from Licensors share.


All rights and territories in Scandinavia (excluding Iceland) are cross-
collateralized. Angel Scandinavia A/S is responsible for collection, accounting and
distribution of income in this respect. Reporting will be based on the actual value
of cross-collateral revenues from the Danish, Norwegian, Finnish and Swedish
territories, and shall follow the guidelines as specified in "10. ACCOUNTING" un-
der "GERERAL TERMS AND CONDITIONS" and the calculations shall be based on
the conditions in this agreement.
...

SCHEDULE OF DEFINITIONS


- 7 -

For the purpose of this Agreement the following words and expressions shall
where the context admits have the following meanings respectively:
...
"Distribution Expenses" shall mean the reasonable direct out of pocket costs
(exclusive of any overhead costs, discounts and rebates) paid or incurred by Li-
censee or its licensees for the following items PROVIDED THAT any item shall
have been notified to and approved by Licensor as required under the terms of
this Agreement:

(1) technical costs which relate to the purchase and/or preparation of posi-
tive prints and/or trailers of the Film.
(2) shipping charges ...
(3) advertising/publicity costs relating to the distribution of the Film includ-

ing television, radio, press advertising, preparation/exploitation of post-
ers, lithographs and other permitted advertising accessories relating to
the Film.

(4) permits which may be required to secure the entry of the Film into the
Territory.
...

For the purpose of clarification it is hereby acknowledged and agreed that Distri-
bution Expenses shall not extend to any distribution fee whether paid to third
parties or not and neither shall it extend to any overhead charges in respect of
the Film it being agreed and understood that such distribution fees and/or over-
head charges are for the account of the Licensee only.
...

"Gross Receipts and Revenues" shall mean all monies, rentals, compensa-
tion, Minimum Guarantees, government subsidies and any other payments made
by any party whatsoever arising directly or indirectly from the exploitation of any
of the Rights granted in this Agreement, without any deductions or diminutions
whatsoever. Gross Receipts and Revenues shall be deemed to include any and all
prompt payment credits and or cash discounts given to the Licensee with respect
to the Film if derived from the exploitation of any of the Rights by such affiliate
company as distributor in the Territory.
...

"Minimum Guarantee" shall mean the amount payable to the Licensor and
recoupable from the share of Royalty due to Licensor hereunder as specified in
this Agreement.


- 8 -

...
GENERAL TERMS AND CONDITIONS
...
10. ACCOUNTING

a. Licensee shall for the first one year from the first Theatrical release of
the Film in the Territory furnish to Licensor within thirty days from the
end of each calendar month a statement showing the latest information
received by Licensee during such monthly period and the amount of
royalty due to Licensor PROVIDED THAT after the twelfth such state-
ment Licensee shall only be obligated of furnish such statement within
thirty days from the end of each calendar quarter. Each such statement
shall be followed by a remittance in favour of the Licensor for the
amount shown due to the Licensor hereunder.

...


16. GENERAL
a. This Agreement supersedes all oral and/or written statements and repre-
sentations by any party and contains the entire agreement and under-
standing between the parties with respect to the subject matter hereof
and the transactions contemplated hereby. No modification amendment
or waiver of this Agreement or any provision hereof shall be binding
upon any party unless confirmed in writing under their hand or the hand
of there (sic) duly authorised representative. No waiver of any provision
of or default under this Agreement shall affect any party's right thereaf-
ter to enforce such provision or to exercise any right of remedy here-
under.

..."

Transport af garantitilgodehavendet fra Angel Scandinavia til Jyske Bank.
Den 14. december 1999 sendte Jyske Bank et brev til Sandrew Metronome hvor
man bad Sandrew Metronome om at underskrive noteringspåtegning på et
transportdokument fra Angel Scandinavia til Jyske Bank vedrørende et tilgode-
havende på i alt 6 mio. kr. fra Sandrew Metronome i henhold til Sub-License Di-
stribution Agreement, jf. gældsbrevslovens § 31.

I et brev af 3. januar 2000 fra Bertil Sandgren til Jyske Bank kommenteres
transporten, og det anføres bl.a. at betalingsforpligtelsen skal reduceres med de
indtægter som Angel Scandinavia oppebærer fra filmdistribution i Danmark. Ber-
til Sandgren sendte samme dag på telefax en kopi af brevet til Angel Scandina-
via, attention Mogens Glad.

- 9 -


Jyske Bank omformulerede transportpåtegningen. Transportpåtegningen i den
ændrede form er underskrevet af Sandrew Metronome og Angel Scandinavia. Af
påtegningen fremgår blandt andet:

"Betaling af tilgodehavendet er underlagt og respekterer alle bestemmelser i
"Sub-License Distribution Agreement" og eventuelt udbetalt Royalty fra Sandrew
Metronome International AB til Angel Scandinavia A/S vil modregnes i det trans-
porterede beløb, som afregnes d. 31. maj 2001. Desuden vil indtægterne der
genereres i Danmark fra Angel Scandinavia A/S' filmdistribution afregnes imod
garantien, dog fratrukket bl.a. distributionsomkostningerne i Danmark, jf. cross-
collateralization i aftalen."


Den 31. maj 2001 sendte Sandrew Metronome et brev til Jyske Bank hvor det
anføres at det resterende garantibeløb på 4,8 mio. kr. med tillæg af renter i
henhold til aftalen under protest indbetales til Jyske Bank. Sandrew Metronome
anfører at det er deres opfattelse at der i garantibeløbet skal fragå nærmere an-
givne indtægter som Angel Scandinavia har genereret i Danmark. Angel Scandi-
navia har afvist dette fradrag.

Regnskab for biografdistributionen i Danmark
Der er uenighed mellem parterne om hvordan et eventuelt fradrag i minimums-
garantien skal opgøres.

Angel Scandinavia A/S har fremlagt resultatopgørelse med revisionspåtegning af
statsautoriseret revisor Gregers Paulsen, BDO hvoraf det blandet andet fremgår:

"
Forbehold
I opgørelsen er ikke medtaget sidste rate af lanceringsstøtten på 44.934 kr. fra
Det Danske Filminstitut. Beløbet er modtaget 16. maj 2002, men vedrører efter
vore oplysninger perioden før 31. maj 2001. Der mangler efter vor opfattelse
omkostninger på 13.350 kr. vedrørende kontingent til FAFID svarende til 0,4 %
af filmlejen.

Konklusion
Det er vor opfattelse, at opgørelsen under hensyntagen til ovenstående forbe-
hold er aflagt i overensstemmelse med det foreliggende bogholderi og giver et
retvisende billede af resultatet af biografdistributionen i Danmark af spillefilmen
"Dancer in the Dark".


- 10 -


Supplerende oplysninger
I opgørelsen indgår et skønnet beløb på 100.000 kr. til "PR arbejde Angel Distri-
bution" og et skønnet beløb på 168.000 kr. til "Lanceringsomk. Cannes, Angel
Distribution". Det er vor opfattelse at de skønnede beløb er rimelige og sagligt
begrundede.
..."

Opgørelsen over indtægter og omkostninger ser således ud:
































- 11 -


Sandrew Metronome har ikke kunnet acceptere regnskabet da det efter deres
opfattelse ikke var udarbejdet i overensstemmelse med de regler der gælder for
regnskabsaflæggelse i henhold til Sub-License Distribution Agreement.

Efter revisorgennemgang foretaget den 25. maj 2004 og den 11. oktober 2004
er der fremkommet følgende oversigt:





















Parterne er herefter uenige om posterne angivet med note 1, 13, 14, 15, 16 og
18, og begge parters revisorer er fremkommet med bemærkninger vedrørende
posterne.

Forklaringer
Bertil Sandgren har forklaret at han er direktør i Sandrew Metronome og har
været i filmbranchen siden 1964. De seneste 25 år har han beskæftiget sig med
køb af filmrettigheder for Sandrew Metronome som er blandt de tre største di-
stributører i Skandinavien. Han har været med til at indkøbe rettigheder til ca.
350 film.


- 12 -

Sandrew Metronome rettede i foråret 1999 henvendelse til Peter Aalbæk fra
Zentropa med henblik på at drøfte rettigheder til spillefilmen "Dancer in the
Dark". Zentropa tilbød samtlige distributionsrettigheder i Skandinavien mod be-
taling af en garanti på 6 mio. kr. med det supplerende vilkår at der samtidig
skulle ydes et lån på 4 mio. kr. Sandrew Metronome var af forskellige årsager
afskåret fra at yde lånet.

På den baggrund blev der skabt kontakt til Angel Scandinavia, og man kom frem
til at Angel Scandinavia skulle indgå aftale med Zentropa om rettighederne og
yde lånet på 4 mio. kr., og at Angel Scandinavia skulle sub-licensiere rettigheder
til Sandrew Metronome som skulle stille minimumsgarantien. Angel Scandinavia
forhandlede med Zentropa sideløbende med forhandlingerne med Sandrew Me-
tronome. Forhandlingerne tog udgangspunkt i det grundlæggende princip at
Sandrew Metronome skulle have samme stilling som overfor Angel Scandinavia
som Angel Scandinavia fik overfor Zentropa.

Angel Scandinavia ønskede at positionere sig i Danmark med danske film hvilket
"Dancer in the Dark" var god til. De forhandlede sig frem til at Angel Scandinavia
skulle have biografrettighederne i Danmark, og at Sandrew Metronome skulle
have de resterende rettigheder i Skandinavien. Indtægterne fra biografdistributi-
on i det land hvor filmen er produceret, er helt afgørende for at have en god
økonomi i skandinaviske filmproduktioner. For skandinaviske film fastsætter man
sædvanligvis garantien til 2 mio. kr. hvilket forudsætter at filmen har et vist
format. 6 mio. kr. er et helt usædvanligt stort beløb for en skandinavisk produk-
tion.

Det er Angel Scandinavia der som licensgiver har udarbejdet udkastet til Sub-
License Distribution Agreement der i vidt omfang er en almindelig standardkon-
trakt. Det har hele tiden været hensigten at garantien skulle reduceres med de
indtægter som Angel Scandinavia havde fra biografdistributionen i Danmark. Det
fremgår af bestemmelsen og korrespondancen, herunder om Angel Scandinavias
pligt til at udveksle information om økonomien. Modregningen var en forudsæt-
ning for at projektet hang økonomisk sammen. 99% af de aftaler om filmrettig-
heder som vidnet har indgået med aftalte minimumsgarantier, har haft bestem-
melser om crossing som i denne sag.

Parterne mødtes enkelte gange og drøftede aftalen, men ellers foregik forhand-
lingerne på skrift. På et møde hvor også Eivor Zimmermann deltog, drøftede de
specifikt crossingbestemmelsen i aftalens pkt. 10. Det var en helt central be-
stemmelse for aftalen.

- 13 -


Størstedelen af garantien blev udløst sent i forløbet, blandt andet fordi den skul-
le reduceres med Angel Scandinavias biografindtægter i Danmark. Angel Scandi-
navia er efter aftalens pkt. 10 i kontrakten berettiget til at fratrække sine distri-
butionsomkostninger i det beløb som garantien skal reduceres med. Distributi-
onsomkostninger er udtrykkeligt defineret i Schedule of Definitions under "Di-
stribution Expenses".

Vidnet skrev til Jyske Bank med kopi til Mogens Glad fordi han fandt den oprin-
deligt fremsendte transportpåtegningen misvisende. Transportpåtegningen fik
den ordlyd han bad om. Han hørte ikke noget fra Mogens Glad i anledning af
korrespondancen med Jyske Bank.

Eivor Zimmermann har forklaret at han er indkøbschef hos Sandrew Metronome.

Vidnet deltog i enkelte møder vedrørende rettighederne til "Dancer in the Dark",
og han har set korrespondancen mellem Bertil Sandgren og Angel Scandinavia.
Det store spørgsmål var kontraktens bestemmelse om crossing af garantien med
Angel Scandinavia biografindtægter i Danmark. Det var helt afgørende for
Sandrew Metronome at der skulle ske crossing da der ellers ikke var økonomi i
projektet. Det var gennem forhandlingsforløbet mellem parterne klart at der
skulle ske crossing.

Poul Erik Lindeborg har forklaret at han er administrerende direktør for Angel
Scandinavia. Han har beskæftiget sig med indkøb af film i 20 år.

Angel Scandinavia kom ind i forhandlingerne med Zentropa fordi de store opera-
tører på det skandinaviske marked ikke ville indgå aftalen, formentlig fordi
Zentropa stillede det usædvanlig vilkår at der samtidig med en rettighedsover-
dragelse skulle ydes et lån på 4 mio. kr. Angel Scandinavia indgik aftale med
Zentropa omkring den 1. april 1999 i forbindelse med filmfestivalen i Cannes.

Angel Scandinavia rettede henvendelse til Sandrew Metronome fordi man mang-
lede en distributør i de øvrige nordiske lande. Hovedlinjerne i "Sub-License Di-
stribution Agreement" blev drøftet mundtligt. De drøftede ikke Angel Scandinavia
kontrakt med Zentropa da den er strengt fortrolig.

Vidnet ved ikke hvad en back end-garanti er. Han har ikke hørt om begrebet før i
denne sag. Der er helt ulogisk at der skal ske crossing af garantibeløbet med
rettigheder som Sandrew Metronome ikke besidder. Hensigten med crossing-

- 14 -

bestemmelsen var at der skulle crosses for så vidt angik Sandrew Metronomes
rettigheder. Han ved ikke hvad Bertil Sandgren henviser til i sit brev af 6. juli
1999 om crossing, men der henvises formentlig til Angel Scandinavias ret til
crossing overfor Zentropa. Han ved heller ikke hvad Bertil Sandgren mener med
hensyn til pkt. 10 i sit brev af 16. juli 1999.

"Dancer in the Dark" havde pæn succes i de danske biografer. Overskuddet var
ca. 80.000 kr.

Mogens Glad har forklaret at han i 1988 stiftede af Angel Scandinavia som han
er medejer af. Han har forretningsmæssig erfaring og har blandt andet forud for
stiftelsen af Angel Scandinavia ejet et større softwarefirma med ca. 1.000 ansat-
te.

Vidnet og Bertil Sandgren forhandlede "Sub-License Distribution Agreement".
Aftalens bestemmelse om crossing skal forstås som en ret til crossing for så vidt
angår Sandrew Metronomes rettigheder. Han opfattede pligten for Angel Scandi-
navia til at aflægge regnskab efter General Terms and Conditions pkt. 10 som en
pligt til regnskabsaflæggelse overfor Zentropa og som et rapporteringsspørgs-
mål.

Det er helt sædvanligt at Angel Scandinavia giver transport i tilgodehavender i
henhold til minimumsgarantier. Vidnet har aldrig været ude for at en skyldner
har haft bemærkninger til udformningen af transportpåtegningen. Han har ikke
tidligere set brevet af 3. januar 2000 fra Bertil Sandgren til Jyske Bank som
øjensynligt skulle være sendt i kopi til Angel Scandinavia. Vidnet "skimmede"
den nye transportpåtegning og underskrev den, men han har ikke fået den læst
godt nok da transportpåtegningen ikke er udtryk for hvad der er aftalt mellem
Angel Scandinavia og Sandrew Metronome.

Jesper Lindquist har forklaret at han har været ansat i Jyske Bank siden 1995.
Han er erhvervsrådgiver for blandt andet Angel Scandinavia.

Brevet af 14. december 1999 er en helt almindelig denuntiationsskrivelse. Det er
Jyske Banks sædvanlige procedure at skyldnere i henhold til transporter kvitterer
for modtagelsen ved at returnere denuntiationsskrivelsen i underskrevet stand.

Sandrew Metronomes bemærkninger var atypiske. Det var ved udformningen af
den nye transportpåtegningsskrivelse ikke Jyske Banks hensigt at ændre ved
den bagvedliggende aftale. Transportpåtegningen blev tilrettet på baggrund af

- 15 -

informationen fra Sandrew Metronome. Bertil Sandgren ringede vidnet op, og
sagde at Sandrew Metronome ikke ville kvittere for modtagelsen før der forelå
en præcisering af Sandrew Metronomes forpligtelse. Det var Bertil Sandgren som
oplyste hvad der efter hans opfattelse burde fremgå af påtegningen. Vidnet reg-
nede med at det var det som Sandrew Metronome og Angel Scandinavia havde
aftalt.

Vidnet kan ikke huske om han orienterede Angel Scandinavia om opkaldet fra
Bertil Sandgren, eller under hvilke omstændigheder Angel Scandinavia skrev
under på de omformulerede påtegning.

Procedure
Sandrew Metronome har anført at Sandrew Metronomes betalingsforpligtelse må
forstås som en minimumsgaranti der går ud på betaling af 6 mio. kr. modregnet
nettoindtægter for biograf- og videodistribution i alle de skandinaviske lande,
herunder også biografindtægter for Danmark.

Denne forståelse støttes af en samlet vurdering af bevisførelsen om indholdet af
de mundtlige forhandlinger og korrespondancen og kontraktens ordlyd og ud-
formning. Der er tale om en helt sædvanlig kontraktbestemmelse, og den efter-
følgende fælles forståelse er også kommet til udtryk ved transportpåtegningen
fra Jyske Bank som begge parter har underskrevet. Bestemmelsen er konciperet
af Angel Scandinavia efter parternes forhandling. Eventuelle uklarheder må der-
for komme Angel Scandinavia til skade.

Princippet i den ophavsretlige specialitetsgrundsætning kan ikke finde anvendel-
se, allerede fordi der ikke er tale om overdragelse fra en rettighedshaver i op-
havsretslovens forstand.

Punkt 16 a i General Terms and Conditions er uden relevans da der ikke er kon-
flikt mellem den forudgående forhandling, korrespondancen og den endelige ud-
formning af aftalen.

Hvis en almindelig fortolkning af kontrakten ikke kan føre til at der skal ske mod-
regning med nettoindtægter fra biografindtægten i Danmark, gøres det gælden-
de at parternes underskrifter på transportdokumentet fastlægger at minimums-
garantien skal reduceres som påstået.


- 16 -

Som følge af passivitet siden underskrivelsen af transportdokumentet og frem til
fremsættelsen af protesten har Angel Scandinavia afskåret sig fra at fortryde den
utvetydige formulering af transportdokumentet.

Sandrew Metronome har for så vidt angår filmens regnskab vedrørende biograf-
distributionen i Danmark anført at indtægter og udgifter ikke er opgjort i over-
ensstemmelse med retningslinierne i Sub-License Distribution Agreement. Afta-
len er utømmende, jf. aftalens Deal Terms og General Terms and Conditions
punkt 16 a. Andre aftaler kan således ikke inddrages ved opgørelsen af udgifter
og indtægter.

Det fremgår af Schedule of Definitions hvordan indtægter og udgifter skal for-
stås.

Indtægten på 28.016 kr. (note 1) vedrører handlingfees som er en indtægt af-
ledt af at være filmdistributør. Indtægten skal derfor medtages i regnskabet. Det
er uden betydning at Angel Scandinavia har valgt at holde eventuelle udgifter
udenfor og ikke har haft en væsentlig margin på disse fees.

Udgiften på 100.000 kr. (note 13) vedrører PR-arbejde foretaget af Angel Scan-
dinavia. Overhead charges er ikke omfattet af aftalen og kan derfor ikke indgå i
filmens regnskab som en udgift. Der er tale om sædvanlige driftsomkostninger
hvilket bekræftes af revisorerklæringerne. Omkostningen har ikke været forelagt
Sandrew Metronome, og reglerne for Det Danske Filminstitut, som Angel Scandi-
navia har henvist til, gælder ikke for den aftale sagen drejer sig om.

Udgiften på 168.000 kr. (note 14) vedrører lanceringsomkostninger i forbindelse
med festivaldeltagelse i Cannes. Udgifter af denne art er slet ikke omfattet af
aftalen. Endvidere var Angel Scandinavia ikke i Cannes alene med denne filmti-
tel. Omkostninger i forbindelse med festivals er i øvrigt som regel sponsorerede.
Endeligt finder en hjemmel i filminstituttets regelsæt og i aftalen mellem Angel
Scandinavia og Zentropa ikke anvendelse på forholdet mellem Sandrew Metro-
nome og Angel Scandinavia. I øvrigt har Angel Scandinavia alene fremlagt do-
kumentation for beløb på 76.066 kr.

Udgiften på 100.000 kr. (note 15) vedrører afholdelse af en Zentropa fest under
Cannes Festivalen. Denne udgift er, ligesom udgiften på 168.000 kr. (note 14),
ikke omfattet af parternes aftale, og Sandrew Metronome har ikke godkendt ud-
giften.


- 17 -

Udgiften på 36.500 kr. (note 16) vedrører ekstern konsulentbistand i forbindelse
med Cannes Festivalen. Konsulentbistand i forbindelse med Cannes Festivalen er
ikke omfattet af aftalen, og Sandrew Metronome har ikke godkendt udgiften.

Angel Scandinavia har fradraget renteudgifter ved finansiering af filmen på
400.000 kr. (note 18). Beløbet vedrører et rentetab som Angel Scandinavia har
haft i forbindelse med et lån ydet til Zentropa. Der er slet ikke tale om en reel
renteudgift, og Angel Scandinavia har ikke betalt nogen renteudgift. Efter par-
ternes aftale, jf. Deal Terms, skulle der slet ikke betales renteomkostninger da
garantibeløbet var fikseret. Hertil kommer at renteomkostninger i denne branche
er en overheadudgift som derfor ikke kan fradrages i regnskabet vedrørende
filmen.

Sandrew Metronome har betalt rente af det fulde beløb, hvorfor de har krav på
forrentning af påstandsbeløbet i overensstemmelse hermed, jf. Deal Terms og
brevet til Jyske Bank dateret den 31. maj 2001.

Angel Scandinavias påstand om modregning er uklar. Sandrew Metronome har
for længst afregnet indtægter fra de andre territorier, og der er ikke yderligere
mellemregninger. De særlige betingelser vedrørende Norge vedrører ikke denne
sag hvorfor Angel Scandinavia ikke har et krav til modregning.

Angel Scandinavia har anført at det ikke er aftalt at minimumsgarantibeløbet
skal modregnes med biografindtægten i Danmark idet der kun skal modregnes
med nettoindtægter hidrørende fra licensaftalen.

De erklæringer og synspunkter som Sandrew Metronome er fremkommet med i
forhandlingsforløbet, er uden betydning for forståelsen af den endelige aftale. De
er blot udtryk for Sandrew Metronomes ensidige opfattelse som ikke har været
Angel Scandinavias forståelse. Erklæringerne og synspunkterne er ikke en del af
den endelige aftale, jf. General Terms and Conditions punkt 16 a. Sådanne præ-
kontraktuelle erklæringer kan derfor ikke anvendes ved en fortolkning af aftalen.

Hvis der overhovedet foreligger et fortolkningsproblem, kan koncipistreglen ikke
finde anvendelse til ugunst for Angel Scandinavia da det reelt er Sandrew Metro-
nome som har formuleret den omstridte bestemmelse. Risikoen for uklarheder
vedrørende modregning i garantibeløbet påhviler derfor Sandrew Metronome.

Det har ikke været aftalt at indtægterne fra biografdistributionen skulle modreg-
nes i minimumsgarantien, og aftalen indeholder derfor heller ikke efter sin ordlyd

- 18 -

eller en almindelig forståelse bestemmelse herom. En modregningsadgang er så
indgribende at den må kræve udtrykkelig hjemmel i aftalen, og en sådan hjem-
mel foreligger ikke. Det som kan modregnes, er de royaltybærende indtægter, jf.
definitionen af "Minimum Guarantee". Biografindtægten i Danmark er ikke royal-
tybærende.

Der gøres endvidere gældende at det vil være i strid med specialitetsgrundsæt-
ningen i ophavsretslovens § 53 hvis der kan ske modregning.

Underretningen og udformningen af transportpåtegningen til Jyske Bank er uden
betydning for sagen allerede fordi der er tale om en meddelelse efter gælds-
brevslovens § 31. Der er højst tale om en aftale mellem Jyske Bank og Sandrew
Metronome som ikke kan skabe nye forpligtelser for Angel Scandinavia. Det ville
være i strid med den oprindelige aftale at tillægge påtegningen nogen vægt som
fortolkningsbidrag eller som en ny aftale. En ændring af den bestående aftale vil
forudsætte et selvstændigt forhandlingsforløb. Det forhold at Mogens Glad har
underskrevet transporten, ændrer ikke herved. Påtegningen må ses som et illoy-
alt forsøg på at ændre den oprindelige aftale.

Angel Scandinavia har for så vidt filmens regnskab anført at Sandrew Metronome
ikke har ført bevis for deres indsigelser mod det udarbejdede regnskab. Ifølge
erklæringer afgivet af revisor Mark Leerdrup, Ernst & Young, er flere af de be-
stridte poster ikke afklaret. Man har således ikke kunnet konkludere at disse po-
ster ikke skulle være omfattet af regnskabet. Sandrew Metronomes påstandsbe-
løb må således i hvert fald skulle nedsættes med de uafklarede poster opgjort til
i alt 616.050 kr.

Uanset at det af aftalen fremgår at der skulle gives accept for afholdelse af ud-
gifter, har det ikke været parternes forståelse hvorfor der ikke er sket underret-
ning og givet accept.

Vedrørende filmleje er indtægten holdt helt ude, fordi indtægten ikke udspringer
af en overdragen rettighed. Indtægten er endvidere ikke medtaget fordi man
ikke umiddelbart har kunnet opgøre udgifter og derfor har måttet udelade disse.
Dette skal ses i forhold til at Angel Scandinavia ikke har haft en væsentlig mar-
gin på handlingfees.

Udgifter i relation til PR-arbejdet er direkte relateret til distributionen af filmen,
og kan derfor medtages i regnskabet, jf. punkt 3 under definitionen af "Distribu-
tion Expenses". Det er uden betydning om PR-arbejdet udføres eksternt eller

- 19 -

internt. Dette er i overensstemmelse med Det Danske Filminstituts regelsæt om
ekstern PR assistance, jf. mail fra Det Danske Filminstitut dateret den 19. no-
vember 2004.

Lanceringsomkostningerne har hjemmel i Schedule of Definitions under "Distri-
bution Expenses" punkt 3 og 4. Sandrew Metronome var orienteret om deltagel-
sen på festivalen, og det var derfor kendt for Sandrew Metronome at der ville
være disse udgifter. Sandrew Metronomes fortolkning af "Distribution Expenses"
er for snæver, og det må lægges til grund at markedsføringen i forbindelse med
Cannes Festivalen også vedrørte det skandinaviske marked. Uanset manglende
dokumentation for en del af beløbet fastholdes at alle omkostningerne er afholdt,
og Sandrew Metronome har ikke ført tilstrækkeligt bevis for at udgifterne ikke
kan tages med i regnskabet. I øvrigt må der gælde de samme betingelser for det
danske marked som for det norske marked, hvorfor beløbet til konsulentbistand
kan medtages som udgift.

Det var en forudsætning for aftalen med Zentropa at Angel Scandinavia ydede et
lån til Zentropa som indebar en renteudgift. Dette var Sandrew Metronome be-
kendt med efter deres egne forhandlinger med Zentropa, og de har bekræftet at
Zentropa-aftalen skulle have betydning for aftalen mellem Angel Scandinavia og
Sandrew Metronome. Punkt 16 i General Terms and Conditions kan ikke tillæg-
ges betydning. Da Sandrew Metronome ikke har løftet bevisbyrden for at posten
ikke kan medtages i regnskabet, kan posten medtages.

For så vidt angår Sandrew Metronoms rentepåstand gøres det gældende at afta-
lens bestemmelse om rente kun gælder i relation til Sandrew Metronoms beta-
ling til Angel Scandinavia hvorfor Sandrew Metronome tidligst kan kræve renter
fra den 31. maj 2001 hvor betalingen blev foretaget.

Såfremt Angel Scandinavia måtte være forpligtet til at betale et beløb til
Sandrew Metronome som følge af en udvidet forståelse af begrebet Cross Colla-
teralization, må det indebære at Angel Scandinavia er berettiget til at modregne
Sandrew Metronomes indtægter fra de øvrige territorier under aftalen når de har
opnået dækning af deres distributionsomkostninger i disse territorier. Dette må
være en naturlig konsekvens ved denne forståelse af begrebet. Angel Scandina-
via må derfor være berettiget til en andel af Sandrew Metronomes minimumsga-
ranti for Sverige, Norge og Finland.




- 20 -

Rettens begrundelse og resultat

Sub-License Distribution Agreement regulerer forholdet mellem Angel Scandina-
via og Sandrew Metronome. Det følger af aftalens punkt 10 at alle rettigheder og
territorier i Skandinavien er cross-collateralized. Forståelsen af denne bestem-
melse skal ske ud fra en samlet fortolkning af parternes aftale, herunder Sche-
dule of Definitions, General Terms and Conditions, Standard Terms samt Delive-
ry Schedule samt de forudgående forhandlinger. På grundlag heraf finder retten
at cross-collateralization skal forstås således at indtægten fra biografdistributio-
nen i Danmark skal fratrækkes minimumsgarantien. Dette bekræftes endvidere
af indholdet af transporterklæringen som Angel Scandinavia har underskrevet
uden indsigelser.

Regnskabet for biografdistribution i Danmark skal udarbejdes i overensstemmel-
se med parternes aftale, herunder særligt definitionen af "Distribution Expenses"
i Schedule of Definitions og punkt 10 i General Terms and Conditions. Aftalen
mellem Angel Scandinavia og Zentropa der ikke er fremlagt, er uden betydning
for aftaleforholdet mellem parterne.

Note 1, 28.016 kr.
Beløbet vedrører en indtægt fra filmleje hvorfor det skal indgå i regnskabet. Det
kan ikke tillægges betydning at der har været udgifter i relation til denne ind-
tægt da Angel Scandinavia ikke har fremlagt dokumentation herfor.

Note 13, 100.000 kr.
Det lægges til grund at beløbet vedrører Angel Scandinavias egne omkostninger i
forbindelse med PR-arbejde. Det fremgår af parternes aftale at udgifter i relation
til overhead charges ikke kan fradrages regnskabet hvorfor beløbet ikke kan fra-
drages som udgift. I øvrigt er der ikke fremlagt dokumentation for beløbet.

Note 14, 15 og 16, 168.000 kr., 100.000 kr. og 36.500 kr.
Beløbene vedrører lanceringsomkostninger i forbindelse med Cannes Festivalen,
og omfatter rejseudgifter, afholdelse af en Zentropafest samt konsulentomkost-
ninger. Som udgangspunkt kan lanceringsomkostninger i forbindelse med en
international filmfestival ikke være omfattet af parternes aftale der omtaler ud-
gifter til at sikre filmens adgang til det skandinaviske marked. Det kan ikke an-
tages at udgifterne af den omhandlede karakter har været nødvendige eller blot
rimelige for at markedsføre filmen med henblik på det skandinaviske marked.
Det må videre antages at Angel Scandinavias deltagelse på Cannes Festival har
haft et internationalt sigte ligesom selskabets formål også må have været at

- 21 -

markedsføre sig selv og andre film end "Dancer in the Dark". I øvrigt er der ikke
fremlagt dokumentation for 91.934 kr. af beløbet på 168.000 kr.

Note 18, 400.000 kr.
Beløbet angives at udgøre manglende renteindtægt i aftaleforholdet mellem An-
gel Scandinavia og Zentropa i anledning af et lån på 4 mio. kr. som Angel Scan-
dinavia ydede til Zentropa. Der er ikke hjemmel i aftalen mellem Angel Scandi-
navia og Sandrew Metronome til at fradrage renteudgifter eller rentetab. I øvrigt
er hverken fremlagt den bagvedliggende aftale eller dokumentation for beløbet.

Retten finder det ikke dokumenteret at Angel Scandinavia er berettiget til en
andel af Sandrew Metronomes minimumsgaranti for Sverige, Norge og Finland.

Som følge heraf og da Sandrew Metronome har betalt minimumsgarantien med
tillæg af rente fra den 1. juni 1999, skal Sandrew Metronome have medhold i sin
påstand som nedenfor bestemt.


Thi kendes for ret:

Angel Scandinavia A/S skal til Sandrew Metronome International AB inden 14
dage betale 888.670 kr. med procesrente fra den 1. juni 1999.

Angel Scandinavia A/S betaler inden 14 dage til Sandrew Metronome Internatio-
nal AB 80.000 kr. i sagsomkostninger.




Bjarne Egedal Jens Feilberg Uffe Thustrup


(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den



etronome. Det følger af aftalens punkt 10 at alle rettigheder og
territorier i Skandinavien er cross-collateralized. Forståelsen af denne bestem-
melse skal ske ud fra en samlet fortolkning af parternes aftale, herunder Sche-
dule of Definitions, General Ter

Artikler

20. marts 2012

Ferieloven - Udbetaling eller overførsel af 5. ferieuge

En arbejdsgiver kan i henhold til ferielovens § 34 b, stk. 2, udbetale løn for den 5. ferieuge, idet ...»

13. februar 2012

Erstatningsansvar efter markedsføringsloven

Landets øverste domstol, Højesteret, har afsagt to nye domme vedrørende ansattes erstatningsansvar ...»

Ordbog

12. marts 2012

Incoterms

Når talen er om levering og den dermed forbundne risikoovergang, kommer de internationale transportklausuler ...»

12. marts 2012

CISG

CISG er en forkortelse for FN-konventionen "Convention on Contracts for the International Sale of Goods" ...»

Domme

5. august 2011

Erstatning - P-0085-10

Denne sag drejer sig om, hvorvidt S (sagsøger er anonymiseret) er berettiget til erstatning og godtgørelse for tort i medfør af konkurslovens § 28 for en indgiven konkursbegæring, som ikke blev taget til følge.

»
26. april 2010

Fragtfører ikke ansvarlig for skade på gods-H-0070-09

Fragtføreren var ikke ansvarlig for skade på temperaturfølsomt gods, da det ikke var godtgjort, at der forelå grov uagtsomhed i henhold til CMR-lovens § 37.

»

Vejledninger

27. februar 2012

Kapitalforhøjelse - Bemyndigelse til det centrale ledelsesorgan

Generalforsamlingens beslutning om kapitalejernes fortegningsret til kapitalforhøjelser kan ikke delegeres ...»

5. september 2007

Advokatsamfundets vejledning om aktieoptioner

»