Erstatning jf. konkursloven-P-0004-04

P000400D - TKH

UDSKRIFT
AF
SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
____________






Den 8. december 2006 blev af skifteretten i sagen

P-4-04

Advokat Christian Kirkman-Møller
(selv)
mod
Advokat Michael Havemann
(Advokat Søren Dines Larsen)

afsagt sålydende

D O M:

Under denne sag, der er anlagt den 6. maj 2004, har sagsøgeren, advokat Christian
Kirkman-Møller, nedlagt påstand om, at sagsøgte, advokat Michael Havemann,
dømmes til at betale 50.000 kr., subsidiært et af skifteretten skønsmæssig fastsat
mindre beløb.

Sagsøgte har principalt påstået afvisning, subsidiært henvisning til Østre Landsret
og mere subsidiært frifindelse.

---

- 2 -

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren har krav på tort i anledning af en række
konkursbegæringer, der er indgivet til Sø- og Handelsretten, jf. konkurslovens § 28.

Sagsøgte har i relation til den principale og subsidiære påstand gjort gældende, at
skifteretten ikke har kompetence til at behandle sagen, og at denne ikke er anlagt
rettidigt. Disse spørgsmål er udskilt til særskilt behandling på skriftligt grundlag.

Det hedder i sagsøgerens stævning bl.a.:

"... Baggrunden for nærværende sag er Sagsøgtes følgende konkurs-
begæringer mod Sagsøger:

(i)
Konkursbegæring mod Sagsøger indgivet ved breve af 25. sep-
tember og 2. oktober 2003 til Sø- og Handelsretten fra Sagsøgtes advo-
kat, Carsten Malby, på vegne af Sagsøgte.
(ii) 2 konkursbegæringer mod Sagsøger indgivet ved Sagsøgte ved
brev af 18. februar 2004 på vegne af henholdsvis Innoventure A/S og
JBJ Invest A/S.

Den under (i) nævnte konkursbegæring blev den 3. oktober ex officio
afvist af Sø- og Handelsretten med henvisning til manglende dansk
værneting. ..."

Som led i forberedelsen har sagsøgte siden den 16. juni 2004 opfordret sagsøgeren til
at fremlægge dokumenter i sagen, hvilket sagsøgeren ikke har imødekommet. Der
har endvidere været afholdt et § 355-møde den 25. oktober 2006, hvor sagsøgeren på
ny er opfordret til at fremlægge bilag, ligesom parterne er opfordret til at frem-
komme med nærmere oplysninger om, hvorvidt sagen er anlagt rettidigt og mod
rette person. Sagsøgeren har fortsat ikke sendt bilag til skifteretten, men har i et pro-
cesskrift af 20. november 2006 bl.a. anført:

"... Det bemærkes ... at Sagsøgte var fordringshaver i den konkursbe-
gæring, der den 25. september 2003 blev indgivet mod Christian
Kirkman-Møller, og i hvilken Sagsøgte var repræsenteret af advokat
Carsten Malby.
Såfremt Sagsøgte gør gældende, at det var hans advokatselskab og ik-
ke ham selv, som konkursbegæringen formelt var indgivet på vegne
af, har dette ikke betydning, idet Sagsøgte i medfør af retsplejelovens
§ 124, stk. 2 hæfter personligt for ethvert krav, som er opstået som føl-

---

- 3 -


ge af advokatselskabets bistand til en klient. Kravet, som konkursbe-
gæringen fra september 2003 var indgivet på grundlag af, var netop et
påstået honorarkrav for den assistance, som advokatselskabet ydede
til Zenith Advokater, som Christian Kirkman-Møller var indehaver af.
Sagsøgte kan på denne baggrund ikke gemme sig bag en begrænset
hæftelse i advokatselskabet. Retspraksis sætter meget vide grænser for
fortolkningen af benævnelsen som følge af, således at dette omfatter
ethvert krav, der på nogen måde har relation til en klientrådgivning.
Ideen i retsplejelovens bestemmelse er, at en advokat ikke på nogen
måde kan begrænse sit erstatningskrav over for en klient. Christian
Kirkman-Møller var netop klient hos Sagsøgte gennem dennes advo-
katselskab, og det var denne klientrelation, der afstedkom kravet, som
konkursbegæringen blev indgivet på grundlag af.
I relation til de to konkursbegæringer, der af Sagsøgtes advokatsel-
skab på vegne af selskaberne JBJ Invest A/S og Innoventure A/S blev
indgivet mod Christian Kirkman-Møller den 18. februar 2004, gøres
det gældende, at benævnelsen fordringshaver i konkurslovens § 28
ikke skal forstås bogstaveligt og indskrænkende til udelukkende at
omfatte fordringshaver selv, men også den advokat, der foretager det
uberettigede retsskridt.
Denne fortolkning synes også at støttes af ordlyden af konkurslovens
28, stk. 2:
Viser det sig, at fordringen ikke bestod, indtræder ansvar efter stk. 1, selv
om intet kan bebrejdes den, der begærede konkurs.
På denne baggrund gøres det gældende, at et erstatningskrav efter
konkurslovens § 28 kan rettes mod den advokat, der indgiver kon-
kursbegæringen på en klients vegne. Også rimelighedshensyn taler
herfor, idet en advokat, der ikke foretager de nødvendige undersøgel-
ser for at finde ud af, om en konkursbegæring er et adækvat retsskridt
i en given sag, ikke bør kunne undgå ansvar og lade dette ramme sine
klienter, der ikke har advokatens særkundskab om retsreglerne. ..."
Sagsøgte har i et processkrift af 23. november 2006 bl.a. anført:

"... 1. Konkursbegæring mod sagsøger angiveligt indgivet den 25/9
og 2/10 2003

På trods af, at sagsøgeren i forbindelse med det særligt forberedende
retsmøde ved Sø- & Handelsrettens Skifteafdeling den 13. november
20061 blev opfordret hertil, har sagsøgeren fortsat ikke fremlagt do-
kumentbevis vedrørende de påberåbte konkursbegæringer mv. Det
gøres gældende, at allerede af denne grund skal sagen afvises for så

1 Mødet blev rettelig afholdt den 25. oktober 2006.

---

- 4 -

vidt angår de påberåbte konkursbegæringer den 25. september og 2.
oktober 2003.
Sagsøger angiver i stævningen den 27. april 2004, at konkursbegærin-
gen blev indgivet senest den 2. oktober 2003, men blev ifølge sagsøge-
rens udokumenterede oplysninger afvist ex-officio samme dag. Det
fremsatte krav støttes ifølge stævningen alene på Konkurslovens § 28.
Det følger af Konkurslovens § 242a, at krav efter Konkurslovens § 28
skal fremsættes over for Skifteretten senest 3 måneder efter det tids-
punkt, hvor skyldneren blev i stand til at gør kravet gældende. Det er
usandsynligt, at hverken rekvirentens advokat ... eller Sø- & Handels-
retten orienterede sagsøger om den påståede konkursbegæring og af-
visningen heraf.

Hvis konkursfordringen i øvrigt, som påstået af sagsøgeren, vedrørte
et salærkrav, så kan det ikke have været advokat Michael Christiani
Havemann, der var kreditor, men i stedet den selvstændige juridiske
person, Brix Jensen Havemann Advokataktieselskab, ... Hertil kom-
mer, at salærkravet ifølge oplysningerne i sagsøgtes processkrifter var
rettet mod Zenith Advokater Advokataktieselskab.

Det følger af Konkurslovens § 28, at krav efter denne bestemmelse
alene kan rejses af skyldneren, og alene mod fordringshaveren. Uden
dokumentation for den påståede konkursbegæring og det anførte sa-
lærkrav (og da sagsøger har bevisbyrden for disse forhold) må det
lægges til grund, at fordringshaveren var Brix Jensen Havemann Ad-
vokataktieselskab, og ikke sagsøger, og at skyldneren ­ som anført op-
rindeligt i sagsøgers stævning ­ var Zenith Advokater Advokataktie-
selskab, og ikke sagsøgeren.

Det er ikke relevant, om sagsøgte i medfør af Retsplejelovens § 124,
stk. 2 måtte hæfte personligt for ethvert krav, som er opstået som føl-
ge af advokataktieselskabets bistand til en klient, men dette går i givet
fald kun på krav vedrørende advokatens rådgivning mv., ikke krav
ifølge ­ lex specialis-reglen ­ Konkurslovens § 28, ligesom det ikke var
sagsøger, men Zenith Advokater Advokataktieselskab (en selvstæn-
dig juridisk person), der i givet fald var klienten, der i så fald kunne
påberåbe sig princippet i Retsplejelovens § 124, stk. 2.

Når ovenstående lægges til grund, er Sø- & Handelsrettens Skifteafde-
ling ikke kompetent til at behandle sagen, og sagen kan tilsvarende
ikke rejses under henvisning til Konkurslovens § 28 af sagsøgeren,
hvorfor sagen for så vidt angår dette krav ifølge Konkurslovens § 28
skal afvises (subsidiært henvises).

2. Konkursbegæring mod sagsøger indgivet den 18/2 2004

Sagsøger har ­ på trods af, at sagsøgeren i forbindelse med det særligt
forberedende retsmøde ved Sø- & Handelsretten Skifteafdeling den

---

- 5 -

13. november 20062 blev opfordret hertil ­ tilsvarende ikke fremlagt
dokumentbevis vedrørende disse påberåbte konkursbegæringer mv.
Det gøres gældende, at allerede af denne grund skal sagen afvises og-
så for så vidt angår den påberåbte konkursbegæring den 18. februar
2004.

Sagsøger angiver i sine processkrifter, at konkursrekvirenter-
ne/kreditorerne var hhv. Innoventure A/S og JBJ Invest A/S, og be-
kræfter samtidig, at sagsøgte ikke var kreditor/konkursrekvirent for så
vidt angår disse konkursbegæringer, men alene indgav konkursbegæ-
ringerne på vegne førnævnte konkursrekvirenter.

Det følger som ovenfor anført af Konkurslovens 28, at krav efter den-
ne bestemmelse alene kan rejses mod fordringshaveren -- og dermed
implicit, at krav ifølge Konkurslovens § 28 ikke kan rejses mod for-
dringshaverens advokat. Sagsøgeren har intet relevant anført til støtte
for, at Konkurslovens § 28 også kan rettes med fordringshaverens ad-
vokat, og det gøres af sagsøgte gældende, at Konkurslovens § 28 ikke
kan rettes med fordringshaverens advokat.

Sagsøgerens argumentation om, at et rimelighedshensyn tilsiger, at
en advokat ikke bør kunne undgå ansvar og lade dette ramme klien-
terne, er uden relevans. Såfremt sagsøgeren er af den opfattelse, at
sagsøgte har handlet i strid med de advokatetiske regler, havde sag-
søgeren mulighed for at indbringe sagsøgte for de disciplinære myn-
digheder, ligesom sagsøgeren jo ikke -- blot fordi, at krav i henhold til
Konkurslovens § 28 ikke kan gøres gældende mod sagsøgte, og at Sø-
& Handelsrettens skifteafdeling dermed ikke er kompetent til at be-
handle sagen -- er afskåret fra at opstarte et civilt søgsmål med på-
stand om erstatning.

Når ovenstående lægges til grund, er Sø- & Handelsrettens Skifteafde-
ling ikke kompetent til at behandle sagen, og sagen kan tilsvarende
ikke rejses under henvisning til Konkurslovens § 28 af sagsøgeren,
hvorfor sagen for så vidt angår dette krav ifølge Konkurslovens § 28
skal afvises (subsidiært henvises). ..."

Skifteretten skal udtale:

Sager om erstatningskrav behandles som udgangspunkt ved de almindelige dom-
stole. Konkursloven indeholder dog i § 242a, jf. § 28, nogle særregler, hvorefter den
mod hvem en konkursbegæring uretmæssig er rettet, tillige kan vælge at indbringe
søgsmålet for skifteretten. Bestemmelsen omfatter dog alene erstatningskrav mod
en »fordringshaver«, der har begæret konkurs, jf. § 28, stk. 1.

2 Mødet blev rettelig afholdt den 25. oktober 2006.

---

- 6 -


Da sagsøgte har bestridt at være fordringshaver i henhold til konkursbegæringerne,
og da sagsøgeren trods opfordringer hertil siden den 16. juni 2004 har undladt at
fremlægge dokumentation herfor, og for at denne tillige er rette sagsøger, finder
skifteretten ikke at have den § 242a nævnte alternative kompetence.

Da sagen efter det oplyste om sagsgenstandens værdi som udgangspunkt heller ik-
ke henhører under Østre Landsrets kompetence, og da sagsøgeren ikke har nedlagt
en påstand om henvisning af sagen til en anden ret, finder skifteretten det ikke mu-
ligt på det foreliggende grundlag at henvise sagen, hvorfor denne afvises.

Når endelig henses til, at der har været afholdt et kortere § 355-møde i sagen, og til
at sagsøgte har afgivet 2 processkrifter, forholdes der med hensyn til omkostninger-
ne som nedenfor anført.

Thi kendes for ret:

Denne sag afvises.

Sagsøgeren, advokat Christian Kirkman-Møller, betaler inden 14 dage fra dato til
sagsøgte, advokat Michael Havemann, omkostninger med 5.000 kr.


Torben Kuld Hansen

---

- 7 -


(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den

---

agt
dokumentbevis vedrørende disse påberåbte konkursbegæringer mv.
Det gøres gældende, at allerede af denne grund skal sagen afvises og-
så for så vidt angår den påberåbte konkursbegæring den 18. februar
2004.

Sagsøger angiver i sine processkrifter, at konkursrekvirenter-
ne/kreditorerne var hhv. Innoventure A/S og JBJ Invest A/S, og be-
kræfter samtidig, at sagsøgte ikke var kreditor/konkursrekvirent for så
vidt angår disse konkursbegæringer, men alene indgav konkursbegæ-
ringerne på vegne førnævnte konkursrekvirenter.

Det følger som ovenfor anført af Konkurslovens 28, at krav efter den-
ne bestemmelse alene kan rejses mod fordringshaveren -- og dermed
implicit, at krav ifølge Konkurslovens § 28 ikke kan rejses mod for-
dringshaverens advokat. Sagsøgeren har intet relevant anført til støtte
for, at Konkurslovens § 28 også kan rettes med fordringshaverens ad-
vokat, og det gøres af sagsøgte gældende, at Konkurslovens § 28 ikke
kan rettes med fordringshaverens advokat.

Sagsøgerens argumentation om, at et rimelighedshensyn tilsiger, at
en advokat ikke bør kunne undgå ansvar og lade dette ramme klien-
terne, er uden relevans. Såfremt sagsøgeren er af den opfattelse, at
sagsøgte har handlet i strid med de advokatetiske regler, havde sag-
søgeren mulighed for at indbringe sagsøgte for de disciplinære myn-
digheder, ligesom sagsøgeren jo ikke -- blot fordi, at krav i henhold til
Konkurslovens § 28 ikke kan gøres gældende mod sagsøgte, og at Sø-
& Handelsrettens skifteafdeling dermed ikke er kompetent til at be-
handle sagen -- er afskåret fra at opstarte et civilt søgsmål med på-
stand om erstatning.

Når ovenstående lægges til grund, er Sø- & Handelsrettens Skifteafde-
ling ikke kompetent til at behandle sagen, og sagen kan tilsvarende
ikke rejses under henvisning til Konkurslovens § 28 af sagsøgeren,
hvorfor sagen for så vidt angår dette krav ifølge Konkurslovens § 28
skal afvises (subsidiært henvises). ..."

Skifteretten skal udtale:

Sager om erstatningskrav behandles som udgangspunkt ved de almindelige dom-
stole. Konkursloven indeholder dog i § 242a, jf. § 28, nogle særregler, hvorefter den
mod hvem en konkursbegæring uretmæssig er rettet, tillige kan vælge at indbringe
søgsmålet for skifteretten. Bestemmelsen omfatter dog alene erstatningskrav mod
en »fordringshaver«, der har begæret konkurs, jf. § 28, stk. 1.

2 Mødet blev rettelig afholdt den 25. oktober 2006.

---

- 6 -


Da sagsøgte har bestridt at være fordringshaver i henhold til konkursbegæringerne,
og da sagsøgeren trods opfordringer hertil siden den 16. juni 2004 har undladt at
fremlægge dokumentation herfor, og for at denne tillige er rette sagsøger, finder
skifteretten ikke at have den § 242a nævnte alternative kompetence.

Da sagen efter det oplyste om sagsgenstandens værdi som udgangspunkt heller ik-
ke henhører under Østre Landsrets kompetence, og da sagsøgeren ikke har nedlagt
en påstand om henvisning af sagen til en anden ret, finder skifteretten det ikke mu-