Garanti i aftaleforhold-En angivelse i en bils servicebog om at tandremmen

Erik
Troels ude
Troels
Lawbooks
Forside

Resumé

En angivelse i en bils servicebog om at tandremmen skal udskiftes efter et vist antal år eller et vist antal kilometer er ingen garanti. 

H0057000 - JF

UDSKRIFT
AF
SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
____________






Den 22. august 2006 blev af retten i sagen

H-57-04

Forbrugerrådet og FDM som mandatarer for
1) Maren Pedersen
2) Ole Hansen
3) Scott Sandorf
(Advokat Andreas Christensen e.o.)

mod

1) General Motors Danmark, Filial af General Motors Overseas Distribution Corporation
2) Andersen & Martini A/S
(Advokat Frank Bøggild for begge)

afsagt følgende


D O M:


Indledning

- 2 -

Sagens spørgsmål er om en angivelse i en servicebog (servicekuponhæfte) udgør en
tilsikring, jf. købelovens § 83. De angivelser som sagen drejer sig om, vedrører tandremmen
og går ud på at tandremmen skal skiftes efter et vist antal år eller et vist antal kilometer, fx
6 år/90.000 km eller 8 år/120.000 km.
En tandrem benyttes i visse forbrændingsmotorer til at holde krumtapakslen og
knastakslen forbundet med hinanden i et bestemt forhold. Tandremmen er udstyret med
tænder og kører på et tandhjul. Brud på en tandrem medfører at krumtapakslen og knast-
akslen kommer ud af takt hvilket kan føre til at motoren bliver alvorligt skadet. Tandrem-
me skal derfor udskiftes inden de erfaringsmæssigt slides i stykker.
Forbrugerrådet og FDM har modtaget i alt 118 klager vedrørende tandremme der gik
i stykker inden det tidspunkt der i servicebøgerne er angivet som udskiftningstidspunkt.
Af disse vedrørte ca. 60 Opel-biler. Heraf er udvalgt de tre foreliggende tilfælde vedrøren-
de Maren Pedersens, Ole Hansens og Scott Sandorfs biler.
Sagen er ved Gentofte rets kendelse af 17. maj 2004 henvist til behandling ved Sø- og
Handelsretten.

Påstande
Forbrugerrådet og FDM har nedlagt påstand om at de sagsøgte, General Motors
Danmark, Filial af General Motors Overseas Distribution Corporation, og Andersen & Mar-
tini A/S
1. skal anerkende at Maren Pedersen ikke er forpligtet til at betale Andersen & Marti-
ni A/S' faktura på 25.564,91 kr. og
2. skal betale 31.807,93 kr. til Ole Hansen og 38.039,26 kr. til Scott Sandorf, begge be-
løb med procesrente fra sagens anlæg den 9. februar 2004.

Spørgsmålet om servicebøgerne indeholder garanti for tandremmenes holdbarhed, er
udskilt til deldomsforhandling. Under denne har Forbrugerrådet og FDM nedlagt følgende
påstande:
1. General Motors Danmark, Filial af General Motors Overseas Distribution Corpora-
tion, og Andersen & Martini A/S skal anerkende at oplysningerne om at udskiftning af
tandremmen er påkrævet hvert 8. år, eller når bilen har kørt 120.000 km der fremgår af de
Opel servicehæfter der hører til Maren Pedersens og Ole Hansens biler, udgør en indeståel-
se for tandremmens holdbarhed, jf. købelovens § 83,

- 3 -

2. General Motors Danmark, Filial af General Motors Overseas Distribution Corpora-
tion, og Andersen & Martini A/S skal anerkende at oplysningerne om at udskiftning af
tandremmen er påkrævet hvert 4. år, eller når bilen har kørt 60.000 km der fremgår af det
Opel servicehæfte der hører til Scott Sandorfs bil, udgør en indeståelse for tandremmens
holdbarhed, jf. købelovens § 83.
General Motors og Andersen & Martini har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling
Maren Pedersens bil, en Opel Corsa, blev registreret første gang den 7. maj 1999. Af
bilens servicebog fremgår ved overskriften "Opel servicearbejder":

"I alle nye biler vedlægges et servicekuponhæfte.
Servicearbejderne bør udføres på et Opel-værksted og dokumenteres med stempel og
underskrift. Dato og kilometerstand skrives ind i de dertil beregnede felter.
Overlad trygt alle servicearbejder til Deres Opel-værksted.
Fagmæssigt og korrekt udført servicearbejde hjælper med til at sikre en økonomisk
og fejlfri funktion af Deres bil.
...
Regelmæssigt servicearbejde kan have betydning for afgørelsen af evt. kulance- og
reklamationsspørgsmål. Det er også en væsentlig fordel, når bilen skal sælges.
Servicekuponhæftet hører til bilen. Når bilen sælges, bør det blive liggende i bilen.
..."

Endvidere hedder det:

"Tidspunkterne for servicearbejderne og for de dertil hørende kontrolpunkter er op-
ført separat på de følgende sider. De kan være forskellige alt efter hvor mange kilo-
meter der køres om året eller hvilke arbejder, der afhænger af driftsbetingelserne og
de variable specialarbejder.
...

Vanskelige driftsbetingelser

- 4 -

Biler der er udsat for vanskelige driftsbetingelser ... eller som ofte er udsat for snavs,
sand, store temperaturforskelle osv., bør få foretaget yderligere arbejder i henhold til
serviceplan C i forbindelse med serviceplan A eller B.
..."

Serviceplan A er for biler med lille kørselsbehov, dvs. mindre end 30.000 km om året.
Af planen fremgår om tandremmen at den skal udskiftes hvert 8. år eller efter 120.000 km
kørsel.
Om "Specialarbejder" anføres:

"Arbejder, som udføres i forbindelse med serviceplan A eller B, men som ikke foreta-
ges regelmæssigt på alle modeller, f.eks. udskiftning af tandremmen. Priserne herpå
er ikke altid indeholdt i priserne på servicecheck/inspektion og kan derfor blive be-
regnet ekstra. Det anbefales dog at få arbejderne udført i forbindelse med en service-
check/inspektion ..."

I november 2001 ændrede Opel over for de autoriserede forhandlere mfl. anbefalin-
gerne for den pågældende type bil for tandremmen til 60.000 km/4 år hvilket Andersen &
Martini i begyndelsen af 2002 meddelte deres kunder, herunder Maren Pedersen.
Bilen havarerede den 18. august 2003 som følge af en defekt tandrem. På det tids-
punkt havde bilen kørt 52.720 km. Reparationen kostede 25.564,91 kr. inkl. moms. Maren
Pedersen protesterede mod at betale denne faktura da hun fandt skaden dækket af en ga-
ranti på bilen. Andersen & Martini afviste at skaden var dækket af en garanti.
Ole Hansens bil, en Opel Vectra, blev registreret første gang den 28. april 1998. Af
bilens servicebog fremgår om tandremmen at den skal udskiftes hvert 8. år eller efter
120.000 km kørsel.
Servicebogen indeholder almindelige bemærkninger svarende til Maren Petersens
servicebog. I servicebogen for Ole Hansens bil hedder det at Opel Danmark yder 6 års ga-
ranti mod gennemtæring af karrosseriet.
Bilen havarerede i oktober 2003 som følge af en defekt tandrem. På det tidspunkt
havde bilen kørt 39.298 km. Reparationen kostede 31.807,93 kr. inkl. moms.
Scott Sandorfs bil, en Opel Astra, blev registreret første gang den 4. januar 1995. Af
bilens servicebog (Opel inspektionssystem) fremgår om tandremmen, der betegnes som

- 5 -

specialarbejde, at den skal udskiftes hvert 4. år eller efter 60.000 km kørsel. Servicebogen
indeholder ikke samme generelle forskrifter som servicebøgerne for Maren Pedersens og
Ole Hansens biler. Servicebogen indeholder en 6 års garanti mod gennemtæring af karosse-
riet. Scott Sandorfs bil fik udskiftet tandremmen i september 1997 uden beregning og i no-
vember 1998, delvist uden beregning. Bilen havarerede den 15. februar 2002 som følge af en
defekt tandrem. På det tidspunkt havde bilen kørt 52.720 km. Reparationen kostede
38.039,26 kr. inkl. moms.
Af serviceinformation til Opels forhandlere og autoriserede værksteder dateret den
25. september 1996 fremgår at udskiftningsintervallerne for tandremme på biler fra mo-
delår 1997 blev ændret til 120.000 km/8 år. Samme fremgår af en intern Teknisk Information
fra august 1996. Det er oplyst at Opel for 2002-modeller ændrede intervallerne til 60.000
km/4 år.
Af servicebøgerne for Opel-biler fremgår at der er en lang række angivelser vedrø-
rende tids- eller kilometerafhængig servicering af bilerne, fx for kølervæskestand, filtre,
tændrør og lygteindstilling.
Der er fremlagt servicebøger og lignende vedrørende biler fra Toyota, Ford, Fiat og
Nissan med tilsvarende angivelser vedrørende intervaller for servicering, herunder ud-
skiftning af tandremme. Retten er gået ud fra at servicebøgerne for Opel-bilerne ikke ad-
skiller sig væsentligt fra andre bilproducenters servicebøger.

Forklaring
Arne Løgsted, der er eftermarkedschef hos General Motors Danmark, har forklaret at
servicehæftet er en information til værkstederne der udfører inspektionen. Servicehæfterne
interesserer normalt ikke forbrugerne før der opstår et problem. Hæfternes angivelser af
serviceintervaller eller udskiftningsintervaller anvendes ikke markedsføringsmæssigt. På
grund af de opståede sager er det nu præciseret i hæfterne at anbefalede intervaller er fast-
sat ud fra fabrikkernes erfaringer og ikke er en garanti. Servicehæfterne er i øvrigt en ren
oversættelse af information fra producenten. Udskiftningsintervallerne fastsættes ud fra
tests og efter producentens underleverandørers anbefalinger. Hvis noget går oftere i styk-
ker end forventet, indberettes det til General Motors. General Motors har ingen interesse i
at fastsætte for korte eller for lange udskiftningsintervaller.
Retningslinjerne ændres i 1996 fra 60.000 km til 120.000 km pga. tekniske ændringer
af tandremmen og dens ruller og lejer. I 2002 gik man tilbage til 60.000 km på grundlag af

- 6 -

erfaringer med tandremmens påvirkning af udefra kommende faktorer. General Motors
meddelte ændringen til forhandlerne og de autoriserede værksteder som underrettede for-
brugerne om ændringen. Forbrugerne blev ikke underrettet direkte. Det vil være meget
vanskeligt at få fat i forbrugerne uden om Centralregisteret for Motorkøretøjer som man
kun kan benytte i tilfælde af sikkerhedsmæssige forhold, og en risiko for brud på tand-
remmen er ikke et sikkerhedsmæssigt forhold. Ændringer som den nævnte vil fremgå af
publikationer fra uafhængige forlag som får deres information fra fabrikkerne.
En sprængt tandrem kan føre til betydelige skader på ventiler og nogle gange på hele
motoren. En reparation koster i gennemsnit omkring 12.000 kr., men i uheldige tilfælde kan
man komme op på omkring 35.000 kr.
Ved almindeligt serviceeftersyn af en motor, kan man ikke inspicere tandremmen vi-
suelt. Mekanikeren hører om tandremmen støjer og undersøger om der er andre indikatio-
ner for udskiftning.
Ud over de 60 sager som Forbrugerrådet tog op, har General Motors haft andre sager,
men vidnet kan ikke sige hvor mange det drejer sig om. Antallet af sager skal ses i forhold
til antallet af Opel-biler i Danmark, for tiden ca. 70.000.

Parternes argumentation
Sagsøgerne:
Opels vejledning udgør en indeståelse, og dermed har General Motors og Andersen
& Martini påtaget sig en garanti for egenskaber ved bilen som kan gøres gældende efter ud-
løbet af den absolutte reklamationsfrist i købeloven. Den almindelige forbruger må gå ud
fra at tandremmen kan holde indtil det tidspunkt, respektive kilometertal, der er angivet, er
nået. Servicebogen er det eneste sted forbrugeren får oplysninger om disse forhold. Det
forhold at servicebogen skal følge bilen, taler for at der foreligger en garanti for dens oplys-
ninger.
I de foreliggende tilfælde sprang tandremmene før det tidspunkt for udskiftning der
er angivet i servicebøgerne, med betydelige og upåregnelige udgifter for bilejerne til følge.
Det må ved vurderingen af angivelsens betydning tillægges vægt at den vedrører skjulte
forhold som i tilfælde af skade kan føre til ødelæggelse af motoren. Anvendelsen af den ab-
solutte reklamationsfrist fører til åbenbart urimelige resultater.
Teksten med angivelsen i servicebogen er ret enkel, der er ikke meget plads til for-
tolkning, men hvis der er tvivl om der foreligger en tilsikring, må Opel som koncipist og

- 7 -

som den professionelle part i forholdet bære risikoen. Opel kunne have taget forbehold el-
ler, således som man senere har gjort det, have skrevet at angivelsen kun var vejledende.
En tilsikring eller indeståelse kan foreligge uden at sælgeren har afgivet en udtrykke-
lig garanti, jf. nærmere side 86 i betænkningen om forbrugerkøb, bet. 845/1978. Justitsmini-
steren tog ved fremsættelse af forslaget til lov om ændring af købeloven (forbrugerkøb) ik-
ke afstand fra denne opfattelse, jf. Folketingstidende 1978/79, tillæg A, spalte 2177.

De sagsøgte har anført at en angivelse i servicebogen, medmindre andet udtrykkeligt
er angivet, er at sidestille med en faktisk angivelse som skal være sand, men som ikke in-
deholder tilsikring af at bestemte forhold foreligger eller kommer til at foreligge, respektive
ikke foreligge. Angivelsen om tandremmen siger ikke at den først skal udskiftes efter 8
år/120.000 km, og der står intet om holdbarheden af den.
Koncipistreglen kan ikke anvendes, for der står ikke noget i servicebogen om tand-
remmens holdbarhed eller dens egenskaber. Servicebogen siger blot hvornår næste service-
besøg bør finde sted og intet mere.
Servicebogen indeholder foruden disse oplysninger også enkelte garantier, men disse
er klart udformet som sådanne. Opel ved godt hvordan man formulerer en garanti der skal
påberåbes inden for en given periode.
Hvis Opel udtrykkelig havde skrevet at servicebogens tids- og kilometerintervaller
var vejledende, ville sagsøgerne ikke have haft nogen sag overhovedet. For forbrugeren
havde dette imidlertid ikke gjort nævneværdig forskel, for de interesserer sig ikke for ser-
vicebogen i forbindelse med køb af bil, således som Arne Løgsted forklarede.
Man må også se på formålet med servicebogen som er en vejledning til autoriserede
og uautoriserede værksteder.
I øvrigt er konsekvenserne af sagsøgernes standpunkt ikke acceptabelt, heller ikke for
forbrugerne. Hvis oplysningerne om intervaller for servicebesøg skal opfattes som garanti-
er, må bilbranchen enten opgive at angive udskiftningsintervaller eller sætte kortere inter-
valler med deraf følgende merudgifter for forbrugerne.
Hvis angivelserne er garantier, følger det af formuleringen at det er evighedsgaranti-
er, for der står jo hvert 8 år/120.000 km. Dette er en helt urimelig tanke.
I betænkningen om forbrugerkøb, side 86 hedder det:


- 8 -

"En indeståelse for salgsgenstanden vil også kunne foreligge, uden at sælgeren har
afgivet en udtrykkelig garanti. Den betegnelse, som sælgeren har anvendt om salgs-
genstanden, indeholder således en indeståelse for, at genstanden har sådanne egen-
skaber, at den benyttede angivelse er berettiget. Har sælger i øvrigt lovet, at genstan-
den har en bestemt egenskab, må der ligeledes antages at foreligge en indeståelse.
Sælgeren må normalt også uden et udtrykkeligt tilsagn antages at love, at genstanden
har de egenskaber, som klart i almindelighed er af afgørende betydning for brugbar-
heden af genstande af den pågældende type, medmindre køberen har givet sælgeren
grund til at tro, at han ikke lagde vægt på egenskaben. ..."

Som anført af Bernhard Gomard i Obligationsret, 1. del, 1998, s. 197, med henvisnin-
ger til Dahl i U 1981 B.157 f samt Dahl og Møgelvang-Hansen i Garantier, s. 69 f, s. 100 ff.
og s. 228 har betænkningens sympati for at lade mangelsbeføjelserne bestå i den normale
holdbarhedstid og for at dette skulle kunne bygges på en ­ fingeret eller stiltiende ­ inde-
ståelse ikke fundet tilslutning i retspraksis som følger lovens ordlyd. Samme opfattelse fin-
des i Nørager-Nielsen og Theilgaard, Købeloven med kommentarer, 2. udg., s. 964.
Spørgsmålet om betydningen af anbefalinger om udskiftning af tandremme har været
forelagt domstole i Norge og Tyskland der er kommet frem til at anbefalingerne ikke er til-
sikringer, jf. Agder Lagmannsretts dom af 4. november 2002 i sagen LA-2002-301, Forbru-
kertvistudvalgets afgørelse af 8. november 2000 i sak 2000/186 og dom af 26. august 2003
fra Amtsgericht Rüsselheim i sag nr. 3 C 739/02 (32) .

Rettens afgørelse
Servicebøgernes tids- og kilometerintervaller for servicering af bilerne, herunder ud-
skiftning af tandremme, er hverken i de indledende tekster eller i angivelserne vedrørende
det pågældende arbejde formuleret som en tilsikring af at det element i bilen som forskrif-
ten vedrører, vil fungere indtil det anførte tidspunkt eller kilometertal er nået. Formålet
med angivelserne må antages at være at vejlede bilejeren og værkstedet om hvilke skridt
der bør foretages med henblik på at opnå en efter de foreliggende erfaringer tilfredsstillen-
de tilstand for bilen gennem dens levetid.
Da angivelserne således hverken efter deres affattelse eller efter formålet med dem
kan forstås som tilsikringer som hævdet af sagsøgerne, skal de sagsøgte frifindes.

- 9 -

Ved fastsættelsen af sagsomkostningerne er taget hensyn til sagens omfang og til at
dens udfald kan få betydning for et antal andre sager.

Thi kendes for ret:

General Motors Danmark, Filial af General Motors Overseas Distribution Corpora-
tion, og Andersen & Martini A/S frifindes for de af Forbrugerrådet og FDM som mandata-
rer for Maren Pedersen, Ole Hansen og Scott Sandorf nedlagte påstande.
Inden 14 dage skal Forbrugerrådet og FDM betale 75.000 kr. i sagsomkostninger til
General Motors Danmark, Filial af General Motors Overseas Distribution Corporation, og
Andersen & Martini A/S.



Willy Goldby Hans Erik Hempel-Hansen

Jens Feilberg

Rolf Malling Petersen Allan Suhrke





(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den



r for forbrugerne.
Hvis angivelserne er garantier, følger det af formuleringen at det er evighedsgaranti-
er, for der står jo hvert 8 år/120.000 km. Dette er en helt urimelig tanke.
I betænkningen om forbrugerkøb, side 86 hedder det:


- 8 -

"En indeståelse for salgsgenstanden vil også kunne foreligge, uden at sælgeren har
afgivet en udtrykkelig garanti. Den betegnelse, som sælgeren har anvendt om salgs-
genstanden, indeholder således en indeståelse for, at genstanden har sådanne egen-
skaber, at den benyttede angivelse er berettiget. Har sælger i øvrigt lovet, at genstan-
den har en bestemt egenskab, må der ligeledes antages at foreligge en indeståelse.
Sælgeren må normalt også uden et udtrykkeligt tilsagn antages at love, at genstanden
har de egenskaber, som klart i almindelighed er af afgørende betydning for brugbar-
heden af genstande af den pågældende type, medmindre køberen har givet sælgeren
grund til at tro, at han ikke lagde vægt på egenskaben. ..."

Som anført af Bernhard Gomard i Obligationsret, 1. del, 1998, s. 197, med henvisnin-
ger til Dahl i U 1981 B.157 f samt Dahl og Møgelvang-Hansen i Garantier, s. 69 f, s. 100 ff.
og s. 228 har betænkningens sympati for at lade mangelsbeføjelserne bestå i den normale
holdbarhedstid og for at dette skulle kunne bygges på en ­ fingeret eller stiltiende ­ inde-
s

Artikler

20. marts 2012

Ferieloven - Udbetaling eller overførsel af 5. ferieuge

En arbejdsgiver kan i henhold til ferielovens § 34 b, stk. 2, udbetale løn for den 5. ferieuge, idet ...»

13. februar 2012

Erstatningsansvar efter markedsføringsloven

Landets øverste domstol, Højesteret, har afsagt to nye domme vedrørende ansattes erstatningsansvar ...»

Ordbog

12. marts 2012

Incoterms

Når talen er om levering og den dermed forbundne risikoovergang, kommer de internationale transportklausuler ...»

12. marts 2012

CISG

CISG er en forkortelse for FN-konventionen "Convention on Contracts for the International Sale of Goods" ...»

Domme

5. august 2011

Erstatning - P-0085-10

Denne sag drejer sig om, hvorvidt S (sagsøger er anonymiseret) er berettiget til erstatning og godtgørelse for tort i medfør af konkurslovens § 28 for en indgiven konkursbegæring, som ikke blev taget til følge.

»
26. april 2010

Fragtfører ikke ansvarlig for skade på gods-H-0070-09

Fragtføreren var ikke ansvarlig for skade på temperaturfølsomt gods, da det ikke var godtgjort, at der forelå grov uagtsomhed i henhold til CMR-lovens § 37.

»

Vejledninger

27. februar 2012

Kapitalforhøjelse - Bemyndigelse til det centrale ledelsesorgan

Generalforsamlingens beslutning om kapitalejernes fortegningsret til kapitalforhøjelser kan ikke delegeres ...»

5. september 2007

Advokatsamfundets vejledning om aktieoptioner

»