Advokat_KAogTW_ude1_470-250

Krav på vederlag for udført arbejde

Resumé

Om sagsøger havde krav på vederlag for udført salgs- og repræsentationsarbejde for det kinesiske marked.

Dom i sagen H 2/06


Far East Consult v/ Jens Christian Jensen
(Advokat John Kahlke

mod

M&J Industries A/S
(Advokat Karen Larsen)

Påstande

Far East Consult v/ Jens Christian Jensen (i det følgende: Jens Christian Jensen) har under anbringende af, at han har krav på vederlag for udført salgs- og repræsentationsarbejde på det kinesiske marked, påstået M&J Industries A/S (i det følgende: M&J Industries) dømt til at betale 599.762,50 kr. med procesrente af 599.662,50 fra den 30. september 2005 og af 100 kr. fra sagens anlæg den 22. december 2005.

M&J Industries har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Far East Consult er et enkeltmandsfirma, der ejes og drives af Jens Christian Jensen. Virksomheden gennemfører i Sydøstasien projekter indenfor miljøsektoren med bortskaffelse af affald ved sortering og genanvendelse.

M&J Industries er en dansk maskinfabrik, der fremstiller stationære og mobile affaldsneddelere, og som har forhandlere og agenter i en række lande.

I 2003 henvendte Jens Christian Jensen sig i mails af 6. og 7. februar 2003 til M&J Industries, der på daværende tidspunkt ikke var repræsenteret i Kina. Anledningen var, at der i marts 2003 skulle være et eksportfremstød i Kina med deltagelse af den danske miljøminister. Jens Christian Jensen tilbød sin assistance i forbindelse med eksportfremstødet, og der blev i slutningen af februar 2003 holdt et møde mellem ham og salgschef Claus Warming hos M&J Industries. Efter mødet sendte Jens Christian Jensen en oversigt over den assistance, som han kunne tilbyde i forbindelse med eksportfremstødet, og oplyste, at honoraret ville udgøre 25 % af de samlede udgifter, i alt 9.137,50 kr. ekskl. moms. Dette tilbud blev accepteret af M&J Industries, og beløbet er betalt.

Efter rejsen udarbejdede Jens Christian Jensen en rapport til M&J Industries, hvori han foreslog, at der skete en opfølgning af de skabte kontakter gennem en fortsættelse af direkte kontakter og opfølgning af aktiviteter samt en planlægning af aktiviteter i forbindelse med et genbesøg fra Kina i juli 2003. Af rapporten fremgik, med hvem Jens Christian Jensen havde haft kontakt i Kina.

Den 30. april 2003 havde Jens Christian Jensen og Claus Warming et møde, hvorunder der ifølge Jens Christian Jensen var enighed om et fortsat samarbejde. Den 9. maj 2003 fremsendte M&J Industries et eksempel på deres forhandleraftale samt et letter of intent. Denne forhandleraftale indebar eksklusivitet samt en aflønning baseret på en procentvis provision af salget.

Den 4. juni 2003 sendte Jens Christian Jensen en mail til Claus Warming, hvori han redegjorde for de henvendelser, han havde fået fra Kina, og de projekter, de indebar. På baggrund af dette "samt vores udskudte samarbejdssnak" bad han om en "snak" vedrørende deres fortsatte samarbejde.

Mødet fandt sted den 24. juni 2003 med deltagelse af Jens Christian Jensen, Claus Warming og Dorthe Larsen, der var area sales manager hos M&J Industries. Af Claus Warmings notat fra mødet fremgår, at Jens Christian Jensen som oplæg til samarbejdet foreslog en månedlig fast ydelse på 5.000 kr. samt 1.500 kr. til dækning af bl.a. telefon, og en samarbejdsaftale for markedsbearbejdning. Derudover skulle M&J Industries udarbejde en agentaftale for både salg og evt. "joint venture prod.-aftale". M&J Industries udarbejdede ikke et oplæg til agentaftale, da det aftaleoplæg, der kom fra Jens Christian Jensen, også indeholdt en agentaftale. Dette oplæg blev fremsendt den 30. juni 2003. Aftalen indeholdt en bestemmelse om eksklusivitet omfattende Kina, Sydkorea og Albanien. Agenturgiver skulle betale et fast månedligt beløb på 5.000 kr. samt 1.500 kr. til dækning af omkostninger samt en provision svarende til den i M&J Industries standardaftale. Opsigelsesvarslet var sat til 3 måneder. Claus Warming svarede herpå den 9.juli 2003, at han ville vende tilbage senere.

Den 19. juli 2003 meddelte Claus Warming, at M&J Industries ikke ville sammenblande et ansættelsesforhold med en agentaftale, og foreslog, at der blev indgået en ansættelsesaftale for et år, og at der inden udløbet blev aftalt, hvorledes samarbejdet skulle fortsætte. Ved mail af 30. juli 2003 svarede Jens Christian Jensen, at M&J Industries' oplæg kunne give problemer, da han normalt delte sin provision med sin kinesiske samarbejdspartner, og at det var nødvendigt at bruge en eller flere kinesiske samarbejdspartnere for at få succes i Kina. Han foreslog derfor, at parterne hurtigst muligt tog en "snak" om tingene, så aftalen endeligt kunne komme på plads. Denne mail besvarede Claus Warming den 27. august 2003 med, at han havde talt med M&J Industries' direktør Claus Nielsen, og at de to skulle tale videre den følgende dag.


Den 25. juni 2003 havde Dorthe Larsen sendt tekniske specifikationer på et af M&J Industries produkter til Jens Christian Jensen. I den følgende periode videresendte Jens Christian Jensen de mails, han fik fra interesserede i Kina til Dorthe Larsen, ligesom Dorthe Larsen besvarede en henvendelse direkte til China Agricultural University. Jens Christian Jensen præsenterede M&J Industries' produkter under et affaldsseminar i Vietnam i forbindelse med Udenrigsministerens besøg i oktober 2003.

For dette har han modtaget 5.000 kr. ekskl. Moms Jens Christian Jensen orienterede i oktober M&J Industries om, at der ville blive afholdt en miljømesse i Guangzhou den 19. - 22. november 2003. Den 23. oktober 2003 afholdtes et møde hos M&J Industries, hvori deltog Jens Christian Jensen og fra M&J Industries Claus Nielsen, Claus Warming og økonomidirektør Per Kristensen. Claus Warming har i sit mødenotat anført: "Samarbejdsform: - Helst månedlig fakturering fra Far East Consult - Claus Nielsen: 10.000 for en rejse - derefter vurderes". Dette beløb tillige med betaling for leje af et videokamera 1.200 kr., begge beløb tillagt moms, er betalt. Den 8. december 2003 sendte Jens Christian Jensen en rapport over sit besøg i Shanghai, Taipei og Guangzhou til Claus Warming. Jens Christian Jensen mener, at der blev afholdt et møde den 9. december 2003, men der foreligger ikke mødenotat herfra. M&J Industries mener, at mødet fandt sted den 13. januar 2004. Jens Christian Jensen vil ikke bestride, at der fandt et møde sted denne dag. Deltagere i mødet den 13. januar var Jens Christian Jensen, Claus Nielsen, Per Kristensen og Claus Warming. Af Claus Warmings mødenotat fremgår:

"CLN: Ingen i bestyrelsen tror på Kina, eller at der kan sælges maskiner i Kina, men M&J er indstillet på at levere osv., hvis Jens Chr. Jensen kommer med en ordre. Konklusion: M&J er indstillet på at lave en aftale med Jens Chr. Jensen ("Finders-fee-aftale") + at opfølge med evt. interessenter for licens-prod. o.l." Jens Christian Jensen har bestridt, at finders fee blev nævnt på dette møde.

Jens Christian Jensen fortsatte med at bearbejde det kinesiske marked og modtog tekniske informationer fra M&J Industries til brug herfor. I marts 2004 var der planlagt et besøg fra Kina hos M&J Industries, men dette besøg blev aflyst. I perioden april - juni 2004 modtog M&J Industries en række mail fra interesserede kinesiske firmaer, som blev videresendt til Jens Christian Jensen. M&J Industries modtog også en henvendelse om samarbejde på det kinesiske marked, som blev videresendt til Jens Christian Jensen. Den 25. juli 2003 modtog M&J Industries en mail fra M&J Industries tidligere samarbejdspartner Hans Liu, Kina med en rapport om affaldsneddelere. Denne mail blev besvaret af M&J Industries med, at Hans Liu var velkommen til at kontakte "our new Partner for China, Mr. Jens Christian Jensen." Den 25. august 2004 afholdtes et møde mellem Jens Christian Jensen, Claus Warming og Dorthe Larsen. Af Claus Warmings notat fra mødet fremgår, at der blev drøftet mulige projekter på Taiwan, i Korea og Kina samt evt. samarbejdsparter i Kina. Om aftale er anført: "en regulær agentaftale med specifik provisionsaftale + mulighed for underagenter (uden ansvar for M&J) med udgangspunkt i M&J's standardaftale." Claus Warming skulle ifølge notatet fremsende aftaleoplæg.

I slutningen af august 2004 var en delegation fra Shanghai og Chongming Island på besøg på Samsø, hvor Jens Christian Jensen ifølge sin timeopgørelse præsenterede M&J Industries' maskiner i forbindelse med et udviklet affaldsbehandlingssystem til Chongming. Den 23. september 2004 var en delegation på besøg på Båring højskole, hvor Dorthe Larsen og Jens Christian Jensen præsenterede M&J Industries samt "den kinesiske affaldsmodel. I oktober 2004 foretog Jens Christian Jensen en rejse til Guangzhou og den 1. december til Shanghai og Chongming Island. Den 21. december 2004 meddelte Claus Warming i mail til Jens Christian Jensen, at han var stødt på problemer i forbindelse med parternes aftale, hvorfor han først ville vende tilbage om torsdagen. I begyndelsen af januar 2005 modtog Jens Christian Jensen et oplæg til aftale fra M&J Industries. Dette oplæg indebar, at Jens Christian Jensen ikke skulle have eksklusivitet, men provisionssatserne var uændrede. Jens Christian Jensen fortsatte med at besvare henvendelser fra det kinesiske marked og modtog i den forbindelse specifikke oplysninger fra M&J Industries. I februar 2005 bad Claus Warming Jens Christian Jensen om oplysning om Jens Christian Jensens kontakter i Kina og Taiwan i anledning af økonomidirektør Per Kristensens rejse til Kina, hvor Per Kristensen tillige skulle besøge direktør Claus Nielsens kontakt Torben Kristensen, der havde været ansat i M&J Industries. Af Per Kristensens rapport fra rejsen fremgår, at formålet med besøget var at undersøge mulighederne for salg af affaldsneddelere til Kina og et evt. samarbejde med MAG Group i Beijing, som M&J Industries havde fået kendskab til gennem Torben Kristensen.

M&J Industries besvarede i begyndelsen af marts 2005 en henvendelse fra et kinesisk rådgivningsfirma og sendte kopi heraf til Jens Christian Jensen. Jens Christian Jensen forsøgte i april 2005 at få arrangeret et besøg på M&J Industries' fabrik af en kinesisk delegation, ligesom han fortsatte forhandlinger om salg af M&J Industries' produkter til en kinesisk kunde, uden at det lykkedes at indgå nogen aftale. Den 7. juli 2005 sendte Per Kristensen en mail til Jens Christian Jensen, hvori han foreslog, at de "mødtes og diskuterede de kontakter og tilbud du har ude i Kina, og hvorledes vi håndterer dem i fremtiden ". Det nævntes videre, at M&J Industries vil respektere evt. ordrer i form af aflønning i en given periode ud fra det arbejde, der er gjort, men at ordrer må gennemgås for at advisere M&J Industries nye kontakt i Kina. Den 19. august 2005 afholdtes et møde med deltagelse af Jens Christian Jensen, Claus Warming og Per Kristensen. Af Claus Warmings notat fremgår, at Jens Christian Jensen stillede krav om dækning for sine omkostninger og den anvendte tid, og at det ikke var nok med en finders fee. Den 12. september 2005 fremsendte Jens Christian Jensen en opgørelse over sit timeforbrug ­ i alt 504,5 timer á 1.000 kr. ­ og omkostningsforbrug opgjort til 146.918 kr., i alt 651.418 kr. ekskl. moms. eller 814.272,50 kr. Den 5. oktober 2005 fremsendte Jens Christian Jensens advokat en rykker og angav, at sidste dag for betaling var den 30. september 2005, samt krævede et rykkergebyr på 100 kr. Jens Christian Jensen har reduceret sit krav med timeforbruget i marts ­ 128½ time ­ i alt 160.625 kr. samt omkostninger marts 2003 53.985 kr., hvorefter kravet er opgjort til 599.662,50 kr. med tillæg af et rykkergebyr 100 kr.

Forklaringer

Jens Christian Jensen har forklaret, at han er uddannet cand.merc. med speciale i regnskab og organisation. Fra 1977 og frem til, at han blev ansat hos Vølund i 1988, var han ansat i forskellige ingeniørvirksomheder, der beskæftigede sig med miljø.

Hos Vølund var han med til at levere og igangsætte tekniske anlæg indenfor miljøområdet til lande som Kina, Taiwan, Korea og fik via sit arbejde et indgående kendskab til det sydøstasiatiske marked indenfor miljøsektoren. Han ophørte hos Vølund, da Vølund blev solgt til Ansaldo, og i 2001 begyndte han egen virksomhed i form af firmaet Far East Consult, der beskæftiger sig med rådgivning af danske miljøvirksomheder i forhold til Sydøstasien. I forbindelse med, at der i marts 2003 i Kina skulle være et officielt dansk eksportfremstød med deltagelse af miljøminister Hans Christian Schmidt, rettede han henvendelse til en række danske virksomheder, herunder M&J Industries, og tilbød at repræsentere dem under eksportfremstødet mod, at de til gengæld var med til at betale en andel af de udgifter, som Far East Consult afholdt, hvilket bl.a. M&J Industries indgik på. M&J Industries betalte ham ikke et vederlag for hans arbejde, hvilket han ikke havde problemer med, idet han så muligheder i at få et samarbejde i gang med M&J Industries.

Efter at han var vendt hjem fra turen til Kina, udarbejdede han en rapport om eksportfremstødet, som M&J Industries fik udleveret. Den 30. april 2003 havde han et møde med Claus Warming og Dorthe Larsen fra M&J Industries. Her gennemgik han, hvad der var sket i Kina, og de drøftede mulighederne for at fortsætte samarbejdet i forhold til det kinesiske marked. Han fik ikke oplyst noget om aflønning i form af en finders fee-ordning, og en sådan ordning ville ikke have været relevant for ham, da han vidste, at kineserne i det tilfælde, at de blev interesseret i at købe en af M&J Industries´ maskiner ville tage direkte kontakt til M&J Industries. Han mener ikke at have deltaget i et møde den 9. maj 2003, heller ikke telefonisk. Den 24. juni 2003 holdt vidnet et nyt møde med Claus Warming og Dorthe Larsen, hvor de fortsatte drøftelserne omkring et videre samarbejde. Han foreslog, at han foreløbig, og indtil en samarbejdsaftale blev indgået, fik en månedlig ydelse på 5.000 kr. og dækket sine udgifter til telefon med et beløb på 1.500 kr. per måned.

Han opfattede det sådan, at Claus Warming "nikkede ja til dette". På mødet fik vidnet udleveret et udkast til en agentaftale, og det blev aftalt, at han skulle komme tilbage med et oplæg til en aftale. Han udarbejdede og fremsendte derefter til M&J Industries et udkast til en handelsagentaftale, hvorefter han skulle have eksklusivitet i forhold til Kina. M&J Industries vendte tilbage og foreslog en ansættelsesaftale med en bonusordning.

Den 23. oktober 2003 deltog han i et møde hos M&J Industries, hvor indgåelse af en samarbejdsaftale blev drøftet. Her gjorde han bl.a. opmærksom på, at han benyttede sig af kinesiske samarbejdspartnere, og at de provisionssatser, som M&J Industries foreslog set i relation hertil, ikke var høje nok. Endelig gav M&J Industries tilsagn om at betale ham 10.000 kr. til dækning af hans udgifter i forbindelse med deltagelse i en messe i Kina. Den 9. december 2003 deltog han atter i et møde hos M&J Industries. Her oplyste direktør Claus Nielsen, at M&J Industries ikke havde interesse i Kina. Han forstod Claus Nielsens udmelding som et oplæg til, at han skulle være forhandler i Kina, og at der ville blive udarbejdet en aftale herom. Mødet var en "blåstempling" fra Claus Warmings side af, at han ­ Jens Christian Jensen ­ skulle have en aftale. Efter mødet opfattede han sig som en del af M&J Industries' salgsorganisation, idet han fik udleveret interne salgsmapper indeholdende priser. Claus Warmings notat fra mødet den 13. januar 2004 svarer, som han husker det, til indholdet af mødet den 9. december, bortset fra at der på intet tidspunkt blev nævnt finders fee. Han rykkede løbende Claus Warming for at få et oplæg. Claus Warming beroligede ham med, at de havde en mundtlig aftale, der var lige så god som en skriftlig aftale.

Den 25. august 2004 var der atter møde hos M&J Industries, hvor han blev lovet, at Claus Warming ville komme med et oplæg til en aftale. Den 21. december 2004 var han til møde hos M&J Industries, idet planen var at de skulle få færdiggjort en aftale. Han fik udleveret et oplæg til en aftale, hvori han ikke længere var tillagt eksklusivitet i forhold til Kina. Claus Warming oplyste ham om, at han var løbet ind i nogle problemer omkring aftalen. Hvad problemerne bestod i, oplyste Claus Warming ikke nærmere om. Mødet endte med, at aftalen skulle drøftes på et møde i maj, men der blev ikke noget møde. Det sidste møde hos M&J Industries blev holdt i august 2005. Her foreholdt han Claus Warming, at han ikke kunne acceptere ikke at få eksklusivitet. Dette var i øvrigt første gang, at han hørte finders fee-ordningen nævnt. Han blev orienteret om, at Per Kristensen i juli 2005 skulle til Kina og undersøge mulighederne for et samarbejde med andre firmaer i Kina, men at Far East Consult skulle hjælpe hermed. Da han ikke kendte det præcise formål med rejsen, udarbejdede han ikke en oversigt over sine projekter. Han har siden drøftelserne om samarbejde fra april eller maj 2003 og frem til august 2005 ydet sin bistand med det mål at få en eksklusiv agentaftale for Kina. Han har ikke løbende fremsat sine krav, idet han tog udmeldingerne fra M&J Industries om indgåelse af en aftale for "gode varer". Hans bistand har bestået i repræsentation af M&J Industries, deltagelse i møder, udarbejdelse af rapporter til M&J Industries samt besvarelse af henvendelser til M&J Industries fra kunder i Kina. Fra februar eller marts 2005 begyndte M&J Industries selv at besvare henvendelser fra kunder i Kina.

Han har løbende registeret sit tidsforbrug i forhold til M&J Industries ud fra sin dagbog, som han fører nøjagtigt i forhold til møder mv. Årsagen til, at han ikke løbende sendte opgørelse, var, at han troede på udsagnene om, at han ville får en aftale. Det er aldrig lykkedes ham at skaffe M&J Industries nogen ordre fra Kina, da det er et meget vanskeligt marked.

Administrerende direktør Claus Nielsen har forklaret, at han har det overordnede ansvar for M&J Industries´ salg. Salgschef Claus Warming har en række Area Sales Managers til at sælge for sig i de forskellige lande. 85 % af M&J Industries produktion sælges til eksport. M&J Industries har indgået en standardaftale - en såkaldt "Internaltional Distributor Contract"- med hver af disse Area Sales Mana-gers. Nogle af aftalerne giver eksklusivitet og dækker flere lande. Det er "distributor", der er ansvarlig for at udstille mv., og der er ikke nogen af disse, der får betaling efter tid.

Jens Christian Jensen henvendte sig til M&J Industries i begyndelsen af 2003 i anledning af afvikling af et dansk eksportfremstød i Kina. Der var drøftelser med ham om et samarbejde. M&J Industries var i 2003 ikke aktiv i Kina. Det var Jens Christian Jensen til gengæld, og M&J Industries ville godt betale Jens Christian Jensen, hvis han kunne komme med ordrer fra Kina.

Den 23. oktober 2003 blev der afholdt et møde hos M&J Industries med Jens Christian Jensen, der havde udarbejdet et udkast til en agentaftale, som M&J Industries ikke kunne acceptere. De blev enige om at fortsætte drøftelserne. På mødet indgik han på at betale Jens Christian Jensen 10.000 kr. til dækning af udgifter ved deltagelse i en rejse til Kina, da Jens Christian Jensen oplyste, at arbejdet med forberedelsen af rejsen allerede var udført. Det blev samtidigt aftalt med Jens Christian Jensen, at udgifter for fremtiden skulle drøftes forud. Claus Warming meddelte Jens Christian Jensen, at hans aftaleoplæg måtte ændres, da den blandede ansættelses- og agentforhold. Claus Warming kunne acceptere en ansættelseskontrakt med en fast ydelse på 6.500 kr. samt halv provisionssats. Dette blev ikke accepteret af Jens Christian Jensen. Han erindrer ikke, at der skulle have været afholdt et møde den 9. december 2003, og det fremgår heller ikke af hans optegnelser.

Der var et møde den 13. januar 2004, hvor han oplyste, at M&J Industries ikke troede på Kina som marked. Jens Christian Jensen fik oplyst, at hvis han kunne komme med ordrer fra Kina, så ville M&J Industries gerne sælge, og Jens Christian Jensen kunne så få et honorar - en såkaldt finder fee. Han har herefter ikke deltaget i yderligere møder med Jens Christian Jensen.

I december 2004 ændrede M&J Industries´ bestyrelse holdning til det kinesiske marked. Bestyrelsen havde forudgående anmodet direktionen om at afklare risikoen i Kina i relation til kopiproduktion af M&J Industries´ produkter. Det var bestyrelsens holdning, at man skulle finde en lokal samarbejdspartner i Kina. Den 21. december 2004 var der et møde med Jens Christian Jensen, der fik udleveret en agentaftale, men han fik ingen tilbagemelding fra mødet. Det er korrekt, at man hos M&J Industries i en periode frem til foråret 2005 videregav henvendelser til M&J Industries til Jens Christian Jensen. Dette skete ud fra den betragtning, at Jens Christian Jensen havde bedt om at få lov til at stå for salg i Kina. I foråret 2005 blev økonomidirektør Per Kristensen sendt til Kina for at finde en kinesisk samarbejdspartner, men man mente hele tiden, at Jens Christian Jensen skulle have en aftale. Per Kristensen bad Jens Christian Jensen om en liste over sine potentielle kunder. Dette skete for at undgå, at der blev stridigheder efterfølgende. I dag har M&J Industries en forhandleraftale med en lokal forhandler i Kina, men M&J Industries har aldrig fået en ordre i Kina.

Økonomidirektør Per Kristensen har forklaret, at han foruden økonomi og edb har Kina som sit ansvarsområde. Han stiftede første gang bekendtskab med Jens Christian Jensen i september 2003, hvor det blev aftalt, at Jens Christian Jensen skulle deltage i en udstilling i Kina samt besøge nogle potentielle kunder. For dette arbejde skulle Jens Christian Jensen have 10.000 kr. Herefter skulle de drøfte samarbejdet, når Jens Christian Jensen kom tilbage.

På et bestyrelsesmøde i 2003 drøftede man Kina, og man var enig om, at dette ikke havde 1. prioritet, men kom der ordrer, ville man honorere Jens Christian Jensen på provisionsbasis. Vidnet var på dette tidspunkt ikke involveret i Kina.

På et bestyrelsesmøde i december 2004 havde man besluttet at undersøge markedet i Kina samt at henvende sig til en anden kontakt i Kina end Jens Christian Jensen. Efter bestyrelsesmødet sendte han en mail til Claus Warming om, at Jens Christian Jensens forslag var problematisk. Han har ikke selv underrettet Jens Christian Jensen. Claus Warming skulle meddele Jens Christian Jensen, at denne ikke længere skulle være involveret sig i M&J Industries salg i Kina. Han blev involveret i foråret 2005, hvor han skulle finde en kontakt til det kinesiske marked. Der blev holdt et møde med Jens Christensen Jensen i april 2005.

Vidnet mente da, at markedet endnu ikke var modent, men at det ville det være om et par år. Jens Christian Jensen sendte nogle artikler. Han meddelte Jens Christian Jensen i mail af 7. juli 2005, at denne ville få provision, såfremt der fremkom ordrer. Jens Christian Jensen var på det tidspunkt klar over, at han var "ude af Kina" Det afsluttende møde den 15. august 2005 var et resultat af den mailkorrespondance, der fandt sted hen over sommeren. Hans indstilling var, at såfremt Jens Christian Jensen kom med ordrer, kunne han få en provision, og at der nu var indgået en aftale med en anden samarbejdspartner. Jens Christian udleverede ikke en liste over konkrete projekter med henblik på kommende ordrer. M&J Industries' forhandlere får en høj provision, men får intet til dækning af omkostninger. Udgifter dækkes kun, hvis det er særskilt aftalt. Den nye agent i Kina har en sædvanlig forhandleraftale, hvorefter han får provision, hvis der sker et salg. Det er en eksklusivaftale uden minimumsperiode og med et sædvanligt opsigelsesvarsel.

Salgschef Claus Warming har forklaret, at han har været salgschef fra 1. april 1999 med ansvar for WR-produkter. I 2003 fik han en henvendelse fra Jens Christian Jensen om en delegationsrejse til Kina i forbindelse med et ministerbesøg. Jens Christian Jensen lavede et oplæg om repræsentation og omkostninger. M&J Industries modtog en rapport og betalte herfor.

Efter et møde den 30. april 2004 begyndte han at tale med Jens Christian Jensen om et samarbejde. Fra 2001 og ca. 1½ år frem havde M&J Industries haft et samarbejde på ren provisionsbasis med et dansk konsulentfirma om bearbejdning af det
kinesiske marked.

Han havde på ny et møde den 24. juni 2003 med Jens Christian Jensen, som efter mødet fik tilsendt standardaftalen som basis for den videre forhandling. Jens Christian Jensen udarbejdede herefter sit udkast. Han kan ikke bekræfte at have "nikket" hertil. Han havde ikke kompetence til at tage stilling til dette. Internt drøftede de meget intenst oplægget, idet bestemmelserne om provision syntes meget komplekse. Han kender ikke til baggrunden for, at ledelsen ikke kunne acceptere forslaget, men der var umiddelbart ingen uenighed om beløbene. Jens Christian Jensen meddelte, at en ansættelsesaftale ville være meget uhensigtsmæssig, hvorfor man var tilbage ved udgangspunktet ­ nemlig ingen formel aftale. Det, der herefter eksisterede, var den kommercielle bearbejdning af markedet, og hvad der kunne komme ud af det. Formålet med mødet den 23. oktober 2003 var at få etableret en aftale. Det blev endvidere aftalt, at M&J Industries skulle deltage i en fælles dansk stand på en messe i Guangzhou. Jens Christian Jensen skulle herfor have et tilskud på 10.000 kr. samt evt. en mindre regulering. Det krav på 200.000 kr., som Jens Christian Jensen har rejst for deltagelse, er fuldstændigt uacceptabelt og måtte være aftale på forhånd.

Hans notater fra mødet den 13. januar 2004 er en udmærket essens af forhandlingerne. Han er overbevist om, at Claus Nielsen brugte ordet finders fee på mødet. Han skulle vende tilbage med et oplæg, men det skete ikke. M&J Industries modtog et ubetydeligt antal henvendelser fra Kina, som han videresendte til Jens Christian Jensen, som de gjorde med andre agenter. Jens Christian Jensens beskrivelse af sine aktiviteter må anses som en naturlig del af de salgsaktiviteter, der skal være på markedet, ligesom Jens Christian Jensen har modtaget nyhedsbreve og specifikationer vedrørende produkter, som andre agenter fik. Der er på intet tidspunkt aftalt, at Jens Christian Jensen skulle arbejde på timebasis. På mødet den 25. august 2004 forhandledes ud fra M&J Industries' standardaftale, som var gældende for de øvrige agenter. Beløbene på hhv. 5.000 kr. og 1.500 kr. blev ikke nævnt. Internt i virksomheden havde man drøftes eksklusiviteten, og man mente, at det var Kina et for stort marked til. Han ved ikke, om det er drøftet med Jens Christian Jensen.

Han kan huske, at der fandt et kinesisk besøg sted i august 2004, men han undrer sig over, at besøget på Samsø skulle vedrøre M&J Industries, da de ingen maskiner har på øen. Han har heller ikke deltaget i planlægningen heraf. Besøget den 23. september 2004 fandt sted på baggrund af en henvendelse fra Båring Højskole, og M&J Industries inviterede Jens Christian Jensen til at deltage, så han kunne få udvidet sit netværk i Kina. Jens Christian Jensen præsenterede nogle affaldsmodeller, hvori M&J Industries' maskiner indgik. Han erindrer intet om Jens Christian Jensens rejse til Shanghai ud over de mails, som Jens Christian Jensen sendte herom. Det er først i december 2004, at ledelsen markant træder ind og træffer beslutning om Kina.

Inden mødet den 21. december 2004 sendte han Jens Christian Jensen en standardaftale og foreslog, at samarbejdet blev baseret herpå. På mødet har de formentligt talt om en løbende kontakt. Efter mødet gik han op til direktør Claus Nielsen, der meddelte ham, at man ikke kunne gå videre ad den vej, og at bestyrelsen havde besluttet at gribe det an på en anden måde. Han prøvede at får fat i Jens Christian Jensen og sendte mailen af 21. december, men han har derefter talt med Jens Christian Jensen og givet ham baggrunden for mailen. Han sagde, at man ikke var i stand til at forhandle videre, da ledelsen havde besluttet noget andet. Jens Christian Jensen var meget skuffet. De drøftede ikke i januar 2005, hvor de stod kontraktmæssigt.

I forbindelse med mailen af 7. juli 2005 var pålægget fra bestyrelsen, at der var visse aspekter, der skulle afklares, inden man kunne gå videre. Han har ingen særlig erindring fra mødet den 19. august 2005, men mener, at det var der, M&J Industries første gang blev præsenteret for et timehonorar. Han har aldrig tilkendegivet, at Jens Christian Jensen skulle vederlægges på anden måde end ved provisionsbetaling. Der er kun sket vederlæggelse på timebasis, hvis der er truffet aftale herom.

Parternes synspunkter

Jens Christian Jensens advokat har gjort gældende, at parterne indledte forhandlinger om et samarbejde, som begge forventede ville være af længere varighed, og at Jens Christian Jensen skulle have en eneret til at repræsentere M&J Industries i Kina. Det var under denne forudsætning, at Jens Christian Jensen bearbejdede det kinesiske marked for M&J Industries. Når denne forudsætning falder bort, må Jens Christian Jensen have krav på et timehonorar for det udførte arbejde. Da M&J Industries traf en anden beslutning, var Jens Christian Jensen allerede gået i gang med arbejdet, hvilket man var bekendt med. M&J Industries kan ikke have haft en forventning om, at Jens Christian Jensens bistand skulle være gratis, og det forhold, at der tænkes langsigtet, kan ikke fratage ham honorar. M&J Industries har da også været indstillet på at betale 6.500 kr. per måned.

Jens Christian Jensen blev ikke gjort bekendt med bestyrelsens beslutning i december 2004 om, at en anden skulle repræsentere virksomheden i Kina. Dette skete først på mødet i august 2005. M&J Industries meddelte heller ikke Jens Christian Jensen, at Per Kristensen havde fået overdraget ansvaret for Kina. Såfremt M&J Industries loyalt havde kommunikeret dette, ville Jens Christian Jensen kun have fortsat arbejdet, hvis han var blevet honoreret herfor. Når der ikke er aftalt et vederlag, finder princippet i købelovens § 5 anvendelse, hvorfor M&J Industries må betale et rimeligt vederlag. M&J Industries kan ikke ændre forudsætninger, som de selv har kontrol over uden at skulle betale et vederlag. Det følger endvidere af den loyalitetspligt, der er mellem en hovedmand og en mellemmand, der handler i hovedmandens interesser, at der må betales for det arbejde, der er udført. M&J Industries har bevisbyrden for, at det udførte arbejde skulle være vederlagsfrit samt, at kravet er åbenbart urimeligt. Kravet er opgjort på grundlag af Jens Christian Jensens timeregistrering, og timesatsen er den, som han sædvanligvis anvender. Såfremt retten finder, at der ikke skal betales det fulde beløb, bør kravet opgøres til 6.500 kr. per måned i mindst 2½ år.

M&J Industries´ advokat har gjort gældende, at parterne gennem 2 år forhandlede om indgåelse af en agentaftale, uden at det førte til en aftale. Ingen af de udkast til aftale eller samarbejdsformer, der blev drøftet, var baseret på honorering efter medgået tid. M&J Industries havde ingen interesse i det kinesiske marked, og Jens Christian Jensen bearbejdede markedet i den tro, at der ville komme en indtjening.

Jens Christian Jensen kunne heller ikke have en forventning om et længerevarende samarbejde, da hans eget udkast havde et opsigelsesvarsel på 3 måneder. Jens Christian Jensen fik lov at repræsentere M&J Industries til benefice for begge parter, og der er ingen tvivl om, at M&J Industries skulle betale en provision, hvis størrelse der aldrig har været uenighed om, hvis der indkom ordrer. Der har aldrig været tale om andet end et agentforhold, bortset fra det korte mellemspil, hvor M&J Industries foreslog en ansættelse, hvilket straks blev alvist af Jens Christian Jensen. Det bestrides, at Jens Christian Jensen blev frataget muligheden for at sælge på det kinesiske marked. Parterne havde samarbejdet siden 2003, uden at der blev indgået en aftale. Den aftale, som blev præsenteret for Jens Christian Jensen i december 2004 indebar, at han ikke havde eksklusivitet på det kinesiske marked. Bestyrelsen lagde ansvaret for Kina til Per Kristensen, og Jens Christian Jensen var bekendt med dennes rejse til Kina, men fortsatte alligevel med at bearbejde markedet.

Det gøres gældende, at M&J Industries udover de specifikke aftaler ikke har rekvireret noget arbejde, men at der i stedet har foreligget et samarbejde. Såfremt der var blevet indgået en aftale, viser de fremlagte kontraktudkast, at der enten ville blive tale om en agentaftale med maksimalt 6 måneders opsigelse eller en ansættelsesaftale på 1 år.

Da der ikke foreligger nogen aftale, er det Jens Christian Jensens bevisbyrde, at der er grundlag for et arbejdsvederlag, at arbejdet er udført, at det er aftalt, samt at der er anvendt det opgjorte antal timer, og den anvendte timesats. Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at M&J Industries ud over det arbejde, der allerede er honoreret, ikke har rekvireret andet arbejde. Såfremt retten måtte finde, at Jens Christian Jensen har krav på et vederlag gøres det gældende, at kravet skal reduceres betydeligt. For rejsen til Guangzhou blev der indgået en aftale, men i opgørelsen er der medtaget 178 timer samt omkostninger for 43.188 kr., ligeledes foreligger der ingen aftale om 2 af rejserne samt besøget på Samsø. Jens Christian Jensen har endvidere medtaget timer brugt til kontraktforhandling, hvilket en part selv må bære. Dertil kommer andre poster, som ikke vedrører forholdet til M&J Industries. Samlet set er kravet både usædvanligt og ubilligt.

Sø- og Handelsrettens afgørelse

Der blev ikke indgået nogen skriftlig aftale mellem Jens Christian Jensen og M&J Industries da disse indledte samarbejde i 2003. Parterne forhandlede gennem en periode på cirka to år om indgåelse af en aftale om, hvorledes et samarbejde kunne etableres, således at Jens Christian Jensen kunne forhandle M&J Industries' produkter i Kina. Jens Christian Jensen deltog i perioden løbende i møder hos M&J Industries, ligesom han udarbejdede rapporter og besvarede henvendelser til M&J Industries fra kunder i Kina. Der ses ikke at være grundlag for at fastslå, at M&J Industries skulle have rekvireret Jens Christian Jensens bistand ud over det allerede honorerede, således at denne skulle har krav på vederlag beregnet efter anvendt tid for hele perioden for samarbejdet.

På baggrund af de afgivne forklaringer, der støttes af referatet for møde den 13. januar 2004, lægger retten til grund, at man hos M&J Industries overfor Jens Christian Jensen klart gav udtryk for, at man ikke troede på Kina som marked. Retten finder, at M&J Industries efterhånden som forhandlingerne skred frem vidste eller burde vide, at Jens Christian Jensen ydede sin bistand med henblik på at opnå en eksklusiv ret til at sælge M&J Industries produkter på det kinesiske marked, og at M&J Industries ­ efter bestyrelsens beslutning i december 2004 om at gå ind på det kinesiske marked via en kinesisk samarbejdspartner ­ burde have informeret Jens Christian Jensen om, at M&J Industries havde ændret holdning til det kinesiske marked og nu alene kunne tilbyde ham en finders fee-ordning. Dette findes ikke tilstrækkeligt tilkendegivet ved det i december udleverede udkast til aftale.

Ved ikke at melde tilstrækkelig klart ud over for Jens Christian Jensen om den ændrede strategi findes M&J Industries forpligtet til at betale Jens Christian Jensen et vederlag for dennes arbejde i perioden fra og med december 2004 til august 2005.

Dette vederlag findes passende at kunne fastsættes til 75.000 kr. Under hensyn til sagens udfald bør hver part bære egne omkostninger.

T H I K E N D E S F O R R E T

M&J Industries A/S skal inden 14 dage til Far East Consult v/ Jens Christian Jensen betale 75.000 kr. med procesrente fra den 22. december 2005.

Hver part bærer egne sagsomkostninger.

Rolf Malling Petersen
Mette Christensen
Søren Rathmann

(retsformand)

(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den


Nyt postforlig – Farvel til A-breve pr. 1. juli 2016

Generelt Flere og flere virksomheder og borgere i Danmark kommunikerer mere og mere pr. e-mail i stedet ...»

Opsigelse eller ophævelse

Hvad er forskellen? De almindelige aftaleretlige regler opererer med begreberne opsigelse og ophævelse, ...»

Erhvervsadvokat

SelskabsAdvokaterne er erhvervsadvokater der yder specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder, ...»

Kontrakter

SelskabsAdvokaterne har omfattende erfaring og ekspertise med forhandling, udarbejdelse og fortolkning ...»

Leverandør hæftede for producentens konstruktionsfejl

HØJESTERETS DOMafsagt tirsdag den 14. april 2015 Sag 240/2013(2. afdeling) Tryg Forsikring A/S(advokat ...»

Frisørdommen

Frisørers prisskiltning med forskellige priser for ”dameklip” og ”herreklip” strider ikke mod »

Vi er medlemmer af