Erstatning for hærværk-P-0012-00





Resumé
Et selskab, hvor ejerforholdene var omtvistede, blev den tidligere ejers søn som var dømt for hærværk ved at slette data i EDB systemet i forbindelse med selskabets konkurs, tillige idømt erstatning. Boets tabsbegrænsningspligt omfattede ikke pligt til at benytte sig af hans tilbud om reetablering.
UDSKRIFT
AF
SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
____________
Den 17. februar 2003 blev af retten i sagen
P-0012-00
1) Thygesen og Andersen Int. A/S under
konkurs
2) Datavarehuset ApS under konkurs
3) CPU Hyper Store A/S under konkurs
4) Warehouse Data A/S under konkurs
5) CPU Data Supermarked A/S under konkurs
6) ASX 1752 ApS under konkurs
Alle ved kurator, advokat Finn Mejnertsen
(Advokat Kasper Mortensen)
mod
Dean Nielsen
(Advokat Inger Loft)
afsagt sålydende
DOM:
- 2 -
Sagen angår et erstatningskrav mod Dean
Nielsen, efter at denne har udøvet hærværk mod
sagsøgernes edb netværk.
Sagen blev anlagt den 13. marts 2000 ved retten
på Frederiksberg, hvorfra den ved kendelse af
28. marts 2000 blev henvist til Sø- og
Handelsrettens skifteret, hvor Dean Nielsen og
Mark Nielsen den 30. maj 1997 havde anlagt
fordringsprøvelsessagerne P 15/97 og P 16/97.
Sagsøgte havde oprindeligt nedlagt principiel
påstand om frifindelse i forhold til sagsøger
1, 3 og 4. I forhold til de øvrige sagsøgere:
frifindelse, subsidiært frifindelse mod
betaling af et mindre beløb. Sagsøgte har under
domsforhandlingen ændret sin påstand.
Påstande:
Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:
Principalt: sagsøgte skal til sagsøger 1)
Thygesen og Andersen Int. A/S under konkurs
betale kr. 234.062,53 med tillæg af sædvanlig
procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.
Subsidiært: Sagsøgte skal betale:
Til sagsøger 1), Thygesen og Andersen Int. A/S
under konkurs, kr. 48.366,40,
til sagsøger 2), Datavarehuset ApS under
konkurs, kr. 27.646,00,
til sagsøger 3), CPU Hyper Store under
konkurs, kr. 35.621,20,
til sagsøger 4), Warehouse Data A/S under
konkurs, kr. 13.640,00,
til sagsøger 5), CPU Supermarked A/S under
konkurs, kr. 43.774,00,
- 3 -
til sagsøger 6), ASX 1752 ApS under konkurs,
kr. 65.014,93.
Sagsøgte, Dean Nielsen, har som sin endelige
påstand principalt nedlagt påstand om
frifindelse og subsidiært frifindelse mod
betaling af et mindre beløb.
Sagsfremstilling:
Selskabet ASX 1752 ApS drev detail- og
engroshandel med edb hardware og soft-ware frem
til den 7. januar 1995, hvor
driftsaktiviteterne blev overdraget til 4
nystif-tede selskaber, der fik navnene Thygesen
og Andersen Int. A/S, Warehouse Data A/S, CPU
Data Supermarked A/S og CPU Hyperstore A/S med
et af ASX 1752 ApS hel-ejet datterselskab,
Datavarehuset A/S, som moderselskab.
Ejerforholdet i ASX 1752 ApS er omtvistet, men
ægtefællerne Karen Thygesen og Henry Nielsen
havde begge ejerandele heri og var
bestyrelsesmedlemmer i datterselskaberne. Deres
søn, Mark Nielsen, var bestyrelsesmedlem i
Warehouse Data A/S fra den 4. januar 1995.
Den 13. januar 1995 indgav Kammeradvokaten på
vegne af Skatteministeriet, Told- og
Skattestyrelsen, ved Told- og Skatteregion
København konkursbegæring mod ASX 1752 ApS.
Konkursbegæringen blev den 25. januar 1995
tilbagekaldt, idet der samtidig blev etableret
betalingsstandsning. Advokat Finn Mejnertsen og
advokat Kurt Skovlund blev beskikket som tilsyn
under betalingsstandsningen.
- 4 -
De øvrige selskaber i koncernen var ikke
omfattet af betalingsstandsningen, men tilsynet
foranledigede den 22. februar 1995, at
direktionen i bl.a. Warehouse Data A/S blev
udskiftet således, at direktør Bjørn Petersen
indtrådte som ny direktør, hvorefter Henry
Nielsen udtrådte.
Under ASX 1752 ApS' betalingsstandsningsperiode
blev der forhandlet med et norsk selskab,
Datavarehuset AS, om salg af koncernens
driftsaktiviteter. Overtagelsesdag-en var
planlagt til den 27. marts 1995, idet aftalen
forinden skulle forelægges kredi-torerne på en
skiftesamling den 24. marts 1995. Den 22. marts
1995 tilbagekaldte Henry Nielsen imidlertid
uden tilsynets vidende betalingsstandsningen,
og samme dag blev der afholdt generalforsamling
i ASX 1752 ApS, Datavarehuset A/S samt dets 4
datterselskaber, hvor det blev besluttet at
afhænde samtlige aktier i Datavare-huset A/S
til Henry Nielsen. Det blev endvidere
besluttet, at Bjørn Petersen, der af tilsynet
var indsat i bestyrelserne af tilsynet, skulle
udtræde af selskabernes ledelse.
Driftsaktiviteterne i de fire datterselskaber
blev ved aftale samme dag overdraget til et nyt
selskab, der var ejet af Mark og Dean Nielsen.
Den 23. marts 1995 blev der afsagt
konkursdekret over ASX 1752 ApS og Datavare-
huset A/S og dets 4 datterselskaber herunder
Thygesen og Andersen Int. A/S med advokat Kurt
Skovlund og advokat Finn Mejnertsen som
midlertidige bestyrere og senere kuratorer.
Disse tiltrådte ikke den af Henry Nielsen
- 5 -
udarbejdede overdragel-sesaftale af
driftsaktiviteterne til det af Mark og Dean
Nielsen ejede selskab. Aftalen med
Datavarehuset AS blev derimod indgået, efter at
kreditorerne havde tiltrådt afta-len på en
skiftesamling den 24. marts 1995.
Dean Nielsen var ansat i Thygesen og Andersen
Int. A/S.
Den 23. marts 1995, umiddelbart efter at
konkursdekret var afsagt, blev Dean Nielsen
opsagt og fritstillet fra sit
ansættelsesforhold.
Den 24. marts 1995 om morgenen, blev det
konstateret, at koncernens edb-netværk var
brudt ned, hvorfor der ikke kunne opnås adgang
til de fire driftsselskabers bog-holderi.
Den 28.marts 1995 indgav advokat Kurt Skovlund
anmeldelse til Københavns Politi mod Dean
Nielsen, for formodet overtrædelse af
straffelovens § 291 og 279a, idet Dean Nielsen
angiveligt havde foretaget en række indgreb i
edb-systemet.
Ved Københavns Byrets dom af 4. marts 1999 blev
Dean Nielsen dømt for overtræ-delse af
straffelovens § 291, stk. 2, hvilket den 2.
april 2001 blev stadfæstet af lands-retten med
følgende begrundelse:
"Også efter bevisførelsen for landsretten findes det
godtgjort, at de problemer med virksomhedens edb-anlæg,
der blev konstateret den 24. marts 1995, skyldtes
tiltalte Nielsens indgreb i anlægget. Det findes
- 6 -
endvidere efter bevisførelsen, herunder navnlig Henrik
Vollands forklaring, godtgjort, at tiltalte Nielsen ikke
alene som af ham forklaret indsatte et nyt password, så
virksomhedens bogføringsfil blev utilgængelig, men at
tiltale direkte slettede data."
....
" Idet det endvidere findes godtgjort, at tiltale
Nielsens indgreb medførte betydelige udgifter til
genbogføring, tiltrædes det, at forholdet er henført
under straffelovens § 291, stk. 2. Tiltalte Nielsen
findes herefter skyldig som angivet i dommen, idet
størrelsen af skaden dog ikke findes at kunne fastslås".
Ved skrivelse af 7. april 1995 bortvistes Dean Nielsen af midlertidig
bestyrer i Thygesen og Andersen Int. A/S, advokat Finn Mejnertsen.
Ved skrivelse af 17. april 1995 fra Dean
Nielsen afviste denne at acceptere
bortvisningen. Af skrivelsen fremgår yderligere
bl.a.:
"...
Endvidere skal jeg tilføje, at jeg endnu ikke er blevet anmodet om at medvirke ved en
a´jourføring af netværk og software. Dette sidste mener jeg ville have været helt
naturligt, såfremt man mente jeg kunne være til nogen hjælp overhovedet. Jeg er selv
100 % overbevist om, at jeg med min viden om netværk og software i særdeleshed
og om netop denne installation i særdeleshed kunne have fået systemerne op at køre
igen.
...
Havde jeg fået en passende henvendelse og et passende
vederlag herfor, havde jeg naturligvis klaret
paragrafferne, men viden skulle der til og det havde
absolut ingen af de tilbageværende medarbejdere.
..."
Den nedlagte erstatningspåstand er opgjort
således:
(alle beløb er excl. moms)
1. Faktura 15545 nvdata a/s
kr. 1.925,00
vedrørende ekstern bistand med henblik på at genåbne
edb-systemet.
- 7 -
2. Faktura nr. 10576 fra QDS ApS
kr. 9.675,00
3. Betaling af fakturaer, alle fra Vikarbureauet Western
Service A/S
kr. 195.803,60
vedrørende udgifter til vikarbistand med henblik på
genbogføring
af de bogføringsdata, der var gået tabt ved
sabotageaktionen.
4. Skønsmæssig ansat del (10%) af direktør Bjørn
Petersens løn
kr. 26.658,93
I alt
kr.
234.062,53
Der fremgår bl.a. følgende af faktura nr. 15545
af 9. juni 1995 fra nvdata a/s:
"....
Vare nr. tekst
Antal pr. stk. i alt
1515-038 Konsulentassistance pr. time Concorde XAL
1,50 950,00 1.425,00
...."
Der fremgår bl.a. følgende af faktura nr. 10576
af 30. juni 1995 fra QDS ApS:
"...
Afsnit: Udvikling løbende rekv.
Antal
A'pris
14/06-95 Konsulent ydelse XAL JJ 0,75
850,00
.....
Kladde låst
Servicerapportnummer: 4539
14/06-95 Telefon
JJ
0,25
850,00
.....
Kladde låst
Servicerapportnummer: 4539
15/06-95 Konsulent ydelse XAL JJ 2,75
850,00
.....
Fejlresearch Fejl 28
- 8 -
Servicerapportnummer: 4539
15/06-95 Telefon
JJ
0,25
850,00
.....
Fejlresearch Fejl 28
Servicerapportnummer: 4593
16/06-95 Konsulent ydelse XAL JJ 6,50
850,00
.....
Rep./vedl. af datafiler
Servicerapportnummer: 4593
16/06-95 Kørsel JJ
1,00
750,00
.....
Servicerapportnummer: 4539
..."
Af faktura nr. 110496 af 27. maj 1995 fra
Western Service A/S fremgår det, at der er
faktureret 29,5 timer på kontering/bogføring.
Boet har opgjort Bjørn Petersens løn på
følgende måde:
"...
ASX 1752 ApS under konkurs
Bjørn Petersen, løn 1. marts - 30. april 1995
kr. 32.754,59
Bjørn Petersen, kørsel og udlæg april 1995 kr.
3.430,06
Bjørn Petersen, løn 1. 31. maj 1995
kr.
13.975,95
Bjørn Petersen, løn m.v. 1. 30. juni 1995 kr.
14.182,80
Bjørn Petersen, løn m.v. 1. 31. juli 1995 kr.
27.128,12
Bjørn Petersen, løn m.v. 1. 30. sep.1995 kr.
14.842,10
Bjørn Petersen, feriepenge
kr.
11.562,00
Told & Skat, A-skat + ATP marts og maj 1995 kr.
55.314,00
- 9 -
Told & Skat, A-skat + ATP juni 1995
kr.
18.438,00
Told & Skat, A-skat + ATP juli og august 1995
kr. 36.876,00
Told & Skat, A-skat + ATP september + feriep.
kr. 38.085,64
I alt
kr. 266.589,26
10% heraf
kr. 26.658,93
..."
Bjørn Petersen modtog fast honorar kr.
30.000,00 pr. måned.
Forklaringer:
Dean Nielsen har forklaret, at han var ansat i
Thygesen og Andersen Int. A/S, hvor han som IT
chef havde ansvaret for edb-systemet, som
servicechef havde ansvaret for reparationer af
computere fra alle afdelinger i koncernen, og
som produktionschef havde ansvaret for Thygesen
og Andersens Int. A/S' egenproduktion af
computer-systemer. Foreholdt faktura af 9. juni
1995 fra nvdata a/s har han forklaret, at han
ikke ved hvad "konsulentassistance pr. time
Concorde XAL" betyder. En sådan betegnelse kan
omfattet alt muligt. Når det fremgår af en
faktura fra QDS ApS af 30. juni 1995, at der er
ydet konsulent bistand til "kladde låst"
betyder det, at en bruger ikke har logget sig
korrekt ud af sin computer, og alligevel har
slukket denne, hvorfor computeren kun har
kunnet åbnes ved konsulentbistand, hvorefter
fejlen er blevet rettet. Han har ikke hørt om
"fejl 28", men man vil ikke anvende denne
betegnelse, såfremt man forsøger at finde
- 10 -
regnskabsmateriale. Når det fremgår af samme
faktura, at der er ydet konsulentbistand til
"Rep/vedl. af datafiler", er der tale om
vedligeholdelse af systemet. Når han bestilte
konsulentbistand medfulgte altid arbejdssedler
eller servicerapporter med fakturaerne, hvoraf
det mere deltaljeret fremgik, hvad bistanden
bestod i. Han har dog ikke selv anvendt QDS
ApS, hvorfor han ikke kender deres
fremgangsmåde.
Karen Thygesen har forklaret, at selskabernes
bogføring var næsten a jour frem til marts
1995. Det var Bjørn Petersen, som gjorde alt
for at få bogføringen så a jour som muligt.
Bilag blev påført numre efter bogføring, og
blev herefter indsat i mapper. Der blev også
udskrevet bilagskladder. Efter hendes skøn
burde genbogføringen af Thygesen og Andersen
Int. A/S kunne gøres effektivt på ca. 2 uger
for de personer, der var ansat hertil, idet
bilagene var arkiveret, og der var
printudskrift af alle konteringerne, samtidig
med at bogholderiet var afstemt.
Bjørn Petersen har forklaret, at han havde
erfaring som administrerende direktør i andre
selskaber, og da advokat Skovlund bad ham om at
give en hjælpende hånd i CPU koncernen,
accepterede han det. Han indtrådte i
bestyrelsen for Datavarehuset ApS, men det var
Karen Thygesen, der var direktør for selskabet.
Hans opgave var at holde øje med de
dispositioner, selskabet foretog. Han indtrådte
ligeledes i bestyrel-serne i de fire
driftsselskaber. Der blev ikke afholdt
- 11 -
bestyrelsesmøder i perioden fra hans indtræden
til konkurstidspunktet. Karen Thygesen og Henry
Nielsen mente ikke, at han var deres
ønskeperson. Han mødtes daglig med både Karen
Thygesen og Hen-ry Nielsen, hvorfor eventuelle
problemer kunne drøftes løbende. Han havde
ingen direkte kontakt med sønnerne Dean og Mark
Nielsen. Forældrene havde derimod kontakt med
sønnerne. Dean Nielsen havde ansvaret for edb-
systemet, og Mark Nielsen, der var bestyrer af
butikken Warehouse Data på Falkoner Allé, så
han stort set aldrig. Dean Nielsen var den
eneste, der havde forstand på at få edb-
systemet til at køre korrekt. Efter konkursen
og hærværket var personalet meget loyale
overfor Karen Thygesen, hvorfor han ikke fik
hjælp herfra til at udbedre skaderne på edb-
systemet. Da han ikke selv er edb-kyndig, måtte
han indhente sagkyndig bistand. Da der forestod
et salg af driftsaktiviteterne til det norske
selskab Datavarehuset AS, var det hans håb, at
dette firma havde forstand på at få retableret
dataene. Men da Datavarehuset AS overtog
driftsaktiviteterne, havde de problemer med at
få bogholderiet til at køre, hvorfor tilsynet
fik en frist hertil. Det blev mellem revisor,
advokater og ham selv besluttet at anskaffe et
nyt regnskabsstem, hvorfor der skulle
genbogføres også for tiden forud for konkursen.
Concordesystemet blev ikke anvendt efter
konkursen, idet Karen Thygesen ikke havde
betalt tilstrækkeligt licens, hvorfor
Datavarehuset AS i Norge ikke kunne få hjælp
til at udbedre problemerne med systemet.
Genbogføringen for de fire driftsselskaber
skulle principielt kun foretages fra tiden
- 12 -
efter overdragelsen den 8. januar 1995. Da der
imidlertid var stor sammenblanding af bilag fra
før overdragelsen til de fire driftsselskaber,
var der meget arbejde med at få bogført
korrekt, idet bogføringen fra Karen Thygesens
tid ikke var korrekt. Hvis bilagene havde været
sorteret og indsat korrekt i mapperne, ville
genbogføringen havde været ukompliceret.
Genbogføringen blev foretaget af et vikarbureau
Western Service A/S, idet Datavarehuset AS i
Norge havde overtaget hele personalet, der
arbejdede for dem med retablering af
concordesystemet, som Dean Nielsen havde
ødelagt. Der er ikke nogen speciel grund til,
at alle faktura fra Western Service A/S blev
udstedt til CPU Data Supermarked A/S. Han havde
aftalt med Western Service A/S, at de skulle
fremsende fakturaer, som han herefter ville
videreformidle til boerne. Genbogføringen blev
foretaget i et stort rum med mapper påført
selskabsnavnene. Men det var ikke påført på
mapperne, om det var de nye eller de gamle
selskaber. Hver mappe blev gennemgået, og det
blev forsøgt at genbogføre alle bilag i
henholdsvis de gamle selskaber og de nye
selskaber. Arbejdet var meget omfattende, og
bogholderiet stemte aldrig. Bogholderiet var
aldrig blevet stemt af, efter man startede med
den nyeste generation af selskaber den 8.
januar 1995. De fire ansatte i bogholderiet
havde ikke kvalifikationerne til at få
bogholderiet korrekt af-stemt, hvilket forsat
ville kræve hans hjælp. Ved konkursdekreternes
afsigelse mang-lede mellem 3 og 4 ugers
bogføring at blive ajourført. Han var chokeret
over at se, at dagsrapporterne ikke kom ind fra
- 13 -
alle butikkerne. Når de bilag, der blev
bogført, ikke dækkede den faktiske aktivitet,
var der ikke tale om fyldestgørende bogføring.
Fore-holdt faktura nr. 15545 af 9. juni 1995
fra nvdata a/s forklarede han, at han anvendte
en konsulent, der skulle forsøge at få adgang
til concord systemet, hvilket ikke lykke-des.
Han blev orienteret om, at Dean Nielsen havde
tilbudt de midlertidige bestyrere, at åbne for
systemet, hvorimod han ikke selv havde talt med
Dean Nielsen. Han ville dog selv være bekymret
for at lade Dean Nielsen komme i nærheden af
systemet igen, idet stemningen blandt
medarbejderne var meget dårlig. Foreholdt
faktura nr. 110496 af 27. maj 1995 fra Western
Service A/S forklarede han, at det godt kunne
passe, at genbogføringen blev påbegyndt i
midten af maj 1995. Foreholdt faktura nr. 10576
af 30. juni 1995 fra QDS ApS, forklarede han,
at han mente, at den sikreste måde til
genfremskaffelse af data var at anvende
konsulentbistand. Han kan ikke huske, hvor-når
konsulentbistanden blev ydet. Om den
skønsmæssige ansættelse på 10% af hans løn
forklarede han, at hans arbejdsopgaver efter
overdragelsen af driftsaktiviteterne til
Datavarehuset AS i Norge bestod i gennemgang af
indgående post. På boets vegne undersøgte han,
om alle indgående midler blev konteret korrekt
enten hos boerne eller hos Datavarehuset AS. Da
genbogføringen blev påbegyndt, var de andre
opgaver stort set faldet på plads, hvorfor
hovedparten af hans tid blev anvendt til
genbogføringen, samt til undersøgelse af,
hvilket debitorer boerne havde. Genbogføringen
var først færdig efter sommerferien.
- 14 -
Procedure:
Sagsøgerne har til støtte for deres påstande
nærmere gjort gældende, at Dean Nielsen har
pådraget sig erstatningspligt ved at udøve
hærværk mod sagsøgernes edb-anlæg.
Ansvarsgrundlaget er fastslået ved Østre
Landsrets dom af 2. april 2001, hvor sagsøg-te
er dømt for hærværk efter straffelovens § 291,
stk. 2.
Hærværket havde den konsekvens, at sagsøgerne
måtte have ekstern bistand til reta-blering af
edb-anlægget og til genbogføring af tabte data.
Efter Bjørn Petersen forklaring, må det lægges
til grund, at der samtidig blev rettet op på
eksisterende mangler i den oprindelige
bogføring, hvilket arbejde i hovedsagen blev
udført af Bjørn Petersen, idet hverken de
ansatte vikarer eller det eksisterende
personale havde kvalifikationerne hertil.
Vikarerne fortog derfor kun det manuelle
arbejde ved indtastning af bilagene, hvorfor
udgiften til vikarerne ikke har ført til
forbedring af koncernens bogholderi, og der er
tage høje for den forbedring, som Bjørn
Petersens arbejde bevirkede, idet kun 10 % af
dennes løn er medtaget i tabs-opgørelsen. Bjørn
Petersens arbejde bestod fra midten af maj og
til ansættelses-periodens ophør kun af
genbogføring, hvorfor der ikke skal reduceres
yderligere i hans løn i forhold til
tabsopgørelsen.
- 15 -
Fakturaerne fra nvdata A/S af af 9. juni 1995
og fra QDS ApS af 30. juni 1995 skal begge
indgå i tabsopgørelsen, idet sagsøgerne var
nødsaget til at hyre konsulentbi-stand for at
få anlægget til at køre, herunder sikre sig, at
der ikke kunne foretages yderligere indbrud
heri. Udgifterne havde ikke skullet afholdes,
såfremt Dean Nielsen ikke havde udøvet
hærværket.
At sagsøgte tilbød at afhjælpe skaderne ved den
af ham udøvede hærværk, må anses for et
tvivlsomt tilbud, da han havde slettet data,
hvilket fremgår af Østre Landsrets dom.
Sagsøgte har til støtte for påstanden om
frifindelse nærmere gjort gældende, at sag-
søgerne har tilsidesat deres
tabsbegrænsningspligt, idet sagsøgte havde
tilbudt sin hjælp mod vederlag. De midlertidige
bestyrer valgte ikke at anvende tilbudet.
Såfremt man havde valgt at anvende sagsøgtes
hjælp til genoprettelse af skaden, havde det
ikke været nødvendigt at genbogføre, hvorfor
man ikke kunne have gennemført et
erstatningskrav mod Dean Nielsen ud over, hvad
han selv måtte beregne sig som vederlag.
Til støtte for påstanden om betaling af et
mindre beløb har sagsøgte gjort gældende, at
der ikke er årsagsforbindelse mellem Dean
Nielsens indgreb og det tab, der er op-gjort,
idet hovedparten af genbogføringen er
foranlediget af bogholderiets tilstand. Bjørn
Petersen forklarede, at bogholderiet manglede
at ajourføre de seneste 3 til 4 uger ved
- 16 -
dekreternes afsigelse, hvorfor den
arbejdsindsats som er anvendt hertil, hvilket
må ansættes til mellem 12 og 16 ugers arbejde
for de 4 ansatte i bogholderiet, skal
fratrækkes tabsopgørelsen.
Vikarerne fra Western Service A/S brugte tid på
at afstemme bogholderiet og finde både
debitorer og kreditorer, hvorfor den reelle tid
til udbedring af skaderne maksi-malt kan
ansættes til 10 uger, hvilket udgør 55.000 kr.
Der blev ikke foretaget genbogføring i ASX 1752
ApS, idet Dean Nielsen ikke er dømt for, at
slette regnskabsfiler i dette selskabs
edbsystem.I sagsøgernes skøns-mæssige opgørelse
af erstatningskravet fordelt på de forskellige
selskaber fremgår det, at den skønsmæssige
andel af genbogføringsomkostningerne er ansat
til 50.000 kr. for ASX 1752 ApS, hvorfor dette
beløb må fratrækkes erstatningsopgørelsen.
Bjørn Petersen var ansat til fast honorar, og
han skulle udføre arbejde for boerne frem til
udgangen af september 1995. Der er derfor ikke
årsagsforbindelse med den skade-gørende
handling og lønudgiften til Bjørn Petersen.
Bogholderiet skulle ajourføres og afstemmes,
hvorfor boerne skulle afholde udgifterne til
Bjørn Petersens løn, uanset det af Dean Nielsen
udøvede hærværk.
Det mod Dean Nielsen nedlagte erstatningskrav
kan derfor maksimal udgøre 50.000 kr.
Rettens begrundelse og resultat:
- 17 -
Over for sagsøgte, der har udøvet hærværk på
sagsøgernes edb-anlæg, er der ubestridt et
ansvarsgrundlag.
Den af sagsøgte derved foretagne skadegørende
handling er foretaget på det edb-system, som
han i kraft af sin stilling havde et indgående
kendskab til. Det må her-under antages, at det
var netop i kraft af dette kendskab, at
sagsøgte var i stand til at foretage
ødelæggelserne.
Under de omstændigheder var det end og meget
naturligt at forhindre sagsøgte i på ny at få
adgang til edb-systemet, ligesom skaden efter
det foreliggende bestod i, at data var slettet,
hvorfor sagsøgtes bistand ikke var særlig
relevant. Det kunne derfor ikke kræves, at
tabsbegrænsningspligten skulle opfyldes ved at
tage imod sagsøgtes tilbud om bistand til
afhjælpning af de skader, som sagsøgte havde
forårsaget.
På denne baggrund kan sagsøgtes principale
frifindelsespåstand ikke tages til følge.
Det må efter det foreliggende, herunder den af
Bjørn Petersen afgivne forklaring lægges til
grund, at bogføringen i selskaberne ved
konkursernes indtræden var i kun delvis brugbar
forfatning. Det må endvidere lægges til grund,
at bogføringen i for-bindelse med den foretagne
genbogføring blev bragt i en bedre forfatning,
end den var, før sagsøgte begik hærværket.
- 18 -
Det krav, der kan rettes mod sagsøgte skal
derfor fradrages et beløb svarende til vær-dien
af forbedringen. Der er imidlertid ikke
grundlag for at fastsætte værdien af for-
bedringerne eksakt, og det rejste krav
nedsættes derfor skønsmæssigt til 180.000 kr.
Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor
bestemt, idet omkostningerne efter
omstændighederne og under hensyn til de under
domsforhandlingen ændrede påstan-de og dommens
resultat findes at burde ophæves mellem
sagsøgte og sagsøgerne, Datavarehuset ApS under
konkurs, CPU Hyper Store A/S under konkurs,
Warehouse Data A/S under konkurs, CPU Data
Supermarked A/S under konkurs samt ASX 1752 ApS
under konkurs.
T H I K E N D E S F O R R E T:
Sagsøgte, Dean Nielsen, skal til sagsøgeren,
Thygesen og Andersen Int. A/S under konkurs ved
kurator, advokat Finn Mejnertsen, inden 14 dage
fra denne doms af-sigelse betale 180.000 kr.
med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den
13. marts 2000.
Inden samme frist skal sagsøgt betale 21.500
kr. i sagsomkostninger til sagsøgeren Thygesen
og Andersen Int. A/S under konkurs ved kurator,
advokat Finn Mejnertsen.
Sagens omkostninger ophæves mellem sagsøgerne,
Datavarehuset ApS under konkurs, CPU Hyper
Store A/S under konkurs, Warehouse Data A/S
under konkurs, CPU Data Supermarked A/S under
- 19 -
konkurs ASX 1752 ApS under konkurs og sagsøgte,
Dean Nielsen
Niels Christian Baark
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den
genbogføringsomkostningerne er ansat
til 50.000 kr. for ASX 1752 ApS, hvorfor dette
beløb må fratrækkes erstatningsopgørelsen.
Bjørn Petersen var ansat til fast honorar, og
han skulle udføre arbejde for boerne frem til
udgangen af september 1995. Der er derfor ikke
årsagsforbindelse med den skade-gørende
handling og lønudgiften til Bjørn Petersen.
Bogholderiet skulle ajourføres og afstemmes,
hvorfor boerne skulle afholde udgifterne til
Bjørn Petersens løn, uanset det af Dean Nielsen
udøved