Fordring i konkursbo-P-0006-07

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG

Den 21. september 2007 blev af skifteretten i sagen

P607

Peer Sjødahl
(Advokat Michael Serring)

mod

Lønmodtagernes Garantifond
(Advokat Ulf Andersen)

afsagt sålydende

D O M:

Under denne sag har sagsøgeren, Peer Sjødahl, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Lønmodtagernes Garantifond, tilpligtes at anerkende, at det af sagsøgte anmeldte privilegerede krav på 694.114 kr. i konkursboet Virum Sorgenfri Håndboldklub
alene godkendes med 422.404 kr., jf. konkurslovens § 95.

Sagsøgte har principalt påstået afvisning, subsidiært frifindelse.

Sagsøgeren har protesteret imod en afvisning af sagen og har påstået sagsforberedelsen udsat.

Sagsøgte har protesteret imod en udsættelse af sagen.

Spørgsmålene om, hvorvidt sagen skal afvises eller udsættes er med parternes samtykke udskilt til særskilt behandling og pådømmelse, jf. retsplejelovens § 253, stk. 1 og 2, og på skriftlig grundlag, jf. retsplejelovens § 366, stk. 1.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende:
Sagsøgeren var sammen med en række andre personer medlem af Virum Sorgenfri Håndboldklubs bestyrelse frem til den 26. juli 2002, hvor klubben blev taget under konkursbehandling med advokat Pernille Bigaard som kurator. Ifølge en af kurator
udarbejdet redegørelse fra den 10. oktober 2006 i henhold til konkurslovens § 125, stk. 3, androg boets passiver ca. 2,9 mio. kr. heraf anslået 300.000 kr. i henhold til konkurslovens § 93, mens der under aktiver var registreret et kontant indestående
på knap 16.000 kr. samt et muligt erstatningskrav for ledelsesansvar på 850.492 kr. Det hedder herom i redegørelsen bl.a.:

"... Boet har foretaget en række regnskabsmæssige undersøgelser mv. omkring driften og hændelsesforløbet ... i månederne op til konkursens indtræden med henblik på vurdering af et eventuelt ledelsesansvar mv.
...
Efterfølgende er der nu udtaget stævning ved retten i Lyngby med en påstand om den tidligere bestyrelses betaling af kr. 850.492. ..."

Det fremgår bl.a. af stævningen fra kurator, at sagsøgeren er blandt de sagsøgte i den pågældende sag. Det hedder videre bl.a.:

"... Det er sagsøgers opfattelse, at de sagsøgte, som medlemmer af bestyrelsen i VSH, handlede ansvarspådragende overfor Lønmodtagernes Garantifond og ToldSkat ved i 2002 ­ og i al væsentlighed umiddelbart før Foreningens konkurs ­ at have pådraget VSH væsentlige nye økonomiske forpligtelser ved at indgå ... en række nye spiller og trænerkontrakter med virkning pr. 1. august 2002 for de kommende to sæsoner 2002/2003 og 2003/2004 og på et tidspunkt, hvor det stod ­ eller burde stå ­ de sagsøgte klart, at en konkurs var uundgåelig.

Det påstævnte beløb udgør det opgjorte tab som Lønmodtagernes Garantifond og ToldSkat efterfølgende har lidt som følge af indgåelsen af netop denne række nye spiller og trænerkontrakter.

Derudover har Lønmodtagernes Garantifond og ToldSkat lidt en række tab i øvrigt som følge af konkursen. ..."

Sagsøgeren har i et svarskrift i sagen ved retten i Lyngby påstået frifindelse og bl.a. gjort gældende, at der ikke er grundlag for kravet, ligesom der er protesteret imod opgørelsen af dette.

Lønmodtagernes Garantifond har ved brev af 12. maj 2004 anmeldt 694.114 kr. i konkursboet, og kurator har på et møde den 10. oktober 2006 til prøvelse af fordringer indstillet fordringen til godkendelse. Sagsøgeren protesterede herimod. Parterne indgik herefter en suspensionsaftale med hensyn til anlæggelse af retssag efter konkurslovens § 133, således at denne udløb den 23. februar 2007. Sagsøgeren har anlagt sag ved skifteretten den 6. februar 2007, og denne sag drejer sig om berettigelsen og størrelsen af det af Lønmodtagernes Garantifond anmeldte krav.

I forhold til den nedlagte afvisningspåstand drejer sagen sig om, hvorvidt sagsøgeren er berettiget til at indbringe denne fordringsprøvelsessag for skifteretten, jf. konkurslovens § 133, stk. 1.

Sagsøgte har i et svarskrift herom bl.a. anført:

"... Til støtte for den nedlagte formalitetspåstand om afvisning gør sagsøgte det hovedanbringende gældende, at sagsøgerens søgsmål om berettigelsen af sagsøgerens i stævningen nævnte fordring i konkursboet Foreningen VirumSorgenfri Håndboldklub under konkurs må afvises allerede fordi, sagsøgeren ikke er kreditor i konkursboet og dermed ikke berettiget til efter konkurslovens § 133 at anlægge retssag mod sagsøgte ved skifteretten. Sagsøgtes interesse i konkursboets godkendelse af 
sagsøgerens fordring er således udelukkende begrundet i den omstændighed, at fordringens berettigelse er et præjudicielt spørgsmål af betydning for afgørelsen af den af konkursboet mod sagsøgere og andre medlemmer af Foreningen VirumSorgenfri Håndboldklubs bestyrelse ved Retten i Lyngby ... anlagte retssag, ... Efter bestemmelsen i konkurslovens § 135 skal krav, der rejses af konkursboet afgøres ved, at kurator på konkursboets vegne anlægger retssag om kravet ved de almindelige domstole og ikke ved et søgsmål efter konkurslovens § 133.

hertil kommer imidlertid til overflod, at sagsøgeren også åbenbart savner den fornødne retlige interesse i at få afgjort spørgsmålet om  berettigelsen af Lønmodtagernes Garantifond i sagen omhandlede fordring ved et selvstændigt søgsmål mod Lønmodtagernes Garantifond anlagt ved Sø og Landsretten i København, fordi sagsøgeren er part i den af konkursboet mod sagsøgeren og de øvrige medlemmer af bestyrelsen for Foreningen VirumSorgenfri Håndboldklub ved Retten i Lyngby anlagte retssag, under hvilken retten som et præjudicielt spørgsmål for afgørelsen af konkursboets erstatningskrav skal tage stilling til berettigelsen af Lønmodtagernes Garantifond i stævningen omhandlede regreskrav for lønmodtagerfordringer i konkursboet.

Rigtigheden af det anførte fremgår uden videre af den omstændighed, at sagsøgeren allerede ved det ... fremlagte svarskrift ... som sagsøgt i konkursboets erstatningssag har gjort stort set alle de samme indsigelser mod berettigelsen af Lønmodtagernes Garantifonds fordringer i konkursboet gældende til støtte for sagsøgtes påstand om frifindelse for konkursboets erstatningskrav som de indsigelser, sagsøgeren under nærværende retssag gør gældende som anbringender til støtte for  Lønmodtagernes Garantifond ikke er berettiget til at få den omtvistede fordring godkendt som fordring i konkursboet.

Som part i erstatningssagen ved Retten i Lyngby har sagsøgeren således alle de partsbeføjelser, der er nødvendige for, at sagsøgeren kan opnå en fuldgyldig juridisk afgørelse af spørgsmålet om Lønmodtagernes Garantifond har været berettiget til at få de pågældende lønmodtagerkrav godkendt i konkursboet.

Det følger da også af reglerne og grundsætningerne om litispendensvirkning af anlagte retssager, at et nyt søgsmål af samme
indhold mellem samme parter må afvises efter, at en retssag herom er anlagt. ...

Det bemærkes ex tuto, at sagsøgerens begæring om udsættelse af den nu mod Lønmodtagernes Garantifond anlagte retssag må afvises som meningsløs. ..."

Sagsøgeren har i en replik bl.a. anført:

"... 1. Sagsøgeren er berettiget til at anlægge retssagen mod sagsøgte. 

Uanset at sagsøgeren ikke er kreditor i Virum Sorgenfri Håndboldklubs konkursbo, er sagsøgeren berettiget til under nærvær-ende retssag at anfægte den af kurator meddelte indstilling om godkendelse af sagsøgtes fordring i konkursboet.

Det fremgår udtrykkeligt af konkurslovens § 133, stk. 1 (..må den, der ikke kan anerkende indstillingen, anlægge sag ved skifteretten..), at andre end en kreditor kan anfægte kurators indstilling ved at anlægge retssag herom. Først og fremmest skyldneren selv har adgang til at gøre indsigelse og anlægge retssag, men også den der i øvrigt har en retlig interesse i at gøre indsigelse og anlægge retssag er berettiget hertil ­eksempelvis den, som i øvrigt hæfter eller kan komme til at hæfte for de krav, der gøres gældende overfor konkursboet. Som følge af, at det af sagsøgte anmeldte krav gøres gældende overfor sagsøgeren gennem den af konkursboet anlagte retssag, har sagsøgeren retlig interesse i og sagsøgeren er tilsvarende berettiget til at gøre indsigelse og at iværksætte nærværende retssag, ...

2. Sagsøgeren har retlig interesse i at anlægge nærværende retssag.

Sagsøgeren under nærværende retssag er som tidligere bestyrelsesmedlem sagsøgt under den af Virum Sorgenfri Håndboldklub under konkurs anlagte retssag ved Retten i Lyngby. ...

Kurator har ­ forud for iværksættelsen af nærværende retssag ­ tydeligt tilkendegivet ..., at berettigelsen af det af sagsøgte anmeldte krav skal afklares under en retssag direkte mellem bestyrelsesmedlemmerne og sagsøgte. Det har dermed været tilkendegivet implicit fra kurators side, at kurators prøvelse af det anmeldte krav ­ hvis der ikke blev gjort indsigelse og skete fastholdelse af indsigelsen ­ ville have retskraft i forhold til den ved Retten i Lyngby verserende retssag. Ud fra den af
kurator tilkendegivne opfattelse ville der herefter (ud fra princippet om ne bis in idem) ikke kunne ske fornyet prøvelse af berettigelsen af sagsøgtes krav. I kurators referat af mødet til prøvelse af fordringer den 10. oktober 2006 ... blev der ligeledes henvist til adgangen til sagsanlæg, jfr. konkurslovens § 133. ...

Nærværende retssag blev iværksat af hensyn til at undgå risikoen for, at de sagsøgte bestyrelsesmedlemmer lider retstab i forbindelse med den verserende retssag anlagt af konkursboet med krav om erstatning, idet de sagsøgte bestyrelsesmedlemmer (og heriblandt sagsøgeren under nærværende retssag) ønskede at bevare adgangen til at fremsætte
indsigelser også overfor berettigelsen og størrelsen af det af Lønmodtagernes Garantifond anmeldte krav.

Forud for iværksættelse af nærværende retssag har der været en korrespondance med sagsøgte, hvor der blev fremsat anmodning om (og givet) suspension af fristen i konkurslovens § 133 for at iværksætte retssag, og hvor det indledningsvis blev tilkendegivet ... overfor sagsøgte, at der ... ville være behov for, at de tidligere bestyrelsesmedlemmer iværksætter retssag overfor Lønmodtagernes Garantifond med henblik på at få prøvet indsigelserne overfor det anmeldte krav. Fra sagsøgtes side blev der givet meddelelse om suspension af fristen ... uden nogen indsigelse eller bemærkning angående relevansen eller nødvendigheden af at iværksætte en sådan retssag. Heller ikke ved en efterfølgende anmodning om suspension af fristen ... har sagsøgte ved sin meddelelse om suspension ... fremkommet med nogen bemærkning om relevansen eller nødvendigheden af at iværksætte retssag mod sagsøgte. Ved den seneste anmodning om suspension af fristen ... hvor det udtrykkeligt blev tilkendegivet, at en særskilt retssag mod Lønmodtagernes Garantifond angående fordringsprøvelsen vil blive relevant fremkom sagsøgte heller ikke med anden meddelelse til sagsøgeren end den anmodede suspension ...

Efter fremkomsten af sagsøgtes svarskrift er der ligeledes meddelt accept fra konkursboet af, at de tidligere bestyrelses-medlemmer (og herunder sagsøgeren) under den ved Retten i Lyngby verserende retssag kan fremsætte og få prøvet indsigelserne overfor det af sagsøgte anmeldte krav.

Ved forespørgsel ... overfor kurator om hvorvidt det også på et tidligere tidspunkt var tilkendegivet fra konkursboets side, at der kunne ske prøvelse under den ved Retten i Lyngby verserende retssag af indsigelserne angående størrelsen af sagsøgtes krav, er det meddelt ... at en sådan meddelelse ikke foreligger. ..."

Sagsøgeren har endvidere i et processkrift supplerende anført:

"...
at den ved Retten i Lyngby verserende retssag er iværksat som følge af ønske herom fra sagsøgte, som har stillet sikkerhed for
omkostningerne ved den ved Retten i Lyngby verserende sag,

at prøvelsen af fordringer i Virum Sorgenfri Håndbolds konkursbo er foranlediget af sagsøgtes anmeldelse i konkursboet,

at sagsøgte til stadighed under behandlingen af den ved Retten i Lyngby verserende sag har været bekendt med de sagsøgte
bestyrelsesmedlemmers indsigelser overfor kravet gjort gældende under den ved Retten i Lyngby verserende sag og derigennem overfor det af sagsøgte anmeldte krav i konkursboet,

at sagsøgte til stadighed siden iværksættelsen af fordringsprøvelsen har været bekendt med indsigelserne heroverfor fra de sagsøgte bestyrelsesmedlemmers side uden at sagsøgte har reageret herpå,

at sagsøgte til stadighed har været bekendt med kurators meddelelse om at det i overensstemmelse med konkurslovens § 133 ville være nødvendigt for de sagsøgte bestyrelsesmedlemmer at iværksætte retssag mod sagsøgte for at bevare de fremsatte indsigelser uden at sagsøgte har reageret herpå,

at sagsøgte til stadighed har været bekendt med de sagsøgtes bestyrelsesmedlemmers opfattelse af nødvendigheden af at iværksætte retssag i overensstemmelse med konkurslovens § 133 for at bevare adgangen til at fremsætte indsigelser uden at sagsøgte forud for iværksættelsen af nærværende retssag ­ på en for sagsøgeren kendelig måde ­ har tilkendegivet nogen mulighed for i stedet at fremsætte indsigelserne under den ved Retten i Lyngby verserende sag, og

at kurator ikke forud for iværksættelsen af nærværende sag har tilkendegivet nogen mulighed for at fremkomme med indsigelser under den ved Retten i Lyngby verserende sag, men i stedet udtrykkeligt tilkendegivet at prøvelsen af sagsøgtes krav skal ske ved skifteretten og ikke under den ved Retten i Lyngby anlagte sag. 

Til støtte for påstanden om udsættelse af nærværende retssag i overensstemmelse med retsplejelovens § 345, indtil der er truffet afgørelse i 1. instans af den ved Retten i Lyngby verserende sag gøres det gældende, at konkursboet på nuværende tidspunkt ikke er i besiddelse af midler ud over, hvad der vil medgå til dækning af omkostningerne ved konkursboets behandling. Konkursboet vil alene have mulighed for at komme i besiddelse af midler, som kan medføre dividende til det af sagsøgte anmeldte krav, hvis konkursboet opnår medhold i væsentligt omfang under den ved Retten i Lyngby verserende retssag overfor de tidligere medlemmer af Virum Sorgenfri Håndboldklubs bestyrelse. Hvis konkursboet ikke opnår medhold
under sagen verserende ved Retten i Lyngby, vil der ikke være nogen dividende til det af sagsøgte anmeldte krav (uanset berettigelsen af det anmeldte krav), og der vil ikke være anledning til videre behandling af nærværende retssag.

Den ved Retten i Lyngby verserende retssag er berammet til hovedforhandling (domsforhandling) i løbet af september og oktober 2007. Der vil således blive truffet afgørelse i den ved Retten i Lyngby verserende sag inden udgangen af 2007. Den begærede udsættelse er hermed forholdsvis kortvarig, hvilket yderligere skal sammenholdes med, at der ikke er nogen anledning til at fremme nærværende sag til realitetsbehandling medmindre konkursboet under den ved Retten i Lyngby verserende sag opnår medhold i et sådant omfang, at der kan forventes dividende i konkursboet til krav med fortrinsret i henhold til konkurslovens § 95. Det fremgår af redegørelsen af 10. oktober 2006 i henhold til konkurslovens § 125, stk. 3 for konkursboet ..., at omkostningerne ved konkursboets behandling på daværende tidspunkt blev anslået til kr. 300.000. Konkursboets skal således opnå medhold for et beløb på mere end kr. 300.000 under den ved Retten i Lyngby verserende retssag for, at der er nogen anledning til at foretage prøvelse af det af sagsøgte anmeldte krav. ..."

Sagsøgte har i en duplik bl.a. anført:

1. Bestemmelsen i konkurslovens § 133, stk. 1 om adgangen til at anlægge retssag mod konkursboet til prøvelse af kurators indstilling om anerkendelse af fordringer i konkursboet vedrører alene parter, der er lodtagere i konkursboet og ikke udenforstående tredjemand, hvis retsstilling ikke berøres af indstillingen, så som konkursboets debitorer. Actio popularis anerkendes ikke i dansk ret, hverken inden for konkursloven eller på andre retsområder.

2. Sagsøgeren har ikke nogen retlig interesse i den mod sagsøgte anlagte retssag. Sagsøgerens påstand om at der foreligger en sådan retlig interesse er et rent postulat uden noget påviseligt faktisk eller retligt grundlag. ...

3. Sagsøgers påstand om at kurator og Lønmodtagernes Garantifond direkte eller indirekte skulle have givet udtryk for, at konkursboets prøvelse af fordringerne indeholder en for sagsøgeren retskraftig  afgørelse er ikke korrekt og retvisende. Hverken kurator eller Lønmodtagernes Garantifond er blevet spurgt, om dette er tilfældet eller har uopfordret afgivet en udtalelse herom.
Tværtimod har kurator direkte over for sagsøgerens advokat ... præciseret, at der ikke kan være tvivl om, at kurators godkendelse af det anmeldte krav ikke har retskraft over for den muligt erstatningspligtige ledelse...

Lønmodtagernes Garantifond har ... til sagsøgers advokat, ... oplyst, at man ikke forstår, hvad der skal være formålet med en retssag mod Lønmodtagernes Garantifond, da der kan fremsættes indsigelse mod erstatningskravets størrelse under konkursboets retssag, og da Lønmodtagernes Garantifond er indstillet på at acceptere udfaldet af boets sag mod de tidligere bestyrelsesmedlemmer. ...

Til det her anførte kommer til overflod, at en eventuel udtalelse fra kurator om, at konkursboets godkendelse af lønmodtagerkravene skulle indeholde en for sagsøgeren i konkursboets retssag retskraftig afgørelse ifølge sagens natur ikke kan begrunde, at en sådan urigtig retsopfattelse lægges til grund for afgørelsen af nærværende sag. ...

Med hensyn til sagsøgerens begæring om at sagsøgtes afvisningspåstand i nærværende retssag skal udsættes på afgørelsen i
konkursboets retssag, er det sagsøgtes anbringende, at der ikke bør træffes bestemmelse om en sådan udsættelse.

Sagsøgerens begrundelse for, at den af sagsøgeren nu mod Lønmodtagernes Garantifond anlagte retssag skal udsættes på
afgørelsen af konkursboets retssag er både cirkulær og meningsløs

Når sagsøgeren har ment at skulle belaste Lønmodtagernes Garantifond med væsentligt arbejde og væsentlige omkostninger til førelse af nærværende retssag på trods af, at de processuelle betingelser for retssagen ikke har været tilstede, må Lønmodtagernes Garantifond have et berettiget krav på nu at få afgjort spørgsmålet om de processuelle betingelser for søgsmålet har været opfyldt, således at Lønmodtagernes Garantifond ikke skal påføres yderligere ulejlighed og udgifter til den af sagsøgeren mod Lønmodtagernes Garantifond anlagte retssag, hvis og når de processuelle betingelser for retssagens anlæg ikke er tilstede.

Der vil i øvrigt selv under det af sagsøgeren påberåbte teoretisk mulige forløb af konkursboets retssag og konkursbehandlingen i øvrigt ikke blive opnået nogen processuel besparelse ved at udsætte afgørelsen af sagsøgtes formalitetspåstand om afvisning på udfaldet af konkursboets retssag.

Selv om konkursboets retssag mod sagsøgtes forventning skulle få det udfald, at sagsøgeren bliver frifundet, og selv om der yderligere måtte indtræffe det forhold, at konkursboet måtte blive sluttet efter konkurslovens § 143, fordi det måtte vise sig, at der ikke er midler, udover hvad der medgår til dækning af bobehandlingsomkostningerne, vil Sø og Handelsretten som et nødvendigt præjudicielt spørgsmål for afgørelsen af retssagens omkostninger være nødt til at tage stilling til, om sagsøger overhovedet har opfyldt de processuelle betingelser for at kunne anlægge retssag mod sagsøgte. ..."

Sagsøgeren har i et yderligere processkrift bl.a. anført:

"... Retssag i forbindelse med fordringsprøvelsen, i overensstemmelse med konkurslovens § 133, stk. 1, kan være den eneste mulighed til rådighed for at fremsætte indsigelse for en part, som ellers hæfter eller kan komme til at hæfte for et konkursbos gæld. Retssager af en sådan art er også gennemført i praksis, ...

Sagsøgte er flere gange ... blevet forespurgt om suspension af fristen i konkurslovens § 133 for at iværksætte retssag, og sagsøgte har uden afstandtagen til sagsøgerens retlige interesse i at iværksætte retssag meddelt udsættelse af fristen ... Sagsøgte har herigennem anerkendt sagsøgers interesse i at iværksætte retssagen, og sagsøgte kan ikke herefter fremsætte indsigelse overfor sagsøgers retlige interesse i at gennemføre retssagen. ...

Konkursboets anerkendelse af, at der under retssagen verserende ved Retten i Lyngby kan fremsættes indsigelse overfor berettigelsen og størrelsen af sagsøgtes krav, er først fremkommet efter iværksættelsen af nærværende retssag og svarskriftet på sagsøgtes vegne. I modsætning hertil havde konkursboet forud for iværksættelsen af nærværende retssag tydeligt tilkendegivet ... ... således, at de sagsøgte eventuelt kan henvises til at anfægte kurators indstilling ved sagsanlæg mod Lønmodtagernes Garantifond og ... prøvelse af disse kreditorers krav skal ske ved Skifteretten og ikke under den ved Retten i Lyngby anlagte sag), at berettigelsen af det af sagsøgte anmeldte krav skal afklares  under en retssag direkte mellem bestyrelsesmedlemmerne og sagsøgte.

Henset til at sagsøgte har stillet sikkerhed for omkostningerne ved den af konkursboet anlagte retssag, må det antages, at sagsøgte løbende har været orienteret om konkursboets retsskridt og konkursboets tilkendegivelser. Sagsøgte har ikke taget afstand herfra eller grebet ind heroverfor. ...

I relation til sagsøgtes anbringende om retssagers litis pendens virkning bemærkes, at sagsøgte lader til at have overset, at der i konkurslovens § 133 er indeholdt en frist for iværksættelse af retssag som betingelse for at kunne gøre indsigelse gældende. ..."

Skifteretten skal udtale:

Forud for lovændringerne i konkursloven i 1996 fremgik det af den dagældende konkurslovs § 133, stk. 1, omkring fordringsprøvelsen, at hvis der ikke fremsættes indsigelser mod indstillingen, var denne endelig godkendt. Det hedder i bet. 
606/1971 s. 219 om denne bestemmelse (udkastets § 128) bl.a.:

"... Har hverken kurator, skyldneren eller fordringshavernes rejst nogen indsigelser mod en anmeldt fordring eller taget forbehold, kan der efter
skiftesamlingen ikke mere rejses nogen indsigelse mod fordringen. ..."

I forbindelse med lovændringerne i 1996 blev fordringsprøvelsen i et vist omfang overladt til kurator, men såfremt der fremsættes og opretholdes en indsigelse mod kurators indstilling, må den, der ikke kan anerkende indstillingen, anlægge sag ved skifteretten, jf. § 133, stk. 1. Det hedder om denne bestemmelse i bet. 1273/1994 s. 66 f bl.a.:

"... Den pågældende bestemmelse udtaler sig ikke om, hvem det påhviler at tage initiativ til indbringelse af en tvist for skifteretten i de tilfælde, hvor tvisten ikke består mellem boet og anmelderen, men indsigelsen fremsættes af en anden fordringshaver i boet. ... Ved udkastet præciseres det, at initiativet til at indbringe en tvist for skifteretten påhviler den, der ikke vil acceptere kurators endelige indstilling. ..."

Det er således forudsat i forarbejderne til bestemmelsen, at initiativet til indbringelse af tvister for skifteretten, normalt kommer fra kurator, skyldneren eller fordringshaverne, hvilket hænger naturligt sammen med, at det er denne kreds, der 
har en retlig interesse i fordringsprøvelsen.

Da sagsøgeren ikke tilhører denne kreds, og da der i det foreliggende tilfælde heller ikke i øvrigt er grundlag for at tillægge denne en søgsmålsinteresse, finder skifteretten, at sagen bør afvises.

Skifteretten finder herefter ikke grundlag for at tage stilling til spørgsmålet om udsættelse.

Thi kendes for ret:

Denne sag afvises.

Sagsøgeren, Peer Sjødahl, betaler inden 14 dage til Lønmodtagernes Garantifond sagens omkostninger med 25.000 kr.

Torben Kuld Hansen

(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den