Frifundet for overtrædelse af markedsføringsloven - V-0038-07





Resumé
De sagsøgte havde tidligere været ansat hos sagsøgeren, et ejendomsadministrationsselskab. Efter at have skiftet arbejde benyttede de under ansættelse hos en ny arbejdsgiver, der ligeledes administrerede ejendomme, paradigmer til kontrakter, breve mv., som de havde fået kendskab til under deres tidligere ansættelse. Herved fandtes de ikke at have overtrådt markedsføringslovens § 19, stk. 2, idet de pågældende kontrakter, breve mv. var sendt "ud af huset" til den tidligere arbejdsgivers klienter, hvoraf nogle havde skiftet over til den nye arbejdsgiver. Paradigmerne kunne derfor ikke betegnes som erhvervshemmeligheder, ligesom det ikke var godtgjort, at sagsøgerens måde at administrere ejendomme på adskilte sig fra andre ejendomsadministrationsselskabers. Idet de sagsøgte var ansatte og ikke erhvervsdrivende, havde de heller ikke overtrådt markedsføringslovens § 1 og frifandtes for sagsøgerens krav om erstatning.
UDSKRIFT
AF
SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
____________
DOM
Afsagt den 11. september 2009 af Sø og Handelsretten sammensat
af retsformanden, vicepræsident Michael B. Elmer og de
sagkyndige medlemmer Aksel Gybel og Fl. Lindeløv
V3807
S A/S
(advokat Bjarke Vejby)
mod
A
(advokat Henrik Oehlenschlæger)
og
B
(advokat Johan Petersen)
Indledning og påstande
Under anbringende af, at de har pådraget sig erstatningsansvar
over for S A/S (i det følgende: S) ved som ansatte i V ApS (i det
følgende: V) uberettiget at have udnyttet kendskab til
Ss forretningsgange og formularer, som de havde opnået under
deres forudgående ansættelse hos S, har S påstået principalt A
og B in solidum, subsidiært alene A, dømt til at betale
S
700.000 kr. med procesrente fra den 2. april 2007.
A og B har påstået frifindelse, herunder for påstanden om
solidarisk hæftelse. A har subsidiært nedlagt påstand om
frifindelse mod betaling af et mindre beløb.
As og Bs ansættelsesforhold
A blev den 1. august 2000 ansat som administrationschef hos S, der
på sin hjemmeside betegner sig som en mellemstor
ejendomsadministrationsvirksomhed. Den 1. november 2004 blev
han markedschef med ansvar for salg og implementering af kunder.
Ved brev af 2. august 2005 opsagde han sin stilling til fratræden
den 30. september 2005. Den 1. oktober 2006
tiltrådte han stillingen som administrerende direktør for den
nystartede ejendomsadministrationsvirksomhed V.
B blev den 1. august 2002 ansat hos S som ejendomsadministrator.
Den 1. august 2004 blev han konsulent i Ss datterselskab S Online
A/S med ansvar for salg og kundepleje for så vidt angår
produkterne S Direkte og S Basis. Ved brev af 27. december 2005
opsagde han sin stilling hos S til fratræden den 31. januar
2006. Den 22. december 2005 blev han ansat hos V,
hvor han tiltrådte den 1. februar 2006.
Foreningers skifte af administrator.
I løbet af vinteren og foråret 20052006 opsagde A/B Aastruphave,
A/B Tingstedet, E/F Toftegaardene og A/B Forhåbningsholms Allé 12
deres administrationsaftaler med S, som var indgået i 1982,
1994, 2001, henholdsvis på et uoplyst tidspunkt. De indgik i
foråret 2006 i stedet aftale om ejendomsadministration med
V. Bestyrelsen for A/B Forhåbningsholms Allé 12 har afgivet
følgende skriftlige erklæring:
"... Efter [at] Thomas Andersson ikke længere var vores faste
kontakt hos S, faldt serviceniveauet betragteligt. I forbindelse
med omprioritering af lån i sommeren 2005 ... var S for sent
ude, trods aftale om, at S skulle overvåge, hvornår det var mest
gunstigt for os at omlægge ... Vi fik i slutningen af 2005 en
skrivelse fra S med varsel om en for os væsentlig stigning af adm.
omkostningerne ... Ovenstående punkter gjorde, at vi
besluttede os for at undersøge mulighederne for et
administrationsskift ... I perioden [hvor] A var vores kontakt
i S, havde vi oplevet en rigtig god personlig service, og ydermere
kendte vi A fra den periode, han var andelshaver i AB. Fra
denne periode kendte vi også en del til As holdninger til
driften af en ejendom, og disse stemte godt overens med vores
ønsker til dette. Da vi samtidig havde erfaret i forbindelse
med afholdelsen af foreningens ordinære generalforsamling i
efteråret 2005, at A ikke længere var ansat hos S, men hos
V, kontaktede vi ham i december 2005 for at få et tilbud på
administration af vores AB. ..."
Ss og Vs koncepter og formularer
Under sagen er der gennemgået og foretaget sammenligninger af
eksempler på Ss, henholdsvis Vs forretningsbetingelser, breve med
besvarelser af henvendelser fra ejendomsmæglere og aftaler om
overdragelse af andele. Rettens vurdering af ligheder og forskelle
af fremgår af afgørelsen nedenfor.
Forklaringer
Y har forklaret, at han er indehaver af S, der efter sin
stiftelse i 1992 er vokset bl.a. ved opkøb af andre
administrations-selskaber. Prisen for opkøb af en portefølje er
normalt 1,5 2 % af det faste honorar. S har 32 ansatte,
herunder en advokat, et antal jurister, en regnskabskyndig og en
intern itperson. De har også et eksternt itfirma
tilknyttet.
Indtil han blev markedschef i november 2004, var A
administrationschef og havde kontakt til foreningerne, hvor han
bl.a. administrerede E/F Toftegaardene og førte en
byggesag for A/B Aastruphave. Han indskærpede over for A, at
han ikke skulle fortsætte med at administrere foreningerne, efter
at han var blevet markedschef. As kunde og konkurrence klausul blev
samtidig frafaldet.
B startede hos S som junioradministrator og hørte
uddannelsesmæssigt under A. De sad tæt på hinanden på samme
etage og havde et vist samarbejde i det daglige. B var i samarbejde
med det eksterne itfirma med til at udvikle S Direkte og havde
bl.a. til opgave at sørge for, at kunderne prøvede systemet og
købte det. Projektet kostede 2 mio. kr. at udvikle. B
oprettede kunderne og tildelte dem brugernavne og passwords. Han
var involveret i gennemgangen af dokumenthåndteringen, men ikke i
indholdet af standarddokumenterne.
Alle ansatte i administrationen har adgang til Ss paradigmesamling og kan se foreningernes generalforsamlingsreferater. B havde adgang til både den åbne del af S Direkte, som også kunderne har adgang til, og til den lukkede del med bl.a. formandens navn og adresse. Til denne del har kun foreningernes bestyrelser adgang. Ss standardkontrakter og dokumenter blev udarbejdet og tilpasset løbende. Noget er lavet internt, men de har også anvendt ekstern bistand, bl.a. juridisk. De har selv udviklet et standardtilbud og alle aftaledokumenter. Forretningsbetingelserne har de selv udarbejdet i samarbejde med deres advokat, og de er ikke kopieret fra Wroblewski. Fuldmagter er udarbejdet efter aftale med det enkelte pengeinstitut.
De har en vejledende prisliste, men administrationshonoraret er
til forhandling med kunden. Indtægterne består af
administrationshonorar og honorar for løbende ydelser,
f.eks. overdragelse af andele, hvor prisen beregnes efter en
fast listepris, der ikke kan forhandles.
De supplerende indtægter udgør i gennemsnit ca. 50 % af
administrationshonoraret. Prislisten gives i dag til kunderne og er
tilgængelig for medarbejderne.
Deres koncept består bl.a. af oplysningsskema,
administrationsaftale og vejledning til køber og sælger.
dministrationssystemet kan flette med Office og overføre navne
og adresseoplysninger. Koncepterne holdes tæt til kroppen i
firmaet, idet de afspejler Ss ånd og værdier. A har ikke været
med til at udvikle konceptet, men har benyttet det.
Forespørgselsskemaet tager udgangspunkt i et standardiseret
spørgeskema fra en ejendomsmægler, men f.eks. oplysning om
brandsikring og gebyr for registrering af ejerskifte er
tilføjelser, som de selv har lavet. Overdragelsesaftalen er ikke
kopieret fra Wroblewskis lignende formular, snarere omvendt.
Da han i 1992 overtog S, blev der anvendt en
lignende overdragelsesaftale.
Generalforsamlingsreferater er Worddokumenter, og man tager
typisk udgangspunkt i sidste års referat. En forening kan
fravælge Ss deltagelse på generalforsamlingen.
I forbindelse med sin opsigelse oplyste A ikke, at han havde fået arbejde hos V. B ønskede i første omgang at opsige sin stilling, fordi han sammen med sin familie skulle 3 måneder til Thailand. Da Y ønskede at beholde ham i virksomheden, tilbød han ham i stedet orlov. Omkring 1. december 2005 ringede B og meddelte, at han igen ønskede at arbejde. Han tiltrådte primo december, men sagde op igen den 27. december 2005, hvor han fortalte, at A havde tilbudt ham job. Han opdagede, at B efter at være fratrådt sin stilling uberettiget havde logget sig ind på Ss itsystem ved at anvende forkert brugernavn og password. Ellers ville det ikke være blevet opdaget. Han politianmeldte B for overtrædelse af straffelovens § 263, stk. 2, og B har fået en bøde for overtrædelsen. Det fremgår af Ss log, at B har begået overtrædelserne fra en computer hos V. Gennem alle årene siden 1992 har S i gennemsnit mistet under 5 % af sine kunder, og de har generelt har fået flere kunder, end de har mistet. Der findes et væld af konkurrerende administrationsselskaber, men det er særligt til V, at S taber kunder. Fra den 1. oktober 2005 og 14 måneder frem tabte de 17 kunder til stort set 17 forskellige virksomheder. På det tidspunkt havde S varslet en forhøjelse af honoraret for mindre kunder, og de havde regnet med at miste et antal kunder. I samme periode fik S 29 nye kunder, der stort set kom fra forskellige konkurrenter.
Bestyrelsesmedlemmerne i foreningerne er frivillig arbejdskraft,
og når der sker udskiftning i bestyrelsen, sker der også ofte
uskiftning af administrator, idet medlemmerne af bestyrelserne
har personlige præferencer.
Der var problemer med A/B Aastruphave, idet han sørgede for, at denne forening blev faktureret for en omprioritering, da han opdagede, at det ikke var sket. Gebyret blev fastsat efter en listepris ud fra foreningens gevinst ved omprioriteringen. Han diskuterede ikke den konkrete fakturering med A, med hvem han dog havde en mere generel diskussion om listeprisen for omprioriteringer. Først efter opsigelsen af A protesterede foreningen mod fakturaen. Det er normalt fast rutine, at en forening i forbindelse med en omprioritering modtager et lånetilbud, hvoraf omprioriteringsgebyret på 2 fremgår, men det fremgår ikke af edb-systemet, at et sådant brev er sendt til A/B Aastruphave.
Han har ikke hørt om problemer med A/B Tingstedet. Han er
bekendt med, at Christina Hansen, der var bestyrelsesmedlem i A/B
Tingstedet, i dag er ansat som receptionist hos V. Han
har heller ikke hørt om problemer med E/F Toftegaardene, der var en
stor kunde. Der var ikke nogen aftale om overvågning af lån
for A/B Forhåbningsholms Allé 12, idet sådan overvågning sker
i pengeinstitutterne. Da han blev mødt med en ønske om
omprioritering, sørgede han for at fremskaffe et tilbud fra
Nykredit, men foreningen ønskede ikke at acceptere det. Han
var ikke bekendt med, at A under sin ansættelse fungerede
som
dirigent og referent ved foreningens generalforsamlinger.
A har forklaret, at han blev ansat hos S i 1996 først som
regnskabsmedarbejder og senere som administrator,
administrationschef og senest markedschef. I 1996 var der 4
ansatte, men da han i 2000 blev administrationschef, var der
11 ansatte. Kun da han var administrationschef, var han
underlagt en kunde og konkurrenceklausul. Han beskæftigede sig da
primært med kunderne, idet en række kunder ikke var særlig
loyale, efter at S havde overtaget den portefølje, hvori de indgik.
Da S overtog en større portefølje, mistede de således 15 20 % af
kunderne i denne. Han deltog på eneralforsamlinger og
bestyrelsesmøder og brugte en del aftener på at ringe rundt til
kunderne for at finde ud af, hvad der kunne gøres
bedre.
Han havde ikke med udviklingen af standardbreve at gøre, men
kender opbygningen af Ss mæglerbesvarelse, som han har
udformet. Han har også lavet mæglerbesvarelsen hos V, og den
er ikke kopieret fra Ss, hverken fysisk eller elektronisk. Vs
mæglerbesvarelse er skrevet med udgangspunkt i
ejendomsmæglerforespørgslen, uden at han samtidig havde
Ss tilsvarende brev i hånden. Det er et almindeligt led i
ejendomsadministration at
besvare ejendomsmæglerforespørgsler. Han har ikke taget
nogen elektronisk kopi af Ss administrationsaftale og medbragte
ingen elektroniske dokumenter, da han forlod S.
Når han overtager administrationen af en ejendom, modtager han
gamle overdragelsesaftaler, generalforsamlingsreferater osv. og
lader sig inspirere heraf, herunder også materiale, som den
pågældende forening har modtaget fra S. Han har ikke kopieret Ss
forretningsbetingelser, som han var med til at udforme, men har
ladet sig inspirere heraf.
Da han blev markedschef, var der et par projekter, som han skulle
køre færdig, bl.a. en byggesag for A/B Aastruphave. Han skulle
inden for en 3 måneders periode køre nye kunder ind, hvorefter
de skulle overleveres til en anden administrator, og han måtte ikke
have noget med kunderne at gøre derfra. Hvis der var sygdom
eller lignende, skete det dog, at kunderne
kontaktede ham personligt, fordi de kendte ham fra
tidligere. Det skete, at kunder klagede over dårlig
behandling, men han havde svært ved at gøre noget ved det,
idet det ikke hørte under hans ansvarsområde. Han talte på et
tidspunkt med
Y om, at personalet ikke var dygtigt nok. Problemer med kunder
blev diskuteret i leder gruppen. Ham bekendt har man ikke drøftet
problemer vedrørende de fire foreninger, som er omtalt under
sagen.
Det omprioriteringshonorar på to promille, som var blevet
faktureret A/B Aastruphave, var i overensstemmelse med Ss
prisliste, men han drøftede afregningen med den medarbejder, som
havde overtaget kunden, og gav udtryk for, at man ikke burde
fakturere efter prislisten.
A/B Forhåbningsholm Allé 12 var blevet varslet en stor stigning
i administrationshonoraret, og kompromiset blev, at S ikke skulle
deltage på generalforsamlingen. På det tidspunkt boede han
selv i ejendommen, og han påtog sig opgaven som dirigent mod et par
flasker vin. Efter at han var flyttet, kom han fortsat en gang
om året og var dirigent, men deltog ikke i
diskussionerne. Da han opsagde sin stilling i august 2005,
havde han haft uformelle drøftelser med V og to andre mulige
arbejdsgivere. Ansættelsen hos V faldt på plads primo september
2005. På det tidspunkt drev V virksomhed med projektudvikling
og kommanditselskaber, men ikke med ejendomsadministration. Det var
meningen, at han fra den 1. januar 2006 skulle administrere
ejendomme for kommanditselskaberne.
Før sin fratræden havde han ingen form for kontakt til
bestyrelsesmedlemmerne i de fire foreninger for at fortælle,
at han skulle arbejde hos V. A/B Aastruphave fik kun
besked om, at han skulle stoppe, fordi han skulle overdrage
sagen til en anden medarbejder. I december 2005 blev han ringet op
af bestyrelsesformand Keld Møllnitz, der spurgte, om han havde
accepteret den faktura, som foreningen netop havde modtaget fra S,
hvilket han benægtede. Keld spurgte derefter, hvad han lavede nu,
og det endte med, at de aftalte et møde.
Han mener ikke, at han har sagt til Christina Hansen fra A/B
Tingstedet, at han stoppede hos S. Hun er hans frisør og fra den 1.
januar 2009 ansat hos V. Efter at han var stoppet hos S,
nævnte hun i december-januar 2005-2006, at A/B Tingstedet havde
problemer med skiftende kontaktpersoner, og spurgte, om V
ville administrere kunder som A/B Tingstedet,
hvilket han derefter drøftede med V.
På et tidspunkt efter sin fratræden blev han kontaktet af Jette Paarup fra E/F Toftegaardene. I sommeren 2005 mærkede han, at B ikke var tilfreds med sit ansættelsesforhold, og B betroede ham, at han var på vej væk. Tanken om at ansætte ham hos V opstod først efter, at B var kommet tilbage fra Thailand. Forud herfor havde han drøftet muligheden herfor med
Allan V. Først da der kom en politianmeldelse, hørte han om, at B
havde skaffet sig adgang til Ss server, og han overvejede i
den forbindelse at afskedige ham.
Han har ingen aftaler med V om, hvad der skal ske, hvis dommen i
denne sag går ham imod. Han har diskuteret med V, hvad
konsekvensen kan blive, men de er enige om først at forholde
sig til det, når afgørelsen er truffet. Der er ikke noget bindende
tilsagn fra V om at dække evt. tab.
B har forklaret, at hans arbejde fra den 1. august 2004
som konsulent med ansvar for S Online bestod i
onlineadministration af selvadministrerende kunder og edbopgaver,
men ikke traditionel ejendomsadministration. Han skulle have S
Basis og S Direkte op at køre og sælge produktet.
Inden han fik orlov, havde han i juni måned 2005 sagt sin stilling
op, fordi han ikke længere var glad for at være hos S, hvor
stemningen var trykket. Bl.a. fik han på et tidspunkt af
administrationschefen at vide, at Y havde besluttet, at ingen måtte
tale med ham. Opsigelsen blev ændret til orlov, fordi Y forklarede,
at han og hans børn på den måde under deres tre måneders rejse
i Thailand ville være dækket af firmaets sundhedsforsikring. De
rejste medio august og kom hjem medio november.
I sommeren/efteråret 2005 tog han kontakt til A, idet han vidste,
at A var startet op for sig selv. A sagde, at han rigtig gerne
ville have ham med, men ikke havde råd til ham lige nu, men at
han forventede, at der var noget arbejde på vej, uden at han dog
kunne sige hvornår.
Da han kom hjem fra sin rejse, kontaktede han igen A, der
forventede, at der ville blive plads til ham inden for
overkommelig tid. Han modtog andre jobtilbud, men takkede
nej, idet han havde et ønske og måske også en forventning om
at blive ansat hos A, selvom der ikke var nogen sikker
aftale.
Af økonomiske grunde var han nødt til igen at arbejde hos S efter
sin orlov. Højst 14 dage efter at han var startet på ny den 8.
december 2005, ringede A og tilbød ham at administrere et kollegium
med 100 lejemål fra 1. februar 2006, hvilket han accepterede. Han
sagde derfor op hos S den 27. december 2005 og startede hos V
den 1. februar 2006. Administrationen af kollegiet kom dog først på
plads fra den 1. maj 2006. I opsigelsesperioden arbejdede han
fortsat for S.
9
I forbindelse med sit arbejde hos S modtog han en mail, når en
kunde tilmeldte sig S Direkte, hvorefter han kontrollerede
kundens bopæl og identitet, og oprettede vedkommende i Typo3, der
er et administrationsprogram, og tildelte rettigheder som f.eks.
bestyrelsesmedlem eller beboer. Han havde som administrator adgang
til Backend, hvor brugernes navn, telefonnummer og kodeord
fremgår, men ikke øvrige oplysninger om foreningen.
Det krævede adgang gennem S Direkte, som han på intet
tidspunkt været inde i efter sin fratræden. Han kunne i princippet
finde brugernavn og password på bestyrelsesmedlemmer
via Backend, som herefter kunne anvendes gennem S Direkte. Han
har ikke beskæftiget sig med foreningerne, mens han var hos S
eller haft kendskab til foreningernes økonomiske
forhold.
Han har ikke videregivet oplysninger om foreningerne til
V.
Han forsøgte at foretage login på Ss edbsystem af nysgerrighed,
ikke for at gøre noget ondt. Y politianmeldte ham, og han
vedtog en bøde på 1.200 kr. for overtrædelse af straffelovens §
263, stk. 2, "ved i perioden fra 9. februar 2006 til 21. marts 2006
flere gange uberettiget at have skaffet sig adgang under
anvendelse af rette password."
Vidnet og de eksterne itkonsulenter anvendte Admin som brugernavn
hos S. Derudover havde han selv brugernavnet TOC.
Hos V er han beskæftiget med ejendomsadministration. Han har ikke
bonusordning eller lignende hos V, men modtager alene fast
løn.
Keld Möllnitz har forklaret, at han som formand for A/B
Aastruphave på et tidspunkt i juni/juli 2005 ringede til A i anden
anledning og fik at vide, at A var stoppet, men ikke hvor han
nu var ansat.
På foreningens generalforsamling i 2006 tiltrådte medlemmerne
bestyrelsens indstilling om at skifte administrator. De indhentede
tilbud fra andre, herunder V ved A, med hvem de også holdt
møde, og det blev senere på en generalforsamling vedtaget, aat
han skulle være ny administrator. Tilbuddet fra V var
beløbsmæssigt som Ss, men afveg +/ 10 50.000 kr. Alle de
tilbud, de fik, havde været i samme størrelsesorden, og da det var
kvaliteten af arbejdet, der var afgørende for dem, og de havde
tillid til A, valgte de V.
Fakturaen for omprioriteringen var en stor del af årsagen til
opsigelsen, men den overvejende grund var den manglende bistand
under byggesagen, som S havde lagt over på bestyrelsen selv, efter
at A var stoppet. De var ikke utilfredse med den rådgivning, de
modtog fra A under hans ansættelse hos S. Det var først efter,
at en anden medarbejder havde overtaget administrationen, at
utilfredsheden opstod, hvilket han gjorde den nye
medarbejder bekendt med.
Jette Paarup har forklaret, at hun indtil 2009 var
formand for E/F Toftegaardene, hvor hun fortsat er medlem af
bestyrelsen. Foreningen var meget tilfreds med A som
administrator.
Hans efterfølger hos S udviste forsømmelighed, bl.a. med
betalingerne, og da denne blev udskiftet med en anden, var de
heller ikke tilfredse. I efteråret 2005 opsagde foreningen
herefter aftalen med S.
Administrationsaftalen med V blev forhandlet på plads med A. Der
er kun 510.000 kr. i forskel på Vs og Ss honorar, og også
gebyrerne er stort set de samme. Hun har indtryk af,
at administration normalt koster omkring 1.000 kr. pr.
lejlighed. De modtager løbende tilbud fra forskellige
administratorer.
A fortalte ikke, at han skulle stoppe hos S, som han heller ikke
har miskrediteret. En dag sent på efteråret, da de sad og
snakkede i bestyrelseslokalet, hørte deres rengøringsmand, Jan, at
de talte om A, og Jan vidste, hvor han nu var ansat. De behøvede
ikke mange overvejelser, før de kontaktede A, idet der ikke
var tvivl om, at det var ham, de ønskede som administrator af
ejerforeningen. Når der i generalforsamlingsreferatet for 2006 ikke
står noget om utilfredshed med S, skyldes det, at referatet er
skrevet af en medarbejder derfra, som de ikke ønskede at
orientere om, at der allerede inden generalforsamlingen var truffet
beslutning om at opsige aftalen med S.
Parternes synspunkter
Ss advokat har gjort gældende, at A og B ved at overtræde
markedsføringslovens §§ 1 og 19 har pådraget sig
erstatningsansvar over for S.
B har erkendt, at han ved anvendelse af en computer hos V loggede
sig ind på Ss it-systemer. Denne opførsel har ikke medført
ansættelsesretlige reaktioner fra V, uanset at B har udført
sin itkriminalitet fra Vs lokaler. Bs forklaring om, at han alene
gik ind i Backend, må anses for utroværdig. Ved anvendelse af
foreningernes brugernavne og passwords kunne han følge med i
foreningernes oplysninger og bl.a. se generalforsamlingsreferater
og navne, adresser og telefonnumre på alle i bestyrelsen.
Det må tillægges betydning, at A var referent på den
generalforsamling i 2005 hos A/B Forhåbningsholms Allé 12,
hvor der blev truffet beslutning om ny administrator, og at Y
har forklaret, at han ikke tidligere har hørt, at A fungerede
som dirigent på generalforsamlingen. Ss koncept som helhed er
unikt og beskyttet efter markedsføringslovens § 19, idet
det har særpræg og er et produkt af en løbende udvikling
gennem mange år. A havde som ansat hos S kendskab til
projektet, men deltog ikke i udviklingen heraf. Kopieringen kunne
have været modbevist ved fremlæggelse af
administrationskoncepter fra andre administratorer, men det er
ikke sket. Det samlede koncept er livsnerven for S.
Ud fra en helhedsbedømmelse er det helt usandsynligt, at A skulle
have udviklet Vs administrationsaftaler,
forespørgsels-skemaer, fuldmagter og oplysningsskemaer uden at have
været i besiddelse af Ss materiale, hvilket også fremgår ved en
simpel sammenholdelse af Vs og Ss koncepter. Også Vs
forretningsbetingelser er en fuldstændig afskrift af
Ss.
Såfremt retten finder, at et koncept ikke kan anses for beskyttet
efter markedsføringslovens § 19, er der i hvert fald tale om
uantagelig adfærd og konkurrence og overtrædelse af god
markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 1. V har oplevet en
systematisk tilgang af kunder fra netop den kreds af kunder,
som A havde tilgang til. A har opført sig illoyalt både i og
efter ansættelsesforholdets ophør, og det er i den forbindelse uden
betydning, at han ikke var underlagt en kunde og
konkurrenceklausul.
Som følge af de sagsøgtes overtrædelse af markedsføringsloven og
Bs itkriminalitet, har S lidt et tab, som de sagsøgte
solidarisk skal erstatte. Erstatningen må opgøres til den mistede
årlige administrationsindtægt samt supplerende indtægter på ca. 50
% af administrationshonoraret, tillagt et beløb for salg af
goodwill på 1,52 % af administrationshonoraret. Dette medfører
et samlet tab på mindst 700.000 kr.
As og Bs advokater har gjort gældende, at A ikke har
overtrådt markedsføringsloven i forhold til S, og at
markedsføringslovens § 1 i øvrigt ikke finder anvendelse, idet han
ubestridt har handlet som privat person og ikke som
erhvervsdrivende.
Ejendomsadministration er et område, hvor personlig tilknytning
har stor betydning. S har ikke dokumenteret, at A har udvist
illoyalitet i form af at tage kontakt til kunder og forsøge at
overtale dem til at skifte over til hans nye ansættelsessted. De 4
5 kunder, der overgik til V, gjorde dette helt på deres eget
initiativ. Der må i den forbindelse lægges afgørende vægt på
kundernes begrundelser for opsigelsen. Bestyrelsesformand Keld
Möllnitz har forklaret, at A/B Aastruphave ikke var tilfreds med Ss
arbejde, efter at As efterfølger som administrator havde overtaget
administrationen af foreningen, og at håndteringen af
byggesagen, sammenholdt med fakturaen for omprioritering var
dråben, der fik bægeret til at flyde over, så de måtte opsige
administrationsaftalen. Også Jette Paarup som tidligere formand for
A/B Toftegaardene og Christina Hansen for A/B Tingstedet har
angivet utilfredshed med S som opsigelsesgrund, og det må være
uden betydning, at Christina Hansen efterfølgende er blevet ansat
hos V. Bestyrelsen for A/B Forhåbningsholms Allé 12 har ligeledes
angivet utilfredshed med manglende omprioritering som
opsigelsesgrund. Der er således ingen dokumentation for illoyalitet
i forbindelse med, at A og B forlod S, og det er ikke illoyalt, at
A valgte at ansatte en tidligere kollega hos V.
Der er herefter ikke påvist nogen form for ansvarspådragende
adfærd, og A er i øvrigt ikke bundet af nogen konkurrence
eller kundeklausul.
Idet markedsføringslovens § 1 i givet fald alene gælder for V, men
ikke kan gøres gældende i forhold til en almindelig ansat som A,
kan alene markedsføringslovens § 19 gøres gældende. Denne
bestemmelse omfatter imidlertid alene erhvervshemme-ligheder. Det
er korrekt, at Vs og Ss overdragelsesaftaler fra ord til andet
er identiske, men det skyldes den måde, man overdrager boliger
på, herunder de lovkrav, som disse aftaler er underlagt, og
et paradigme til en overdragelsesaftale har hverken særpræg og
værkshøjde, ligesom den på ingen måde er hemmelig, men
tværtimod offentligt tilgængelig, når den resulterer i en
overdragelsesaftale, som leveres "ud af huset" i færdig form til de
deltagende parter. Overdragelsesaftalen svarer desuden til den
slutseddel for køb af andelsboliger, der kan købes
hos Wroblewski. Når man i forbindelse med overdragelsen af en
andelsforening modtager en ejendoms dokumenter, modtager man
også bl.a. tidligere verdragelsesaftaler mv., og den nye
administrator kan derfor frit anvende dem i den fortsatte
servicering af foreningen.
A har ikke anvendt materiale, der er frembragt ved indbrud i Ss
server, og der er i hvert fald ingen som helst dokumentation
for, at A og B skulle have handlet i fællesskab vedrørende
overtrædelsen af straffelovens § 263, stk. 2. Betingelserne for
solidarisk hæftelse er således ikke opfyldt.
Endvidere har S ikke dokumenteret noget tab. Kunderne er ikke
stavnsbundne til S, og når de pågældende kunder var utilfredse
med S, stod det dem frit for at forlade denne administrator,
hvilket de formentlig ville have gjort under alle
omstændigheder.
Bs advokat har yderligere anført, at B under sin
ansættelse hos S intet havde med de nævnte fire foreninger at
gøre og derfor ikke kan have pådraget sig ansvar for, at de
"fyrede" S som administrator.
Det erkendes, at B uberettiget skaffede sig adgang til Ss
itsystem, for hvilket han har vedtaget og betalt en bøde på
1.200 kr. B besøgte imidlertid alene Typo3 Backend, der er
et rent administrativt styresystem og ikke indeholder
kundeoplysninger af nogen art. Han har således ikke skaffet
sig adgang til nogen erhvervshemmeligheder og har ikke modtaget
nogen oplysninger om foreningerne. Af samme grund har han ikke
kunnet videregive og har ikke videregivet oplysninger herom til
andre, herunder til A eller V. Der findes i sagen ikke et
eneste eksempel på en erhvervshemmelighed. Standardbreve til f.eks.
en ejendomsmæglere kan ikke anses for en erhvervshemmelighed, og Vs
og Ss breve var ikke ordret identiske, men blot rutinemæssige
standardformularer.
Sø og Handelsrettens afgørelse
Det lægges ved afgørelsen til grund, at A under sin ansættelse hos
S erhvervede sig et indgående kendskab til dette selskabs
ejendomsadministration og herunder de aftaleformularer, breve
osv., som S havde udviklet, og som var lagt ind i itsystemerne,
således at de kunne flettes med Officepakken.
Retten har foretaget en sammenligning mellem de forelagte aftaler
og formularer fra S, henholdsvis fra V, og den viser, at A i
sit arbejde for V har gjort brug af disse formularer i en så
enslydende form, at hans anvendelse heraf alene kan hidrøre fra
egentlig kopiering og ikke kan være fremkommet blot som resultat af
hans egen hukommelse. Det bemærkes herved, at det efter fremlagte
udskrifter af loggen for Ss hjemmeside må lægges til grund, at
de overtrædelser af straffelovens § 263, stk. 2, som B har
vedtaget en bøde for at have begået ved at logge sig ind på Ss
itsystem, er foretaget fra hans computer hos V.
Retten finder imidlertid, at de formularer til aftaleindgåelse,
afgivelse af oplysninger for ejerforeninger og
andelsbolig-foreninger, herunder uddrag af lovtekster mv., som S
anvender, ikke i sig selv kan betegnes som erhvervshemmeligheder,
særlig da de pågældende formularer og paradigmer er beregnet
til og har givet sig udslag i dokumenter og aftaler, som er
sendt til eller er indgået med personer uden for Ss virksomhed. De
pågældende formularer og paradigmer kan herefter ikke betegnes som
hemmelige, og der er derfor ikke grundlag for at dømme A og B
for overtrædelse af markedsføringslovens § 19. Det er endvidere
ikke godtgjort, at Ss koncept for ejendomsadministration adskiller
sig fra andre virk
somheders måde at administrere ejendomme på.
S har ved at frafalde konkurrence og kundeklausuler afskåret sig
fra at hindre A i at udnytte de almindelige kundskaber,
færdigheder og holdninger vedrørende ejendomsadministration, som
han har erhvervet under sin oplæring og sit arbejde for S, ved at
skifte til et tilsvarende arbejde hos en anden arbejdsgiver,
her V. Det bemærkes, at markedsføringslovens § 1 ikke finder
anvendelse på handlinger udført af almindelige arbejdstagere, men
alene gælder for erhvervsdrivende, og at S ikke har
inddraget V i sagen.
A og B skal derfor frifindes. S skal betale 50.000 kr. i
sagsomkostninger til hver af dem til dækning af udgift til
advokat.
T H I K E N D E S F O R R E T
A og B frifindes.
S A/S skal inden 14 dage i sagsomkostninger betale 50.000 kr. til
A og 50.000 kr. til B.
Aksel Gybel
Michael B. Elmer
Fl. Lindeløv
(Retsformand)
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den