Oestre Landsret 718 250
møde-2_470_250
advokat_TW_1_ude_470_250

Mangelfuldt ansættelsesbevis

Resumé

Godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis efter ansættelsesbevislovens § 6, jf. § 2 stk. 2 nr. 6 og nr. 9.

Dom i sagen F-49-06

HK Danmark som mandatar for AT 
(Advokat Peter Breum)

mod

DK-Benzin Knabstrup v/Malene og Michael Hansen
(Advokat Helene Amsinck ved advokat Mette Neve)


Indledning og påstande
Sagens spørgsmål er om ATs ansættelsesbevis er mangelfuldt for så vidt angår angivelse af arbejdstid og ferierettigheder.
Sagsøgeren, HK Danmark som mandatar for AT, har nedlagt påstand om at sagsøgte, DK-Benzin Knabstrup v/Malene Hansen og Michael Hansen, in solidum skal betale 15.000 kr. med procesrente fra sagens anlæg den 19. oktober 2006. DK-Benzin Knabstrup v/Malene Hansen og Michael Hansen har påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb.

Sagsfremstilling

AT, der er medlem af HK Danmark, tiltrådte en stilling som butiksassistent hos DK-Benzin i Knabstrup den 27. marts 2006. Af ansættelsesbrevet der er underskrevet af arbejdsgiveren den 17. april 2006, fremgår bl.a.:


"...
Der er aftalt flekstid iht. overenskomsten.

Ansættelsen er reguleret efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Kristelig Arbejdsgiverforening og Kristelig Fagforening indenfor kontor- og handelsområde.
...
Arbejdstiden:
Antal timer pr. uge: Varierende efter vagtplan.
Arbejdstidens placering aftales individuelt.
Arbejdet udføres efter eget ønske primært aften og weekend
Ferie:
Den mellem Kristelig Arbejdsgiverforening og Kristelig Fagforening indgåede aftale om ferie er gældende.
...
Ved aftalens underskrift er der udleveret:
Vagtplan
Nøgle til virksomheden
Nøgle til tobakskabet
Kode til alarmen
Husregler (varekøb, hvordan anmeldes tyveri m.m.)
..."

AT blev opsagt ved brev af 8. maj 2006 hvori det bl.a. hedder:
"Det skal hermed meddeles, at vi valgt at opsige vores samarbejde med dig indenfor prøvetids ophør, hvilket du er blevet meddelt pr. telefon fredag d. 5. maj. Sidste arbejdsdag er d. 19. maj 2006. Du har pr. telefon d.d. meddelt, at du ikke ønsker at møde på arbejde på de aftalte vagter fremover, bl.a. den vagt du har mandag d. 8. maj 2006 fra kl. 16.00 til kl. 22.30. Du er i den forbindelse blevet orienteret, at dette betyder at du laver en ulovlig udeblivelse, som automatisk medføre bortvisning fra arbejdspladsen, og der i den forbindelse ikke vil ske udbetaling af løn i opsigelsesperioden."

Forklaringer
AT har forklaret at hun søgte arbejdet på tankstationen efter at have set en jobannonce i den lokale avis. Hun var uden fast arbejde og var tilkaldetjener på en kro. Da hun var til jobsamtale, blev hun ikke lovet en fuldtidsstilling hvilket hun heller ikke
havde forventet. Hun blev heller ikke lovet et bestemt antal vagter, men fik onsdag som fast dag. Hendes vagt var fra kl. 15.00/16.00 til kl. 22.30. De var 4-5 medarbejdere over 18 år og 2-3 under 18 år. Næsten alle de andre ansatte gik i skole og havde også faste vagtdage. Hun havde gennemsnitlig 2-3 vagter om ugen, og hver vagt var på ca. 7½ time. Ved ansættelsen fik hun udleveret en kalender hvor hun lige som det øvrige personale kunne markere hvilken dage hun ikke ønskede at arbejde. Hun var til rådighed på de dage hun ikke havde markeret som ønskede fridage. Den 20. i måneden fik de udleveret en vagtplan for den kommende måned. Det var Malene Hansen der udarbejdede vagtplanen. Vagtplanen tog højde for de ansattes ønsker om fridage. Hun havde skrevet sig på til at holde fri på sin søsters fødselsdag hvilket ikke var noget problem. Hun havde også skrevet sig op til 2 gange 2 ugers sommerferie, men ansættelsesforholdet ophørte inden sommerferien. Hun var aldrig i tvivl om hvilke vagter hun havde.

Da hun havde været ansat ca. en måned, gennemgik Michael og Malene Hansen ansættelseskontrakten og husreglerne med hende punkt for punkt. De drøftede også vagtplanlægningen. Hun fik ikke udleveret overenskomsten mellem Kristelig Ar-
bejdsgiverforening og Kristelig Fagforening, og det blev heller ikke forklaret hvor hun kunne finde overenskomsten. Hun kendte ikke reglerne om ferie. Hun havde vagt onsdag den 3. maj 2006, men da hun var blevet syg, ringede hun tidligt om morgenen og meldte sig syg. Hun havde også vagt om fredagen den 5. maj 2006, men da hun stadig var syg, ringede hun igen tidligt om morgenen for at melde sig syg. Hun fik at vide at hun var opsagt. Hun havde en vagt igen den 8. maj 2006 og meddelte at hun ikke ville komme på arbejde.

Malene Hansen har forklaret at hun sammen med sin mand, Michael Hansen, er indehaver af benzintanken der tillige fungerer som den lokale købmand i landsbyen.

Hun tager sig af papirarbejdet, herunder bestilling af varer mv. Foruden Michael Hansen og hende er der 9-10 medarbejdere, hvoraf 4 er under 18 år. Ingen af medarbejderne er fuldtidsansatte. Michael Hansen og hun er på tanken i dagtimerne indtil
kl. 16.00. De ansatte arbejder primært aften og weekender når Malene Hansen og hendes mand ikke er der. En tom vagtplan bliver lagt frem i december for det følgende kalenderår. Medarbejderne kan så inden den 15./20. i hver måned skrive hvornår de ikke ønsker at arbejde. Herefter udarbejder hun vagtplanen mellem den 15. og 20. i hver måned for den følgende måned med udgangspunkt i medarbejdernes ønsker. Da de fleste går i skole, bliver der taget højde for at de skal læse til eksamen mv. Nogle gange ønsker medarbejderne få vagter og andre gange flere vagter. Det er vist ikke forekommet at en medarbejder ikke har fået fri på de dage hvor han eller hun har ønsket det. Når vagtplanen er udarbejdet, er den bindende for medarbejderne. Medarbejderne er dog berettigede til at bytte vagter internt. I tilfælde af sygdom ringer hun rundt for at høre om der er en anden der kan tage vagten. Hvis ingen kan, tager Michael Hansen eller hun selv vagten. Vagtplanen ligge i reolen ved kasseapparatet således at de ansatte altid kan slå op i den. De ansatte er ikke lovet en fast vagtdag, men da de har forskellige fritidsaktiviteter mv., kommer vagterne tit til at ligge på bestemte dage. AT søgte på stillingsopslaget i avisen hvor de havde søgt efter en medarbejder til 5-9 vagter pr. måned. Ved jobsamtalen oplyste AT at hun var ledig. Michael Hansen og hun forklarede AT om vagtordningen mv. og om at de ikke kunne love hende et bestemt antal vagter. I april havde AT 13 vagter. AT fik heller ikke lovet fast vagt om onsdagen, men det kan ikke udelukkes at hun har arbejdet hver onsdag. Det er sædvanligt at medarbejderne ikke får udleveret ansættelsesbeviset ved ansættelsen, men først efter at de har haft nogle vagter således at de bedre kan forstå ansættelsesaftalen. Efter at AT havde haft nogle vagter, afholdt Michael Hansen og hun et møde af en times varighed med AT hvor de gennemgik ansættelsesbeviset og husreglerne punkt for punkt. Feriereglerne blev også forklaret, og AT havde lejlighed at stille spørgsmål.

Inden at AT ringede for at sygemelde sig, havde Michael Hansen og hun talt om at der var samarbejdsvanskeligheder med AT. Hun stod bl.a. og læste ude ved kassen i strid med husreglerne hvilket også var blevet påtalt. Da AT ringede den 5. maj 2006, meddelte hun hende at de havde valgt at sige hende op. AT blev ikke fritstillet og havde ifølge vagtplanen vagt den 8. maj 2006. Den 8. maj 2006 ringede hun og meddelte at hun ikke ville komme på arbejde. Hun forklarede AT at det var ulovligt at blive væk, og at de i så fald var nødsaget til at bortvise hende hvilket de herefter gjorde. AT blev ikke opsagt fordi hun ikke ville tage en bestemt vagt. Der har aldrig været tvivl om hvilke vagter AT havde.

"flekstid iht. overenskomsten" betyder at medarbejderne har skiftende arbejdstider, herunder varierende dage og timer pr. måned. De fleste ansatte er studerende og kan ikke forpligte sig til at arbejde bestemte tider ligesom benzinstationen heller
ikke kan love dem faste vagter eller timer pr. måned.

Dorthe Yawl har forklaret at hun har været ansat som butiksassistent på tankstationen siden december 2004. I jobannoncen i den lokale avis som hun søgte på, stod at man kunne forvente 5-8 vagter pr. måned, og det samme fik hun at vide da hun henvendte sig.

Michael og Malene Hansen gennemgik ansættelsesbeviset og husreglerne sammen med hende punkt for punkt og gav eksempler på de forskellige situationer. De oplyste også om vagtplanen, herunder at hun skulle skrive hvornår hun ikke ønske-
de at arbejde, 1½ til 2 uger inden begyndelsen af den pågældende måned. Hun erindrer ikke om der står noget i ansættelsesbeviset om at hun har 5-8 vagter pr. måned.

Hun kan bekræfte at der står at arbejdstiden er varierende. Hun har som regel 9-11 vagter om måneden og kan også bytte sig til vagter. Foruden Michael og Malene Hansen er der 5-6 voksne medarbejdere og 4 unge under 18 år. Ingen af dem er ansat på fuld tid. De fleste er studerende. Hun har ingen beskæftigelse ved siden af. Hun bruger vagtplanen til at skrive hvornår hun ikke
ønsker at arbejde, og hun har altid fået sine ønsker opfyldt. Nogle gange har hun haft behov for mange vagter og andre gange for færre vagter, og dette har altid kunnet lade sig gøre. Hun har aldrig været i tvivl om hvornår hun havde vagt. For tiden har
hun onsdag som fast dag. Hun tror at de andre også har faste vagtdage. Når Michael og Malene Hansen holder ferie, arbejder de andre ansatte hvorfor hun ikke planlægger ferie i disse perioder.

Parternes argumenter

AT har anført at ansættelsesbeviset er mangelfuldt. Beskrivelsen af arbejdstiden indeholder ikke den fornødne klarhed i overensstemmelse med ansættelsesbevislovens § 2, stk. 2, nr. 9, og Rådets direktiv 91/533/EØF af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet, som ligger til grund for ansættelsesbevisloven. Det fremgår af direktivets præambel at: "...visse medlemsstater har...fundet det nødvendigt at fastsætte bestemmelser for de formelle krav, der skal gælde for ansættelsesforholdet;

formålet med disse bestemmelser er at yde arbejdstagerne en bedre beskyttelse mod en eventuel tilsidesættelse af deres rettigheder og at gøre arbejdsmarkedet mere gennemsigtigt." I bemærkningerne til § 2, stk. 2, nr. 9, i forslag til lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, Folketingstidende 1993/94, Tillæg A, sp. 6328:

"...skal arbejdsgiveren oplyse om den normale daglige eller ugentlige arbejdstid. Arbejdsgiveren kan vælge om oplysningerne skal relatere sig til antallet af timer eller mødetider/klokkeslæt.

Inden for bl.a. undervisningsområdet, hvor arbejdstiden i visse tilfælde fastsættes som en årsnorm, skal denne oplyses, hvis det ikke er muligt at angive den daglige eller ugentlige arbejdstid."

Angivelsen af at det ugentlige antal arbejdstimer er varierende efter vagtplan,giver ikke en tilstrækkeligt klar beskrivelse af de rettigheder og pligter der knytter sig til ansættelsesforholdet, herunder om arbejdstiden er maksimeret i nogen henseende, eller om AT kan sige nej til en vagt. Ansættelsesbeviset burde have indeholdt oplysninger om at AT havde 5-8 vagter pr. måned, og det kunne være blevet anført at der var tale om aften- og weekendvagter mv. DK-Benzin Knapstrup har henvist til arbejdsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 21 om hvorledes lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 9 om daglig eller ugentlig arbejdstid skal fortolkes i relation til medarbejdere hvis arbejde ikke har en fast arbejdstid. Af svaret fremgår:

"L 172 pålægger arbejdsgiveren at oplyse, hvad arbejdsgiveren og medarbejderen har aftalt eller, hvad der i øvrigt gælder om de punkter, der er nævnt i forslagets § 2, stk. 2. Hvis der ikke gælder en højeste arbejdstid, er det denne oplysning arbejdsgiveren har pligt til at give skriftligt efter L 172. Et hovedformål med loven er at skabe klarhed over retstilstanden, men ikke at lægge noget til eller ændre ved, hvad der gælder i retsforholdet."

Spørgsmålet og svaret relaterer sig til ansatte uden højeste arbejdstid og tager ikke stilling til det spørgsmål som denne sag drejer sig om.

Ansættelsesbeviset er tillige mangelfuldt for så vidt angår henvisningen til ferierettigheder. Det er ikke tilstrækkeligt at henvise til den mellem Kristelig Arbejdsgiverforening og Kristelig Fagforening indgåede overenskomst om ferie. AT er ikke medlem af Kristelig Fagforening. Overenskomsten skulle være blevet udleveret til AT i forbindelse med ansættelsen, jf. ansættelsesbevislovens § 2, stk. 2, nr. 6, jf. stk. 4, og tillige Vestre Landsrets dom af 15. januar 2004, U 2004.1164. Samlet gøres det gældende at der foreligger væsentlige mangler ved ansættelsesbrevet, og at der derfor skal betales en godtgørelse på 15.000 kr.

DK-Benzin Knabstrup har anført at der ikke er mangler i ansættelsesbeviset. Da der var aftalt varierende arbejdstid, var det ikke muligt at angive den normale daglige eller ugentlige arbejdstid i ansættelsesbeviset. Ansættelsesbeviset beskriver den fak-
tiske aftalte arbejdstid og er derfor i overensstemmelse med ansættelsesbevislovens § 2, stk. 2, nr. 9. Det følger bl.a. af arbejdsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 21 om lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 9 at arbejdsgiverens oplysningspligt er opfyldt ved angivelse af at der ikke er nogen fast arbejdstid. Videre fremgår det af besvarelsen at formålet med ansættelsesbevisloven har været at skabe klarhed, men ikke at lægge til eller ændre ved hvad der er aftalt mellem parterne.
Arbejdstiden blev aftalt i god tid inden en vagtperiodes start. AT kendte sine rettigheder i relation til arbejdstiden og havde indflydelse på denne. Fremgangsmåden med i vidt omfang at lade medarbejdernes ønsker danne baggrund for vagtplanlæg-
ningen fører til fleksibilitet i ansættelsesforholdet til gavn for medarbejderne, men er samtidig grunden til at DK-Benzin Knabstrup ikke garanterer medarbejderne et fast månedligt timetal. Fremgangsmåden er almindelig anvendt i visse butikker og kiosker hvor medarbejderstaben ofte i vidt omfang består af studerende mv. således som det er tilfældet hos DK-Benzin Knabstrup.

Ansættelsesbeviset angiver klart hvilken overenskomst der er gældende for ansættelsen. Ifølge ansættelsesbevislovens § 2, stk. 4, jf. § 2, stk. 2, nr. 6, er henvisningen til overenskomsten for så vidt angår bl.a. ferierettigheder tilstrækkelig til at opfylde

ansættelsesbevislovens betingelser, jf. tillige Arbejdsmarkedsankenævnets kendelser nr. 12445 og nr. 9072 fra henholdsvis den 5. maj 2000 og den 15. februar 2002. Det gør ingen forskel at AT ikke er medlem af Kristelig Fagforening, jf. bl.a. Østre Landsrets dom af 25. august 2004 mellem Kristelig Fagforening og HTS Arbejdsgiverforening. Såfremt retten finder at ansættelsesbeviset er mangelfuldt, gøres det gældende at manglerne er af bagatelagtig og formel karakter, og at ansættelsesbevisets formuleringer om arbejdstid og ferie ikke har haft betydning for ATs ansættelse. Manglerne bør derfor ikke udløse en godtgørelse, subsidiært skal godtgørelsen udmåles til et væsentligt lavere beløb end det påstævnte.

Rettens afgørelse
Ansættelsesbeviset angiver at den ugentlige arbejdstid er varierende efter vagtplan, at arbejdstidens placering aftales individuelt, og at arbejdet bliver udført efter eget ønske primært aften og weekend. Ansættelsesforholdet indebar ikke et fast dagligt eller ugentligt timetal, men desuagtet kunne beskrivelsen af arbejdstiden være angivet med væsentlig større præcision, fx således at det fremgik hvor mange vagter der var forventelige, eller hvorledes vagterne blev fastlagt. Endvidere var det i strid med det aftalte anført at der var aftalt flekstid. Ansættelsesbeviset er derfor mangelfuldt for så vidt angår angivelsen af arbejdstiden, jf. ansættelsesbevislovens § 2, stk. 2, nr. 9.

I ansættelsesbevisets afsnit om ferie henvises til den mellem Kristelig Arbejdsgiverforening og Kristelig Fagforening indgåede aftale om ferie. Det er ikke præciseret hvilken betydning overenskomsten har for ATs ansættelsesforhold, og overenskom-
sten blev ikke stillet til rådighed for hende. Under disse omstændigheder har sagsøgte ikke opfyldt sin oplysningspligt vedrørende ATs ferierettigheder i henhold til ansættelsesbevislovens § 2, stk. 2, nr. 6, jf. artikel 2, stk. 2, litra f, i direktiv 91/533/EØF af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet. Ansættelsesbeviset er derfor også mangelfuldt på dette punkt.

Da ansættelsesbeviset er mangelfuldt, og da manglerne er væsentlige, fastsættes godtgørelsen efter ansættelsesbevislovens § 6 til 10.000 kr. Sagsomkostningerne fastsættes til 8.000 kr. hvoraf godtgørelse for retsafgift udgør 500 kr.

Thi kendes for ret:

1. DK-Benzin Knabstrup v/Malene og Michael Hansen skal inden 14 dage til HK Danmark som mandatar for AT betale 10.000 kr. med procesrente fra den 19. oktober 2006.

2. I sagsomkostninger skal DK-Benzin Knabstrup v/Malene og Michael Hansen betale 8.000 kr. til HK Danmark som mandatar for AT.

Jørgen Gawinetski Jens Feilberg Aase Weiler Madsen

(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den


Arbejdsskader – skade på medarbejderens ejendele

Hvad er dine forpligtelser som arbejdsgiver, når der forvoldes skade på en medarbejders personlige ejendele ...»

Opsigelse af gravid eller medarbejder på barsel

Der er en udbredt misforståelse på det danske arbejdsmarked om, at du som arbejdsgiver ikke må opsige ...»

Erhvervsadvokat

SelskabsAdvokaterne er erhvervsadvokater der yder specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder, ...»

Saglig og proportional afskedigelse af tjenestemand

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 18. august 2017 Sag 279/2016 (1. afdeling) Danmarks Jurist- og Økonomforbund ...»

Medarbejder havde krav på andel af bonus - selvom fratræden før bonusperiodens udløb

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 30. juni 2017 Sag 134/2016 (2. afdeling) Agilent Technologies Denmark ...»

Vi er medlemmer af