Ferie med løn under uddannelsesaftale-F-0003-08

- CRI

UDSKRIFT
AF
SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
____________






Den 19. december 2008 blev af retten i sagen

F308

Dansk Erhverv
som mandatar for
A
(Advokat Lars Alexander Boberg Borke)
mod
HK/Danmark
som mandatar for
F
(Advokat Mette Skou Østergård)


afsagt sålydende

D O M:
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en elev skal have indgået en ud
dannelsesaftale omfattende et helt ferieår for at være omfattet af de særlige ferie
regler i ferielovens § 9.

Sagen blev anlagt den 12. december 2007 ved retten i Herning og i medfør af rets
plejelovens § 227, stk. 1, jf. § 226, stk. 4, henvist til Sø og Handelsretten.

---

- 2 -




Påstande
Dansk Erhverv som mandatar for A har nedlagt påstand om, at F tilpligtes at an
erkende, at hun ikke i henhold til ferielovens § 9, stk. 1 og 2, har krav på løn under
ferie.

HK/Danmark som mandatar for F har nedlagt påstand om, at A tilpligtes at betale
7.186,14 kr. med tillæg af procesrente fra den 31. august 2005.

Sagens omstændigheder
F var i skolepraktik på Uddannelsescenter Herning som salgsassistent i perioden 1.
oktober 2003 til 31. marts 2005, hvorefter hun blev ansat i restlære i en ordinær
læreplads hos A fra den 1. april 2005 til den 30. september 2005. Der blev mellem F
og A indgået en uddannelsesaftale. I august 2005 afholdt F 3 ugers ferie, og der op
stod i den forbindelse uenighed om, hvorvidt hun havde krav på løn under ferie.
Sagen blev forhandlet mellem parternes respektive faglige organisationer. I
forbindelse hermed forelagde HTS, Handel Transport og Serviceerhvervene (nu
Dansk Erhverv) spørgsmålet for Arbejdsdirektoratets Feriekontor, der i et brev af
23. november 2005 meddelte følgende:
"...
For at være omfattet af lovens § 9, stk. 1, er det en forudsætning, at ansættelsesperi
oden omfatter et helt ferieår, eller hvis ansættelsesforholdet er begyndt perioden 1.
maj til 30. juni, at den omfatter resten af ferieåret, jf. stk. 2.

I ovenstående tilfælde, vil eleven ikke være omfattet af lovens § 9, men af lovens al
mindelige bestemmelser.
..."

Af Undervisningsministeriets håndbog om skolepraktik i erhvervsuddannelser
fremgår i afsnit 9.1 om ferie bl.a.:

"...
Arbejdstilsynet, Ferielovskontoret, har tidligere tilkendegivet, at det er en forudsæt
ning for anvendelsen af ferielovens § 9, stk. 1 og 2 (...), at uddannelsesaftalen om
fatter et helt ferieår eller, hvis den er indgået i perioden 1. maj til 30. juni, at den om
fatter resten af ferieåret. Det vil påvirke skolepraktikelevers mulighed for at opnå ret
til betalt ferie i delaftaleperioden, da en delaftale ofte er af kortere varighed."

---

- 3 -

Sagen har været indbragt for Tvistighedsnævnet, der i en kendelse af 28. novem
ber 2007 traf afgørelse med dissens om, at F havde krav på løn under ferie svaren
de til 7.186,14 kr.

Forklaringer
B har forklaret, at han havde haft F i skolepraktik i sin Rema 1000butik. Hun hav
de vist haft svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Da han gerne ville hjælpe
hende, blev der indgået en uddannelsesaftale. Han fik fra Herning Handelsskole
oplyst, at hans eneste udgift var løn og optjente feriepenge. Han ønskede ikke at
påtage sig udgifter herudover.

F har vedstået sin sålydende forklaring for Tvistighedsnævnet:
" at det først var i forbindelse med lønudbetalingen, at hun blev opmærksom på, at hun
ikke havde fået løn under ferien. Løn under ferie var ikke blevet drøftet i forbindelse med
hendes ansættelse."

Hun har supplerende forklaret, at hun i skolepraktikperioden holdt ferie med løn.
Hun havde ingen drøftelser med skolen eller sin vejleder om ferie. Hun regnede
med, at hun holdt ferie med løn i sin elevtid, men hun havde ikke undersøgt det.

Parternes argumenter
Dansk Erhverv har som mandatar for A gjort gældende, at F ikke har krav på løn
under ferien i august 2005, da det er en forudsætning for anvendelse af ferielo
vens § 9, at der foreligger en uddannelsesaftale, som omfatter et helt ferieår. Dette
var også en klar forudsætning for B, da han ansatte F, idet han ikke ønskede at
påtage sig yderligere økonomiske forpligtelser, end det fremgår af Undervis
ningsministeriets pjece om skolepraktik i erhvervsuddannelserne. Denne forud
sætning stemmer med den vejledning, som han fik fra handelsskolen. Hans opfat
telse er også i overensstemmelse med Arbejdsdirektoratets udtalelse i brevet af 23.
november 2005, og denne forståelse af bestemmelsen har været fulgt af arbejds
markedets parter gennem mange år.
Tvistighedsnævnets afgørelse er således et brud på en mangeårig praksis på
arbejdsmarkedet, som såvel de private som offentlige aktører har indrettet sig på.
Tvistighedsnævnet begrunder ikke, hvorfor man ændrer praksis ud over at henvi
se til, at en elevaftale kan brydes, hvilket er uden betydning i denne dag.

---

- 4 -

De eneste egentlige fortolkningsbidrag, der foreligger, er Undervisningsmi
nisteriets vejledning, som Ferielovskontoret støtter. Undervisningsministeriet byg
ger sin fortolkning på den historiske udvikling af bestemmelsen om retten til ferie
med løn først til lærlinge, siden efgelever, og nu elever med en uddannelsesaftale.
Vejledningen er klar. Den ubetingede ret til ferie knytter sig til et helt ferieår. Det
er uden betydning, hvorledes der skal forholdes ved skift af arbejdsgiver i den
situation, hvor der er indgået en uddannelsesaftale med begge arbejdsgivere. Det
følger af lovgivningen, at elever i skolepraktik i andre situationer er stillet dårlige
re end elever med uddannelsesaftale. Såfremt der måtte være en restgruppe, som
ikke er omfattet af et helt ferieår, må lovgivningen ændres.
HK/Danmark har under de angivne omstændigheder bevisbyrden for, at fe
rielovens § 9, stk. 1, skal fortolkes i overensstemmelse med HK/Danmarks påstand.

HK/Danmark har som mandatar for F gjort gældende, at hun efter ferielovens § 9,
stk. 1 og stk. 2, har et ubetinget krav på løn under ferie. Der kan ikke stilles krav
om en ansættelsesperiode på et helt ferieår. Undervisningsministeriets vejledning
og Arbejdsdirektoratets udtalelse binder ikke domstolene, og det er uden betyd
ning, om arbejdsmarkedets parter i en længere årrække har haft en fejlagtig opfat
telse af gældende ret. § 9 er en undtagelsesregel, hvor lovgiver har haft til hensigt
at styrke elevers retstilling og ikke at nægte disse løn under ferie ved fratræden før
udløbet af et ferieår. Dette fremgår af FT 1969/70 tillæg A sp. 744 om lærlinges ret
til ferie med løn, og FT 1980/81 tillæg A sp.3501 om efgelevers ret til ferie med løn,
samt FT 1999/2000 tillæg A sp. 4932, hvorefter en elev, der har indgået en uddan
nelsesaftale, har en ubetinget ret til ferie med løn i første og andet hele ferieår, efter
at elevforholdet begynder. Hele ferieår må ses som en markering af forskellen til
andre ansatte. Herudover foreligger der kun fortolkningsbidrag fra ressortministe
rierne.
Dansk Erhvervs fortolkning er ikke i overensstemmelse med de eksempler,
der er nævnt i teorien om ansættelsesforhold i dele af et ferieår. Såfremt Dansk
Erhvervs fortolkning lægges til grund, vil elever i skolepraktik være ringere stillet
end andre elever med uddannelsesaftale, hvilket næppe har været tilsigtet.
Bs forudsætninger for ansættelsen har ikke været tilkendegivet over for F og
kan derfor ikke tillægges vægt.

---

- 5 -


Rettens begrundelse og resultat
Det følger af ordlyden af ferielovens § 9, stk. 1, at F, der havde en uddannelsesafta
le med A, i ferieåret 1. maj 2005 til 30. april 2006, som var det første hele ferieår
efter hendes ansættelse den 1. marts 2005, havde ret til 25 dages betalt ferie.
Den forudsætning om ansættelsesforholdets længde, som Dansk Erhverv
med henvisning til Arbejdsdirektoratets Feriekontors vejledende udtalelse af 23.
november 2005 og Undervisningsministeriets publikation "Skolepraktik i er
hvervsuddannelserne" gør gældende, skal være opfyldt, for at ferielovens § 9, stk.
1, kan finde anvendelse, ses hverken at have støtte i lovbestemmelsens ordlyd eller
dens forarbejder.
Den praksis, som Arbejdsmarkedets parter med støtte i de ovennævnte vej
ledninger har fulgt gennem en årrække, findes derfor ikke at kunne tillægges
vægt.
B havde som forudsætning for ansættelsen af F, at der ikke skulle betales løn
under ferie, men allerede fordi denne forudsætning aldrig er tilkendegivet over for
F, ændrer den ikke på hendes ret til ferie med løn.
Herefter tages HK/Danmarks påstand til følge.

Efter sagens resultat skal Dansk Erhverv som mandatar for A betale 10.000 kr. i
sagsomkostninger til HK/Danmark som mandatar for F.


Thi kendes for ret

A tilpligtes til HK/Danmark som mandatar for F inden 14 dage at betale 7.186,14
kr. med tillæg af procesrente fra den 31. august 2005.

I sagsomkostninger betaler Dansk Erhverv som mandatar for A inden samme frist
10.000 kr. til HK/Danmark som mandatar for F. Sagsomkostningsbeløbet forrentes
efter rentelovens § 8 a.

Mette Christensen

---

- 6 -


Kai Bested Claus Forum Petersen Torben Kuld Hansen Byrial Bjørst


(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den

---

e. Såfremt der måtte være en restgruppe, som
ikke er omfattet af et helt ferieår, må lovgivningen ændres.
HK/Danmark har under de angivne omstændigheder bevisbyrden for, at fe
rielovens § 9, stk. 1, skal fortolkes i overensstemmelse med HK/Danmarks påstand.

HK/Danmark har som mandatar for F gjort gældende, at hun efter ferielovens § 9,
stk. 1 og stk. 2, har et ubetinget krav på løn under ferie. Der kan ikke stilles krav
om en ansættelsesperiode på et helt ferieår. Undervisningsministeriets vejledning
og Arbejdsdirektoratets udtalelse binder ikke domstolene, og det er uden betyd
ning, om arbejdsmarkedets parter i en længere årrække har haft en fejlagtig opfat
telse af gældende ret. § 9 er en undtagelsesregel, hvor lovgiver har haft til hensigt
at styrke elevers retstilling og ikke at nægte disse løn under ferie ved fratræden før
udløbet af et ferieår. Dette fremgår af FT 1969/70 tillæg A sp. 744 om lærlinges ret
til ferie med løn, og FT 1980/81 tillæg A sp.3501 om efgelevers ret til ferie med løn,
samt FT 1999/2000 tillæg A sp. 4932, hvorefter en elev, der har indgået en uddan
nelsesaftale, har en ubetinget ret til ferie med løn i første og andet hele ferieår, efter
at elevforholdet begynder. Hele ferieår må ses som en markering af forskellen til
andre ansatte. Herudover foreligger der kun fortolkningsbidrag fra ressortministe
rierne.
Dansk Erhvervs fortolkning er ikke i overensstemmelse med de eksempler,
der er nævnt i teorien om ansættelsesforhold i dele af et ferieår. Såfremt Dansk
Erhvervs fortolkning lægges til grund, vil elever i skolepraktik være ringere stillet
end andre elever med uddannelsesaftale, hvilket næppe har været tilsigtet.
Bs forudsætninger for ansættelsen har ikke været tilkendegivet over for F og
kan derfor ikke tillægges vægt.

---