Eneret til varemærke, firmanavn-V-0082-03

Erik
Troels ude
Troels
Lawbooks
Forside

Resumé

Lokalbanken i Nordsjælland A/S har ikke erhvervet eneret til ordene lokalbank og lokalbanken, og kan derfor ikke forbyde Spar Nord Bank A/S at anvende disse ord som firmanavn eller varemærke eller bestanddel heraf. 

UDSKRIFT
AF
SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
____________

Afsagt den 18.oktober 2005

V-82-03



Lokalbanken i Nordsjælland A/S





(Advokat Lars Karnøe)





mod
Spar Nord Bank A/S
(Advokat Mette Ravn Steenstrup)


D O M


Indledning og påstande

Hovedspørgsmålene i sagen er, om Lokalbanken i Nordsjælland A/S (i det følgende Lokal-
banken i Nordsjælland) kan forbyde Spar Nord Bank A/S (i det følgende Spar Nord) at bruge
kendetegnet Lokalbank og ordsammensætninger hermed som varemærke og firmanavn, f.eks.
Lokalbank Herning, Lokalbank Vejle og Spar Nord ­ en kæde af lokalbanker, eller om Lokalbanken i
Nordsjællands registrering af ordmærket LOKALBANKEN skal ophæves.

Lokalbanken i Nordsjælland har nedlagt følgende påstande:

1.
Det forbydes Spar Nord at anvende ordet "Lokalbank" som firmanavn eller bestanddel
af firmanavn, samt at anvende varemærket "Lokalbank" eller varemærker, der inde-
holder ordet "Lokalbank", i forbindelse med produktion, salg og markedsføring af
produkter til eller serviceydelser inden for den finansielle sektor. Subsidiært forbydes
det Spar Nord at anvende ordet "Lokalbank Danmark" som firmanavn eller bestand-

- 2 -

del af firmanavn, samt at anvende varemærket "Lokalbank Danmark", og mere subsi-
diært at anvende ordet "Lokalbank København" som firmanavn eller bestanddel af
firmanavn samt at anvende varemærket "Lokalbank København" eller varemærker,
der indeholder ordet "Lokalbank København", i forbindelse med produktion, salg og
markedsføring af produkter til eller serviceydelser inden for den finansielle sektor.

2.
Spar Nord forbydes at udlevere katalog- og annoncemateriale, der viser de i påstand 1
nævnte ord og varemærker.

3.
Spar Nord skal betale et af retten fastsat vederlag og/eller erstatning for udnyttelsen af
Lokalbanken i Nordsjællands immaterielle rettigheder.

4.
Spar Nord skal destruere eksisterende lagre af det af forbudet omfattede katalog- og
annoncemateriale.

5.
Fogedretten Aalborgs forbud af 26. juni 2003 stadfæstes, og Spar Nord skal godtgøre
Lokalbanken i Nordsjælland de hermed forbundne omkostninger.

Spar Nord har nedlagt påstand om frifindelse og selvstændig påstand om, at Lokalbanken i
Nordsjællands registrerede varemærke LOKALBANKEN, registreret under registrerings-
nummeret VR 2003 01394, ophæves eller udslettes, samt at Lokalbanken i Nordsjælland skal
betale 826.000 kr. i godtgørelse for omkostninger forbundet med forbudets nedlæggelse og
justifikationssagens gennemførelse for den tort, Spar Nord har lidt som følge af Lokalbanken
i Nordsjællands sagsanlæg.
Over for Spar Nords selvstændige påstande har Lokalbanken i Nordsjælland nedlagt på-
stand om frifindelse.

Fogedforbudet

Den 20. juni 2003 nedlagde Fogedretten i Aalborg efter begæring af Lokalbanken i Nordsjæl-
land følgende forbud:

- 3 -


"Det forbydes [Spar Nord] at anvende ordet LOKALBANK som firmanavn eller be-
standdel af firmanavn i forbindelse med produktion, salg og markedsføring af produkter
til eller serviceydelser indenfor den finansielle sektor.

Det forbydes [Spar Nord] at anvende varemærket LOKALBANK eller varemærker, der
indeholder ordet LOKALBANK, i forbindelse med produktion, salg og markedsføring af
produkter til eller serviceydelser indenfor den finansielle sektor. ... "


Lokalbanken i Nordsjælland

Lokalbanken i Nordsjælland har drevet bankvirksomhed siden 1917 med hovedsæde i Hille-
rød. Frem til 1978 var bankens navn Aktieselskabet Hillerød Landbobank, men på en gene-
ralforsamling i marts 1978 vedtog man at ændre bankens navn til Lokalbanken i Hillerød af
1917 A/S. I marts 1983 ændredes bankens navn til Lokalbanken i Nordsjælland A/S. Kort tid
før denne sag har Lokalbanken i Nordsjælland anmeldt forskellige binavne til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, herunder en række binavne sammensat af ordene Lokalbanken i efterfulgt
af forskellige bynavne på Sjælland, herunder København, og Lokalbanken A/S.
Lokalbanken i Nordsjælland har på flere årsregnskaber skrevet sit navn således, at
"Lokalbanken" står skrevet med fed og "i Nordsjælland A/S" med lille skrift oven over den
sidste del af ordet "Lokalbanken". Endvidere har Lokalbanken i Nordsjælland fremlagt bro-
churer, hvoraf fremgår, at banken flere gange blot har kaldt sig "Lokalbanken" på skilte, bå-
de alene og sammen med bankens hvid/grønne logo, f.eks. således:





- 4 -


Herudover har Lokalbanken i Nordsjælland som sagens bilag 7 fremlagt en række annoncer
og avisartikler, primært fra lokale dagblade. Det fremgår heraf, at landsdækkende dagblade
hovedsageligt har omtalt Lokalbanken i Nordsjælland som "Lokalbanken i Hillerød" eller
"Lokalbanken i Nordsjælland", hvorimod regionale dagblade ofte har omtalt Lokalbanken i
Nordsjælland som "Lokalbanken."
I årene 1982-1996 har Lokalbanken i Nordsjælland været omtalt som "Lokalbanken" i
landsdækkende medier på følgende måder:
Jyllandsposten havde ultimo juli 1982 en artikel med overskriften "Lokalbanken" og
teksten "Lokalbanken i Hillerød har forringet sit halvårsregnskab..."
Aktuelt havde den 31. januar 1984 en notits hvoraf fremgik: " En 20-årig mand blev
umiddelbart efter at have truet sig til 19.500 kr. i Lokalbankens filial i Frederiksværksgade i
Hillerød overmandet ... "
I 1985 var der 2 artikler i henholdsvis Aktuelt og Berlingske Tidende samt to artikler i
Jyllandsposten, hvor Lokalbanken i Nordsjælland blandt andet i overskriften blev betegnet
som Lokalbanken.
I 1987 havde Jyllandsposten tillige et par mindre notitser om Lokalbanken i Nordsjæl-
land, herunder den 7. februar 1987 én med overskriften: "Lille kurstab for Lokalbanken",
hvorefter teksten startede således: "Lokalbanken i Hillerød slap med...". Berlingske Tidende
omtalte banken på lignende måde den 12. marts og 16. august 1995 og den 10. februar 1996.
Lokalbanken i Nordsjælland har domænenavnet www.lokalbanken.dk, og ifølge en
udskrift af hjemmesiden for den 9. januar 2003 omtalte Lokalbanken i Nordsjælland sig her-
på som "Lokalbanken". I øverste venstre hjørne stod logoet og LOKALBANKEN.
Lokalbanken i Nordsjælland har vel kunder i Jylland (f.eks. i postnummer 8000 Århus
C: 12 kunder) og på Fyn, men dog primært kunder i det nordsjællandske område.
Efter ansøgning af 17. september 2001 har Lokalbanken i Nordsjælland den 18. oktober
2001 fået et figurmærke med teksten LOKALBOLIG ­ SAMARBEJDER MED LOKALBAN-
KEN registreret for klasse 36: Ejendomsmæglervirksomhed, herunder boligbutik; finansiel
virksomhed, herunder bank.
Efter ansøgning af 15. november 2002 har Lokalbanken i Nordsjælland den 22. novem-
ber 2002 fået et figurmærke med teksten LOKALBANKEN registreret for klasse 36: Forsik-

- 5 -

ringsvirksomhed, finansiel virksomhed, valutarisk virksomhed, ejendomsmæglervirksom-
hed.
Efter ansøgning af samme dato fik Lokalbanken i Nordsjælland endvidere den 23. april
2003 registreret ordmærket LOKALBANKEN for klasse 36: finansiel virksomhed, valutarisk
virksomhed (VR 2003 01394). Patent- og Varemærkestyrelsen havde den 25. november 2002
afslået at registrere varemærket på grund af manglede særpræg. Efter at Lokalbanken i
Nordsjælland havde indsendt udklip fra den scrapbog, som også er fremlagt i denne sag (bi-
lag 7), fandt Patent- og Varemærkestyrelsen, at mærket var indarbejdet i hele Danmark for
finansiel og valutarisk virksomhed, og registrering fandt sted.
Ved brev af 20. juni 2003 gjorde Spar Nord indsigelse mod registreringen jf. varemær-
kelovens § 23, og ved brev af 13. august 2003 meddelte Patent- og Varemærkestyrelsen Spar
Nords advokat, at behandlingen af indsigelsen var sat i bero på udfaldet af denne sag.

Spar Nord

Spar Nord har hovedsæde i Aalborg og filialer primært i Nordjylland, men dog også uden for
dette lokalområde, f.eks. i København, Århus og Herning.
I 2001 indførte Spar Nord en såkaldt lokalbankstrategi.
På selskabets generalforsamling den 30. oktober 2002 blev det som led i denne lokal-
bankstrategi vedtaget at optage en række binavne til brug for såvel allerede eksisterende af-
delinger som nye afdelinger. Bortset fra "Lokalbank Danmark A/S" startede samtlige binav-
ne med ordet Lokalbank, efterfulgt af et bynavn. I november 2002 anmeldte Spar Nord disse
binavne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, herunder "Lokalbank København A/S" samt en
række andre sjællandske byer.
Efter ansøgning af 9. oktober 2002 fik Spar Nord den 5. november 2002 registreret et fi-
gurmærke med Spar Nords logo og teksten LOKALBANK HERNING for klasse 35, 36 og 42.
Offentliggørelsen i Dansk Varemærketidende skete den 20. november 2002.
Lokalbanken i Nordsjælland gjorde indsigelse den 10. december 2002.
Indtil fogedforbudet den 20. juni 2003 anvendte Spar Nord følgende skilte:


- 6 -






Brugen af betegnelsen Lokalbank i øvrigt

Ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har Nordjyske Bank A/S binavnene Lokalbanken i Hjør-
ring A/S og Lokalbanken i Vendsyssel A/S, Sydbank A/S binavnene Horsens Lokalbank A/S
og Lokalbanken i Odense af 1902 A/S, og Roskilde Bank A/S binavnet Den Lokale Bank A/S.
Den 26. august 2003 indgik Spar Nord aftale med Nordjyske Bank A/S. Det fremgår
heraf, at Nordjyske Bank A/S' brug af binavnene Lokalbanken i Hjørring A/S og Lokalban-
ken i Vendsyssel samt af kaldenavnene Lokalbanken i Hjørring, Hirtshals, henholdsvis Taars
ophørte i 1999, og at Nordjyske Bank A/S havde gjort indsigelse mod Spar Nords registrering
af binavnene Lokalbank Hjørring A/S, Lokalbank Hirtshals A/S, Lokalbank Skagen A/S, Lo-
kalbank Frederikshavn A/S, Lokalbank Sæby A/S og Lokalbank Hjallerup A/S. Som en for-
ligsmæssig løsning havde Spar Nord og Nordjyske Bank A/S aftalt, at Spar Nord ikke må
anvende de nævnte binavne, og at Spar Nord ikke må anvende Lokalbank-begrebet eller or-
det Lokalbank som firmanavn eller bestanddel af firmanavn eller som varemærke i det
nævnte område.

- 7 -

Dansk Sprognævn har ved e-mail af 15. december 2003 over for kommunikationsdirektør
Keld Gammelgaard, Spar Nord, oplyst følgende:

"Lokalbank" er en sammensætning der udtales med hovedtryk på første sammensæt-
ningsled (lokal) og bitryk på det andet sammensætningsled (bank). En "lokal bank" udta-
les med hovedtryk på både "lokal" og "bank". Der behøver ikke være nogen betydnings-
forskel på de to udtryk, men det forholder sig ofte sådan at man med ordet "lokalbank"
henviser til en bestemt bank, der fx kan hedde "Lokalbanken". En "lokalbank" står i
modsætning til en centralbank, og det kan dreje sig om en filial af en større bank, fx i
provinsen. Udtrykket "vi har en lokal bank" kan henvise til en bank der er speciel for by-
en eller området, fx Næstved Lokalbank for at nævne et tænkt eksempel."

Som eksempel på en sondring mellem lokalbanker og storbanker har Spar Nord fremlagt en
artikel fra Økonomisk Ugebrev den 13. august 2001 med følgende overskrift: "Lokalbanker-
ne udvider krigen mod storbankerne til også at gælde naboen."
Ved søgning på www.jubii.dk på ordet "lokalbank" var der 15 hits, herunder "Diskon-
tobanken ­ Lokalbank i Sydsjælland" samt "Djursland Bank ­ Lokalbank på Djursland og i
Århus området".
Af avisartikler og markedsføringsmateriale fremlagt af parterne fremgår, at ordene lo-
kalbank, henholdsvis lokalbanken er brugt som betegnelse for en lang række forskellige ban-
ker, herunder for Lokalbanken i Hjørring, Hadsten Bank, Egnsbank Han Herred, Morsø
Bank, Handelsbanken, Vestjysk Bank, Amagerbanken, Roskilde Bank mv.
Retten har umiddelbart inden dommens afsigelse opdateret den Google-søgning, som
er fremlagt under sagen. Søgning på dansk på lokalbank gav 1.620 hits. Blandt de 5 første
hits (der som standard hos Google listes alfabetisk) var (idet der bortses fra sponsorerede
links): Aarhus Lokalbank; Spar Nord med Lokalbank Aabybro A/S (Spar Nord Bank A/S) og
en række andre andre binavne; Lokalbank Nordsjælland; annonce: "Nordea ­ nyheder fra
din lokalbank"; "Selskaber på KF ­ Generelt", som gengiver resultatet af Googles søgning i
en base over selskaber optaget på Københavns Fondsbørs med angivelse af en forkortelse, af
deres navn og af forretningsområdet med angivet ordet "lokalbank", f.eks. "EGHH, Egns-
bank Han Herred, Lokalbank ... " En Google-søgning på hele nettet gav 12.200 hits, herunder
mange fra Norge.



- 8 -

Forklaringer

Direktør indtil maj 2004 i Lokalbanken Nordsjælland, Jan Gottlieb, har forklaret, at han på fo-
respørgsel fra direktøren for Hadsten Bank i sin tid meddelte, at man ikke havde noget imod,
at denne bank benyttede navnet Århus Lokalbank, idet han fandt det usandsynligt, at Lokal-
banken i Nordsjælland ville udvide sine aktiviteter til Århus.
Da Lokalbanken i Nordsjælland i 1976-77 fik sit navn, fandtes allerede Lokalbanken i
Hjørring, og man havde på tilsvarende måde kontaktet Lokalbanken i Hjørring, som ikke
havde noget imod, at man anvendte navnet Lokalbanken i Nordsjælland.
Scrapbogen (bilag 7) med avisudklip om banken er lavet af bankens markedsmedar-
bejder. Da Patent- og Varemærkestyrelsen afviste at registrere LOKALBANKEN, begyndte
banken at dykke ned i scrapbogen for at dokumentere, at banken havde brugt navnet i 25 år.
Derfor indhentede man ikke nogen udtalelse fra en brancheorganisation.

Direktør i Spar Nord, Lars Møller, har forklaret, at Spar Nords logo med Nordstjernen blev
udviklet i 1999/2000 i samarbejde med et designbureau og præsenteret den 18. marts 2000 for
alle bankens medarbejdere. Efter denne dato blev alt markedsføringsmateriale udskiftet, og
udgiften hertil var ca. 10 mio. kr.
Banken har ca. 1/3 af markedet nord for Hobro, men efterhånden også en del af mar-
kedet i det øvrige Jylland, herunder Århus.
I 2001 blev det besluttet, at banken skulle være en kæde af lokale banker. Det kaldte
man lokalbankstrategien. Navneændringen var en del af en samlet strukturændring. Brugen
af ordet lokalbank skal skabe positive associationer hos kunderne.
I oktober 2001 blev strategien offentliggjort over for bankens medarbejdere, og i for-
bindelse med offentliggørelsen i februar 2002 af årsregnskabet for 2001 blev strategien offent-
liggjort for en bredere skare af bl.a. aktionærer.
Ud over Lokalbanken i Nordsjælland har Nordjyske Bank og Sydbank protesteret over
Spar Nords brug af navnet Lokalbank. Med Nordjyske Bank er indgået en forligsmæssig af-
tale.

- 9 -

Spar Nord har aldrig været udsat for, at kunderne har forvekslet banken med Lokalbanken i
Nordsjælland, heller ikke på hjemmesiden, som man kommer ind på via Spar Nords hoved-
portal.

Spar Nord ønsker at blive landsdækkende. Banken har filialer i Århus, København,
Herning, Horsens, Vejle, Fredericia og Odense samt 60 filialer i Nordjylland. I København
hedder filialen Spar Nord København, og banken har haft filialen siden 1975.
Inden fogedforbudet havde banken etableret sig i Herning, og i foråret 2003 havde ban-
ken ansat en direktør i Vejle, hvor man var i fuld gang med at forberede en åbning af filialen
i august 2003. Denne filials facade måtte efter fogedforbudet rettes til, og der står nu Spar
Nord Vejle med Nordstjerne logoet.
Efter fogedforbudet gav man samtlige ansatte ordre til at fjerne alt materiale med ordet
lokalbank. Det var en stor opgave. De direkte omkostninger var ca. 800.000 kr., men banken
har tillige haft ekstra markedsføringsomkostninger på grund af den sproglige forvirring, der
opstod i kølvandet på forbudet. Sagen har tillige skadet bankens renommé.

Kommunikationschef i Spar Nord, Keld Gammelgaard, har forklaret, at logoet blev udviklet i
efteråret 1999. Nordstjernen signalerer, at Spar Nord kom fra det nordlige Danmark. Den rø-
de farve associerer til Spar Nords "sparekassetid", hvorimod den blå farve samtidig signale-
rer bank. Logoet er velkendt i Nordjylland. Det blev første gang offentliggjort i begyndelsen
af august 2002, hvor der blev udsendt en pressemeddelelse om, at Lokalbank Herning åbne-
de. Jyllands Posten skrev en mindre artikel herom.
Spar Nord valgte ikke at registrere navnet "lokalbank Hillerød", da Spar Nord ikke øn-
skede konflikter, og da den geografiske beliggenhed ikke umiddelbart var interessant. Lige-
ledes blev Helsingør og Roskilde valgt fra.
Han tog ikke kontakt til andre banker om Spar Nords anvendelse af navnet Lokalbank,
som han opfatter som et ganske almindeligt ord.
Lolland og Svendborg Sparekasser protesterede mod Spar Nords brug af ordet lokal-
bank. Spar Nord besvarede disse protester, men der blev ikke betalt erstatning. Også Had-
sten Bank, som har registreret "Lokalbank Århus", protesterede, men Spar Nord fandt ikke,
at der var et problem.

- 10 -

Han har aldrig været udsat for, at kunderne har troet, at der var nogen forbindelse mellem
Lokalbanken i Nordsjælland og Spar Nord.
Efter at forbudet var nedlagt af fogedretten den pågældende dag kl. 14:00, sendte han
kl. 15:46 påbud til hele organisationen om at fjerne og destruere alt materiale, hvori ordet lo-
kalbank indgik. Alt materiale er således destrueret, på nær et skilt i Ålbæk, hvorpå der står
"en kæde af lokale banker", som efter hans opfattelse ikke indebar nogen overtrædelse af
forbudet. Man ville ikke risikere at overtræde forbuddet, og man har heller ikke noget lager
til at opbevare markedsføringsmateriale. Derfor har man måttet destruere det gamle materia-
le og erstatte det med nyt.
Vidnet har i den forbindelse gennemgået en række fakturaer, som er fremlagt under
sagen som grundlag for Spar Nords erstatningskrav på 826.000 kr. Spar Nord har således
haft udgifter til trykning af nye kort, brochurer, visitkort og regnskabshæfter, til anskaffelse
af nye ringbind og til anskaffelse af nye og bortskaffelse af gamle bæreposer. Endvidere har
Spar Nord haft betydeligt forøgede markedsføringsomkostninger i Herning (ca. 145.000 kr.)
og i Vejle (ca. 150.000 kr.). Desuden medførte forbudet en større administrativ indsats, her-
under med at rette bankens hjemmeside til og med at udarbejde et nyt logo, ligesom der er
brugt mange arbejdstimer, som ikke er medtaget i opgørelsen.
Der er tillige kommet en ridse i bankens professionelle image. Efter forbudet stod Spar
Nord f.eks. for at skulle være sponsor for et tv-transmitteret cykelløb. Spar Nord søgte om
tilladelse til at anvende de i forvejen trykte bannere, men det blev afslået af Lokalbanken i
Nordsjælland.

Parternes synspunkter

Lokalbanken i Nordsjællands advokat har gjort gældende, at Spar Nords brug af ordet "Lokal-
bank" som firmanavn eller varemærke for sine produkter og ydelser eller som bestanddel
heraf strider mod Lokalbanken i Nordsjællands ret til ordmærkerne LOKALBANKEN og
LOKALBANK for varer og tjenesteydelser inden for den finansielle sektor.
Lokalbanken i Nordsjælland har således siden 1977 ved den brug, som er dokumente-
ret gennem scrapbogen, bilag 7, ved indarbejdelse erhvervet ret til ordmærket LOKALBAN-
KEN og siden 1997 ved brug som domænenavn indarbejdet og stiftet ret til ordmærket LO-

- 11 -

KALBANK, begge for varer og tjenesteydelser inden for den finansielle sektor. LOKAL-
BANKEN OG LOKALBANK har tilstrækkeligt særpræg til at opnå beskyttelse.
Der er lighed mellem Lokalbanken i Nordsjællands varemærker og de varemærker,
hvori Spar Nord bruger betegnelsen "Lokalbank", og mærkerne bruges for samme eller lig-
nende varer og tjenesteydelser, ligesom det er nærliggende for kunderne at tro, at der er en
forbindelse mellem parterne, så Spar Nords brug indebærer en varemærkekrænkelse, jf. va-
remærkelovens § 4.
Spar Nords brug af "Lokalbank" som bestanddel af selskabsnavne strider endvidere
imod Lokalbanken i Nordsjællands rettigheder efter aktieselskabslovens § 153, stk. 2 og 4, li-
gesom Spar Nords brug af "Lokalbank" som bestanddel af selskabsnavne og varemærker er i
strid med markedsføringslovens §§ 1 og 5.
Lokalbanken i Nordsjælland har ikke mistet sit krav ved passivitet.
Spar Nord skal betale vederlag og erstatning, jf. varemærkelovens § 43 og markedsfø-
ringslovens § 13, stk. 2. Endvidere skal Spar Nords restlagre af markedsføringsmateriale med
de pågældende kendetegn destrueres jf. varemærkelovens § 44 samt markedsføringslovens §
13, for at standse den forvirring og forstyrrelse, der er opstået som følge af Spar Nords mar-
kedsføring.
Lokalbanken i Nordsjælland skal således ikke slette sin registrering af ordmærket VR
2003 01394 LOKALBANKEN, da registreringen er opnået efter, at Lokalbanken i Nordsjæl-
land gennem scrapbogen, bilag 7, havde fremlagt dokumentation af varemærkets indarbej-
delse. Spar Nord har ikke dokumenteret noget tab ved fogedforbudet, som Lokalbanken i
Nordsjælland er ansvarlig for. Er forbudet efter rettens opfattelse nedlagt med urette, kan
Lokalbanken i Nordsjælland kun anerkende Spar Nords erstatningskrav for så vidt angår
104.420 kr. + moms. Det må være Spar Nords egen risiko, at Spar Nord valgte at destruere
alt markedsføringsmateriale i stedet for at opbevare det til efter justifikationssagen.

Spar Nords advokat har gjort gældende, at ordene lokalbank og Lokalbanken er dagligdags
ord, der er sammensat af ordet bank og ordet lokal, der beskriver en egenskab ved en bank,
nemlig at den er lokal. Ordene er ikke blot deskriptive, men tillige artsbetegnelser, idet lo-
kalbanker, således som det også fremgår af Dansk Sprognævns udtalelse, bruges som beteg-
nelse for det modsatte af en centralbank eller en storbank.

- 12 -

Det er for alle banker vigtigt at markedsføre sig som den lokale bank, og dette ord kan ikke
forbeholdes Lokalbanken i Nordsjælland, men må være tilgængeligt for alle banker. Dette
må særligt gælde i denne sag, idet der ikke eksisterer noget reelt konkurrenceforhold mellem
Lokalbanken i Nordsjælland, der hovedsagelig driver virksomhed i det Nordsjællandske
område, og Spar Nord, der hovedsagelig driver virksomhed i det Nordjyske område.
Betegnelsen Lokalbanken er ikke indarbejdet eller i hvert fald ikke i en sådan grad, at
bekendthedsgraden er landsdækkende. Den scrapbog, som Lokalbanken i Nordsjælland har
fremlagt under sagen som bilag 7, indeholder da også primært annoncer og artikler fra loka-
le dagblade, og de enkelte eksempler, som er fremlagt fra landsdækkende dagblade, viser, at
ordet lokalbank er brugt som en journalistisk forkortelse af teksten i det følgende, hvor man i
almindelighed har skrevet hele navnet Lokalbanken i Nordsjælland.
Som følge heraf er registreringen af ordmærket LOKALBANKEN (VR 2003 01394) for
Lokalbanken i Nordsjælland sket med urette, således at den skal ophæves og udslettes, jf.
varemærkelovens §§ 29-31 og § 33.
Lokalbanken i Nordsjællands registrering af et figurmærke med teksten Lokalbanken
sammen med et logo kan alene hindre en anvendelsen af ordet Lokalbanken i netop denne
figurlige udformning, og Spar Nords figurmærke adskiller sig i høj grad fra Lokalbanken i
Nordsjællands figurmærke, således at der ikke er risiko for forveksling.
Såfremt retten finder, at Lokalbanken i Nordsjællands navn og varemærke LOKAL-
BANKEN nyder beskyttelse, gøres det gældende, at Lokalbanken i Nordsjælland ikke kan
forbyde, at Spar Nord gør erhvervsmæssig brug af en angivelse af tjenesteydelsens art jf. va-
remærkelovens § 5, stk. 1, nr. 2. Betegnelsen Lokalbanken blevet til en almindelig betegnelse,
således at en eventuel varemærkeret for Lokalbanken i Nordsjælland er degeneret. Ordet
Lokalbanken og bøjninger heraf er således almindeligt anvendt inden for den finansielle sek-
tor, hvor selv storbankerne benytter dette udtryk..
Der er ingen risiko for forveksling. Der er således ikke risiko for, at Lokalbanken i
Nordsjællands kundekreds primært i Nordsjælland på grund af forveksling skulle komme til
at henvende sig til en af Spar Nords lokalbankafdelinger og omvendt.
Spar Nord har hverken overtrådt varemærkeloven, markedsføringsloven eller aktiesel-
skabsloven. Spar Nord skal derfor ikke betale vederlag eller erstatning til Lokalbanken i

- 13 -

Nordsjælland. I øvrigt har Lokalbanken i Nordsjælland ikke godtgjort, at der er lidt et tab, el-
ler at der er sket markedsforstyrrelser som følge af Spar Nords markedsføring.
Da betingelserne i retsplejelovens § 642 ikke har været opfyldt, skal Fogedretten i Aal-
borgs forbud af 20. juni 2003 ophæves.
Da fogedforbudet har været uberettiget, er Lokalbanken i Nordsjælland erstatningsan-
svarlig for såvel Spar Nords tort som tab som følge af forbudet, jf. retsplejelovens § 648, jf. §
639. Der er ikke grundlag for at betvivle Spar Nords opgørelse af det lidte tab på 826.000 kr.,
som vidnet Keld Gammelgaard har gennemgået under sagen.

Sø- og Handelsrettens afgørelse

Det fremgår af sagen og af rettens fagkundskab til branchen, at der i disse år er et udbredt
ønske blandt bankerne, herunder også storbankerne, om at markedsføre sig som lokale og
herunder kalde sig lokal bank eller lokalbank, være sig i ubestemt eller i bestemt form.
Lokalbanken i Nordsjælland har sit udspring i det Nordsjællandske område, hvor den i
mange år har brugt "Lokalbanken" som en del af sit navn, Lokalbanken i Nordsjælland A/S.
Lokalbanken i Nordsjælland kan som forretningskendetegn benytte både dette navn og de
binavne, som banken har anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og som er sammensat
af ordet Lokalbanken i efterfulgt af forskellige bynavne på Sjælland, f.eks. Lokalbanken i Hil-
lerød (Lokalbanken i Nordsjælland A/S).
Ordet Lokalbank er sammensat af navneordet bank, der er en betegnelse for et penge-
institut og således rent beskrivende, og tillægsordet lokal, som beskriver egenskaben stedlig,
og som står i modsætning til noget landsdækkende. I sammensat form ­ lokalbank ­ bruges
betegnelsen som modsætning til en centralbank eller storbank, jf. Dansk Sprognævns udta-
lelse herom.
En lang række andre banker har til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anmeldt binavne,
hvori ordet lokalbank indgår, ligesom ordet lokalbank er ganske almindeligt anvendt som
betegnelse for banker, hvilket også understøttes af de refererede søgninger på Internettet,
navnlig ved hjælp af søgemaskinen Google.
Den scrapbog, som Lokalbanken i Nordsjælland har fremlagt som sagens bilag 7, viser,
at Lokalbanken i Nordsjælland i det Nordsjællandske område, hvor den har filialer, har an-

- 14 -

vendt ordet Lokalbanken, herunder på skilte, at de Nordsjællandske dagblade i avisartikler
(og i annoncer indrykket af Lokalbanken i Nordsjælland selv) har brugt betegnelsen Lokal-
banken, men at de landsdækkende dagblade i deres i øvrigt meget begrænsede omtale af
Lokalbanken i Nordsjælland hovedsageligt alene har anvendt udtrykket Lokalbanken som
en journalistisk forenkling, hvilket navnlig er kommet til udtryk ved, at artiklerne vel i over-
skriften har omtalt Lokalbanken, men i teksten har omtalt Lokalbanken i Hillerød (Nordsjæl-
land).
Ordene lokalbank og lokalbanken er en artsbetegnelse, og den brug, som Lokalbanken
i Nordsjælland har gjort heraf, findes ikke at indebære en sådan indarbejdelse, at Lokalban-
ken i Nordsjælland herved har fået eneret til at anvende denne betegnelse, som efter det fore-
liggende er ganske almindeligt anvendt af pengeinstitutter.
Registreringen af ordmærket LOKALBANKEN er derfor sket med urette, ligesom fo-
gedforbudet har været nedlagt med urette. Det bemærkes herved, at Spar Nords binavne og
anvendelse af figurmærker og skilte med ordene lokalbank, lokalbanker eller Lokalbank ikke
i sig selv krænker Lokalbanken i Nordsjællands figurmærke eller navn.
Spar Nord skal herefter have medhold i sine påstande, dog således, at erstatning og
godtgørelse til Spar Nord i anledning af det uberettigede fogedforbud efter et samlet skøn
fastsættes til 250.000 kr.
Lokalbanken i Nordsjælland skal endvidere betale sagens omkostninger med 50.000
kr., svarende til et salær på 40.000 kr. med tillæg af 25 % moms.

T H I K E N D E S F O R R E T

Spar Nord A/S frifindes.
Lokalbanken i Nordsjælland A/S' registrerede varemærke LOKALBANKEN, registre-
ret under nummer VR 2003 01394, ophæves eller udslettes.
Lokalbanken i Nordsjælland A/S skal inden 14 dage fra denne doms afsigelse til Spar
Nord A/S betale 250.000 kr. i erstatning og godtgørelse samt 50.000 kr. i sagsomkostninger.

Michael B. Elmer
Jørn
Kristian
Jensen
Hans
Jørgen
Nielsen

- 15 -




(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den



til branchen, at der i disse år er et udbredt
ønske blandt bankerne, herunder også storbankerne, om at markedsføre sig som lokale og
herunder kalde sig lokal bank eller lokalbank, være sig i ubestemt eller i bestemt form.
Lokalbanken i Nordsjælland har sit udspring i det Nordsjællandske område, hvor den i
mange år har brugt "Lokalbanken" som en del af sit navn, Lokalbanken i Nordsjælland A/S.
Lokalbanken i Nordsjælland kan som forretningskendetegn benytte både dette navn og de
binavne, som banken har anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og som er sammensat
af ordet Lokalbanken i efterfulgt af forskellige bynavne på Sjælland, f.eks. Lokalbanken i Hil-
lerød (Lokalbanken i Nordsjælland A/S).
Ordet Lokalbank er sammensat af navneordet bank, der er en betegnelse for et penge-
institut og således rent beskrivende, og tillægsordet lokal, som beskriver egenskaben stedlig,
og som står i modsætning til noget landsdækkende. I sammensat form ­ lokalbank ­ bruges
betegnelsen som modsætning til en centralbank eller storbank, jf. Dansk Sprognævns udta-
lelse herom.
En lang række andre banker har til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anmeldt binavne,
hvori ordet lokalbank indgår, ligesom ordet lokalbank er ganske almindeligt anvendt som
betegnelse for banker, hvilket også understøttes af de refererede søgninger på Internettet,
navnlig ved hjælp af søgemaskinen Google.
Den scrapbog, som Lokalbanken i Nordsjælland har fremlagt som sagens bilag 7, viser,
at Lokalbanken i Nor

Artikler

9. januar 2012

Arbejdstid

En ny dom fra Østre Landsret har tilkendt en arbejdstager en godtgørelse på kr. 20.000 for arbejdsgiverens ...»

27. januar 2011

Opsigelse af konkurrenceklausulen jf. funktionærlovens § 18

Opsigelse af konkurrenceklausulen jf. Funktionærlovens § 18   Konkurrenceklausuler i ansættelsesforhold ...»

Ordbog

7. oktober 2011

Advokat Danmark

Når man vælger advokat i Danmark, er det væsentligt, at man finder en advokat med speciale i det retsområde, ...»

30. august 2011

Find advokat

Når man vælger advokat, er det væsentligt, at man finder en advokat med speciale i det retsområde, man ...»

Domme

5. august 2011

Erstatning - P-0085-10

Denne sag drejer sig om, hvorvidt S (sagsøger er anonymiseret) er berettiget til erstatning og godtgørelse for tort i medfør af konkurslovens § 28 for en indgiven konkursbegæring, som ikke blev taget til følge.

»
27. maj 2010

Salt - Zalt - varemærkeret-V-0038-09

Sagsøgtes anvendelse af kendetegnene Klub Salt og Klub Zalt og hertil svarende selskabs- og domænenavne for en natklub var en krænkelse af sagsøgerens eneret til varemærket SALT for bar- og restaurationsvirksomhed. Forbud, påbud om afregistrering. Vederlag og erstatning fastsat til 300.000 kr.

»