Erstatning for aktieoptioner-F-0006-02
Resumé
Fratrådt lønmodtager fik ikke erstatning for, at arbejdsgiveren havde forhindret en eventuel udnyttelse af aktieoptioner på modningstidspunktet, da et tab ikke kunne påvises.
UDSKRIFT
AF
SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
____________
Den 16. maj 2006 blev af retten i sagen
F-6-02
Prosa edb-fagets fagforening for
B
(Advokat Louis Beck Nielsen)
mod
Intel Danmark ApS
(Advokat Jette H. Ronøe)
afsagt sålydende
D O M:
Indledning og påstande
Sagen vedrører spørgsmålet, om Intel Danmark ApS (Intel) skal betale
erstatning for at have hindret B i at udnytte tildelte aktieoptioner.
Prosa edb-fagets fagforening for B har nedlagt følgende påstande:
- 2 -
1. Vedrørende aktieoptionerne tildelt B den 6. september 1998 på samlet 2.600
stk. aktieoptioner, hvoraf 1.000 er udnyttet, tilpligtes Intel at betale USD 26.984
eller modværdien heraf i DKK på betalingstidspunktet tilligemed procesrente fra
den 8. januar 2004.
2. Med hensyn til aktieoptionstildelingen den 13. april 1999 på (efter aktiesplit)
600 stk. tilpligtes Intel at anerkende, at B er berettiget til ved simpelt påkrav
overfor Intel inden den 13. april 2009 at kræve udlevering af 600 stk. Intel
Corporation aktier mod betaling af USD 30,7032 pr. aktie eller modværdien
heraf i DKK på betalingstidspunktet.
3. Med hensyn til aktieoptionstildelingen den 25. april 2000 på (efter aktiesplit)
1000 stk. tilpligtes Intel at anerkende, at B er berettiget til ved simpelt påkrav
overfor Intel inden den 25. april 2010 at kræve udlevering af 1000 stk. Intel
Corporation aktier mod betaling af USD. 61,1875 pr. aktie eller modværdien
heraf i DKK på betalingstidspunktet.
4. Vedrørende aktieoptionstildelingen den 21. marts 2001 på samlet 398 stk.
tilpligtes Intel til B at betale USD 3.403,90 eller modværdien heraf i DKK på
betalingstidspunktet tilligemed procesrente heraf fra den 8. januar 2004.
5. Vedrørende aktieoptionstildelingen den 4. oktober 2001 på 3.670 stk.
tilpligtes Intel at anerkende, at B er berettiget til ved simpelt påkrav i perioden
fra den 4. oktober 2006 og indtil den 4. oktober 2011 at kræve udlevering
af 3.670 stk. Intel Corporation aktier mod betaling af USD 24,225 pr. stk.
Intel har taget bekræftende til genmæle overfor påstand 2, 3 og 5 og påstået
frifindelse for påstand 1 og 4.
Faktum
B blev ansat hos Intel den 1. januar 1998 og fastansat den 14. maj 1998, fra
hvilket tidspunkt han blev omfattet af Intels aktieoptionsordning og løbende
tildelt optioner i overensstemmelse hermed. Optionerne gav B ret til på visse
fremtidige tidspunkter at erhverve aktier til en på forhånd fastsat kurs. Der er
under sagen enighed om tildelingerne og de fastsatte kurser.
De i sagen omtvistede aktieoptioner angår 1.600 optioner, som blev tildelt den
9. juni 1998 til kurs 17,3750 USD, og 398 optioner, som blev tildelt den 21.
marts 2001 til kurs 25,6875 USD.
- 3 -
Intel opsagde ansættelsesforholdet den 20. august 2001 med endelig
fratrædelsesdato den 31. december 2001. I opsigelsesbrevet meddeltes, at
uudnyttede modnede aktieoptioner skulle udnyttes senest 89 dage efter den
endelige fratrædelsesdato, og at ikke modnede optioner ville bortfalde. B var på
opsigelsestidspunktet tildelt 8.268 optioner, hvoraf 1.000 kunne udnyttes.
B krævede den 28. november 2001 at kunne udnytte alle tildelte optioner
uafhængigt af, at ansættelsesforholdet var ophørt.
B anlagde denne sag den 11. december 2001 med påstand om anerkendelse af
kravet om udnyttelse af ikke modnede optioner. Sø og Handelsretten udsatte
den 5. februar 2004 berammelse af domsforhandling på Højesterets afgørelse i
andre lignende sager om blandt andet Intels optionsprogram.
I løbet af 2003 blev de i sagen omtvistede optioner modnet til udnyttelse. Den 8.
januar 2004 opnåede aktierne den højeste kurs efter modningen på 34,24 USD.
Højesteret afgjorde i foråret 2005, at tildelte ikke-modnede aktieoptioner kunne
beholdes ved fratrædelse, og Intel tog bekræftende til genmæle med hensyn
hertil i denne sag. B nedlagde i processkrift af 18. april 2005 påstanden om
erstatning for manglende adgang til udnyttelse af 1.998 optioner på det
tidspunkt, hvor kursen var højest.
B blev den 6. maj 2005 genindsat i optionsprogrammet og fik elektronisk adgang
til handle optionerne, men B har ikke udnyttet denne mulighed.
Intel har oplyst om udnyttelse af aktieoptioner i perioden fra den 1. oktober
2003 til den 31. marts 2004, at 2.368.000 optioner blev udnyttet ved kurs
32,00-32,99, 1.551.000 optioner blev udnyttet ved kurs 33,00-33,99 USD, og
1.172.000 blev udnyttet ved kurs 34+ USD, alle optioner var tildelt til kurs 15 -
20. For aktier tildelt til kurs 25-30 USD blev 727.000 udnyttet ved kurs 32,00-
32,99 USD, 584.000 udnyttet ved kurs 33,00-33,99 USD og 419.000 ved kurs
34+ USD.
Forklaring
Tim Jensen har forklaret, at han er HR-chef for Intel i Europa. Han blev ansat i
oktober 2000 og har modtaget optioner. Han har ikke opnået nogen gevinst
endnu. Det er muligt at indlægge en individuel salgskurs i det elektroniske
- 4 -
system, således at aktierne automatisk bliver solgt ved denne kurs. Han har
fastsat sin salgskurs til 35 USD, men aktierne har ikke opnået denne kurs. Der
var en intern forventning om, at kursen ville stige til 40. Han kan ikke huske,
hvordan markedet opfattede aktien i 2004.
Procedure
Prosa edb-fagets fagforening for B har gjort gældende, at B har handlet
korrekt ved først at fremsætte erstatningskravet efter Højesterets afgørelse i
sagen om aktieoptioner til fratrådte medarbejdere. Der var ingen modnede
optioner ved stævningens indgivelse. Påstand 1 og 4 er en forlængelse af de
oprindelige påstande, hvorfor Bs fremgangsmåde ikke kan få
omkostningsmæssige konsekvenser. Intel har derimod ændret standpunkt
undervejs ved at tage bekræftende til genmæle i 2005.
Intels afvisning af Bs krav om optioner var uberettiget og forhindrede B i at
udnyttet optionerne og opnå en fortjeneste. Der er enighed om, at Intel har
misligholdt forpligtelsen til at give adgang til at udnytte optionerne, og Intel har
ikke gjort gældende, at dette ikke skulle være ansvarspådragende eller få
rentemæssige konsekvenser. Det var forventet, at optionerne rummede en
gevinst ved en fremtidig kursstigning, og ifølge retspraksis er tildeling af
optioner en lønandel. B modtog med andre ord ikke løn til tiden, da han var
forhindret i at udnytte modnede optioner.
Der er tale om en genusydelse, hvorfor forsinkelse er underlagt objektivt ansvar.
Endvidere er det ansvarspådragende at kræve tilbagebetaling af løn ved
fratrædelse.
Erstatningskravet bortfaldt ikke ved, at Intel indsatte B i besiddelsen af aktierne.
Genindsættelsen skete uden nogen form for dialog og var en ensidig teknisk
foranstaltning fra Intels side. B har været inde i aktiesystemet nogle gange, men
dette er ikke ensbetydende med, at han har rådet over aktierne. B har ikke
opgivet erstatningskravet.
Det er ikke til at vide, hvordan B ville have handlet, hvis han havde kunnet råde
over optionerne rettidigt. Dette kan alene bedømmes bagudrettet. Der er en
objektiv og logisk formodning for, at B ville have udnyttet optionerne den 8.
januar 2004, hvor kursen var højest. Den subjektive vurdering er imidlertid uden
betydning for tabsopgørelsen, da tabet skal opgøres som differenceerstatning, jf.
princippet i købelovens § 25. Der findes ikke en særskilt regulering af erstatning
- 5 -
for værditab ved forsinket betaling af vederlag. Der er ikke et obligationsretligt
krav om, at man skal give særskilt meddelelse på det tidspunkt,
erstatningskravet skal beregnes ud fra. Intel havde allerede bestridt kravet på
dette tidspunkt, og aktiernes værdi på tildelingstidspunktet er kendt.
Leveringsperioden er udnyttelsesperioden, og værdien på leveringstidspunktet
den 8. januar 2004 er kendt. Tabet er differencen mellem de to værdier. Tabet
skal opgøres uafhængigt af, om B ville have handlet aktierne på dette tidspunkt,
da differenceerstatning beregnes uden hensyn til, om det kan bevises eller
dokumenteres, at den erstatningsberettigede ville have handlet på det tidspunkt,
hvor værdien var højest. Prisdifferencen er i sig selv afgørende. Tilsvarende ville
forsinket udbetaling af løn i anden valuta til en lavere kurs medføre et berettiget
krav på erstatning for kurstabet.
Renterne skal beregnes fra den 8. januar 2004, hvor ydelsen skulle have været
stillet til rådighed.
Intel har gjort gældende, at B i 2005 blev indsat i besiddelsen af aktierne som
følge af Højesterets dom i november 2004. Indtil april måned 2005 havde B
alene krævet at blive indsat i besiddelsen af aktierne, og der var intet til hinder
for, at B kunne have fremsat erstatningskravet, efterhånden som optionerne
modnedes. Retstilstanden med hensyn til optionsprogrammerne var uafklaret, og
Intel var ikke i misligholdelse før Højesterets afgørelse.
B reagerede ikke, da han blev indsat i besiddelsen af aktierne, men B har
løbende undersøgt kursudviklingen for aktierne. B gav ikke meddelelse til Intel
om, at han ønskede at udnytte optionerne en bestemt dato. Den 8. januar 2004
er en efterrationalisering. B kunne meget let have givet meddelelse til Intel på
det tidspunkt, hvor han ønskede at handle aktierne. Dette har alle andre gjort,
og de har dermed dokumenteret et tab.
B er den eneste medarbejder, der har set tre år tilbage for at finde det
tidspunkt, hvor han kunne have opnået den største fortjeneste. Det er ikke et
dokumenteret tab. Differenceerstatning for forsinkelse med levering af varer har
intet med denne sag at gøre. Købelovens § 25 er irrelevant, og B har i øvrigt
ikke foretaget dækningskøb. B ønsker både erstatning og at beholde rådigheden
over aktierne.
Der er ikke grundlag for at stille B bedre end de medarbejdere, der ikke er
fratrådt. Betaling af løn i anden valuta kan fastsættes til en bestemt dato, men
man kan ikke gå tre år tilbage og vælge det mest gunstige tidspunkt.
- 6 -
Det bør have omkostningsmæssige konsekvenser, at B først fremkom med et
ubegrundet erstatningskrav efter, at Intel havde taget bekræftende til genmæle.
Erstatningskravet kunne have været medtaget fra begyndelsen som en
subsidiær påstand.
Rettens begrundelse og resultat
Intel har taget bekræftende til genmæle vedrørende påstand 2, 3 og 5, hvorfor
disse påstande tages til følge.
Intel har misligholdt sin forpligtelse til at give B rådighed over tildelte optioner
uanset, at spørgsmålet herom var under behandling ved domstolene. Dette
fritager dog ikke B for at skulle dokumentere et tab ved påstand om erstatning
herfor. Erstatning af positiv opfyldelsesinteresse efter købelovens § 25 ved
beregning af prisdifference uden særligt bevis for tabet forudsætter, at faste
tidspunkter for opgørelse af leveringspris og markedspris kan identificeres. Dette
har B ikke kunnet påvise, og der ses i øvrigt ikke at være grundlag for at
anvende købelovens principper om erstatning ved forsinket levering. B har
således ikke godtgjort et tab som følge af den forsinkede adgang til at udnytte
aktieoptionerne, hvorfor Intels frifindelsespåstand vedrørende påstand 1 og 4
tages til følge.
Henset til sagens resultat betaler ingen part sagsomkostninger til den anden.
Thi kendes for ret
Intel Danmark ApS tilpligtes at anerkende, at B vedrørende
aktieoptionstildelingen den 13. april 1999 er berettiget til ved simpelt påkrav
overfor Intel Danmark ApS inden den 13. april 2009 at kræve udlevering af 600
stk. Intel Corporation aktier mod betaling af USD 30,7032 pr. aktie eller
modværdien heraf i DKK på betalingstidspunktet
Intel Danmark ApS tilpligtes at anerkende, at B vedrørende
aktieoptionstildelingen den 25. april 2000 er berettiget til ved simpelt påkrav
overfor Intel Danmark ApS inden den 25. april 2010 at kræve udlevering af 1000
stk. Intel Corporation aktier mod betaling af USD. 61,1875 pr. aktie eller
modværdien heraf i DKK på betalingstidspunktet.
- 7 -
Intel Danmark ApS tilpligtes at anerkende, at B vedrørende
aktieoptionstildelingen den 4. oktober 2001 er berettiget til ved simpelt
påkrav i perioden fra den 4. oktober 2006 og indtil den 4. oktober 2011 at
kræve udlevering af 3.670 stk. Intel Corporation aktier mod betaling af USD
24,225 pr. stk.
Intel Danmark ApS frifindes for påstand 1 og 4.
Hver part bærer egne sagsomkostninger.
Mette Christensen
Torben Svanberg
Per Jørgensen
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den
e før Højesterets afgørelse.
B reagerede ikke, da han blev indsat i besiddelsen af aktierne, men B har
løbende undersøgt kursudviklingen for aktierne. B gav ikke meddelelse til Intel
om, at han ønskede at udnytte optionerne en bestemt dato. Den 8. januar 2004
er en efterrationalisering. B kunne meget let have givet meddelelse til Intel på
det tidspunkt, hvor han ønskede at handle aktierne. Dette har alle andre gjort,
og de har dermed dokumenteret et tab.
B er den eneste medarbejder, der har set tre år tilbage for at finde det
tidspunkt, hvor han kunne have opnået den største fortjeneste. Det er ikke et
dokumenteret tab. Differenceerstatning for forsinkelse med levering af varer har
intet med denne sag at gøre. Købelovens § 25 er irrelevant, og B har i øvrigt
ikke foretaget dækningskøb. B ønsker både erstatning og at beholde rådigheden
over aktierne.
Der er ikke grundlag for at stille B bedre end de medarbejdere, der ikke er
fratrådt. Betaling af løn i anden valuta kan fastsættes til en bestemt dato, men
man kan ikke gå tre år tilbage og vælge det mest gunstige tidspunkt.
- 6 -
Det bør have omkostningsmæssige konsekvenser, at B først fremkom med et
ubegrundet erstatningskrav efter, at Intel havde taget bekræftende til genmæle.
Erstatningskravet kunne have været medtaget fra begyndelsen som en
subsidiær påstand.
Rettens begrundelse og resultat
Intel har taget bekræftende til genmæle vedrørende påstand 2, 3 og 5, hvorfor
disse påstande tages til følge.
Intel har misligholdt sin forpligtelse til at give B rådighed over tildelte optioner
uanset, at spørgsmålet herom var under behandling ved domstolene. Dette
fritager dog ikke B for at skulle dokumentere et tab ved påstand om erstatning
herfor. Erstatning af positiv opfyldelsesinteresse efter købelovens § 25 ved
beregning af prisdifference uden særligt bevis for tabet forudsætter, at faste
tidspunkter for opgørelse af leveringspris og markedspris kan identificeres. Dette
har B ikke kunnet påvise, og der ses i øvrigt ikke at være grundlag for at
anvende købelovens principper om erstatning ved forsinket levering. B har
således ikke godtgjort et tab som følge af den forsinkede adgang til at udnytte
aktieoptionerne, hvorfor Intels frifindelsespåstand vedrørende påstand 1 og 4
tages til følge.
Henset til sagens resultat betaler ingen part sagsomkostninger til den anden.
Thi kendes for ret
Intel Dan
