Forhåndsafslag på ansøgning-F-0006-06

Erik
Troels ude
Troels
Lawbooks
Forside

Resumé

Godtgørelse på 25.000 kr. til kvindelig ansøger, som fik forhåndsafslag på sin ansøgning om en stilling på et lager, jf. ligebehandlingslovens § 14, jf. § 2.

F000600A - MCJ

UDSKRIFT
AF
SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
____________






Den 20. november 2006 blev af retten i sagen

F-6-06

HK Danmark som mandatar for
AT
(Advokat Jacob Goldschmidt)
mod
Zebra A/S
(Advokat Christian Harlang)


afsagt sålydende



D O M:


Sagens spørgsmål er, om AT i medfør af ligebehandlingslovens § 14, jf. §
2, har krav på en godtgørelse og i bekræftende fald med hvilket beløb i
anledning af, at hun fik forhåndsafslag på en ansøgning om en stilling
som lagermedarbejder hos sagsøgte, Zebra A/S (Zebra) med den
begrundelse, at Zebra ikke havde faciliteter til "at have både mænd og
kvinder på arbejdspladsen".


- 2 -


Sagsøgeren, HK Danmark som mandatar for AT, har nedlagt påstand om,
at sagsøgte tilpligtes til sagsøgeren at betale 147.186 kr. med tillæg af
procesrente fra sagens anlæg, til betaling sker.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod
betaling af et mindre beløb end det påstævnte.

Det påstævnte beløb svarer til 39 ugers løn.

Zebra har erkendt at have overtrådt ligebehandlingslovens § 2.

Sagen er anlagt den 10. januar 2006 ved Købehavns Byret, som i medfør
af retsplejelovens § 226, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, ved kendelse af 31.
januar 2006 har henvist sagen til Sø- og Handelsretten.


Sagsfremstilling

Medio august 2005 oprettede Zebra, der efter det oplyste driver 57 så-
kaldte "Tiger"-butikker, på Arbejdsformidlingens jobbank på internettet et
stillingsopslag, hvori Zebra søgte henholdsvis 2 lagermedarbejdere til
fastansættelse og 6 lagermedarbejdere til juleassistance. Af stillingsbe-
skrivelsen fremgår bl.a.:

"...
Arbejdet består af
- At plukke varer ud til salgsordrer
- At sætte varer på plads
- Truckkørsel
- Forsendelse
- Oprydning
- Forefaldende opgaver
...
Fastansættelser
Medarbejdere til fastansættelser skal have truckcertifikat
Arbejdstid kl. 8.00 ­ 16.00/15.30

- 3 -


Juleassistance
... søges i perioden 1. september ­ 31. december 2005 og skal kunne gå
på aftenhold. ... Skal minimum have stablerkort.

Løn
Timeløn 102,00 + aftentillæg.
...
Ansøgningsfrist:
29-08-2005

Ansøgning sendes på mail til Jane Nielsen ..."

Af oplysninger på stillingsopslaget fremgår bl.a., at Zebra har ca. 400
ansatte.

Ved mail den 22. august 2005 ansøgte AT om en af de ledige
fuldtidsstillinger. Af ansøgningen fremgår bl.a.:

"... Mine kvalifikationer består af lagererfaring, fra 2 lagre, hvor op-
gaverne har været inden for varemodtagelse, sætte på plads, haft
ansvaret for en mindre afdeling, returafdeling, plukke, pakke. Jeg
har lige fået mit B­certifikat til gaffeltruck, som jeg håber på at jeg
vil kunne få gavn af.

... er ... en glad pige. Har en mand, en datter og 4 dejlige ildere,
som alle tager en stor del af min fritid ..."

Ved mail af 23. august 2006 meddelte Zebra ved Jane Nielsen afslag på
ansøgningen med følgende begrundelse:

"Tak for din ansøgning, men desværre må jeg give dig afslag, idet
vore faciliteter ikke er til at have både mænd og kvinder på arbejds-
pladsen.
..."


- 4 -

Pr. 19. september 2005 blev AT ansat i en tilsvarende stilling i
virksomheden Bürkert-Contromatic til en timeløn på 124,70 kr. Stillingen
var tidsbegrænset til den 16. december 2006, men hun blev med
virkning fra den 19. december 2006 fastansat i virksomheden.

I skrivelse af 28. september 2006 rejste HK på vegne AT overfor Zebra
krav om betaling af det påstævnte beløb, 147.000 kr.

Af Zebras advokats svarskrivelse af 10. oktober 2005 fremgår bl.a.:

"...
Indledningsvis skal jeg ­ som allerede oplyst under vor telefonsamtale i
dag ­ meddele, at forbundets medlem kan blive ansat i stillingen, hvis
hun fortsat ønsker dette. Dette tilbud genfremsættes hermed skriftligt,
uanset HK har meddelt, at medlemmet ikke er interesseret deri, idet hun
har fået andet arbejde.
...
Med henblik på en forligsmæssig løsning på sagen ... er min klient imid-
lertid indstillet på at betale ... en godtgørelse på 10.000 kr., jf. ligebe-
handlingslovens § 14, hvilket beløb i givet fald skal beskattes efter lig-
ningslovens § 7U.

... min klient har beklaget afslaget og har tilbudt Deres medlem ansæt-
telse i stillingen samt at afslaget ikke har haft noget at gøre med Deres
medlems personlighed, kvalifikationer m.v.
..."

Af en skrivelse af 7. november 2005 fra Zebras advokat til HK fremgår
bl.a.:

"...
Under henvisning til vort møde i dag ... skal jeg på vegne Zebra A/S
genfremsætte den på mødet fremsatte undskyldning til AT om, at hun
uberettiget ­ på forhånd ­ blev afvist fra stillingen som lagermedarbejder
med den begrundelse, at virksomheden ikke havde faciliteter til at
beskæftige både mænd og kvinder på lageret. Som oplyst var der 20
ansøgere til stillingen.

- 5 -


... som også gentaget på mødet i dag, har Zebra A/S efterfølgende HK's
henvendelse om sagen tilbudt AT den pågældende stilling, hvilket man
ikke har ønsket at tage imod.

Beklageligvis har HK heller ikke ønsket at acceptere min klients tilbud om
at forlige sagen mod betaling af en skattefri tortgodtgørelse på kr.
15.000, hvilket efter min opfattelse må anses for at stå i et rimeligt for-
hold til den krænkelse, som HK's medlem måtte have oplevet ved stil-
lingsafslaget, og tillige for at være i overensstemmelse med retspraksis.
..."


Forklaringer

AT har forklaret, at hun, der er 27 år, har en 2-årig HG-uddannelse med
efterfølgende 2 år i lære som boghandler. Hun fik lyst til at prøve noget
andet og fik arbejde på et lager på Amager. Hun fik senere en stilling på
et lager hos firmaet GDC i Ballerup, hvor hun blev fyret i foråret 2005 på
grund af nedskæringer. Da hun søgte stillingen hos Zebra, havde hun
gået arbejdsløs 3-4 måneder. Hun havde søgt adskillige stillinger, men fik
hver gang afslag med henvisning til, at stillingen var besat til anden side.
Det fortolkede hun sådan, at den virkelige begrundelse var, at hun havde
et lille barn, der er født i maj 2004. Før i tiden, hvor hun endnu ikke var
blevet mor, kunne hun få arbejde blot "ved at knipse med fingrene".
Under sine ansættelser som lagermedarbejder har hun altid klædt om
hjemmefra og ligeledes taget bad hjemme.

Hun kendte intet til Zebra i forvejen. Hun orienterede HK om afslaget i
forbindelse med, at hun var ude for at aflevere sit dagpengeskema. Hun
undrede sig over, at en arbejdsgiver bare kunne skrive sådan. I septem-
ber 2005 fik hun arbejde som lagerassistent hos Bürkert­Contromatic
A/S. Det er et supergodt job, som hun ikke ønskede at opgive, da hun
alligevel fik tilbud om ansættelse hos Zebra. Hun går ikke som det første
efter lønnen, men efter jobbets indhold.


- 6 -

Det kan godt passe, at hun i forbindelse med mødet den 7. november
2005 sagde til Zebras advokat, at hun grinede, da hun modtog Zebras
afslag.

Jane Nielsen har forklaret, at hun er indkøbs- og logistikchef hos Zebra,
og at hun har ansvaret for lageret i Glostrup, hvor hun selv kommer en
gang om ugen. Hun er i øvrigt placeret i hovedsædet på Rådhuspladsen.
I sommeren 2005 var der 15 ansatte på lageret, i dag 16. Arbejdet be-
står i traditionelt lagerarbejde. Hun ved ikke, hvor mange af de ansatte
der tager bad på arbejdspladsen. Der forefindes et toiletrum med hånd-
vask samt en brusekabine. Døren kan låses. Der forefindes skabe til brug
for omklædning. Skabene kan aflåses. Nogle klæder om på arbejdsplad-
sen, andre er omklædte hjemmefra. Der stilles arbejdsbukser og jakke til
rådighed. Brugen heraf er frivillig.

Det er hende, der har skrevet afslaget til AT. Hun troede, at det var et
lovkrav, at der skulle være separate omklædnings- og badefaciliteter til
mænd og kvinder.


Procedure

HK har som mandatar for AT anført, at Zebras forhåndsafslag på ATs
ansøgning, der ubestridt var stridende mod ligebehandlingsloven, må
udløse en godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14, jf. § 2. Det kan
lægges til grund, at afslaget, der fandt sted uden realitetsbehandling af
ansøgningen, udelukkende var baseret på ansøgerens køn. Det skærper
Zebras ansvar, at der er tale om en etableret virksomhed med 400
ansatte.

Forholdet må vurderes som en pendant til de hensyn, der ligger bag den
ansættelsesmæssige beskyttelse af gravide medarbejdere. Det er nød-
vendigt, at der ved udmålingen af godtgørelsen sendes et klart signal
om, at et sådant forhåndsafslag er uacceptabelt. Ellers kan arbejdsgivere
bare gøre, som de vil, og døren vil være åben for generel diskrimination.


- 7 -

Med hensyn til niveauet for en godtgørelse foreligger der ingen vejled-
ning, ej heller i retspraksis. Dommene, U 1980.328S og U 1980.569H, er
næppe sammenlignelige med nærværende sag. Med hensyn til U
1980.328S kan det dog bemærkes, at der i nærværende sag ikke forelig-
ger et til dommen svarende undskyldeligt moment. Udmålingen på 2.000
kr. i Ligestillingsnævnets afgørelse 20/2001 af 27. september 2001 må
være påvirket af, at der var tale om et fritidsjob. I modsat fald må ni-
veauet anses for forkert udmålt.

Ved udmålingen må det tages i betragtning, at en godtgørelse til gravide,
der uberettiget afskediges, minimum er på 6 måneders løn, jf. den ret-
ningsgivende dom U 2002.2435H. Maksimumsbestemmelserne i ligebe-
handlingslovens §§ 15 og 16 er nu ophævet, og tendensen for udmå-
lingsperiodernes længde er stigende. HK's påstand i nærværende sag
svarer til den før lovændringen gældende maksimumsperioden på 9 må-
neders løn. Spørgsmålet er nemlig, om det skal være billigere for en ar-
bejdsgiver at meddele forhåndsafslag end at afskedige. Retten er ikke
bundet til en afgørelse, hvorefter niveauet skal fastsættes lavere.

Det gøres gældende at det ikke i øvrigt er relevant at foretage sammen-
ligninger med godtgørelser på andre områder, f.eks. ved seksuel chikane,
eller hvor der er tale om overtrædelser af andre love end ligebehand-
lingsloven, f.eks. godtgørelser efter deltidsloven, ansættelsesbevisloven
og helbredsoplysningsloven. Godtgørelser efter sidstnævnte lov vil dog
efter omstændighederne kunne give en vis vejledning, men der foreligger
endnu ikke sådanne relevante udmålingsafgørelser efter denne lov.

Det gøres gældende, at det laveste niveau, som kan komme på tale, må
være 25.000 kr. Mere rigtigt vil det være at anse forholdet som en pen-
dant til området for beskyttelse af gravide. Det må hertil bemærkes, at
AT er i den fødedygtige alder, og at hun i sin ansøgning oplyste, at hun
havde et lille barn.

Det stilles efter ligebehandlingslovens § 14 ikke krav om en kvalificeret
krænkelse. Det er således uden betydning, om Zebra har haft til hensigt
at krænke AT, og om denne konkret har følt sig krænket.

- 8 -

Diskriminationselementet ligger i forhåndsafvisningen af en kvalificeret
ansøger, blot fordi ansøgeren var kvinde.

HK er enig i, at sagen omkostningsmæssigt må anses for tabt, hvis retten
udmåler en godtgørelse inden for de af Zebra foreslåede forligsmæssige
rammer.

Sagsøgte har anført, at adgangen til godtgørelse efter ligebehandlingslo-
vens § 14 er fakultativ og betinget af, at der foreligger en egentlig kræn-
kelse, hvilket ikke er godtgjort at være tilfældet i denne sag. Begrundel-
sen for at se bort fra AT var Zebras bade- og omklædningsfaciliteter, som
Jane Nielsen fejlagtigt antog ikke opfyldte gældende regler. Der er intet
belæg for at antage, at Zebra ønsker at undgå kvinder i den fødedygtige
alder i virksomheden. Zebra er ikke en kvindefjendsk arbejdsplads. 80 %
af alle ansatte er kvinder.

Der blev ikke af Zebra foretaget nogen vurdering af ATs kvalifikationer.
Der er dog ingen tvivl om, at hun var kvalificeret til stillingen, og havde
det ikke været for Jane Nielsens vildfarelse, var hun formentlig i det
mindste blevet tilbudt job som juleassistance. Det er dog ikke givet, at
hun havde taget imod et tilbud om ansættelse. Det må lægges til grund,
at Zebra ikke har haft til hensigt at forskelsbehandle, og der er intet, som
AT har kunnet opfatte som krænkende. Der er da heller ikke noget, der
tyder på, at hun faktisk opfattede afslaget som krænkende, idet hun på
mødet den 7. november 2005 oplyste, at hun havde grinet, da hun
modtog afslaget. Hertil kom, at hun afslog tilbuddet om at blive ansat i
stillingen, hvilket givetvis skyldtes, at hun havde fået ansættelse
andetsteds til en højere løn.

Zebra er enig i, at overtrædelse af lønmodtagerbeskyttelseslovene bør
være effektivt sanktionerede, således at kønsdiskrimination, afskedigelse
af kvinder pga. graviditet etc. undgås. Det er imidlertid ikke formålet at
ramme arbejdsgivere, der som i det foreliggende tilfælde handler i den
bedste mening, og som uforvarende kommer til at diskriminere. I så-
danne tilfælde bør der ikke udmåles godtgørelse efter ligebehandlingslo-
vens § 14, smh. princippet i erstatningsansvarslovens § 26. Nærværende

- 9 -

sag er således ikke egnet som afskrækkende eksempel overfor arbejdsgi-
vere, der ikke ønsker at ansætte kvinder.

Under alle omstændigheder er den AT overgåede krænkelse meget
beskeden, og de 15.000 kr., som Zebra forligsmæssigt tilbød før
retssagen, må anses som en fuldt tilstrækkelig kompensation. HK's
udgangspunkt, et krav svarende til 9 måneders løn, er helt uproportionalt
for så vidt angår et tilfælde som det foreliggende, hvilket illustreres af
bl.a. Ligestillingsnævnets afgørelse nr. 20/2001 af den 27. september
2001 (godtgørelse på 2.000 kr.) samt retspraksis på andre løn-
modtagerområder, f.eks. vedrørende seksuel chikane.

Zebra bør uanset sagens udfald ikke pålægges sagsomkostninger. Zebra
har udvist betydelig forligsvilje, og sagen føres på grund af HK's ønsker
om en retsafgørelse af hensyn til fremtidige sager.

Rettens bemærkninger

Det afslag, som Zebra den 23. august 2005 meddelte AT på hendes
ansøgning af 22. august 2005, afskar AT, der var fuldt kvalificeret til den
ansøgte stilling, fra at få behandlet sin ansøgning på lige fod med de
øvrige kvalificerede ansøgeres. Ved at meddele afslaget, der ubestridt var
stridende mod ligebehandlingslovens ligebehandlingsprincip, overtrådte
Zebra lovens § 2. Afslaget krænkede uomtvisteligt ATs rettigheder, og da
den af Zebra påberåbte vildfarelse med hensyn til gældende arbejds-
miljøretlige regler for indretningen af arbejdspladsens bade- og omklæd-
ningsfaciliteter ikke kan føre til en anden vurdering, finder retten, at Ze-
bra må betale en godtgørelse til AT, jf. ligebehandlingslovens § 14, jf. §
2, der efter sagens omstændigheder passende kan fastsættes til 25.000
kr.

Efter sagens omstændigheder og udfald bør ingen af parterne betale
sagsomkostninger til den anden part.


T h i k e n d e s f o r r e t :


- 10 -


Sagsøgte, Zebra A/S, betaler inden 14 dage til AT en godtgørelse på kr.
25.000 med tillæg af procesrente fra den 10. januar 2006, til betaling
sker.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part.


Claus Forum Petersen

Jørgen Gawinetski Torkild Justesen






(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den



>
Der blev ikke af Zebra foretaget nogen vurdering af ATs kvalifikationer.
Der er dog ingen tvivl om, at hun var kvalificeret til stillingen, og havde
det ikke været for Jane Nielsens vildfarelse, var hun formentlig i det
mindste blevet tilbudt job som juleassistance. Det er dog ikke givet, at
hun havde taget imod et tilbud om ansættelse. Det må lægges til grund,
at Zebra ikke har haft til hensigt at forskelsbehandle, og der er intet, som
AT har kunnet opfatte som krænkende. Der er da heller ikke noget, der
tyder på, at hun faktisk opfattede afslaget som krænkende, idet hun på
mødet den 7. november 2005 oplyste, at hun havde grinet, da hun
modtog afslaget. Hertil kom, at hun afslog tilbuddet om at blive ansat i
stillingen, hvilket givetvis skyldtes, at hun havde fået ansættelse
andetsteds til en højere løn.

Zebra er enig i, at overtrædelse af lønmodtagerbeskyttelseslovene bør
være effektivt sanktionerede, således at kønsdiskrimination, afskedigelse
af kvinder pga. graviditet etc. undgås. Det er imidlertid ikke formålet at
ramme arbejdsgivere, der som i det foreliggende tilfælde handler i den
bedste mening, og som uforvarende kommer til at diskriminere. I så-
danne tilfælde bør der ikke udmåles godtgørelse efter ligebehandlingslo-
vens § 14, smh. princippet i erstatningsansvarslovens § 26. Nærværende

- 9 -

sag er således ikke egnet som afskrækkende eksempel overfor arbejdsgi-
vere, der ikke ønsker at ansætte kvinder.

Under alle omstændigheder er den AT overgåede krænkelse meget
beskeden, og de 15.000 kr., som Zebra forligsmæssigt tilbød før
retssagen, må anses som en fuldt tilstrækkelig kompensation. HK's
udgangspunkt, et krav svarende til 9 måneders løn, er helt uproportionalt
for så vidt angår et tilfælde som det foreliggende, hvilket illustreres af
bl.a. Ligestillingsnævnets afgørelse nr. 20/2001 af den 27. september
2001 (godtgørelse på 2.000 kr.) samt retspraksis på andre løn-
modtagerområder, f.eks. vedrørende seksuel chikane.

Zebra bør uanset sagens udfald ikke pålægges sagsomkostninger. Zebra
har udvist betydelig forligsvilje, og sagen føres på grund af HK's ønsker
om en retsafgørelse af hensyn til fremtidige sager.

Rettens bemærkninger

Det afslag, som Zebra den 23. august 2005 meddelte AT på hendes
ansøgning af 22. august 2005, afskar AT, der var fuldt kvalificeret til den
ansøgte stilling, fra at få behandlet sin ansøgning på lige fod med de
øvrige kvalificerede ansøgeres. Ved at meddele afslaget, der ubestridt var
stridende mod ligebehandlingslovens ligebehandlingsprincip, overtrådte
Zebra lovens § 2. Afslaget krænk

Artikler

20. marts 2012

Ferieloven - Udbetaling eller overførsel af 5. ferieuge

En arbejdsgiver kan i henhold til ferielovens § 34 b, stk. 2, udbetale løn for den 5. ferieuge, idet ...»

13. februar 2012

Erstatningsansvar efter markedsføringsloven

Landets øverste domstol, Højesteret, har afsagt to nye domme vedrørende ansattes erstatningsansvar ...»

Ordbog

12. marts 2012

Incoterms

Når talen er om levering og den dermed forbundne risikoovergang, kommer de internationale transportklausuler ...»

12. marts 2012

CISG

CISG er en forkortelse for FN-konventionen "Convention on Contracts for the International Sale of Goods" ...»

Domme

5. august 2011

Erstatning - P-0085-10

Denne sag drejer sig om, hvorvidt S (sagsøger er anonymiseret) er berettiget til erstatning og godtgørelse for tort i medfør af konkurslovens § 28 for en indgiven konkursbegæring, som ikke blev taget til følge.

»
29. april 2010

Ansættelses- og arbejdsret-F-0013-09

X Kommune overtrådte i forbindelse med opsigelsen af AT forvaltningslovens § 19 om partshøring, men en politianmeldelse, der senere af politiet blev opgivet, medførte ikke krav på tortgodtgørelse. Endvidere havde Kommunen udleveret mangelfuldt ansættelsesbevis. Kommunen fandtes derimod ikke at have overtrådt forvaltningslovens § 24 om urigtig begrundelse for opsigelsen. For manglende partshøring og mangelfuldt ansættelsesbevis blev AT tilkendt godtgørelse og erstatning på 25.000 kr.

»

Vejledninger

27. februar 2012

Kapitalforhøjelse - Bemyndigelse til det centrale ledelsesorgan

Generalforsamlingens beslutning om kapitalejernes fortegningsret til kapitalforhøjelser kan ikke delegeres ...»

5. september 2007

Advokatsamfundets vejledning om aktieoptioner

»