Erhvervshemmelighed-V-0048-00

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS RETSBOG

Dom afsagt den 24. oktober 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Mi-
chael B. Elmer, og de sagkyndige medlemmer, direktør Kai Wöldike Bested og direktør Willy Goldby.

V 48/00

EL-LI Tape/Tryk A/S
(Advokat Lars Broni)

mod

Steen Morberg Madsen
(Advokat Søren Grinderslev)

og

Alfast Tape med Tryk A/S
(Advokat Johnny Mæhlisen)

Indledning og påstande

EL-LI Tape/Tryk A/S (i det følgende: EL-LI) og Alfast Tape med Tryk A/S (i det følgende: Alfast) driver konkurrerende virksomhed med tryk på tape. Denne sag angår navnlig spørgsmålet om, hvorvidt en liste af 3. december 1999 med anvisninger på udførelse af trykning på forskellige typer af tape, som EL-LI har udleveret til medarbejdere, der betjener trykkemaskinerne, herunder typograf Steen Morberg Madsen, er en erhvervshemmelighed.

EL-LI har nedlagt påstand om, at Steen Morberg Madsen og Alfast skal anerkende, at de i et tidsrum på mindst 3 år sammen eller hver for sig er uberettigede til at beskæftige sig med tryk på polypropylentape under anvendelse af de metoder, som er beskrevet i den nævnte trykkeliste, at Alfast skal tilintetgøre og tilbagekalde produkter, der er fremstillet efter denne metode, og at Steen Morberg Madsen og Alfast én for begge og begge for én skal betale EL-LI 1.250.000 kr., subsidiært 996.000 kr. med procesrente fra den 18. august 2004.

Steen Morberg Madsen og Alfast har påstået frifindelse.

Sagens baggrund

Typograf Steen Morberg Madsen blev den 30. juni 1997 ansat som trykker hos EL-LI, der navnlig gør brug af såkaldt corona-behandling, som er en elektronisk forbehandling af tapen, således at denne bliver modtagelig for trykfarven. Den 3. december 1999 blev som en opdatering af tidligere tilsvarende lister til EL-LIs ansatte omdelt den nævnte trykkeliste, benævnt "Tryk Oversigt" med anvisninger på forbehandling og tryk på forskellige typer f tape. Af listen fremgår f.eks., at "Tesa 64064 (Tesa
64054)" og "PP Hot Melt 35 my (3M 3739) (X2)" corona-forbehandles og påføres farven "PC" uden "primer", at "Sprit & Heptan" bruges som fortynder, og at der ikke skal efterbehandles med "release", mens "PP 822 LN (PP 22 Easy Print, Manuli)" corona-forbehandles, påføres farvetypen PC med "primer", at "Sprit & Heptan" bruges som fortynder, og at der efterbehandles med "release". Forinden, den 29. november 1999, havde Steen Morberg Madsen opsagt sin stilling hos EL-LI til fratræden den 10. december 1999. Han blev med virkning fra den 11. december 1999 ansat hos Alfast, som navnlig gør brug af kemisk forbehandling af tapen med såkaldt "primer", således at tapen bliver modtagelig for trykfarven. Den 15. december 1999 skrev EL-LIs advokat Lars Broni følgende brev til Steen Morberg Madsen:

"...
I forbindelse med Deres opsigelse af ansættelsesaftalen med EL-LI Tape/Tryk A/S har selskabets ledelse ved en gennemgang af Deres trykkerum på virksomheden konstateret, at den til Dem udleverede trykoversigt opdateret 3/12 1999 ikke forefindes i trykkerummet.
...

Som nævnt må indholdet af trykoversigten ikke meddeles til andre. Så vidt jeg er orienteret har De opnået ansættelse hos El-Li Tape/Tryk A/S' konkurrent, Alfast A/S i Risskov, og jeg finder derfor anledning til at understrege, at indholdet af trykoversigten ikke må meddeleles til Deres nye arbejdsgiver, og at De heller ikke må benytte de i trykoversigten indeholdte oplysninger til Deres nye arbejdsgiver eller for andre. Forbuddet fremgår af markedsføringslovens § 10. ..."

Steen Morberg Madsen svarede den 16. december 1999, at han ikke havde medtaget trykkelisten, som han havde smidt ud, da han ryddede op, inden han forlod EL-LI. Den 5. januar 2000 bad advokat Lars Broni igen Steen Morberg Madsen bekræfte, at han "ikke har benyttet og heller ikke vil benytte oplysningerne i trykoversigt[en]" i sin nye ansættelse. Hertil svarede Steen Morberg Madsen den 7. januar 2000, at han ikke havde dyrket "industrispionage", men at han heller ikke havde påtaget sig en konkurrenceklausul, der gjorde, at han ikke kunne tage beskæftigelse i en konkurrerende virksomhed. Den 23. december 1999 skrev Alfast til flere kunder og grossister, herunder Packex Sweden AB (i det følgende: Packex), at Alfast fra den 1. januar 2000 "efter en lang periode med prisstigninger" kunne sænke prisen på tape med tryk væsentligt og opfordrede kunderne til at "have ulejlighed med at sammenligne priserne med andre leverandører" med henblik på "eventuelt skift af leverandør". Efter at denne retssag var anlagt den 25. april 2000 er EL-LIs advokat kommet i besiddelse af 6 håndskrevne sider med lister over flere af EL-LIs kunder, som angivelig hidrører fra Alfast, hvilket belyses ved forklaringerne. På de første to sider fremgår bl.a. grossisterne
"Hesbech", "Boxon Sverige" og "Pappergruppen", mens "Siemens", "Bang & Olufsen" og "Pappersgruppen" er nævnt på de sidste 4 sider.

Forklaringer

EL-LIs direktør og produktionschef René Sindberg har forklaret, at det er meget svært at starte en produktion med tryk på tape. Coronabehandling får tapens molekyler til at "rejse sig", således at tapen bliver modtagelig for trykfarven, der efterfølgende påføres. For at trykfarven ikke skal smitte af på tapens klæbende bagside, må tapen efterbehandles med "release coat" el-
ler blot: "release". Det tager 3-6 måneder at finde ud af, hvordan man trykker på en ny type tape, og man forsøger med forskellig farve og forskellig tykkelse på "release coaten". Coronabehandling er væsentligt billigere end behandling med primer, efter hans skøn ca. 45 øre pr. rulle.

Trykkelisten blev udleveret til alle medarbejdere med henblik på at sikre, at EL-LIs produkter fremtrådte ensartet. EL-LI har 12-14 trykkere, og han vil tro, at yderligere 10 personer, der ikke længere er ansat, i årenes løb har fået listen. Efter at Steen Morberg Madsen havde forladt virksomheden, opdagede han, at listen manglede i Steen Morberg Madsens rum, og erfarede senere fra Jan Christensen, at Alfast var i besiddelse af listen.

Omsætningen på de kunder, der fremgår af de håndskrevne lister, udgjorde 56 % af EL-LIs samlede omsætning i 2000 på 24,8 mio. kr., og faldt i 2001 til 44 % af en samlet omsætning på 22 mio. kr. Efter Steen Morberg Madsens fratræden fortalte mange af EL-LIs aktuelle og potentielle kunder, herunder Pacex, at Alfast havde givet dem tilbud, der lå ca. 25 % under EL-LIs
priser.

Typograf Steen Morberg Madsen har forklaret, at han under sin ansættelse hos EL-LI løbende fik udleveret trykkelister. EL-LI tilkendegav ikke, at trykkelisterne var fortrolige. Han anså listerne som en arbejdsvejledning, som han hurtigt lærte udenad, så han i det daglige arbejde ikke behøvede kigge heri. Da han sagde op, havde han fået arbejde hos Alfast, men det nævnte han ikke for René Sindberg, der i øvrigt afslog hans forslag om at blive hos EL-LI mod en lønforhøjelse på 10 kr. i timen.
Han medtog ingen trykkelister fra EL-LI, da han fratrådte. Det er ham, der har lavet de 4 sidste af de håndskrevne sider over EL-LIs kunder, som EL-Lis advokat har fremlagt under sagen. Han lavede dem for at undgå at komme til at trykke for EL-LIs kunder, idet han havde forstået på advokatens brev af 15. december 1999, at dette ville være en overtrædelse af markeds-føringslovens § 10. Han udleverede ikke listerne til Alfasts direktør, Kim Sørensen, men lagde dem på sin arbejdsreol hos Alfast, så han løbende kunne tjekke, at han ikke kom til at trykke for disse virksomheder.

Kim Sørensen har forklaret, at han er indehaver af Alfast. I 1994 købte han et corona-modul til trykkerimaskinerne for at producere en tape, som ikke støjer ved afrivning, men trykfarven smittede af på den klæbende side. Han er derfor fortsat med kun at forbehandle tape med primer. Han har i dag yderligere én trykkerimaskine med corona-modul, men den bruges ligeledes kun til tryk med primer og release. På et tidspunkt trykte Alfast dog noget såkaldt "PPP-tape", som skulle have en corona-forbehandling. Endvidere forsøgte Alfast at coronaforbehandle noget "hotmelt"-tape, som blev leveret af 3M A/S (i det følgende 3M), men det lykkedes ikke, og Alfast måtte opgive at trykke på denne tape. Han mener i øvrigt ikke, at forbehandling med primer er særligt meget dyrere end corona-forbehandling. Forskellen er efter hans opfattelse ca. 6 øre pr. rulle tape.

Alfast satte i 2000 priserne ned med omkring 25 %, hvilket var muligt, fordi Alfast har et dækningsbidrag på 140 %, og fordi Alfast opnåede en rabat hos sin leverandør, Monta Klebebandwerk GmbH (i det følgende: Monta).

I 1997 brændte EL-LIs virksomhed, og i den forbindelse hjalp Alfast i nogle måneder EL-LI nogle med at udføre EL-LIs ordrer. Disse ordrer blev alle udført med forbehandling med primer.

Jan Kristensen har forklaret, at han oprindelig var ansat som trykker hos Alfast, men senere blev direktør, indtil han den 6. januar 2000 blev bortvist. Alfast forsøgte at trykke på tape, som 3M leverede, men det lykkedes ikke, fordi farven faldt af. Alfast forsøgte både at anvende corona-forbehandling og forbehandling med primer, men intet ville lykkes med denne tape. Han har aldrig set trykkelisten af 3. december 1999 hos Alfast, og han har ikke udleveret den til advokat Lars Broni.

Tina Axelsen har forklaret, at hun var ansat hos Alfast fra 1999 til sommeren 2000. Hun havde bl.a. ansvar for salg. Hun har skrevet de to første af de fremlagte 6 håndskrevne sider, og disse 2 sider var en liste over kunder, som Alfast "skulle efter". Disse to sider lavede hun ud fra de øvrige 4 sider, som hun formentlig fik fra Kim Sørensen, der vist nok også sagde, at det var Steen Morberg Madsen, der havde lavet dem. Hun sendte tilbud til de firmaer, der står på de første to sider, og disse mulige kunder gav hun særligt favorable tilbud.

Vidnet oplyser, at Kim Sørensen har ringet til hende om mandagen inden domsforhandlingen og bedt hende om at få "black-out" under sin vidneforklaring, idet han udtalte, at hun var Alfasts eneste "ubekendte". Han afsluttede deres samtale med at sige, at de aldrig havde talt sammen.

Tidligere salgsleder hos 3M, Knud Aage Christiansen, har forklaret, at han for 3M forsøgte at få trykt "hotmelt" tape hos Alfast, som imidlertid ikke kunne få trykfarven til at blive siddende på tapen. 3M gik derfor over til EL-LI, der ikke havde problemer med at trykke på denne type tape.

Tidligere ansat hos Alfast, Per Mikkelsen, har forklaret, at Alfast havde to maskiner, der kunne lave tryk med corona-forbehand-ling. Alfast havde efter hans ansættelse købt et corona-modul til én af trykkemaskinerne, men kunne ikke få det til at virke ordentligt. Han mener, at Steen Morberg Madsen arbejdede ved én af de to maskiner, der kunne lave corona-tryk.

Agent for Monta, Ib Rathsack, har forklaret, at han i slutningen af 1999 gav Alfast betydelig rabat for 2000, efter at Alfast havde koncentreret sine indkøb hos Monta. Han kan ikke præcis huske rabattens størrelse, men der var tale om en væsentlig prisreduktion.

EL-LIs revisor, statsautoriseret revisor Arne B. Jepsen, har forklaret, at EL-LIs omsætning i 2000, henholdsvis 2001, var 24,8 mio. kr., henholdsvis 22,4 mio. kr. Omsætningen på de kunder, som fremgår af de to første sider af de håndskrevne lister, der er fremlagt under sagen, faldt fra 13,7 mio. kr. i 2000 til 10,1 mio. kr. i 2001. De nævnte kunder havde i 2000 stået for 56 % af
EL-LIs omsætning, men stod i 2001 kun for 44 % af omsætningen. EL-LI havde i disse år en dækningsgrad på 27, som senere, i 2002, steg til 34,7.

Alfasts revisor, statsautoriseret revisor Torben Mæhlisen, har forklaret, at Alfasts omsætning i 1999-2001 var henholdsvis 7,6 mio. kr., 6,9 mio. kr. og 7,1 mio. kr. Perioden var præget af hård konkurrence.

Syn og skøn

Lic. scient. Nils Nilsson har til brug for sagen den 13. april 2001 afgivet syns- og skønserklæring, hvor det bl.a. fremgår, at:

- 7 -

"Coronabehandling af polyolefiner for at gøre dem modtagelige for trykfarve har været kendt i minimum 25 år. ... En virksomhed, der skifter til coronabehandling i stedet for at anvende en kemisk forbehandling vil ... være nødt til at gøre sig sine egne erfaringer for at implementere coronateknologien i sin kommercielle produktion.

...

Spørgsmål: Er [trykkelisten af 3. december 1999] udtryk for en unik trykkemetode, eller er der tale om noget, der er kendt fra alment anvendte og kendte metoder?

Svar:

[Trykkelisten af 3. december 1999] er ifølge syns- og skønsmanden en produktionsinstruktion udarbejdet på baggrund af udviklingsarbejdet hos [EL-LI] omfattende 11 forskellige råtape typer. Det vurderes, at der ligger en ganske betydelig erfaringsopsamling bag udarbejdelsen af instruktionen (trykoveroversigten). Trykoversigten kan derfor betragtes som en unik instruktion udarbejdet på baggrund af en række testkørsler af de forskellige råtape hos sagsøger.

Trykoversigten er ifølge syns- og skønsmandens opfattelse ikke udtryk for at den er baseret på en unik teknologi (corona-behandling), men at andre virksomheder der fremstiller tilsvarende tapeprodukter er henvist til at gøre deres egne erfaringer via testkørsler. Trykoversigten er derfor resultatet af et internt udviklingsarbejde hos sagsøger og ikke en viden man kan finde of-
fentligt. Det kan ikke udelukkes at andre leverandører af coronabehandlingsanlæg kan supplere med en vis viden, der letter et udviklingsarbejde hos kunder, men selv kendt procesteknologi (som coronabehandling) kræver en teknologitilpasning til den aktuelle applikation eksempelvis trykning på tape. ..."

Syns- og skønsmand Nils Nilsson har supplerende forklaret, at coronabehandling er en helt almindelig metode til forbehandling i forbindelse med tryk på plastikoverflader. Der findes i hele verden omkring 25 leverandører af coronaudstyr. Det er ikke noget stort problem at få et corona-anlæg til at køre, og denne behandling anvendes da også i vidt omfang i emballageindustrien og til tryk på f.eks. plastposer. Det har således i mange år været kendt, at overfladespændingen skal justeres til 38-40, for at man kan trykke på plast. Coronabehandling fremkalder ozon, som kan neutraliseres med aktivt kul i udsugningen, men er mere miljøvenlig og billigere end forbehandling med kemisk primer. Alle virksomheder vil med enkle anvisninger, typisk fra maskinleverandøren, kunne producere tryk på tape, der er coronaforbehandlet, men ligesom i enhver anden produktion må den enkelte virksomhed drage sine egne erfaringer med, hvordan den enkelte maskine bedst indstilles til de enkelte opgaver
og råvarer og halvfabrikata, som anvendes i den enkelte virksomhed.

Når han i syns- og skønserklæringen har svaret bekræftende på et spørgsmål om, hvorvidt trykkelisten var "unik", har han anvendt dette ord i sin neutrale betydning. Hans svar skal derfor forstås således, at instruktionen er unik i den forstand, at den er virksomhedsspecifik for EL-LI, idet instruktionen ville have set anderledes ud i en anden virksomhed, hvor i øvrigt ganske tilsvarende anvisninger ville være almindelige.

Parternes synspunkter

EL-LIs advokat har gjort gældende, at EL-LIs trykkeliste som angivet i syns- og skønserklæringen må anses for "unik". Listen er herefter som EL-LIs erhvervshemmelighed beskyttet mod, at tidligere ansatte og andre virksomheder uberettiget videregiver og anvender trykkelistens oplysninger om, hvorledes der skal trykkes på forskellige tapetyper, jf. markedsføringslovens § 19, stk. 2, 4 og 5. Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at Steen Morberg Madsen medtog trykkelisten af 3. december 1999 og videregav den til Alfast med henblik på, at Alfast kunne starte en konkurrerende produktion af corona-forbehandlet tape med tryk, ligesom Steen Morberg Madsen uretmæssigt har videregivet sin viden og erfaringer om corona-forbehandlingen til Alfast, der ikke tidligere havde erfaringer hermed.

Det må endvidere efter Tina Axelsens, sammenholdt med Steen Morberg Madsens forklaringer, lægges til grund, at Steen Morberg Madsen udarbejdede listerne over EL-LIs kunder og gav dem videre til Alfast, der rettede henvendelse til flere af EL-LIs kunder og tilbød dem tape med tryk til dumpingpriser.
Som følge af denne uretmæssige konkurrence oplevede EL-LI en omsætningsnedgang i 2000 og 2001. EL-LIs tab i 2001 kan som af statsautoriseret revisor Arne B. Jepsen opgøres til 996.000 kr. med tillæg af tab i de følgende år. Kravet kan derfor skønsmæssigt opgøres til mindst 1.250.000 kr., som Steen Morberg Madsen og Alfast solidarisk må hæfte for, jf. markedsføringslovens § 20, stk. 2. Derudover er Alfast som følge af krænkelsen forpligtet til at tilbagekalde og tilintetgøre alle produkter, der er fremstillet efter EL-LIs trykkeliste med henblik på genoprettelse af den lovlige konkurrencemæssige tilstand, før Alfast fik kendskab til EL-LIs trykkeliste, jf. markedsføringslovens § 20, stk. 1, nr. 2.

Alfasts og Steen Morberg Madsens advokater har gjort gældende, at trykkelisten af 3. december 1999 ikke kan anses for en erhvervshemmelighed, der er beskyttet mod, at tidligere ansatte og andre virksomheder anvender oplysningerne heri til produktion af tape med tryk. Den er virksomhedspecifik, fordi den afspejler den sammensætning af råvarer, produkter og maskiner, som findes i EL-Lis virksomhed, men indeholder ikke oplysninger, som ikke også findes i andre virksomheder, hvor anvisningerne vil se anderledes ud, alene fordi de andre virksomheder anvender en anden sammensætning af råvarer, produkter og maskiner. Som syns- og skønsmanden har forklaret, er coronabehandling en ganske almindelig og udbredt kendt metode til forbehandling af plastmaterialer i forbindelse med trykning, og der er således intet specielt, endsige hemmeligt, ved EL-LIs trykkemetode.

Steen Morberg Madsens advokat har supplerende gjort gældende, at trykkelisten af 3. december 1999 ikke var betegnet "fortrolig", ligesom EL-LI heller ikke på anden måde har indskærpet over for ham, at listen var en erhvervshemmelighed. Steen Morberg Madsen havde ikke påtaget sig nogen konkurrenceklausul, og det stod ham derfor frit for at udnytte sin erfaring med trykning på tape ved at tage ansættelse hos Alfast. Det kan i øvrigt efter det, som er kommet frem under bevisførelsen, ikke lægges til grund, at Steen Morberg Madsen medtog trykkelisten og gav den til Alfast, ligesom der intet grundlag er for, at Steen Morberg Madsen i øvrigt skulle have instrueret medarbejdere fra Alfast i, hvordan man udfører coronaforbehandling. Alfast udfører da også fortsat forbehandling med primerog gør således i praksis ikke brug af de coronamoduler, som findes på to af Alfasts maskiner. Det må efter Steen Morberg Madsens forklaring antages, at han udarbejdede de 4 håndskrevne sider for at undgå sanktioner fra EL-LI, efter at han havde modtaget advokat Lars Bronis truende brev af 15. december 1999 Det er efter forklaringerne, der er afgivet under sagen, ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at han udleverede disse lister til Alfast for at
sætte Alfast i en gunstigere konkurrencesituation, men selv om dette måtte være tilfældet, har Sten Morberg Madsen ikke herved videregivet nogen erhvervshemmelighed, også fordi Alfast fra sin bistand til EL-LI i forbindelse med branden i forvejen havde fuldt kendskab til identiteten af EL-Lis kunder.

Alfasts advokat har supplerende gjort gældende, at der intet grundlag er for at antage, at Alfast er kommet i besiddelse af trykkelisten af 3. december 1999, eller at Steen Morberg Madsen af Alfast er blevet pålagt at instruere andre medarbejdere hos Alfast om coronaforbehandling af tape. Det er heller ikke bevist, at Alfast på baggrund af Steen Morberg Madsens 4 håndskrevne sider rettede henvendelse til EL-Lis kunder, også fordi Alfast allerede havde kendskab til kunder og grossister, der efterspørger tape med tryk ikke blot ud fra sit generelle kendskab til markedet, men tillige ud fra den viden om EL-Lis kunder, som Alfast fik i den periode i 1997, hvor EL-LI fik sine ordrer trykt hos Alfast, efter at EL-LIs egen virksomhed var brændt.

Sø- og Handelrettens afgørelse

Det lægges til grund, at EL-LI igennem mange år har drevet virksomhed med tryk på tape og har mange års erfaring med anvendelse af corona-metoden. De erfaringer, som EL-LI har gjort sig med kombinationen af forskellige processer i produktionen, har EL-LI sammenfattet i trykkelisten "Tryk oversigt" af 3. december 1999.

Efter syns- og skønsmandens forklaring er trykkelisten en virksomhedsspecifik instruktion, der er unik i den forstand, at den indeholder de oplysninger, som man har brug for i EL-LIs virksomhed. Andre virksomheder vil efter syns- og skønsmandens forklaring udarbejde tilsvarende oversigter eller skemaer, og de vil se anderledes ud, fordi andre virksomheder har en anden maskinpark eller anvender andre råmaterialer. Sådanne skemaer vil man således lave i alle virksomheder, og de indeholder oplysninger, som virksomheden vil indsamle fra maskinleverandører mv., og angivelser, som den enkelte virksomhed vil udar-
bejde på grundlag af egne indsamlede erfaringer, alt bl.a. med henblik på at skabe ensartede produkter fra den pågældende virksomhed. Trykkelisten siger ikke noget nærmere om, hvordan trykning skal foretages, endsigeom, hvordan coronaforbehandling skal udføres for at lykkes i forbindelse med tryk på tape.Uanset indholdet af listen skal den, der betjener maskinen, have instruktioner herom, medmindre den pågældende i forvejen er bekendt med fremgangsmåden..

Steen Morberg Madsen havde ikke påtaget sig nogen konkurrenceklausul, endsige fået noget vederlag herfor. Han havde gennem sit arbejde som trykker erhvervet sig visse kundskaber, færdigheder og holdninger, og dem var han derfor som udgangspunkt fri til at benytte i sit arbejde også for andre arbejdsgivere, som måtte give ham bedre ansættelsesvilkår end EL-LI, der efter Steen Morberg Madsens forklaring havde afslået at give ham den højere løn, der kunne have fået ham til at blive i virksomheden.

Det lægges til grund, at trykkelisten har været udleveret til samtlige trykkere i EL-LI, dvs. på et givet tidspunkt 12-14 personer og over nogle år på grund af udskiftninger af mandskabet formentlig i alt 25 personer. Trykkelisten angiver ikke, at oplysningerne heri er hemmelige, fortrolige eller andet, og der er efter bevisførelsen heller intet grundlag for at antage, at EL-LI over for de ansatte har tilkendegivet, at trykkelisten skulle behandles som fortrolig.

Trykkelisten findes ikke at være en erhvervshemmelighed eller en teknisk tegning, som Steen Morberg Madsen, der ikke havde fået pålæg om fortrolighed, ikke var berettiget til at tage med sig eller udnytte sit kendskab til. Steen Morberg Madsen var ikke beskæftiget med kontakt til kunder og havde ikke adgang til EL-LIs kunderegister. Han har derimod efter hukommelsen udarbejdet lister over EL-LIs kunder og slutbrugere.

Hans forklaring om, at listerne blev udarbejdet, for at han kunne undgå at komme til at trykke for EL-LIs kunder, hænger ikke sammen med indholdet af advokat Lars Bronis advarselsskrivelse af 15. december 1999 til ham om markedsføringslovens regler om erhvervshemmeligheder. Uanset om dette var baggrunden for udarbejdelsen af listen, eller om udarbejdelsen skete for at oplyse Alfast om EL-LIs kunder som forklaret af Tina Axelsen, findes Steen Morberg Madsen ikke at have overtrådt markedsføringslovens § 19, stk. 2 og 4. Der lægges herved tillige vægt på, at Alfast i 1997 i flere måneder havde trykt for EL-LI og i den forbindelse må være blevet bekendt med EL-LIs kunder. Alfast måtte i øvrigt som aktiv på samme marked antages at kende disse kunder, herunder grossister, og må antages også at have været i stand til på egen hånd at indlede den pris-konkurrence, som blev indledt med støtte fra Monta. EL-LI måtte være forberedt på, at der på et tidspunkt under normale markedsforhold ville komme en sådan priskonkurrence, idet EL-LI og Alfast var de to væsentligste aktører på det danske marked for tryk på tape. Under disse omstændigheder tages Steen Morberg Madsens og Alfasts frifindelsespåstande til følge.

Efter sagens udfald og under hensyn til dens langvarige forløb finder retten, at EL-LI skal betale 125.000 kr. i sagsomkostninger til Steen Morberg Madsen til dækning af salær til advokat.

Med hensyn til sagens omkostninger i forholdet mellem El-LI Tape og Alfast bemærkes, at der er afholdt syn og skøn trods Alfasts protest, hvorfor EL-LI bør afholde udgifterne hertil selv, da erklæringen fra syns- og skønsmanden, således som uddybet under domsforhandlingen, ikke støtter EL-LI. Alfast bør dog selv afholde udgiften på 2.750 kr. til tillægserklæringen, som er afgivet som følge af Alfasts supplerende spørgsmål. Med hensyn til advokatbistand m.v. findes EL-LI og Alfast hver at burde bære deres egne omkostninger. Retten lægger herved bl.a. vægt på, at EL-LI har haft en vis anledning til at søge sagens forløb nærmere afklaret ved en retssag.

T H I K E N D E S F O R R E T

Alfast Tape med Tryk A/S og Steen Morberg Madsen frifindes.
EL-LI Tape/Tryk A/S skal inden 14 dage betale 125.000 kr. i sagsomkostninger til Steen Morberg Madsen og afholder endeligt udgiften til syns- og skønserklæringen og til syns- og skønsmandens forklaring i retten, idet Alfast Tape med Tryk A/S dog betaler udgiften på 2.750 kr. til tillægserklæringen.

I øvrigt bærer parterne deres egne omkostninger.

Willy Goldby
Michael B. Elmer
Kai Wöldike Bested
(retsformand)
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den