Designkrænkelse-V-0068-06
Resumé
Producent og importør af tøj pålagt at betale 350.000 kr. i vederlag og erstatning for designkrænkelse vedrørende registreret design til stumpebuks.
UDSKRIFT
AF
SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 25. januar 2008 af Sø og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident
Michael B. Elmer, og de sagkyndige medlemmer, tekstildesigner Lisbet Friis og tekstildesigner Jette
Gemzøe.
V 68/06
Staff ApS
(Advokat MaiBrit Hauge Garval)
mod
Marc Lauge A/S
(Advokat Christian Levin Nielsen)
Indledning og påstande
Under anbringende bl.a. af, at Marc Lauge A/S (herefter: Marc Lauge) har kopieret en buks,
som Staff ApS (herefter: Staff) havde fået designregistreret under DR 2005 00198, har Staff
nedlagt påstand om, at Marc Lauge skal
1. ophøre med fremstilling, markedsføring og salg af model "Tina", subsidiært at
anerkende at have været uberettiget til at markedsføre og sælge denne model
2. tilintetgøre samtlige eksemplarer af model "Tina"
- 2 -
3. anerkende at have handlet i strid med god markedsføringsskik
4. betale 1,2 mio. kr. med procesrente fra den 10. juni 2006.
Marc Lauge har påstået frifindelse og har nedlagt selvstændig påstand om, at dansk
designregistrering DR 2005 00198 udslettes. Heroverfor har Staff påstået frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Staff får sine varer leveret af det danske firma Pro Image, der får varerne produceret i Kina.
Staff betaler for varerne, når de er modtaget hos Pro Image. I januar 2005 fik Staff leveret
6.178 par af de omhandlede bukser. Varerne blev sendt ud til butikkerne i februar/marts 2005
med henblik på salg i foråret og sommeren 2005. I januar 2007 har Staff fået leveret 2.028 par.
Staff indgav ansøgning til Patent og Varemærkestyrelsen om designbeskyttelse af sin
buks den 18. maj 2005. Registreringen skete under nummer DR 2005 00198 den 5. september
2005 og blev offentliggjort den 16. september 2005. Buksen er afbildet således i
registreringsudskriften :
Staffs buks er forarbejdet i en let bomuldskvalitet og har mange detaljer. Buksebenene har
forneden en nedadbuet kant foran og en opadbuet kant bagpå, hvor der også er er en lodret
smocksyning, der ca. fem cm lang. I linningens underste kant og som kant på baglommernes
klapper er der syet satinbånd i samme farve som buksen. I linningen er der i siderne påsyet
spændetampe, således at taljevidden kan reguleres ved hjælp af to trykknapper, ligesom der
er to trykknapper på hver af baglommernes klapper. Der er på karakteristisk måde påsyet
- 3 -
dobbelte pyntestikninger både foran og bag på buksen. Den vejledende udsalgspris i
butikkerne er 599 kr.
I uge 20 og 21 2005 (fra 23. maj 5. juni 2005) fik Staff gentagne gange vist en tv
reklame på TV2 og TV2 Charlie. I reklamen optrådte skuespilleren Iben Hjejle i tøj fra Staff
herunder den omhandlede buks, der angiveligt derefter i branchen blev omtalt som "Staffs
tvbuks". Udgifterne til fremstilling af reklamefilmen udgjorde 344.963 kr. ekskl. moms,
mens udgifterne til at få sendt tvreklamen udgjorde 345.000 kr. ekskl. moms, i alt 689.963 kr.
ekskl. moms.
I efteråret 2005 blev Staff opmærksom på, at Marc Lauge solgte en buks, "Tina", til
butikkerne. Marc Lauges buks kan beskrives på ganske samme måde som Staffs buks, dog at
smocksyningen på Marc Lauges buks knap så bred som på Staffs buks, og at Marc Lauges
buks ikke har trykknapper på baglommernes klapper, ligesom de dobbelte pyntestikninger,
der er på Marc Lauges buks, er knap så fint forarbejdede som på Staffs buks. Marc Lauges
buks har fuldstændig samme mål som Staffs buks, herunder størrelse og placering af
lommerne, længden på lynlåsene, samme længde og vidde i ben og ved fod samt placering
af syninger. Salgsprisen på Marc Lauges buks i butikkerne var 199 kr.
Ved brev af 16. december 2005 skrev Staffs ejer, Lars Schacksen, til Marc Lauge, at Staff
havde konstateret, at Marc Lauge solgte en buks, som Staff mente var en ulovlig efterligning
af Staffs designbeskyttede buks. Brevet var vedlagt en kopi af Staffs registreringsbevis. Staff
oplyste endvidere, at de var blevet bekendt med, at Marc Lauges sælgere over for kunder
omtalte og solgte Marc Lauges buks som "Staffs tvbuks". Da Staff var af den opfattelse, at
Marc Lauges buks udgjorde en krænkelse efter designlovens § 9, bad Staff Marc Lauge om
inden otte dage at bekræfte, at Marc Lauge øjeblikkelig ville tage buksen ud af produktion.
Efter yderligere korrespondance sendte Bjarke Lauge Christensen den 18. april 2005 Staff
kopi af et brev til Marc Lauges kunder, hvori disse var blevet anmodet om at returnere ikke
solgte eksemplarer af den pågældende buks.
Med brev af 5. maj 2005 sendte Marc Lauges daværende advokat en opgørelse over
salget af "Tina" buksen til Staffs advokat. Af opgørelsen fremgik, at Marc Lauge havde
indkøbt 2.146 par bukser, hvoraf der efter salg i butikkerne og efter modtagelse af ikkesolgte
bukser var en samlet beholdning hos Marc Lauge på 1.298 par. De 848 solgte par bukser
havde medført en omsætning fra butikkerne på 63.475,28 kr. Efter fradrag af kostprisen for
- 4 -
de 848 par bukser med 28.068,80 kr., havde Marc Lauge haft en totalfortjeneste på de 848
solgte par "Tina" bukser på 35.406,48 kr.
Forklaringer
Lars Schacksen har forklaret, at han sammen med sin hustru ejer Staff, som blev grundlagt i
1997. Han tager sig af indkøbs og designopgaver. Staff laver dametøj med masser af detaljer
og har som målgruppe modebevidste kvinder på 35 år og derover.
Når Staff designer nye produkter, sender de en tegning til Pro Image sammen med en
beskrivelse af produktet og krav til kvalitet. Derefter modtager de en prøve, der rettes til.
Når prøven er godkendt, får de 1215 salgsprøver, som deres sælgere viser frem til
butikkerne. De har tre sælgere i Danmark, en i Norge og en i Sverige.
De begyndte at designe buksen i 2004. Det er primært hans hustru, der har tegnet
buksen. De besluttede senere, at buksen skulle designregistreres sammen med en anden
buks, idet de fandt designet så godt, at det skulle beskyttes. De har ikke designregistreret
andre produkter. Buksen har et afslappet look og er karakteristisk ved de mange detaljer,
herunder buer forneden på buksebenene med forskellig længde foran og bagpå, påsatte
satinbånd, smocksyning, knapper, spændetampe og indvendige sømme. Marc Lauges buks
svarer udseende og målmæssigt ganske til deres. Den eneste forskel er lommeknapperne,
kvaliteten af smocksyningen og sømmene, men dette er blot for at gøre kopivaren billigere
end det originale produkt, og måske fordi den, der har skullet sy kopivaren, ikke har kunnet
lave de fine sømme. Hele det udtryk, som gør Staffs buks til noget særligt, er kopieret.
De viste første gang buksen frem i august 2004 på modemessen i København. Der var
ikke vilkår om fortrolighed. Buksen var klar til levering til kunderne i januar/februar/marts
2005. De medbringer normalt kun varerne i én farve til messerne, men har et farvekort med
de øvrige farver, som modellen kan leveres i. Deres sælgere rejste rundt til butikkerne efter
messen. De modtog ordrer på 6.178 par bukser til sæsonen forår/sommer 2005.
Pro Image har et kontor i Shanghai i Kina. Pro Image sørger for kvalitet, produktion
m.v. De køber varerne gennem Pro Image, der selv vælger leverandøren i Kina. De har kendt
leverandøren i Kina gennem 20 år, og han er den eneste, de kender, der kan lave deres
arbejde. Pro Image udfører tilsvarende produktionsopgaver for andre kunder.
- 5 -
Da butikkerne tog godt imod buksen, besluttede Staff sig for at designregistrere
buksen. De havde tænkt sig, at buksen skulle være en basisting, der skulle gå igen sæson
efter sæson, hvilket den også har gjort lige siden, bortset fra 2006, hvor Marc lave sendte sin
buks på markedet.
De besluttede endvidere at markedsføre buksen gennem tvreklamer, hvilket dengang
var meget usædvanligt i branchen, særligt for så små virksomheder som Staff. De ville gerne
profilere sig. Deres tvreklame med skuespilleren Iben Hjejle blev vist mellem 50 og 60 gange
på TV2 og TV2 Charlie. I reklamen blev der zoomet ind på buksens detaljer, herunder
smocksyning og lommer. Buksen blev vist sammen med en bluse og et bælte. Man kan ikke
vise buksen alene, så ville modellen, her Iben Hjejle, jo skulle være topløs. Der blev vist i alt
tre sæt tøj. Staff købte en pakke hos TV2 reklame, som indebar, at reklamen blev vist på alle
tidspunkter af dagen, blandt andet i forbindelse med tvserien Desperate Housewives. En
efterfølgende analyse viste en stor bekendtskabsgrad. De sendte endvidere ca. 150 DVD'ere
med trailers ud til butikkerne. Det gav en god respons. Reklamen fik megen omtale i
branchen, idet man fandt det, Staff havde gjort imponerende.
De bestilte ikke buksen til sæsonen 2006, idet de ikke havde modtaget ordrer nok til, at
den kunne gå i produktion. Efter hans opfattelse var det fordi, Marc Lauge havde solgt en
helt tilsvarende buks til en meget lavere pris. De bestilte 2.028 par bukser til 2007 sæsonen,
idet de stadig havde tiltro til buksens potentiale, og buksen er også med i 2008 kollektionen,
hvor de har bestilt ca. 2.000 par bukser. Produktionsprisen var ca. 83 kr. i 2005 og ca. 110 kr. i
2007. Deres salgspris er ca. 200 kr., mens den vejledende pris i butikkerne er 599 kr. De har
haft en god udvikling i firmaet i perioden, salget er næsten eksploderet. Buksen har en lang
levetid, formentlig omkring 10 år.
De fik kendskab til Marc Lauges buks, idet deres sælgere fik at vide ude i butikkerne i
efteråret 2005, at Marc Lauge på messen i august 2005 havde en tilsvarende buks til levering i
februarmarts 2006 med henblik på forår/sommer sæsonen 2006. De har fælles kunder.
Sælgerne fik at vide hos kunderne, at Marc Lauge solgte sin buks som "Staffs tvbuks".
Staff har alene fået produceret gennem leverandører, som de har kendt gennem mange
år. Det kan ikke være leverandøren i Kina, som har givet designet videre til Marc Lauge. De
køber altid "left overs" fra deres leverandører til halv pris for at undgå at få deres ting ud på
outletmarkeder og for at undgå kopiering.
- 6 -
Han skrev til Marc Lauge ved Bjarke Lauge Christensen i december 2005 vedlagt kopi
af registreringsbeviset og billeder af buksen, så Marc Lauge vidste godt, at det var et
beskyttet design, da de sendte deres buks ud til butikkerne. Han modtog alene et arrogant
svar om, at Marc Lauge ikke kendte noget til den model. Han husker ingen telefonsamtaler
med Bjarke Lauge Christensen og har ikke tidligere hørt, at denne skulle have efterspurgt
yderligere oplysninger. Han er overbevist om, at et opkald fra Bjarke Lauge Christensen ville
blive sat ind til ham. De måtte se Marc Lauges buks i butikkerne, før de kunne iværksætte
reaktioner over for Marc Lauge.
Bjarke Lauge Christensen har forklaret, at han ejer Marc Lauge, som han startede op i midten
af 1980'erne. De sælger årligt 200300 forskellige produkter, primært jeans, i storesinstores
ved at sætte reoler op i butikkerne. De har kørt samme koncept i 20 år og specialiserer sig
ved at sælge basic produkter i mange farver med forskellige størrelser og længder. Marc
Lauge har ni ansatte, inklusive agenter i udlandet. De producerer selv varerne til deres
brands, Marc Lauge, M.A.P.P. og DNA.
De har ansat fem designere, heraf to til Marc Lauge linjen. Designerne rejser med ham
til blandt andet Kina og Indien, hvor de henter inspiration og køber varer på markeder. De
sætter ny kollektion op seksotte gange årligt. De kører med 300400 prøver pr. brand, hvoraf
kun nogle er gode nok til at blive sat i produktion. De sælger 500600.000 par bukser om året.
Der går typisk 2½ måned, fra ordren leveres til producenten i Fjernøsten, til varerne kan
findes i butikkerne. Designarbejdet foregår typisk seksotte uger før dette, og det tager
således ca. femseks måneder, fra ideen kommer, til varen er i butikkerne. 90 % af deres
designs laves i Fjernøsten, mens resten laves i Esbjerg. Det er ham og designerne, der
sammen laver kollektionen. Hvis der kommer bestillinger fra butikkerne, sættes
produktionen i gang. De benyttede ikke Pro Image i 2004/2005, men gør det i dag.
Han deltog i modemessen i København i august 2004 og 2005, ligesom han deltager i
alle andre messer. Det er umuligt at holde øje med, hvad andre firmaer sælger til butikkerne,
herunder om der er varer, der ligner de varer, som de har fundet i Fjernøsten. Marc Lauge
havde ikke sin buks med på messen i august 2005. Buksen blev sat i produktion i slutningen
af november 2005 og blev leveret til butikkerne i marts 2006.
- 7 -
Da han modtog Lars Schacksens brev af 16. december 2005, vidste han ikke, hvad det
var for noget. Han spurgte Lars Schacksen og fik det svar, at han skulle spørge sin sælger,
idet det var sælgeren, der havde kaldt Marc Lauges buks for "tvbuksen". Han bad Staff om
yderligere oplysninger, men fik det ikke. Først da buksen var ude i butikkerne, fik de
yderligere oplysninger. Han trak øjeblikkeligt buksen ud af markedet, da han fandt ud af,
hvad det drejede sig om. Han skrev således et brev til sine kunder den 18. april 2006, hvor
han bad kunderne returnere ikkesolgte bukser. Det var ikke nogen behagelig situation at
skulle
tilbagekalde
sine
varer.
De
returnerede
varer
blev
destrueret
på
forbrændingsanstalten mellem Esbjerg og Varde. Han havde ikke modtaget nogen prøve på
buksen, inden den blev sat i produktion, ligesom han ikke så tegninger af denne. De havde
fundet buksen på et outletcenter i Kina, formentlig i juni/juli 2005. Han husker ikke, om det
var ham eller en af hans designere, der fandt buksen.
Marc Lauge fik produceret 2.146 par af sin buks. De bestilte lidt flere, end de havde
solgt på forhånd, idet de håbede på et mersalg i form af supplerende ordrer. Kostprisen var
33,10 kr./stk., og de solgte bukserne til butikkerne for 7580 kr./par. De solgte imidlertid kun
omkring 1.000 par. De har haft en totalfortjeneste på 35.406,48 kr., men alt i alt har de haft
tab, fordi de destruerede 1.298 par bukser.
Der er væsentlige forskelle mellem Marc Lauges og Staffs buks, idet stikningerne og
knapperne er forskellige. Marc Lauges buks er til hverdagsbrug, mens Staffs buks er flottere
forarbejdet. Kunder, der køber Staffs buks, gør det bevidst. Man har søgt at sætte lighedstegn
mellem Staff og Iben Hjejle.
Man kan ikke sikre sig mod at blive snydt af en leverandør. Der er altid et "leftover"
fra en produktion, som producenterne sælger lokalt, typisk på outletmarkederne. Nogle
producenter fortsætter ligefrem produktionen.
Han så første gang Staffs tvreklame med Iben Hjejle aftenen før hovedforhandlingen,
da hans advokat afspillede den fra en DVD.
Mette Overmark har forklaret, at hun siden medio 2005 har været ansat som sælger hos Staff.
Hun sælger både på messer og ved at køre ud til butikkerne. Hun har distrikt midt/nord
med 64 modebutikker med dametøj.
- 8 -
På messen i København i august 2005 fik de at vide, at Marc Lauge også solgte Staffs
tvbuks. Kunderne sagde, at de hellere ville købe Marc Lauges buks, idet de kunne sælge den
til 199 kr. i stedet for Staffs buks til 599 kr. For butikkerne var prisen afgørende, idet
forbrugeren, der oftest ikke er kvalitetsbevidst, ser at buksen er mage til og derfor hellere vil
købe den billige udgave. Hendes kollega på Sjælland har oplevet det samme hos sine
kunder.
Også ude i butikkerne blev Staffs buks kaldet tvbuksen. Det har altid været deres mest
sælgende buks. En mellemstørrelse butik ville normalt købe mellem 24 og 48 par af disse
bukser.
Hun har hørt, at nogle kunder modtog et brev fra Marc Lauge om, at de skulle
returnere deres ikkesolgte bukser. Hun var dog ude hos en kunde i juli, hvor hun "rendte
ind i" Marc Lauges buks igen. Den var dog lavet lidt om, blandt andet var der kommet en
snøre forneden i buksebenet. Vidnet fremviser denne buks, der har visse lighedspunkter
med Staffs buks, sammen med en kvittering fra Tex Time i Ikast fra den 26. juli 2007.
Parternes synspunkter
Staffs advokat har gjort gældende, at Staffs buks nyder ophavsretlig beskyttelse, idet der bag
Staffs design ligger en kreativ kunstnerisk proces, og den konkrete udformning af Staffs buks
er udtryk for en selvstændig skabende indsats. Buksen har den fornødne værkshøjde. Det
bestrides, at værkshøjdekravet er højere for brugsgenstande end for andre former for værker.
Marc Lauges adfærd udgjorde således en forsætlig eller i hvert fald uagtsom krænkelse af
Staffs ophavsretlige eneret i henhold til ophavsretslovens §§ 1 og 2.
Staffs buks nyder endvidere designretlig beskyttelse. Staff designede sin buks i 2004 til
brug for kollektionen i 2005. Buksen er særegen og udtryk for en egen personlig skabende
indsats, og STAFF besluttede at lade buksen designbeskytte. Buksen blev første gang vist
frem under en messe i august 2004, og ansøgning om registrering blev indgivet i maj 2005,
hvorfor tidsfristerne i designlovens § 6 er overholdt. Buksen blev registreret i Patent og
Varemærkestyrelsen den 5. september 2005. Kravene i designlovens § 3 om nyhed og
individuel karakter er opfyldt, og registreringen er således sket med rette. Det er den
konkrete udformning af buksen og sammensætningen af flere forskellige karakteristika, der
- 9 -
gør buksen helt særlig. Designlovens nyhedskrav er ikke et objektivt og globalt nyhedskrav.
Hvis det ret usandsynlige skulle være sket, at designet allerede var kendt i Fjernøsten, var
der stadig tale om et nyt design i Europa. Efter designforordningens artikel 85 er der
formodning for registreringens gyldighed.
Der stilles større krav til opfyldelse af kravet om individualitet ved
beklædningsgenstande end ved andre genstande. Særpræg og krænkelse kan fastslås uden
brug af skønserklæring. Marc Lauge har ikke kunnet fremlægge eksempler på andre bukser,
der ligner Staffs buks, idet Staffs buks klart adskiller sig fra andre stumpebukser.
Efterfølgende i 2005 producerede, eller i al fald indførte, og markedsførte Marc Lauge
en stort set identisk kopi af buksen til en salgspris svarende til en tredjedel af salgsprisen for
Staffs buks. Herved krænkede Marc Lauge bevidst, eller i hvert fald uagtsomt, Staffs
designret, jf. designlovens §§ 1 og 9.
Det har formodningen mod sig, at Marc Lauge ikke skulle have kendt Staffs buks.
Marc Lauge var med på messen i august 2004, ligesom buksen og tvreklamerne blev meget
omtalt i branchen. Registreringen blev offentliggjort den 16. september 2005, og man kan pr.
definition ikke være i god tro om en registreret rettighed. Marc Lauge fik sin buks hjem fra
producenten i februar/marts 2006, og buksen kom ud til butikkerne i marts 2006. Marc Lauge
har ikke fremlagt dokumentation for, hvor og hvornår Marc Lauge købte buksen i
Fjernøsten. Marc Lauge ved godt, at der sælges "left overs" på markederne, og Marc Lauge
burde derfor i det mindste have undersøgt, om det ville indebære en krænkelse af andres
rettigheder, inden buksen blev sat i produktion.
Marc Lauges handlinger var endvidere i strid med god markedsføringsskik, jf.
markedsføringslovens § 1. Staffs buks har designmæssig kvalitet og kunstnerisk særpræg.
Staff har ydet en betydelig markedsføringsindsats. Staffs markedsmæssige position nyder
beskyttelse efter markedsføringsloven. Marc Lauges buks udgjorde en såvel tilstræbt som
illoyal efterligning af Staffs buks, og Marc Lauges adfærd var illoyal og tilsigtet snyltning på
Staffs bekostelige markedsføring, hvorved Marc Lauge uretmæssigt forsøgte at tilegne sig en
del af Staffs marked.
Marc Lauge skal betale vederlag og erstatning for den yderligere skade, overtrædelsen
har medført, herunder markedsforstyrrelse og mistet omsætning. I den forbindelse må det i
overensstemmelse med Mette Overmarks forklaring lægges til grund om, at kunderne ikke
- 10 -
ønskede at købe Staffs buks, idet de allerede havde købt denne buks hos Marc Lauge. Marc
Lauge fik produceret 2.146 par af sin "Tina" buks, hvoraf der blev solgt ca. 1.000 par. De
øvrige ca. 1.000 par kunne have været solgt, såfremt buksen ikke blev trukket tilbage fra
markedet. Der mangler dokumentation for, at der ikke har været produceret mere end 2.146
par bukser. Staff har haft en generel omsætningsopgang i perioden, men ikke på den
konkrete buks. Hertil kommer tab i form af et stort anlagt, spildt reklameindslag, hvor
buksen var i fokus, og hvor buksen var grunden til, at man i det hele taget valgte at satse på
tvreklamen, der kostede knap 700.000 kr. Marc Lauge snyltede endvidere på reklamen, når
de solgte deres buks som "Staffs tvbuks".
Marc Lauge er endvidere forpligtet til at tilintetgøre samtlige eksemplarer, der er i
behold, af den krænkende buks, idet Marc Lauge ikke har dokumenteret, at det er sket.
Det er en skærpende omstændighed, at Marc Lauge ikke straks indstillede produktion
og salg af buksen efter modtagelsen af Staffs brev af 16. december 2005.
Marc Lauges advokat har gjort gældende, at der ved beklædning gælder særligt strenge krav
såvel til værkshøjde som til efterligninger. Staffs buks besidder ikke værkshøjde, idet der,
også i mangel af en syns og skønserklæring herom, ikke er ført bevis for, at de er andet end
en almindelig, dagligdags beklædningsgenstand. Der er således ikke sket nogen krænkelse af
nogen ret som omhandlet i ophavsretslovens §§ 1 og 2.
Designlovens § 9 giver alene indehaveren adgang til at udnytte designet, hvilket efter
lovens § 3, stk. 1 forudsætter, at designet er nyt som helhed og ikke kun i detaljer adskiller
sig fra, hvad der var kendt på tidspunktet for ansøgningens indlevering til registrering.
Derudover skal designet objektivt adskille sig fra det tidligere kendte på en tilstrækkelig
kvalificeret måde, således at der er tale om en global nyhed. Det er der ikke her. Stikninger
syet som smocksyning på bukseben kan ikke antages at opfylde kravet til individuel
karakter. Der er ikke fremlagt nogen autoritativ udtalelse i form af en skønserklæring. Dansk
ret giver kun et snævert værn mod efterligning af modeprægede artikler, som skal være
stærk og grov. Staff har ikke løftet bevisbyrden for, at den registrerede designret er ny, eller
at den har individuel karakter, så Marc Lauge må frifindes for designkrænkelse, ligesom
registreringen skal udslettes. Endvidere har Staff selv vist buksen frem på messen og til
kunderne, hvilket hindrer beskyttelse ved designregistrering.
- 11 -
Beskyttelse efter markedsføringsloven mod efterligning af modetøj forudsætter, at der
foreligger et vist særpræg og et vist dadelværdigt forhold hos efterligneren, herunder at
efterligneren har tilstræbt at fortrænge det første produkt fra markedet på illoyal vis. Det
bestrides, at Staffs buks besidder det særpræg, der er nødvendigt for at opnå beskyttelse
efter markedsføringslovens generalklausul. Buksen er udformet i sædvanligt snit, og eneste
adskillende elementer er nogle smocksyninger, der dog alene fremtræder som banale og
uden iøjnefaldende særpræg. Afskæringen af buksebensdelen med buet tunge forekommer
heller ikke at være af en sådan karakter, at den kan betegnes som en nyhed eller original.
Afgørende for, om Marc Lauge kan bebrejdes noget markedsføringsmæssigt dadelværdigt,
er, om Marc Lauge kan hævdes at have været i ond tro om Staffs buks og på illoyal vis søgt
den produceret og herefter introduceret den på det danske marked for at forsøge at
fortrænge Staff fra markedet. Marc Lauge har imidlertid ikke selv ladet nogen efterligning
producere, men indkøbt et mindre parti i Fjernøsten uden kendskab til Staffs tv
markedsføring. Marc Lauge har ikke været i ond tro, endsige udvist nogen form for
dadelværdigt forhold, og der er ikke fra Staffs side påvist nogen tilnærmelsesvis
sandsynlighed herfor.
Der er ingen dokumentation for, at Marc Lauges salg af 913 par bukser har påført Staff
et tab af den påståede anførte størrelse. Oprindelig nedlagde Staff i øvrigt påstand om 3,75
mio. kr. Der mangler således bl.a. en opgørelse over for eksempel omkostninger til eventuel
genetablering
af
renommé,
nødvendige
yderligere
reklameomkostninger
efter
introduktionen af Marc Lauges buks etc., ligesom Staff ikke har indkaldt butiksindehavere til
at afgive forklaring om den påståede markedsforstyrrelse.
Marc Lauge har selv haft et tab på 35.406,48 kr. ved importen af sin buks. Marc
Lauge har allerede destrueret de ikke solgte eksemplarer af "Tina" buksen, hvorfor der bør
frifindes for påstand 2.
Sø og Handelsrettens afgørelse
Staff har ikke ved fremlæggelse af en sagkyndig erklæring eller på anden måde godtgjort, at
Staffs buks er udtryk for en sådan personlig og skabende indsats, at designet kan have
værkshøjde efter ophavsretslovens § 1.
- 12 -
Retten finder derimod, at designet har en sådan individuel karakter, at det er beskyttet
i overensstemmelse med registreringen den 5. september 2005 i Patent og
Varemærkestyrelsen, idet offentliggørelsen på messen i august 2004 er foretaget af
designeren selv, altså Staff, inden for den periode på 12 måneder forud for ansøgningen, som
er omtalt i designlovens § 6, stk. 1, nr. 1. Marc Lauge har ikke forelagt retten eksempler på
andre bukser, der gør det muligt at fastslå, at Staffs buks ikke opfylder nyheds og
individualitetskravet.
Der er herefter ikke anledning til at tage stilling til, om buksen ville have været
beskyttet mod efterligninger efter markedsføringslovens § 1.
Det findes ikke alene ved vidnet Mette Overmarks forklaring godtgjort, at Marc Lauges
sælgere skulle have omtalt Marc Lauges produkt som "Staffs tvbuks", idet det, som vidnet
sagde i retten, var, at kunderne havde sagt til Staff, at "Staffs tvbuks" nu ikke blot blev solgt
af Staff, men også af Marc Lauge. Marc Lauge frifindes for Staffs påstand 3.
Marc Lauges buks svarer i sit design og i alle mål til Staffs beskyttede design, bortset
fra enkelte mindre væsentlige detaljer, såsom en manglende pyntesøm og de to knapper
uden funktionel betydning, som mangler på Marc Lauges buks' baglomme. Staffs principale
påstand 1 om forbud mv. tages herefter til følge.
Marc Lauge har ikke fremlagt bevis for sit anbringende om, at de ikke solgte og de
retur modtagne bukser er tilintetgjort. Under disse omstændigheder tages Staffs påstand 2 til
følge.
Med hensyn til Staffs påstand 4 finder retten det ikke godtgjort, at Marc Lauge forud
for henvendelsen af 16. december 2005 fra Staff vidste, at Marc Lauges buks indebar en
krænkelse
af
Staffs
design.
Designet
var
imidlertid
blevet
offentliggjort
i
Registreringstidende den 16. september 2005, således at Marc Lauge herefter ikke længere
kunne være i god tro om Staffs eneret til designet. Marc Lauges salg til kunderne skete i
septemberoktober 2005, men Marc Lauge fik først bukserne hjem og sendte dem ud til
butikkerne i marts 2006, efter at Staff den 16. og 27. december 2005 havde gjort indsigelse
mod Marc Lauges salg af buksen. Designindgrebet er derfor sket forsætligt eller uagtsomt, jf.
designlovens § 37.
Marc Lauge skal herefter betale et rimeligt vederlag for udnyttelsen af designet og
erstatning for yderligere skade som følge af designindgrebet. Det lægges i overensstemmelse
- 13 -
med Marc Lauges oplysning til grund, at Marc Lauge solgte 848 par bukser af dette design i
2006. Marc Lauges salg findes at have bevirket en vis forstyrrelse af markedet for Staffs buks.
Efter et samlet skøn fastsættes vederlag og erstatning for markedsforstyrrelse til et beløb på
150.000 kr.
Det er usikkert, om Staff ville have kunnet sælge sine bukser i 2006kollektionen, hvis
Marc Lauge ikke havde solgt sine, men ud fra oplysningerne om salget på ca. 2.000 par
bukser i 2006, findes det godtgjort, at Staff ville have kunnet sælge 2.000 par bukser i 2006,
hvis Marc Lauge ikke gennem sin efterligning havde gjort salget vanskeligt eller umuligt for
Staff, der derfor skal have erstatning for mistet dækningsbidrag ved salg af 2.000 par bukser i
2006, som skønsmæssigt fastsættes til et beløb på 200.000 kr.
De findes ikke godtgjort, at Staff har afholdt reklameudgifter, som har været spildt for
Staff, blot fordi Marc Lauge solgte sin buks i 2006. Staffs reklamer blev sendt i uge 20 og 21 i
2005 og havde ikke blot til formål at sælge de 5.000 par bukser, som skulle sælges i denne
sæson, men navnlig at brande Staff, hvilket også må antages at være lykkedes. Derimod var
kampagnen ikke rettet mod salget af denne specifikke buksemodel i 2006. Der findes derfor
ikke lidt noget erstatningsberettiget tab på dette punkt.
Marc Lauge skal herefter i alt i vederlag og erstatning betale 350.000 kr. til Staff.
Under hensyn til det idømte erstatningsbeløb og til, at Staff oprindelig havde krævet
erstatning med 3,7 mio. kr., hvilket beløb ved hovedforhandlingen var nedsat til 1,2 mio. kr.,
pålægges Marc Lauge at betale 40.000 kr. i sagsomkostninger til Staff, heraf 8.700 kr. til
dækning af retsafgift og resten til dækning af udgift til advokat.
T H I K E N D E S F O R R E T
Marc Lauge A/S skal ophøre med at fremstille, markedsføre og sælge sin buks model "Tina",
tilintetgøre samtlige ikkesolgte eksemplarer heraf og inden 14 dage til Staff ApS betale
350.000 kr. med procesrente fra den 10. juni 2006 og 40.000 kr. i sagsomkostninger.
I øvrigt frifindes parterne for hinandens påstande.
Lisbet Friis
Michael B. Elmer
Jette Gemzøe
- 14 -
(retsformand)
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den
l følge.
Marc Lauge har ikke fremlagt bevis for sit anbringende om, at de ikke solgte og de
retur modtagne bukser er tilintetgjort. Under disse omstændigheder tages Staffs påstand 2 til
følge.
Med hensyn til Staffs påstand 4 finder retten det ikke godtgjort, at Marc Lauge forud
for henvendelsen af 16. december 2005 fra Staff vidste, at Marc Lauges buks indebar en
krænkelse
af
Staffs
design.
Designet
var
imidlertid
blevet
offentliggjort
i
Registreringstidende den 16. september 2005, således at Marc Lauge herefter ikke længere
kunne være i god tro om Staffs eneret til designet. Marc Lauges salg til kunderne skete i
septemberoktober 2005, men Marc Lauge fik først bukserne hjem og sendte dem ud til
butikkerne i marts 2006, efter at Staff den 16. og 27. december 2005 havde gjort indsigelse
mod Marc Lauges salg af buksen. Designindgrebet er derfor sket forsætligt eller uagtsomt, jf.
designlovens § 37.
Marc Lauge skal herefter betale et rimeligt vederlag for udnyttelsen af designet og
erstatning for yderligere skade som følge af designindgrebet. Det lægges i overensstemmelse
- 13 -
med Marc Lauges oplysning til grund, at Marc Lauge solgte 848 par bukser af dette design i
2006. Marc Lauges salg findes at have bevirket en vis forstyrrelse af markedet for Staffs buks.
Efter et samlet skøn fastsættes vederlag og erstatning for markedsforstyrrelse til et beløb på
150.000 kr.
Det er usikkert, om Staff ville have kunnet sælge sine bukser i 2006kollektionen, hvis
Marc Lauge ikke havde solgt sine, men ud fra oplysningerne om salget på ca. 2.000 par
bukser i 2006, findes det godtgjort, at Staff ville have kunnet sælge 2.000 par bukser i 2006,
hvis Marc Lauge ikke gennem sin efterligning havde gjort salget vanskeligt eller umuligt for
Staff, der derfor skal have erstatning for mistet dækningsbidrag ved salg af 2.000 par bukser i
2006, som skønsmæssigt fastsættes til et beløb på 200.000 kr.
De findes ikke godtgjort, at Staff har afholdt reklameudgifter, som har været spildt for
Staff, blot fordi Marc Lauge solgte sin buks i 2006. Staffs reklamer blev sendt i uge 20 og 21 i
2005 og havde ikke blot til formål at sælge de 5.000 par bukser, som skulle sælges i denne
sæson, men navnlig at brande Staff, hvilket også må antages at være lykkedes. Derimod var
kampagnen ikke rettet mod salget af denne specifikke buksemodel i 2006. Der findes derfor
ikke lidt noget erstatningsberettiget tab på dette punkt.
Marc Lauge skal herefter i alt i vederlag og erstatning betale 350.000 kr. til Staff.
Under hensyn til det idømte erstatningsbeløb og til, at Staff oprindelig havde krævet
erstatning med 3,7 mio. kr., hvilket beløb ved hovedforhandlingen var nedsat til 1,2 mio. kr.,
pålægges Marc Lauge at betale 40.000
