Forveksling af mærkervarer-V-0011-06

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG

Dom afsagt den 29. februar 2008 af Sø og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael B. Elmer, og de sagkyndige medlemmer, grosserer Ove Andersen, grosserer Otto Raben, bestyrelsesformand Bjarne Egedal og tekstildesigner Lisbet Friis.

V 67/04

Bosswik ApS
(Advokat Niels Wegener)

mod

Philipsons A/S
(Advokat Henrik Teide)

Indledning

Bælter til beklædning består i almindelighed foruden af et spænde af en rem, som kan være fremstillet af forskellige materialer, spændende fra stof, f.eks. på en trenchcoat, over syntetiske materialer til forskellige produkter af skind og huder, som kan have forskellige betegnelser såsom læder, kalveskind eller krokodilleskind.

Bælter af f.eks. læder kan bestå af kun ét lag, der evt. kan være skåret op i strimler, som er flettet sammen, men ofte vil bæltet bestå af flere lag, der er limet og/eller syet sammen, f.eks. en forside (et yderlag), som kan være farvet og/eller behandlet på forskellig måde, en bagside (et inderlag) og eventuelt tillige et mellemlag. F.eks. er krokodilleskind et meget dyrt, men også ret skrøbeligt materiale, og krokodilleskindsbælter vil derfor kunne bestå af en forside af krokodilleskind, en inderside af en anden form for skind og mellem disse eventuelt et forstærkende eller udfyldende mellemlag, således at de forskellige lag er syet og limet sammen.

Ved fremstilling af bælter anvendes som nævnt ovenfor forskellige produkter af skind og huder, som kan have forskellige betegnelser. Bonded leather er et engelsk udtryk for garvet hud eller skind, der mekanisk og/eller kemisk opdeles i fiberpartikler, smådele eller pulver og derefter med eller uden bindemiddel gendannes i form af plader eller på anden  måde. På dansk betegnes dette produkt undertiden som regenereret læder, men da dette ord er lidet præcist og samtidig har en lidt negativ klang, anvendes i det følgende den mere neutrale fordanskning af det engelske udtryk: bonded læder. Der er hverken på europæisk eller dansk plan gennemført regler om mærkning af materialer, der indgår i bælter, således som man har gjort det for mærkning af fodtøj, der markedsføres i detailleddet, altså over for forbrugere, jf. EuropaParlamentets og Rådets direktiv 94/11/EF af 23. marts 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser vedrørende mærkning af materialer anvendt i hovedbestanddelene af fodtøj med henblik på salg i detailleddet (i det følgende: Direktivet om mærkning af fodtøj eller blot: Direktivet). Ifølge Direktivets bilag I, nr. 2, litra a), pkt. i) omfatter piktogrammet og teksten Læder, som skal anføres på mærkningen i nærheden af piktogrammerne for fodtøjets overdel, foring og bindsål, henholdsvis ydersål: dyrehud eller skind, som har bevaret den originale fiberstruktur mere eller mindre intakt, og som er garvet, så det ikke rådner, med hår og uld fjernet eller bibeholdt, herunder også hud og skind, som er opsplittet i lag eller segmenteret enten før eller efter garvning, men ikke bonded læder eller læder med en overfladebelægning på over 0,15 mm. Direktivet er inkorporeret i dansk ret ved Forbrugerstyrelsens bekendtgørelse nr. 759 af 15. september 1995 om mærkning af materialer anvendt i hovedbestanddelene af fodtøj med henblik på salg i detailleddet (i det følgende: Bekendtgørelsen om mærkning af fodtøj).

Parterne i denne sag er konkurrenter på det danske marked for salg en gros (dvs. til detailhandelen, ikke til forbrugerne) af bælter til beklædning. Philipsons A/S (i det følgende: Philipsons) er efter det oplyste markedsleder med en markedsandel på 3040 % og forhandler bælter importeret fra leverandører i Italien og andre lande i Syd og Midteuropa og i Asien. Bosswik ApS (i det følgende: Bosswik) har efter det oplyste en markedsandel på 1518 % og producerer hovedsagelig sine bælter selv.

Sagen drejer sig navnlig om, hvorvidt Philipsons har overtrådt markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik og § 3 om vildledning ved indtil 2003 til detailhandelen at sælge bælter, hvis yderste lag er af læder, og hvis inderste lag eller mellemlag er af bonded læder, påtrykt angivelserne "genuine leather" eller "ægte læder".

Påstande

Bosswik har nedlagt påstande om, at Philipsons skal:
1
anerkende at have handlet i strid med markedsføringslovens §§ 1 og 3 ved at have
solgt bælter helt eller delvist fremstillet af bonded læder under betegnelsen "ægte
læder", "genuine leather" eller lignende betegnelse
2
ometikettere alle sådanne bælter på lager, tilbagekalde samtlige sådanne bælter og
udsende berigtigende meddelelse til sine kunder
3
betale Bosswik 500.000 kr., subsidiært et mindre beløb, med procesrente fra den 18. Maj
2004.

Philipsons har påstået frifindelse, over for påstand 1 dog "frifindelse med 3 undtagelser", idet
Philipsons anerkender, at:
a
en enkeltstående fejlproduktion af bælte nummer 512 var mærket "Genuine Leather"
med urette, idet bæltet i sin helhed er af bonded læder og normalt sælges mærket
"Bonded Leather",
b
en tidligere produktion af bælte nr. 651 var mærket "Genuine Leather" med urette, idet
forsiden ikke bestod af split (spalt), og at
c
bælte nr. 655 med urette tidligere har været mærket "Genuine Leather", idet bæltets
mellemlag vel består af spalt, men bæltets for og bagsider består af et kunstprodukt.

- 4 -


Den under a nævnte anerkendelse er udtryk for, at Philipsons er enig med Bosswik i, at den
nævnte tidligere produktion af bælte nr. 512 forud for 2003 på i alt 5001.000 bælter i sin
helhed bestod af bonded læder og derfor ikke burde have været mærket "Genuine Leather".
Efter at et under sagen foretaget syn og skøn over en tidligere produktion af bælte nr.
651 havde vist, at dette bæltes forside bestod af en polyurethan film på 0,24 mm, er
Philipsons fremkommet med den under b nævnte erkendelse af, at dette bælte ikke burde
have været mærket "Genuine Leather".
Den under c nævnte erkendelse har sammenhæng med, at Philipsons under sagen har
erkendt, at for og bagsiden af dette bælte består af et kunstprodukt og derfor ikke bør
mærkes "Genuine Leather".

Oplysningerne i sagen i øvrigt

Philipsons indgik med virkning fra den 1. september 2000 aftale med kæden Din TøjMand
om, at denne kædes butikker skal markedsføre Philipsons grundsortiment i bælter og seler
på særligt inventar.
Bosswik har forud for sagens anlæg den 18. Maj 2004 brevvekslet med bl.a.
Erhvervsministeriet om spørgsmålet om mærkning af bælter. Forbrugerstyrelsen har den 1.
oktober 2001 oplyst, at der ikke var planer om at udvide Bekendtgørelsen om mærkning af
sko til også at omfatte bælter. Forbrugerstyrelsen udtalte samtidig, at ved forståelsen af,
hvornår der er tale om et ægte læderbælte, vil definitionerne i Bilag I til Bekendtgørelsen og
Direktivet om mærkning af fodtøj efter Forbrugerstyrelsens opfattelse finde anvendelse som
fortolkningsbidrag.
Bosswik og Philipsons har under sagen fremlagt fotos af et stort antal bælter fremstillet
af Bosswik, Philipsons, Saddler, Calvin Klein, Hugo Boss, Red/Green, Bestseller og
Matíníque. Bælterne har således ikke været forevist retten in natura. Idet der ses bort fra de
bælter nr. 512, 651 og 655, som er omtalt ovenfor i Philipsons påstand, viser rettens
gennemgang af de fremlagte fotos, at Bosswik, hvis et bæltes for og bagside ikke af samme
materiale, angiver begge materialer på bæltet (f.eks. leather og bonded leather), at en

- 5 -

tilsvarende mærkning er anvendt på enkelte bælter fra Bestseller og Nini´s, og at Philipsons
siden 2003 har mærket alle bælter på tilsvarende måde.

Forklaringer


Direktør Morten Levorsen har forklaret, at han ejer 94 % af anparterne i Bosswik, der har en
omsætning på ca. 1215 mio. kr. Ca. 80 % af bælterne produceres i Danmark på egen fabrik.
Bonded læder har efter hans opfattelse meget ringere holdbarhed end spalt. Der er
meget stor kvalitetsforskel på bælter med ægte og bonded læder. Om man forer med læder
eller noget andet, er alene et designspørgsmål, som intet har med holdbarheden at gøre. Et
for af bonded læder vil gå i stykker.
En kvadratfod rent læder koster 3035 kr., en fod spalt 2025 kr., en fod bonded læder
35 kr.
I branchen bruges udtryk som ægte læder efter hans opfattelse om det bedste læder.

Bosswik lavede i slutningen af 1990'erne sammen med Teknologisk Institut nogle
piktogrammer, som blev mønsterbeskyttet, og som Bosswik trykker på sine bælter. Er der
ikke læder på den ene side, mærkes bæltet i overensstemmelse hermed som bonded læder,
hvis det er det.

Han undersøgte Philipsons bælter i 1990'erne, og det viste sig, at disse bælter i vidt
omfang ikke havde læder på bagsiden, selv om de var mærket som læder eller ægte læder.

Han tog kontakt til Forbrugerrådet, Forbrugerombudsmanden og Forbrugerstyrelsen,
men de kunne ikke hjælpe.

Han søgte at lave en bælteleverandørforening. Flere ville gerne være med, men ikke
Philipsons, hvis direktør Sten Adstofte holdt på, at det var i orden at mærke bælter som ægte
læder, selv om bagsiden er bonded læder.

Hovedparten af de bælter, som Philipsons sælger, er produceret i udlandet. Det er
blevet bedre med mærkningen, siden Philipsons har ændret praksis i 2003.
Han kan ikke producere bælter i læder til samme priser, som Philipsons kan sælge dem
til. Han har mistet kunder på prisen, idet han ikke kan konkurrere med disse priser.
Forhandlere er blevet kede af, at de har fået bælter, som var ægte læder, men som havde
bonded læder. Din TøjMand butikkerne er efter hans opfattelse blevet skuffet over, at de har

- 6 -

fået leveret bælter af ringere kvalitet fra Philipsons, end da Bosswik solgte til dem. Det har
for Bosswik medført et fald på minimum ½ mio. kr. i dækningsbidrag om året med tillæg af
de mange nye butikker, der er kommet til, idet Philipsons aftale med Din Tøjmand er en
eksklusivaftale.
Foreholdt, at Saddler har solgt læderbælter med bonded læder, forklarer han, at
Saddler har en markedsandel på 2025 %, men at Saddler kun har solgt få bælter med
bonded læder.
De foreviste eksempler på Bosswik bælter med bonded læder på indersiden er fra en
kollektion, som han producerede for 2½ år siden med bonded læder på bagsiden for at
kunne konkurrere.

Direktør Sten Adstofte har forklaret, at han siden 19921993 sammen med sin far har ejet
Philipsons. De rejser typisk 2 gange årligt til messer, hvor bælterne bliver præsenteret.
Bonded læder er et produkt, som er udviklet op gennem 1990'erne. Tidligere brugte
man andre materialer til bagsiden af bælter, men kvaliteten af bonded læder er efterhånden
blevet kraftigt forbedret og forstærket. Philipsons anvender nu bonded læder på 1015 % af
Philipsons bælter, og bælter med bagside af bonded læder har efter hans opfattelse en
fornuftig levetid. Det er nok ikke bælter, som vil blive fremvist på Frilandsmuseet om 200 år,
men bælterne har en levetid, som svarer til kundernes behov. De får ikke nævneværdige
reklamationer, så produkterne holder i mere end 2 år og typisk 56 år.

Et designmæssigt ens bælte koster knap det halve, når det har bonded læder på
bagsiden. På de 1015 % af produktionen, som er med bagside af bonded læder, og som står
for 1520 % af omsætningen, var det producenterne, der på bagsiden havde skrevet, at
bælterne var af læder, og Philipsons blev af producenterne informeret om, hvad bælterne
bestod af, hvilket Philipsons fortalte videre til detailhandlerne, indtil Philipsons i 20022003
fik mærkningen ændret.
Han mødte Bosswiks direktør, Morten Levorsen, på Hotel Nyborg Strand, hvor han
selv viste bælter for Din TøjMand, og Levorsen foreslog ham en mærkningsordning, en slags
klub. Han syntes det var lidt voldsomt, idet mærkning er noget, som producenterne typisk
står for, og idet Philipsons i modsætning til Bosswik ikke er producent. Mange af Philipsons
konkurrenter køber hos de samme producenter. Philipsons køber til det danske marked kun

- 7 -

begrænsede mængder af bælter, og det er derfor de store producenter i Europa, som i
realiteten bestemmer mærkningen, idet der ikke er fastsat regler herfor.

Et parti på 5001.000 stk. af bælte nr. 512 af bonded læder blev på et tidspunkt, som det
ikke har været muligt at tidsfæste nærmere, ud over at det var forud for 2003, af
producenten fejlagtigt mærket som "Genuine Leather".
Bælte nr. 651 er altid blevet produceret af samme fabrik i Holland, typisk i
småportioner. Efter de oplysninger, som Philipsons fik af producenten om materialet "Alce
Opaco Leather", som findes i flere kvaliteter, var yderlaget af pvc på forsiden af dette bælte
ikke tykkere, end at bæltet med rette kunne kaldes "Genuine Leather", men efter at syns og
skønserklæringen under sagen viste, at pvclaget var væsentligt tykkere end angivet af
fabrikanten, har Philipsons nu fundet ny producent, som i modsætning til den tidligere lever
op til mærkningen, hvilket syns og skønsmanden også konstaterede ved gennemgang af et
bælte fra den nye producent. Den produktion, hvor materiale og mærkning ikke svarede til
hinanden, var på ca. 800 stk.
Bælte nr. 655 er en standard style, som leverandøren sælger overalt i Europa.

Din Tøjmand havde behov for en basiskollektion, som kunne passe fra København til
provinsen og dække alle prisklasser. De enkelte butikker er ikke forpligtet til at købe bælter
hos Philipsons, og når de gør det, er det fordi de ser en kommerciel fordel ved det.
Angivelsen fra 2003 af, at visse bælter har bagside af bonded læder, har ikke medført
ændring i omsætningen, idet kunderne i forvejen var bekendt med materialerne. Philipsons
har siden 2003 bedt producenterne om at mærke bælterne hermed, hvis bagsiden er af der er
bonded læder.

Christian Baun har forklaret, at han var formand for Dress Partner a.m.b.a., indtil han i 1992
solgte sin forretning. Han havde da handlet med Bosswik i ca. 10 år. Hos Philipsons havde
han fortrinsvis købt seler.

Læder laves primært af oksehuder. Bonded læder sorterede han så vidt muligt fra i sin
forretning, idet der efter hans opfattelse er stor forskel i kvaliteten på læder og bonded
læder, som ikke kan holde til det træk, som et bælte bliver udsat for, således at bæltet
knækker.

- 8 -


Hans forretning var i en lille by, hvor troværdighed er alfa og omega for at drive
forretning. "Genuine leather" skal efter hans opfattelse være ægte læder, både for og bag,
hvorimod laget i midten ikke har nogen betydning, idet det alene har med design, men ikke
med holdbarheden at gøre.

Han kan ikke se forskel på et bælte med ægte læder og et bælte med bonded læder, og
det kan en forbruger heller ikke. Et bælte kan svinge i udsalgspris fra 150300 kr.

Han havde bælter i sit sortiment med bonded læder, men da han opdagede det,
returnerede han dem til den pågældende leverandør.

Palle Feder har forklaret, at han er manufakturuddannet, har været i faget siden 1964 og været
indehaver af Tøj Eksperten i Svendborg igennem de seneste 16 år. Butikken har solgt bælter
fra Bosswik igennem de seneste 10 år. Tøj Eksperten pålagde dem på et tidspunkt at bruge
Saddler i stedet, således at de i 23 år ikke førte Bosswik, men derefter gik de tilbage til
Bosswik.

De mente, at Bosswik var bedre, og at Saddlers kvalitet var ikke så god som Bosswiks.
De kan godt sælge et produkt, der er dyrere, når blot folk kan se, hvad produktet er lavet af.
Det gør stor forskel, når det oplyses, hvilke varer der er brugt i bælterne. Saddlers bælter
knækkede på bagsiden. De har ting fra andre firmaer, hvor der står ægte læder, og som
koster 100 kr., men som intet har at gøre med rigtigt læder ­ bonded læder laves så godt i
dag, at man ikke kan se forskel. Det ville være dejligt med en mærkningsordning ligesom
med tøj, hvor der skal stå, om det er af bomuld eller polyester, og sko, hvor der også er en
mærkningsordning, som man dog også kan blive snydt af, hvis man ikke kender
symbolerne, og hvad de nærmere står for. Han mener ikke, at forbrugeren kan kende forskel
på bonded læder og ægte læder, og det kan de ansatte heller ikke.

John Brødbæk har forklaret, at han er indehaver af Mr. August i Helsingør. Efter at være
blevet manufakturuddannet var han indkøbschef for Tøj Ekspertens indkøbsforening i 8 år,
indtil han fik sin egen forretning, som han har haft i 20 år.

Man finder bonded læder i billige bælter, f.eks. dem, som man køber billigt på
markeder i Sydeuropa. Han sælger i sin butik ikke bælter af bonded læder. Det folk ser på, er

- 9 -

primært spændet og prisen. I den lave ende af prisniveauet gør forretningerne forbrugerne
opmærksom herpå, hvis der er skind på forsiden og bonded læder på bagsiden af et bælte.

Da han tidligere var Tøj Ekspert, solgte forretningen bælter med bagside af bonded
læder, idet der var efterspørgsel efter billige bælter. Kom der reklamationer, gav de blot
kunden et nyt bælte. Omkring et par hundrede kroner vil folk gerne ofre på et bælte. Folk
véd udmærket, hvad de får for pengene, og at pris og kvalitet passer sammen.

Som fagmand kan man med det samme se forskel på et bælte med bagside af læder og
et med bagside af bonded læder. Det lærer man på fagskolen, for hvis uddannelse han er
formand. Kun et fåtal af de almindelige forbrugere vil kunne se forskel, men ekspedienten
vil i givet fald give forbrugeren oplysning herom, hvis et bælte har bagside af bonded læder.

Parternes synspunkter

Bosswiks advokat har gjort gældende, at det efter bevisførelsen kan lægges til grund, at
Philipsons under betegnelsen "genuine leather" og lignende har solgt bælter, der helt eller
delvis bestod af bonded læder. Philipsons har således erkendt at have solgt bælte nr. 512
under denne betegnelse, uanset at det i sin helhed bestod af bonded læder, hvilket blev
fastslået ved syns og skønserklæringen. Hertil kommer, at Philipsons generelt forud for
2003 har mærket bælter som "Genuine Leather", uanset at kun forsiden var af læder, mens
bagsiden var af bonded læder.
Uanset om der er tale om fejlproduktioner, eller dette ikke er tilfældet, er Philipsons
ansvarlig for, at markedsføringen har været vildledende eller i strid med god
markedsføringsskik. I overensstemmelse med Forbrugerstyrelsens udtalelse af 1. oktober
2001 må det antages, at definitionen af læder i Direktivet om mærkning af sko og
Bekendtgørelsen om mærkning af sko finder anvendelse som fortolkningsbidrag ved
bedømmelsen af, om bælter er af læder. Det følger efter Bosswiks opfattelse heraf, at bælter,
der helt eller delvis består af bonded læder og læder med overfladebelægning på over 0,15
mm ikke må mærkes læder.
Philipsons har ikke godtgjort, at det er almindelig praksis blandt forhandlere på det
danske en gros marked at mærke bælter på den måde, som Philipsons har gjort, men selv om
dette måtte være tilfældet, må det afgørende være, at denne form for mærkning er

- 10 -

vildledende i forhold til forbrugeren, der kun får ordentlig og redelig information om bæltets
sammensætning af forskellige materialer gennem den mærkning, som Bosswik altid har
fulgt, og som også Philipsons siden 2003 har fulgt.
Ometikettering, berigtigelse og tilbagekaldelse er nødvendig for at sikre genoprettelse
af tilstanden og har hjemmel i markedsføringslovens § 20.
Efter markedsføringslovens § 20, stk. 2, har Bosswik endvidere krav på erstatning i
overensstemmelse med dansk rets almindelige regler. Flere af Philipsons produkter, som er
mærket som "genuine leather", uanset at de helt eller delvis består af bonded læder, er i
konkurrence med Bosswiks produkter blevet solgt til priser langt under dem, som Bosswik
selv har kunnet sælge til.
Bosswik har krav på erstatning for sit tab ved, at Bosswik ikke har kunnet konkurrere
med Philipsons priser på "Genuine Leather" i de 25 Din TøjMand butikker, og Bosswiks tab
herved udgør i årene 20012005 mellem 800.000 og 1.040.000 kr., som skønsmæssigt kræves
erstattet med 500.000 kr.

Philipsons advokat erkender, at der med hensyn til 3 bælter er forekommet fejlmærkning, men
heri ligger der ikke nogen generel erkendelse af, at Philipsons har overtrådt
markedsføringslovens §§ 1 og 3. Der er netop tale om enkeltstående fejl, som Philipsons har
sørget for at rette, så snart man blev opmærksom på dem, bl.a. gennem syns og
skønserklæringen i sagen. Bælte nr. 512 var således i en enkeltstående produktion på mellem
500 og 1.000 stk. fra før 2003 med urette mærket "genuine leather", selv om bæltet i sin
helhed var af bonded læder og normalt mærkes "Bonded Leather".
Dette rokker imidlertid ikke ved, at Philipsons mærkning af bælter med "Genuine
Leather" ikke generelt kan anses for vildledende. Der er ikke noget problem med hensyn til
bælter fra 2003 og senere, idet Philipsons siden 2003 har mærket bælter med en angivelse af
de forskellige materialer, når der ikke var anvendt samme materiale på for og bagside.
Tilbage står alene, at Philipsons indtil 2003, hvor mærkningen blev ændret, generelt
mærkede bælter med forside af læder og bagside af bonded læder med "Genuine Leather".
Denne mærkningspraksis er hverken vildledende eller i strid med god markedsføringsskik.
Bonded læder er ikke noget underlødigt produkt, men er tværtimod læder, som er
forarbejdet, og kvaliteten af bonded læder er igennem de senere år blevet kraftigt forbedret.

- 11 -

Det er derfor helt naturligt og fornuftigt at fremstille bælter med en bagside af bonded læder,
således at man herigennem foruden at tilføre bælterne læderets gode almindelige egenskaber
tillige gør produktet så meget billigere, at det bliver økonomisk overkommeligt at anskaffe
for den almindelige forbruger.
Bosswik har da også efter direktør Levorsens forklaring selv produceret en hel
kollektion af bælter med bagside af bonded læder.
Direktivet om mærkning af fodtøj og Bekendtgørelsen om mærkning af fodtøj angår
alene fodtøj og indeholder ingen regler af betydning for bælter. Reglerne i Direktivet og
Bekendtgørelsen kan ikke ved fortolkning udvides til også at anvendes på bælter, hvor helt
andre forhold gør sig gældende, og hvor Philipsons mærkningspraksis er i
overensstemmelse med den praksis, der generelt følges i branchen.
Det, som interesserer købere af bælter, er bæltets forside og ikke mindst bæltets pris.
Hvis bæltets forside er af læder, er det således fuldt ud retvisende at betegne det som læder.
At en enkelt mindre forhandler som Bosswik følger en afvigende mærkningspraksis og
angiver mere detaljerede oplysninger om bæltets enkelte bestanddele, medfører ingen pligt
for andre forhandlere til at gøre det samme. Philipsons er i sin gode ret til at følge den
mærkningspraksis, som følges af andre en gros forhandlere på det danske og europæiske
marked. Man må i den forbindelse også være opmærksom på, at Philipsons er importør af
bælter, og at bælter svarende til dem, som Philipsons importerer, også sælges i andre
europæiske lande med samme angivelser som i Danmark, der ikke kan gå enegang på
området for mærkning af bælter, men tværtimod må afholde sig fra at opstille hindringer for
den fri bevægelighed for bælter i EU.
Tilbagekaldelse og berigtigelse er ikke blot ganske unødvendig og urimelig, men ville
også være helt ude af proportioner for de erkendte enkeltstående fejlmærkninger. Der er
heller intet grundlag for, at Bosswik skulle have lidt noget som helst tab ved Philipsons
mærkning, herunder de erkendte enkeltstående fejlmærkninger. At Philipson har fået en
aftale med Din TøjMand kæden om kædens salg af Philipsons bælter, har intet at gøre med
mærkning af bælter, men er derimod alene en følge af, at denne kæde hellere har villet
forhandle Philipsons bæltekollektioner end Bosswiks. Da der er tale om en rent
forretningsmæssig disposition, er der intet som helst retligt grundlag for at kræve, at
Philipsons skal dække Bosswiks tab ved ikke længere at forhandle bælter gennem Din

- 12 -

TøjMand kæden, og det har i hvert fald intet at gøre med, hvordan parterne har mærket
deres bælter.

Sø og Handelsrettens afgørelse

Bosswik har ved sin første påstand påstået Philipsons dømt til at anerkende at have handlet i
strid med markedsføringslovens §§ 1 og 3 ved at have solgt bælter helt eller delvist
fremstillet af bonded læder under betegnelsen "ægte læder", "genuine leather" eller
lignende betegnelse.

Philipsons har over for Bosswiks påstand 1 nedlagt påstand om "frifindelse med 3
undtagelser", idet Philipsons i de 3 nærmere angivne tilfælde anerkender, at Philipsons med
urette har mærket bælter som "Genuine Leather". Dette må, jf. ordene "frifindelse med 3
undtagelser", forstås således, at Philipsons i disse 3 tilfælde i det dér beskrevne omfang tager
bekræftende til genmæle over for Bosswiks påstand 1. Philipsons under ac nævnte
anerkendelser er imidlertid alene relevante, i det omfang de hver for sig vedrører forhold,
som er omfattet af Bosswiks påstand 1, der afgrænser denne sags genstand.
Philipsons under a nævnte anerkendelse er relevant, idet den indebærer en
anerkendelse af, at den angivne tidligere produktion af bælte nr. 512 i sin helhed bestod af
bonded læder og derfor ikke burde have været mærket "genuine leather", hvilket falder
inden for Bosswiks påstand 1, hvorefter Philipsons påstås dømt til at anerkende at have
handlet i strid med markedsføringslovens §§ 1 og 3 ved at have solgt bælter helt eller delvist
fremstillet af bonded læder under betegnelsen "ægte læder", "genuine leather" eller
lignende betegnelse. Idet retten ikke foretager nogen nærmere prøvelse af sagsøgerens
påstand, når sagsøgte har taget bekræftende til genmæle, tages Bosswiks påstand 1 til følge i
det af Philipsons erkendte omfang, således at Philipsons dømmes til at anerkende at have
overtrådt markedsføringslovens §§ 1 og 3 ved at have solgt en enkeltstående fejlproduktion
af bælte nummer 512, som med urette var mærket "Genuine Leather", idet bæltet i sin
helhed er af bonded læder og normalt sælges mærket "Bonded Leather".
Philipsons under b nævnte anerkendelse fremkom, efter at et syn og skøn havde vist,
at bælte nr. 651 i en tidligere produktion havde haft forside af en polyurethan film på 0,24
mm. På tilsvarende måde har den under c nævnte anerkendelse sammenhæng med, at både

- 13 -

for og bagside af bælte nr. 655 under sagen har vist sig at bestå af et kunstprodukt. Bosswiks
påstand 1 angår imidlertid ikke salg af bælter med forside af polyurethan film eller for og
bagside af et kunstprodukt, men alene salg af bælter, som helt eller delvist er fremstillet af
bonded læder. Philipsons anerkendelser b og c er derfor ikke relevante i forhold til sagen, og
der ses i det følgende bort fra disse anerkendelser, som ikke indebærer, at Philipsons tager
bekræftende til genmæle over for Bosswiks påstand 1, og som heller ikke i øvrigt er relevante
for bedømmelsen af sagen, således som den er afgrænset ved Bosswiks påstand 1.
Der må herefter tages stilling til, om Bosswiks påstand 1 i øvrigt, altså uden for det
tilfælde, hvor der som nævnt ovenfor er taget bekræftende til genmæle, kan tages til følge.
Det skal først fremhæves, at Bosswiks påstand 1 er helt generelt formuleret og ikke
indeholder nogen angivelse af, inden for hvilken periode og med hvilke bælter Philipsons
nærmere skulle have overtrådt vildledningsforbuddet i markedsføringslovens § 3 eller
forbuddet mod handlinger i strid med god markedsføringsskik i markedsføringslovens § 1
ved at mærke dem med "genuine leather", selv om de helt eller delvis bestod af bonded
læder.

At Philipsons under a har erkendt i ét enkeltstående tilfælde, der ikke kan tidsfæstes
nærmere, end at det var forud for 2003 og omfattede en produktion på 5001.000 bælter nr.
512, og hvor mærkningen på bælternes bagside, som var foretaget af Philipsons leverandør,
ikke var korrekt, kan i betragtning af den helt generelle udformning af Bosswiks påstand 1
ikke i sig selv føre til, at påstand 1 generelt tages til følge, idet der netop er tale om en
enkeltstående fejlmærkning af et begrænset antal bælter på et ikke fastslået tidspunkt forud
for 2003 og ikke, således som påstanden må forstås som forudsættende, en generel praksis
hos Philipsons.

Efter bevisførelsen lægges det endvidere til grund, at Philipsons siden 2003 og således
forud for sagens anlæg den 18. maj 2004 har fulgt den praksis alene at sælge bælter med
korrekt angivelse af de materialer, der har været anvendt til for, henholdsvis bagside,
herunder hvor der har været forside af læder og bagside af bonded læder, med angivelsen
læder og bonded læder, på samme måde som Bosswik, hvilket også er bekræftet ved en
gennemgang af fotos, som parterne har fremlagt under sagen, jf. ovenfor.
Endvidere lægges det til grund, at Philipsons, bortset fra det ovennævnte
enkeltstående tilfælde, indtil ændringen af Philipsons mærkningspraksis i 2003 alene har

- 14 -

markedsført bælter med producentens angivelse "genuine leather" eller lignende i tilfælde,
hvor bæltets forside rent faktisk var af læder, men til gengæld uden hensyn til, om bagsiden
også var af læder eller af bonded læder.
De harmoniserede regler i Direktivet om mærkning af fodtøj gælder alene for
mærkning af fodtøj, jf. nærmere Direktivets artikel 1 og Bilag II. Reglerne i Direktivets bilag
I, nr. 2, litra a), pkt. i), om, hvad der ved fodtøj med piktogram eller tekst skal betegnes som
læder, indebærer således alene en harmonisering og dermed en afskaffelse af
handelshindringer for så vidt angår fodtøj, jf. også 2., 3. og navnlig 7. betragtning i præmblen
til Direktivet. Direktivet har til formål at afskaffe handelshindringer på området for fodtøj,
ikke at indføre nye handelshindringer på andre områder, herunder bælter til beklædning.
Det ville være i strid med Direktivets indhold og formål og med reglerne i artikel 2830 EF,
såfremt man alene i Danmark udvidede disse regler om mærkning af fodtøj til også at gælde
for mærkning af bælter til beklædning, idet man herved i strid med traktatens regler om
varernes frie bevægelighed ville anvende disse regler for fodtøj til at opstille en dansk
handelshindring for bælter til beklædning. Man kan derfor ikke, som Forbrugerstyrelsen var
inde på i sit brev af 1. oktober 2001, alene i Danmark anvende disse regler om mærkning af
fodtøj til at fastlægge regler om, hvornår også bælter i Danmark skal mærkes som læder eller
"ægte læder". Skal der gennemføres særlige danske regler herom, må det principielt ske ved
eller i medfør af lov og under iagttagelse af bestemmelserne i direktiv 98/34/EF om en
informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter.
Man må således falde tilbage på den almindelige forståelse af udtrykket læder ved
bedømmelsen af, om Philipsons forud for 2003 har overtrådt markedslovens § 1 om god
markedsføringsskik eller den dagældende markedsføringslovs § 2, nu § 3, om vildledning
ved til detailhandlere at sælge bælter med forside af læder og bagside af bonded læder med
angivelsen "genuine leather".
Købere af bælter må efter rettens opfattelse i almindelighed antages at lægge afgørende
vægt på, hvordan bæltets forside ser ud og føles, herunder af hvilket materiale forsiden er
lavet, hvorimod det formentlig i praksis må antages at spille en væsentligt mindre rolle for
købsbeslutningen, om bæltets bagside er lavet af samme materiale som forsiden. Den, der
f.eks. køber et bælte, der angives at være af "ægte krokodille", vil med rette kunne forvente,
at bæltets forside er lavet af krokodilleskind, men vil ikke forvente og muligvis næppe heller

- 15 -

ønske, at også bagsiden er af krokodille. Interesserer køberen sig for, hvad bagsiden af bæltet
er lavet af, kan køberen da også let undersøge dette ved at undersøge bagsiden nærmere og i
givet fald spørge sælgeren ud herom.
Ved bedømmelsen af, om betegnelserne "ægte læder" og "genuine leather" er
vildledende, må der yderligere lægges vægt på, at bonded læder rent faktisk består af læder,
idet bonded læder fremstilles af garvet hud eller skind, der mekanisk og/eller kemisk er
opdelt i fiberpartikler, smådele eller pulver.
Der må endvidere lægges vægt på, at anvendelsen af bonded læder til bælters bagside i
væsentlig grad er med til at billiggøre bælter, og at også købere af bælter er klar over, at der
er sammenhæng mellem pris og kvalitet. Købere af billige bælter med bagside af bonded
læder, må således alene ud fra prisen være klare over, at de ikke kan forvente samme kvalitet
og holdbarhed af et billigt bælte som af et dyrere bælte, selv om retten efter de afgivne
forklaringer må lægge til grund, at bonded læder i dag er af væsentlig bedre kvalitet og
holdbarhed, end det var tilfældet, da dette produkt efter det oplyste kom frem i 1990'erne.
Bosswik har ikke forelagt retten erklæringer fra brancheforeninger eller lignende, der
kan belyse brugen af bonded læder i bælter til beklædning og den mærkning og
markedsføring heraf, som foretages i branchen. Retten har således ikke fået forelagt noget
materiale, der giver retten noget grundlag for at fastslå, i hvilket omfang Philipsons
markedsføring af bælter med forside af læder og bagside af bonded læder som "Genuine
Leather" eller lignende afviger fra eller omvendt ligefrem svarer til, hvad der anses for
sædvanlig praksis i branchen, hvor Philipsons efter det oplyste er markedsledende. Navnlig
er der ikke forelagt retten nogen erklæringer om spørgsmålet fra Dansk Textil Union eller
andre branchekyndige organisationer.
De oplysninger, som findes i sagen, giver ikke retten grundlag for at antage, at den
praksis, som Philipsons fulgte indtil 2003, afveg fra den mærkningspraksis, som dengang
blev fulgt også af andre forhandlere, herunder Saddler, på det danske og formentlig også på
det øvrige europæiske marked, hvor de bælter, Philipsons importerer, må antages også at
blive markedsført med samme mærkning.
Efter vidnerne Baun, Brødbæks og Feders forklaringer lægges det endvidere til grund,
at man i detailhandlen er opmærksom på forskellen mellem læder og bonded læder, og at
man navnlig er meget opmærksom på sammenhængen mellem kvalitet og pris, herunder at

- 16 -

lædervarer med bonded læder hører til i den billigere ende af prisskalaen, og at
fyldestgørende oplysninger om anvendte materialer også kan berettige til en højere pris.
Retten har herefter ikke grundlag for at fastslå, at Philipsons markedsføring indtil 2003
af de angivne bælter med forside af læder og bagside af bonded læder med producentens
mærkning "genuine læder" i sig selv var vildledende og dermed indebar en overtrædelse af
den dagældende markedsføringslovs § 2, jf. den nuværende lovs § 3, eller at denne
markedsføring indebar en sådan afvigelse fra sædvanlig praksis ved markedsføring af
sådanne produkter, at den var i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens
§ 1.
Det bemærkes herved, at Philipsons direkte medkontrahenter er detailhandlere med
manufakturuddannelse, som bør kende bonded læders pris og kvalitet, således at
mærkningen som "genuine leather" ikke indebærer nogen vildledning i forhold til disse.
I forhold til den almindelige forbruger spiller det efter rettens opfattelse næppe nogen
større rolle, om et bæltes bagside angives at bestå af læder eller af bonded læder, idet den
almindelige forbruger i dag næppe kender forskel på disse betegnelser, og idet det afgørende
i forhold til forbrugernes mulighed for at gennemskue kvaliteten af et bælte derfor i første
række er prisen og detailhandlerens vejledning af forbrugeren.
Philipsons frifindes herefter for Bosswiks påstand 1, i det omfang Philipsons ikke selv
har taget bekræftende til genmæle over for denne.

Retten finder intet grundlag for at tage påstand 2 om ometikettering mv. til følge for så
vidt angår den enkeltstående fejlproduktion forud for 2003 af bælte nr. 512, med hensyn til
hvilken Philipsons har taget bekræftende til genmæle over for Bosswiks påstand 1, og idet
der intet grundlag er for, at Bosswik skulle have lidt noget tab ved denne erkendte
fejlmærkning af 5001.000 bælter, frifindes Philipsons ligeledes for Bosswiks påstand 3.
Efter sagens resultat og under hensyn til, at Bosswik har afholdt udgiften til det syn og
skøn, som foranledigede Philipsons til at anerkende fejlmærkning af to bælter, finder retten,
at Bosswik skal betale 17.500 kr. i sagsomkostninger til Philipsons.

T H I K E N D E S F O R R E T

- 17 -

Philipsons skal i forhold til Bosswik anerkende at have handlet i strid med
markedsføringslovens §§ 1 og 3 ved at have solgt en enkeltstående fejlproduktion af bælte
nummer 512, som med urette var mærket "Genuine Leather", idet bæltet i sin helhed er af
bonded læder og normalt sælges mærket "Bonded Leather".
I øvrigt frifindes Philipsons A/S for Bosswiks påstande.
Bosswik ApS skal inden 14 dage betale 17.500 kr. i sagsomkostninger til Philipsons.


Ove Andersen



Michael B. Elmer


Otto Raben







(retsformand)
Bjarne Egedal









Lisbet Friis


(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den

som dengang
blev fulgt også af andre forhandlere, herunder Saddler, på det danske og formentlig også på
det øvrige europæiske marked, hvor de bælter, Philipsons importerer, må antages også at
blive markedsført med samme mærkning.
Efter vidnerne Baun, Brødbæks og Feders forklaringer lægges det endvidere til grund,
at man i detailhandlen er opmærksom på forskellen mellem læder og bonded læder, og at
man navnlig er meget opmærksom på sammenhængen mellem kvalitet og pris, herunder at

- 16 -

lædervarer med bonded læder hører til i den billigere ende af prisskalaen, og at
fyldestgørende oplysninger om anvendte materialer også kan berettige til en højere pris.
Retten har herefter ikke grundlag for at fastslå, at Philipsons markedsføring indtil 2003
af de angivne bælter med forside af læder og bagside af bonded læder med producentens
mærkning "genuine læder" i sig selv var vildledende og dermed indebar en overtrædelse af
den dagældende markedsføringslovs § 2, jf. den nuværende lovs § 3, eller at denne
markedsføring indebar en sådan afvigelse fra sædvanlig praksis ved markedsføring af
sådanne produkter, at den var i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens
§ 1.
Det bemærkes herved, at Philipsons direkte medkontrahenter er detailhandlere med
manufakturuddannelse, som bør kende bonded læders pris og kvalitet, således at
mærkningen som "genuine leather" ikke indebærer nogen vildledning i forhold til disse.
I forhold til den almindelige forbruger spiller det efter rettens opfattelse næppe nogen
større rolle, om et bæltes bagside angives at bestå af læder eller af bonded læder, idet den
almindelige forbruger i dag næppe kender forskel på disse betegnelser, og idet det afgørende
i forhold til forbrugernes mulighed for at gennemskue kvaliteten af et bælte derfor i første
række er prisen og detailhandlerens vejledning af forbrugeren.
Philipsons frifindes herefter for Bosswiks påstand 1, i det omfa