Dekontamineringsentreprise-H-0021-05





Resumé
Sagsøgernes dekontamineringsentreprise i et rørsystem til produktion af medicin var ikke behæftet med mangler
UDSKRIFT
AF
SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
____________
*Berigtiget (side 1 og 2) den 22. august 2006 i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1
Den 22. august 2006 blev af retten i sagen
H-21-05
Steel Protection A/S
(tidligere Cleanodan A/S)
(Advokat Tommy Paulsen)
mod
Klaus Overskov VVS A/S
(Advokat Jeppe Buskov)
afsagt sålydende
D O M:
Sagens hovedspørgsmål er, om sagsøgeren, Steel *Protection A/S, tidli-
gere Cleanodan A/S (Cleanodan) har pådraget sig et erstatningsansvar
som følge af, at et med sagsøgte, Klaus Overskov VVS A/S (Klaus Over-
skov) aftalt dekontamineringsarbejde i et rørsystem hos medicinalvirk-
somheden Leo Pharma A/S ikke blev udført i overensstemmelse med de
aftalte krav til arbejdet.
- 2 -
Påstande
Steel Protection har efter sin endelige påstand påstået Klaus Overskov
tilpligtet at betale 339.997,19 kr. med tillæg af renter 1,6 % pr. måned
af 212.773,75 kr. fra den 7. oktober 2004 til betaling sker, af 47.940 kr.
fra den 4. oktober 2004 til betaling sker, af 29.151,25 kr. fra den 7. ok-
tober 2004 til betaling sker og af 50.132,19 kr. fra sagens anlæg den 22.
marts 2005 til betaling sker.
Klaus Overskov har som sin endelige påstand påstået frifindelse, subsi-
diært frifindelse mod betaling af et af retten fastsat mindre beløb end
påstået af Steel Protection.
Steel *Protections påstand fremkommer som summen af følgende tre, i
beløbsmæssig henseende ubestridte fakturaer,
faktura 86514 (dekontaminering af 8 rørsystemer iht.
til aftale samt honorering for aftalte ekstraarbejder) 212.773,75 kr.
faktura 86739 ("slutregning iflg. tilbud") 47.940,00 kr.
faktura 86751 (dekontaminering af 4 rørsystemer mv.) 29.151,25 kr.
(289.865,00 kr.)
- med tillæg af 1) Steel *Protections (Cleanodans) indkøbspris til frem-
skaffelse af demivand mv. med tillæg af 15 % i administrationsgebyr, i
alt 42.494,69 kr. (oprindeligt faktureret med 74.300 ex moms, jf. faktura
(86740), samt 2) 7.637,50 kr. for forgæves ventetid mandag den 6.
september 2004 for to mand á 7 timer á 365 kr. pr. time samt leje af
blødgører og RO-anlæg. Om posten vedr. mandskabshonorering fremgik
det af Leo Pharmas skrivelse af 17. september 2004:
"Det er korrekt, at filtertørrer ikke kunne lukkes den 6. september 2004. Clea-
nodans folk blev bedt om at skifte til næste anlæg, hvilket blev gjort. Timeantal
på 14 er OK, men timesats er for høj."
Klaus Overskov har til støtte for sin påstand bl.a. gjort en række tabs-
poster gældende som modregning i Cleanodans krav.
- 3 -
Sagsfremstilling
Klaus Overskov havde indgået aftale med Leo Pharma A/S i Søborg om
færdiglevering af et rørsystem til et anlæg til produktion af fucidin ®,
som er et lægemiddel mod infektioner. Det var et led i aftalen, at rørsy-
stemet skulle dekontamineres, og til udførelsen af denne opgave rettede
Klaus Overskov henvendelse til Cleanodan med opfordring til at afgive et
tilbud på opgaven.
A. Før tilbud og aftale
Til brug for tilbudsafgivelsen fik Cleanodan med en udateret skrivelse fra
Klaus Overskov tilstillet "Installationstestplan ITP 007", "Tilsynsrapport
84", "Entreprisebeskrivelse for Rustfri Montage" og "PID'er for anlægget"
Af installationstestplanen fremgår bl.a. følgende:
"Installationstestplan ITP, 007 Dekontaminering
1. Formål
At det på dokumenteret vis sikres, at det etablerede rørsystem er dekontamine-
ret i henhold til Entreprisebeskrivelse for Rustfri montage, bilag 5, side 7 inden
ibrugtagning.
...
2. Forudsætninger
...
Det forudsættes, at det pågældende rørsystem er tæthedstestet.
3. Testprocedure
...
Testudførelse
· Til testen anvendes testskemaet "Dekontaminering", der er vedlagt
testplanen samt P&I diagrammer.
...
Testskema, dekontaminering
Skylleproces
Demineraliseret vand eller renset vand, cirkuleres i rørsystemet i 10 min.
...
Affedtningsproces
NaOH-opløsning cirkuleres i rørsystemet i 30 min.
...
Skylleproces
Demineraliseret vand eller renset vand; cirkuleres i rørsystemet i 10 min.
- 4 -
...
Dekontamineringsproces
Citronsyreopløsning cirkuleres i rørsystemet i mindst 120 min. Koncentrationen
kontrolleres ved titrering eller ledningsevne før processen sættes i gang. Temp.
måles løbende under processen og den lavest og højest observerede temperatur
noteres.
...
Skylleproces
Rørsystemet gennemskylles med renset vand i 30 min. dog indtil vandets pH
værdi på returstrengen afviger mindre end 0,5 fra det rensede vand, der anven-
des til skylning.
..."
Af "Entreprisebeskrivelse for Rustfri Montage" fremgår bl.a.:
"1. Entreprisebeskrivelse
...
I afdelingen for Fucidin Finrens fremstilles blandt andet et produkt, der uden
yderligere rensning eller sterilisering anvendes direkte til fremstilling af injekti-
onspræparater. Kvaliteten i design, fremstilling, kontrol og dokumentation af
produktionsfaciliteterne med tilhørende forsyningssystemer skal afspejle dette.
...
Der stilles særlige krav til udstyret, samt krav til håndtering af anlægskompo-
nenter og anlægsdele under fremstillings- og installationsfase. Endvidere stilles
krav til kvalitetssikring og dokumentation af anlæg og anlægsopbygning.
Det færdige anlæg skal godkendes af FDA [amerikanske sundhedsmyndigheder]
og tilsvarende europæiske myndigheder.
Øvrige myndighedskrav, som er gældende i Danmark, skal endvidere være tilgo-
deset i tilbuddet.
Formålet med denne entreprisebeskrivelse er at definere minimums krav til in-
stallationen af procesudstyr og rørsystemer.
...
2.8 Bygherrens tilsyn
...
Tilsynets kontrol kan ikke træde i stedet for entreprenørens egen kvalitetssik-
ring, og fritager ikke entreprenøren for ansvaret for arbejdets korrekte udførelse.
Hvor tilsynets kontrol giver begrundet mistanke om, at de stillede krav for et
system ikke er overholdt, vil entreprenøren blive anmodet om at dokumentere,
at kravene er opfyldt. Kan entreprenøren ikke dette, er det pågældende system
ikke godkendt og kan derfor kasseres.
...
3.1 Entreprisens omfang
...
Entreprisens omfang er beskrevet i det følgende samt i bilagene til dette doku-
ment.
...
3.2.2.9 Filtertørrer N1
PID 11238
...
4.1 Normer og forskrifter
Arbejdet skal udføres i henhold til de gældende normer og standarder i seneste
udgave for fagområderne.
- 5 -
Endvidere skal leverandøranvisninger og montageforskrifter følges.
Ved fagområder, der betinger autorisation, skal entreprenøren have nødvendige
autorisationer for anmeldelse og udførelse af arbejdet.
Alle anmeldelser, indhentning af godkendelse, rekvirering af syn m.m. overfor
myndigheder, forsyningsselskaber og lignende påhviler entreprenøren.
Entreprenøren skal for dokumentation og prøver krævet af myndigheder, byg-
geledelsen m.m. stille nødvendigt mandskab og materiel til rådighed uden
ekstraudgift for bygherren.
...
5.2 Arbejdstegninger
...
Hvor projekttegninger, beskrivelser m.m. ikke kan yde tilstrækkelig vejledning til
de enkelte arbejders udførelse, eller tegninger og beskrivelse er uklare for en-
treprenøren, skal denne indhente instruks hos byggeledelsen herom senest 4
uger inden det pågældende arbejdes udførelse. Såfremt denne tidsfrist ikke
overholdes bortfalder entreprenørens ret til at opnå en eventuel tidsfristforlæn-
gelse.
...
6.5 Specifikation for montage af rustfrie rør
Alle rustfrie rørsystemer på anlægget skal monteres ifølge "Specifikation for
montage af rustfrie rør". Se bilag 5.
..."
Af det nævnte bilag 5, "Specifikation for montage af rustfri rør",
(også omtalt under Installationstestplan pkt. 1), fremgår på side 7 ("bilag
5, side 7") bl.a.:
"...
Betaling af kontrol
LKF [Løvens Kemiske Fabrik] betaler de udgifter, der er i forbindelse med LKF's
kvalitetskontrol.
...
Entreprenøren betaler de udgifter, der er i forbindelse med entreprenørens kva-
litetskontrol ...
Udgifter i forbindelse med reparation af svejsninger og den udvidede kontrol af
reparerede sømme påhviler entreprenøren.
...
Indvendig efterbehandling
Rørsystemer skal renses indvendigt for at fjerne urenheder inkl. jernpartikler.
Følgende procedure skal benyttes:
1. Gennemskylning: Rørsystemet gennemskylles med Purified Water i ca.
10 min. Derefter skal systemet tømmes.
2. Affedtning: Rørsystemet gennemskylles med en min. 1,2 % NaOH
opløsning i 30 min. Ved 25° C. Derefter skal systemet tømmes.
3. Gennemskylning: rørsystemet skal gennemskylles med Purified Water i
ca. 10 min. Derefter skal systemet tømmes.
4. Syrebehandling: Rørsystemet gennemskylles med 10 % citronsyre-
opløsning ved 25° C i 2 timer.
- 6 -
5. Gennemskylning: rørsystemet skal gennemskylles med Purified Water i
ca. 30 min. eller indtil forskellen mellem pH målt i rent Purified Water
og vand der er skyllet gennem systemet, er max 0,5. Derefter skal sy-
stemet tømmes.
Udførelsen af dekontaminering inkl. kontrol af, at al syreholdig væske er skyllet
ud af systemet, skal dokumenteres."
B. Tilbud og aftale
Ved skrivelse af 5. april 2004 fremsatte Cleanodan, underskrevet af pro-
jektleder Jan Baltzersen og salgskonsulent Jon Holm Hansen, følgende
tilbud til Klaus Overskov:
"Vedr.: Dekontaminering af rørsystemer og beholdere - Leo Pharma A/S,
Industriparken 55, 2750 Ballerup (Bygning G 4)
Med henvisning til det af Dem tilstillede tegningsmateriale har vi hermed fornø-
jelsen at kunne fremkomme med tilbud som følger:
Enkeltvis dekontaminering af rørsystemer samt tilhørende beholdere (i
alt 12 systemer)
Pris pr. system: kr. 9.588,00 excl. moms.
Arbejdet vil blive udført i henhold til vedlagte procedure og tilbud omfatter løn-,
kemikalie- og transportomkostninger samt leje af nødvendigt materiel (udført
indenfor normal arbejdstid mandag/fredag, 07.00/15.00)
Det forudsættes, at der stilles en operatør til rådighed under processen for sty-
ring af ventiler m.m. samt at Klaus Overskov stiller nødvendige clamps til rådig-
hed.
Det forudsættes at:
- Der forefindes nødvendige mængder af WFI-vand [water for injection] til skyl-
ning af anlæg (ikke inkluderet i tilbud). Alternativt kan WFI-vand tilbydes leveret
til en pris af kr. 1.700,00 pr. ton, excl. transportomkostninger.
...
Der anmodes om et forudgående varsel før opstart på 14 dage. Samtidig ønskes
afholdt et forudgående møde med de implicerede parter for fastlæggelse af ar-
bejdsgang.
Arbejdet udføres i øvrigt i henhold til vore normale salgs- og leveringsbetingelser
(vedlagt).
..."
Af Cleanodans salgs- og leveringsbetingelser fremgår bl.a.:
"...
3. Tilbud og ordrer
For tilbud gælder AB 92
- 7 -
...
6. Betalingsbetingelser
Betalingsbetingelser er 20 dage netto fra fakturadatoen, medmindre andet er
skriftligt aftalt.
..."
Klaus Overskov sendte i skrivelse af 26. maj 2004 ordrebekræftelse til
Cleanodan.
C. Tidsrum mellem aftale og arbejdets start den 12. juli 2004
Med fax af 18. juni 2004 fremsendte Cleanodan "Div. papir som aftalt
med vor direktør Ole Olsen" til Povl Dahldorph på vegne Leo Pharma A/S.
Materialet, der ikke havde været fremme i forbindelse med tilbudsafgivel-
sen, indeholdt bl.a.:
"Instruktion for affedtning og dekontaminering af anlæg af rustfri stål.
1.0 Omfang
Gælder for indvendig affedtning og dekontaminering af anlæg som f.eks. rørsy-
stemer af rustfri stål.
2.0 Formål
Instruktionens formål er at gennemføre en indvendig affedtning og dekontami-
nering ved cirkulation.
Formålet med affedtningen er at fjerne evt. olie og fedt inden dekontaminerin-
gen.
Formålet med dekontamineringen er at fjerne eventuel jernforurening og op-
bygge det rustfri ståls passivhinde på en måde, så der opnås optimal korrosions-
bestandighed.
3.3 Dekontaminering
Til dekontamineringen skal der anvendes citronsyreopløsning.
1. Karret fyldes med WFI eller demi-vand og der tilsættes 15 kg citronsyre
pr. 100 liter systemvolumen. ...
2. ...
3. Dekontamineringsvæsken aftappes i dunke ...
4. Gennemskyl anlægget med WFI eller demi-vand indtil pH ud er lig pH ind.
..."
..."
Blandt bilagene var endvidere en uudfyldt blanket med overskriften "Log-
bog for affedtning med lud og dekontaminering med citronsyre", hvor
proceduren "skyl", "affedtning", "skyl", "dekontaminering" og "skyl"
fremgik med nærmere specifikationer til brug for udførelsen af arbejdet.
- 8 -
Af en fax af 5. juli 2004 fra Cleanodan (Jon Holm Hansen) til Klaus Over-
skov (Ole Lundsteen) med kopi til Leo Pharma fremgik bl.a.:
"...
For god ordens skyld vil vi bekræfte, at vi fredag den 02. juli havde opstarts-
møde med Jørgen [Norre] hos Leo Pharma, hvor vi tilrettelagde planen for de-
kontamineringen i perioden 12/7 30/7 2004.
...
Det blev besluttet, at starte med WFI-systemet og afslutte med CIP'en [beteg-
nelse for en tank]. De andre anlæg vil blive dekontamineret i en rækkefølge, der
vil blive besluttet løbende.
...
Opgaven vil blive udført af vores montør Kim Tribler ... og Torben Rasmussen.
..."
D. Efter arbejdets start
Cleanodan påbegyndte arbejdet den 12. juli 2004.
I en skrivelse af 28. juli 2004 opsummerede Cleanodan med henvisning
til et møde, afholdt samme dag med Klaus Overskov, bl.a. følgende:
"...
Vi har efter udbudsmaterialet beregnet 12 anlæg (30³) og iflg. oplysninger ikke
større end at disse kunne udføres enkeltvis over én arbejdsdag.
Det viser sig, at flere anlæg ikke kan adskilles, hvilket betyder minimum 2 ar-
bejdsdage pr. anlæg pr. proces.
Da der heller ikke er stillet en person til disposition for styring af ventiler har
dette medført en væsentlig forøgelse af arbejdstiden.
Endvidere har der været ekstraarbejde i forbindelse med diverse utætheder på
anlægget samt ventetid på diverse materialer.
På grund af de mange usikkerhedsmomenter og afvigelser i arbejdsgangen ser vi
os nødsaget til at annullere vort tidligere afgivne tilbud. Vi vil herefter foreslå at
arbejdet afregnes billigst efter regning.
..."
I en skrivelse af 30. juli 2004 til Klaus Overskov fremsendte Cleanodan
med henvisning til møde samme dag sin "opfattelse af projektets hidti-
dige forløb, og herunder bl.a. årsagen til, at den aftalte tidshorisont ikke
kan overholdes." Der blev på ny henvist til, at Cleanodans tilbud havde
vedrørt enkeltvis dekontaminering af tankene, og endvidere til, at det
styreskab, hvorfra ventilerne skulle styres, ikke var færdiginstalleret,
- 9 -
hvilket havde nødvendiggjort manuel ventilstyring med deraf afledt øget
tidsforbrug med en mand ved styreskab og en mand ved ventilerne,
"hvor de over walkie-talkie har kontakt med hinanden for at sikre, at det
er de rigtige ventiler man har fat i." Der blev endvidere bl.a. henvist til,
at anlæggene ikke var klargjort inden dekontamineringen, hvilket havde
nødvendiggjort Cleanodans medvirken til at foretage test for evt. læka-
ger, og at det var vanskeligt at finde ventilerne, "da placeringen af disse
ikke nødvendigvis stemmer overens med de udleverede pi-diagrammer".
Cleanodan gentog, at "udbud/betingelser" var fraveget væsentligt, hvor-
for Cleanodan ville afregne arbejdet billigst efter regning i stedet for at gå
frem efter sit tilbud.
I skrivelse af 25. august 2004 til Cleanodan afviste Klaus Overskov med
henvisning til den indgåede aftale og afholdte afklaringsmøder det i Clea-
nodans skrivelse af 30. juli 2004 anførte og afsluttede skrivelsen således:
"Hvis der er ekstra arbejder på denne sag skal vi har det nu. Så vi kan
aftale et møde med Leo Pharma A/S Povl Daldorph."
Den 31. august 2004 sendte Cleanodan en "Statusopgørelse" til Klaus
Overskov, hvori Cleanodan i en række punkter og bl.a. med henvisning til
sine skrivelser af 28. juli og 30. juli 2004 og afholdte møder redegjorde
for Cleanodans ekstraarbejder og ekstraomkostninger.
Den 2. september 2004 afholdt parterne et møde, hvorunder der blev
indgået en aftale, som er beskrevet således i en e-mail af samme dag fra
Klaus Overskov til Cleanodan:
"Med henvisning til dagens møde hvor Cleanodan A/S' statusopgørelse af 31.
august d.å. blev gennemgået, skal vi hermed bekræfte, at der til endelig afgø-
relse af de i statusopgørelsen anførte punkter er indgået aftale om, at der beta-
les et beløb stort kr. 93.515,00 fra Klaus Overskov VVS A/S til Cleanodan A/S.
Betalingsbetingelser i henhold til AB 92.
Det er samtidig aftalt, at Cleanodan A/S straks iværksætter de nødvendige for-
anstaltninger som fremskynder gennemskylningen af de resterende systemer
således, at gennemskylningen er afsluttet og afrigget senest tirsdag den 7. sep-
tember 2004 til normal arbejdstids ophør.
..."
I en faktura, dateret 31. august 2004, rejste Cleanodan krav på betaling
af 170.219 kr., der dækkede "dekontaminering af 8 stk. rørsystemer" i
- 10 -
henhold til tilbud af 5. april 2004, samt "kompensation for ændrede for-
udsætninger ift. tilbud, jf. aftale af 02.09.04, bekræftet ... på mail
02.09.04 ... Kr. 93.515,00."
Ligeledes den 2. september 2003 sendte Cleanodan en mail til Klaus
Overskov om bestilling af demivand, slamsuger og tankbiler med anmod-
ning om, at udgifterne hertil, 74.300 kr., måtte blive godkendt af Leo
Pharma.
Mailen blev besvaret ved sålydende mail samme dag fra Klaus Overskov:
"Her ved bekræfter vi at fremsende mail af september 02.2004 at dette sættes i
gang med et samme. Oplyste priser er til markeds pris."
Cleanodan fakturerede den 13. september 2004 (fakturanr. 86740) belø-
bet på 74.300 kr. til Klaus Overskov.
E. Efter afslutningen af Cleanodans dekontamineringsarbejde
Klaus Overskov har fremlagt en "Afvigelsesrapport" med underskrift og
dato for "Afvigelse noteret" den 27. september 2004, godkendelsesdato
og underskrift samme dag, underskrift og dato for "Aktion udført" den 3.
oktober 2004 og underskrift og dato for "Re-test" den 15. oktober 2004.
Af bilagets tekst fremgår bl.a.:
"...
Hørende til test:
Test af drænbarhed PID 11238 [betegnelse for filtertørreanlæg].
...
Afvigelse:
Der er for lidt fald på rørsystem, bagfald samt lunker på skitser: (55/20) 99/22
(99/03) (77/23) 65/39 - 65/42 65/43 65/44 65/45 65/46 65/41
65/38 65/40 (77/26) 77/24 (71/10) 77/14.
...
Aktionsforslag:
Rørstump skæres ud og fald rettes ud/laves rigtigt og rør svejses sammen igen.
Dette gøres på alle ovennævnte skitser.
...
Aktion:
Rør oprettes ved udskæring og indsvejsning af rørstump. Har indflydelse på test
ITP 006 [kode for trykprøve] og ITP 007 [kode for dekontaminering] og svejse-
log.
...
- 11 -
Re-test:
Retest er udført på alle skitser i "Afvigelse" mærket med Retest og er fundet OK.
Retest er udført i ITP 006 på PID 11238 1/3 og 11238 3/3 og fundet OK den 7.
oktober 2004.*
...
*Retest er udført i ITP 007 på PID11238 1/3 og 11238 3/3 og fundet OK den 9.
oktober 2004.
..."
Efter at have konstaretet en hvid aflejring på indersiden af et rør i rørsy-
stemet og efter at have skåret dette rørstykke ud og overbragt Cleano-
dan en del af dette, sendte Klaus Overskov ved sin advokat en skrivelse
af 19. november 2004 til Cleanodans advokat med bemærkninger til (pkt.
1) Cleanodans krav på betaling for vand faktura nr. 86740 DKK 74.300,
(pkt. 2) betaling for overarbejde, (pkt. 3) borttransportering og destruk-
tion af skyllevand, (pkt. 4) betaling for assistance til Cleanodan og (pkt.
5) misligholdelse af aftalen. Af skrivelsen fremgik bl.a.:
"...
4. BETALING FOR ASSISTANCE TIL DERES KLIENT
Det er forudsat i Deres klients tilbud, at min klient stiller en operatør til rådighed
under processen for styring af ventiler m.m. Imidlertid er min klients bistand af
flere grunde gået langt ud over det forudsatte, og min klient har således anvendt
ca. 260 timer til at vejlede Deres klient. ... Deres klient har endvidere hyppigt
skiftet folk, hvilket har nødvendiggjort forøgede ressourcer til instruktion. ...
Dette krav, der foreløbig er opgjort til 116.820, fastholdes ...
5. MISLIGHOLDELSE AF AFTALEN
Min klient har tilsendt Deres klient et stykke rør fra anlægget hos Leo Pharma, i
hvilket der er fundet skidtaflejringer. Min klient og Leo Pharma undersøger i øje-
blikket, i hvilket omfang Deres klients ydelse er mangelfuld.
...
Indtil min klient har dannet sig et overblik over et muligt mangelskrav, vil de i
øvrigt ubestridte fakturaer ikke blive betalt, idet der tages forbehold for modreg-
ning heri.
..."
Ved skrivelse af 2. december 2004 rykkede Leo Pharma Klaus Overskov
for oplysninger om de fundne aflejringer med angivelse af, at "omfanget
må kortlægges", og med tilføjelse om, at man forventede oplyst "et eller
flere løsningsforslag til hvorledes kortlægning kan udføres". Det var i
skrivelsen betonet, at en afklaring hastede, idet "fabrikken forventes at
opstarte produktionen 1. februar 2005".
Den 15. december 2004 udtalte FORCE Technology, at belægningen på
rørstykket, der formentlig havde fandtes på rørets nederste del, "dvs.
- 12 -
"klokken 6" position", mest sandsynligt var "indtørrede rester af citron-
syre fra dekontamineringen af rørsystemet".
Parterne er enige om, at det lægges til grund, at belægningen bestod af
indtørret citronsyre.
I en telefax af 17. december fra Klaus Overskovs advokat til Cleanodan
blev det under henvisning til FORCE Tehcnologys analyse gjort gældende,
at Cleanodans ydelse under alle omstændigheder var mangelfuld, og det
blev oplyst, at der ville blive foretaget yderligere undersøgelser af rørsy-
stemet, og at systemet ville blive efterskyllet, til hvilket arbejde Klaus
Overskov agtede at benytte sig af et tilbud fra firmaet Nalco Danmark på
108.950 kr. Det blev foreslået, at Cleanodan og Klaus Overskov straks
enedes om en uafhængig person til at foretaget den nødvendige under-
søgelse mv. Ellers ville Klaus Overskov foranledige, at en kemiker fra
FORCE Technology kom til stede til undersøgelserne, der ville finde sted
"senest kl. 10.00, mandag den 20. december 2004". Cleanodan blev op-
fordret til at have en repræsentant til stede under undersøgelsen.
Af Nalco Danmarks tilbud på dekontaminering til en pris af 108.950 kr.,
dateret den 17. december 2004, fremgår bl.a., at dekontamineringspro-
cessen ville være omtrentligt den samme, som Cleanodans. Under afsnit
4, "forbehold" var det bl.a. anført:
"...
Det er forudsat, at arbejdet udføres i én arbejdsgang, og at alle anlæg Dekon-
tamineres
samtidig samt det sker i hverdage mellem 06:00 & 17:00 ..."
..."
I telefax af 21. december 2004 besvarede Cleanodans advokat Klaus
Overskovs advokats telefax af 17. december 2004. I telefaxen erklærede
Cleanodan sig indforstået med en videoundersøgelse af rørene og frem-
satte forslag til personer fra FORCE Technology til at overvære undersø-
gelsen som skønsmand.
Af en skrivelse af 5. januar 2005 fra Klaus Overskovs advokat til Cleano-
dans advokat fremgik det bl.a., at Beier Teknik ApS havde foretaget en
- 13 -
"visuel stikprøvekontrol dokumenteret ved digitale fotos mv." i rørsyste-
met, og at det ikke har været "nødvendigt at videofilme rørsystemet".
Af "Sagsnotat" af 14. januar 2005 fra Beier Teknik ApS, der var Klaus
Overskovs egen samarbejdspartner på anlægsopgaven, vedrørende un-
dersøgelsen af rørsystemet den 20. og 21. december 2004 fremgår, at
bl.a. Kenneth Jensen (KEJ) og Lars Sartow Pedersen (LSP) havde delta-
get i undersøgelsen, og at begrundelsen for at foretage undersøgelsen
var "et tilfældigt fund af belægninger på indersiden af et udskåret rør der
skulle ændres, den 20/9-2004." Af bilaget fremgår endvidere bl.a.:
"Kommentarer:
Efter udskæringen af omtalte rørstykke, er det efterfølgende blevet sammen-
svejst og atter dekontamineret af Nalco, i det berørte område.
Den før omtalte gennemgang af anlægget, ved KEJ og LSP resulterede ikke i
fund af yderligere belægninger i rørsystemet, og tilsyneladende er belægnin-
gerne hvor de først blev konstateret, forsvundet ved Nalco's dekontaminering.
Ved gennemgangen kunne vi til gengæld konstatere mange fremmedlegemer, i
form af spåner og smuds, i adskillige ventiler og clamp samlinger. Disse frem-
medlegemer burde ikke længere være i rørene, efter minimum 3 timer og 20
minutters samlet cirkulation, fordelt på 5 aktiviteter.
Konklusion:
Det må på baggrund af det foreliggende materiale konkluderes at belægningen
har været lokal, og tilsyneladende ikke optræder andre steder i anlæggene.
Dog skal der udføres en skylning af hele anlægget, således det sikres at frem-
medlegemer ikke længere forekommer i rørene."
Af en mail af 7. januar 2005 fra FORCE Technology til Lars Sartow Peder-
sen fremgår, at den hvide belægning er letopløselig i vand, og at gen-
nemskylning med rent, gerne varmt vand vil fjerne belægningen.
I en mail af 13. januar 2005 kommenterede den tilsynsførende på entre-
prisen, Michael Mortensen, Pentra Rådgivende Ingeniører, spørgsmålet
om den hvide belægning, og bemærkede vedr. fundet af metalspåner, at
disse skulle fjernes, og at man ønskede en "status fra jer hvorledes I gri-
ber problemet an, dvs. skal Cleanodan på banen eller overtager Nalco
...".
Ved skrivelse af 19. januar 2005 fremsendte Cleanodans advokat udkast
til stævning til Klaus Overskovs advokat med forslag til et møde til løs-
ning af sagen. I udkastet var Cleanodans påstand opgjort til 617.983 kr.
- 14 -
I en mail af 19. januar 2004 til Klaus Overskov gjorde Leo Pharmas til-
synsførende et krav på 9.550 kr. gældende som følge af ødelagte
sprængplader og brudindikator "sansynligvis som følge af uforsigtig om-
kring dekontaminering." Klaus Overskov accepterede kravet den 9. marts
2005. I en skrivelse af 20. januar 2005 til Cleanodans advokat gjorde
Klaus Overskovs advokat kravet gældende mod Cleanodan. Af skrivelsen
fremgår endvidere bl.a.:
"...
Endvidere fremgår det af sagsnotatet fra Beyer Teknik, at der i rørsystemerne er
fundet fremmedlegemer i form af spåner og smuds, hvilke fremmedlegemer
burde være fjernet ved en korrekt dekontaminering. Som det fremgår af e-mai-
len fra Michael Mortensen, Pentra, af 13. januar 2005 ... er der over min klient
stillet krav om yderligere dekontaminering af rørsystemerne.
På vegne min klient skal jeg hermed forespørge, om Deres klient ønsker at fore-
stå den nævnte udbedrende dekontaminering af de resterende rørsystemer,
hvilket skal ske hurtigst muligt. Såfremt Deres klient ikke ønsker at foretage
udbedringen, vil min klient søge manglerne afhjulpet ved Nalco's mellemkomst,
og udgifterne hertil vil blive krævet erstattet af Deres klient.
..."
Nalco foretog efterfølgende en skylning af rørene og fakturerede den 23.
marts 2005 Klaus Overskov 23.485 kr. eks. moms herfor.
Klaus Overskov har fremlagt en "sammenfatning af anvendte timer til
assistance til Cleanodan A/S ved dekontaminering, jf. vedlagte ugesed-
ler" for uge 29 uge 38. Det samlede antal timer er anført således:
Jørgen Norre (ekstern)
125,5 timer
Lars Sartow Pedersen (ekstern)
34,5 timer
Henrik Terp
74,0 timer
Preben Højgaard
73,5 timer
I alt
307,5 timer
Lars Sartow Pedersen (Beyer Teknik) og Jørgen Norre har for deres ar-
bejde for Klaus Overskov faktureret en timepris på 385 kr. eks. moms.
Der er fremlagt ugerapporter vedr. Lars Sartow Pedersens timeforbrug til
assisiance til Cleanodan.
- 15 -
Af et bilag "sammenfatning af anvendte timer til assistance til Nalco A/S
ved dekontaminering, jf. vedlagte ugesedler" vedr. perioden uge 52 i
2004 og uge 1 10 i 2005 er der for Lars Sartow Pedersen opgjort et
samlet timeantal på 122,5, heraf 11 timer for uge 52, og for to hos Klaus
Overskov ansatte, Henrik Muxoll og Kenneth Jensen henholdsvis 15,5
timer og 31,0 timer.
Der er under sagen dokumenteret fotos visende partikler i rørsystemet.
Forklaringer
Projektleder Jan Baltzersen har forklaret, at han har været hos Cleano-
dan i 32 år og har gennemført et stort antal dekontamineringer.
Jon Holm Hansen havde kontakten til Klaus Overskov, men vidnet var
med ude og kigge op til tilbudsafgivelsen. Der var aftalt et møde med Ole
Lundsteen, men der viste sig ikke at være tid til at vise vidnet og Jon
Holm Hansen rundt. De blev henvist til selv at se på anlægget med rø-
rene i kælderen.
Cleanodan var herefter ikke på stedet før arbejdets start den 12. juli
2004, men deltog i et byggemøde 3 dage før.
Før dekontaminering bliver et anlæg som regel, dvs. i 9 ud af 10 tilfælde,
skyllet ved et tryk på mellem 75 bar og 1000 bar for åbne ventiler
("flushing") samt trykprøvet, således at det er konstateret tæt, når Clea-
nodan "sætter syre på". Ved syrebehandlingen, dekontamineringen, fjer-
nes løs rust fra rørene, hvis overflade genskabes. Ved denne procedure
vil stål- og jernpartikler blot flyde frem og tilbage i rørene.
Cleanodan havde fået den opfattelse, at der var tale om 12 enkeltsyste-
mer, hvilket ville gøre opgaven mere overskuelig. På grund af systemets
konstruktion måtte man imidlertid rense det samme system op til 6
gange.
- 16 -
Cleanodan var afhængig af, at rørsystemet, der var under færdiggørelse,
var klar, når dekontamineringsarbejdet skulle påbegyndes. Klaus Over-
skov havde folk til at hjælpe, men af og til var et system ikke klar; f.eks.
kunne en top til en ventil mangle at blive monteret.
Dekontamineringsarbejdet, som var forudsat at vare ca. 3 uger, kunne
på grund af de nævnte forhold ikke færdiggøres inden for denne tids-
ramme. Klaus Overskov havde overtaget en person, Jørgen Norre, fra det
firma, som man havde overtaget hele projektet fra. Dette firma var gået
konkurs. Jørgen Norre anviste Cleanodans folk, hvordan de skulle gøre i
forbindelse med ventilerne, som han styrede fra et styreskab. Når dette
ikke fungerede, måtte ventilerne åbnes ved hjælp af luft.
På et tidspunkt blev det aftalt, at arbejdet skulle færdiggøres til en dato i
september. Et system skulle være færdig i en weekend, men da tilrignin-
gen til arbejdet begyndte om fredagen, blev vidnet ringet op af Cleano-
dans montør, der oplyste, at Ole Lundsteen fra Klaus Overskov havde
sagt, at rørsystemet ikke var klar til Cleanodans arbejde. De mødte der-
for i stedet op om mandagen for at starte arbejdet, og de fik nu at vide,
at arbejdet skulle gøres færdig hurtigst muligt, og de måtte derfor også
arbejde om natten. De havde fået anvist, hvor de skulle starte arbejdet,
men fik senere at vide, at de var startet et forkert sted, hvorefter de ef-
ter demontering af anlægget måtte starte forfra.
Vidnet har ikke tidligere været ude for, at der har været rester af citron-
syre i behandlede rør. Der blev kørt med 5 processer med 3 skylninger;
før hver skylleproces åbnes ventilerne, men hvis en ventil ikke åbnes, vil
der ikke ske skylning af røret. Dette kan være forklaringen på citronsy-
reresten.
Partikelfjernelse sker ved stort vandtryk. Dekontaminering er en anden
proces.
Vidnet har ikke bemærket, at nogle sprængplader skulle være beskadiget
under Cleanodans arbejde. Hvis det havde været tilfældet, havde der
sandsynligvis været vandtab, og noget sådant er ikke blevet observeret.
- 17 -
Jon Holm Hansen, sælger hos Cleanodan, har forklaret, at han efter en
telefonisk henvendelse fra Klaus Overskov tog ud til Leo Pharma for at
danne sig et overblik.
Cleanodan fik at vide, at der var tale om 12 rørsystemer. Kælderen blev
fremvist, og de fik tegninger udleveret. I samråd med Klaus Overskovs
Jørgen Norre, som var den, der havde mest forstand på rørsystemerne,
blev det aftalt, at rørsystemerne skulle behandles enkeltvis.
Med hensyn til det materiale, som Lars Sartow Pedersen fra Klaus Over-
skov sendte, og som er oplistet i bilag A, fokuserede vidnet på det, der
var Cleanodans opgave, nemlig dekontamineringsarbejdet. Dette skulle
bestå i fjernelse af skidt, rust, fedt, aflejringer mm, men ikke fjernelse af
løse partikler. Der var bl.a. nogle tegninger over anlægget, nogle tem-
peraturangivelser og en logbog, som Cleanodan skulle følge. Den del af
materialet, der angik den entrepriseaftale, som Klaus Overskov havde
indgået med Leo Pharma, satte vidnet sig ikke ind i. Cleanodan fulgte
nøje kravene til dekontamineringsopgaven.
Forudsætningen om enkeltvis behandling af rørsystemerne holdt ikke
holdt stik, og entreprisen blev derfor forsinket. Hertil kom, at systemerne
var lovet trykklare, men dette løfte var ikke holdt.
Der har aldrig været noget fremme fra Klaus Overskovs side om krav om
honorering for anvendelse af ekstra folk.
Kenneth Jensen, tidligere VVS-tekniker hos Klaus Overskov, i dag ansat
hos Carl Bro, har forklaret, at han ca. 3 måneder efter, at Klaus Overskov
havde overtaget færdiggørelsen af Fucidin-anlægget fra CP Rustfri Mon-
tage, der gik konkurs, blev projektleder på entreprisen. Da Klaus Over-
skov overtog projektet, var det 60 70 % færdigt. Vidnet var ikke invol-
veret i tilbudsafgivelsen overfor Cleanodan.
Inden dekontamineringen udførte Klaus Overskov en tæthedsprøve, som
vidnet ikke deltog i, men som Lars Sartow Pedersen stod for. En sådan
prøve består i, at vand fyldes på rørsystemet, der lukkes. Trykket køres
op, og falder det ikke med mere end 5 % inden for et bestemt tidsrum,
- 18 -
er resultatet i orden. Rørsystemet blev ikke skyllet før dekontaminerin-
gen, som vidnet i øvrigt ikke har haft noget med at gøre, men som han i
store træk ved, hvad er. Han mener, at dekontaminering også fjerner
spåner i systemet, der skylles med ud ved et ret beskedent flow. Årsagen
til, at der fortsat forefandtes spåner i systemet, var derfor nok vandha-
stigheden. Vidnet har ikke andre ideer.
Projektet blev væsentlig forsinket. Cleanodan burde have forberedt sig
bedre hjemmefra. Hertil kom, at Cleanodan ofte skiftede bemanding. Der
blev nok skiftet mere end 10 mand ud. Antallet vil vidnet dog ikke hæn-
ges op på. Hver gang en ny mand kom til, skulle han sættes ind i tin-
gene. Dette brugte Lars Sartow Pedersen megen tid på.
Efter dekontamineringen fjernede man en hvidlig aflejring, som sad på et
rør i en filtertørrer. En rørstump blev skåret ud og delt i 2 stykker, hvoraf
det ene - af vidnet selv blev afleveret til Cleandon, som vist selv fik det
undersøgt, men som ikke meldte tilbage. Det andet stykke indleverede
Klaus Overskov til FORCE Technology.
Efterfølgende gennemgik vidnet og Lars Sartow Pedersen systemet sy-
stematisk. De fandt ret hurtigt spåner i rørene allerede efter at have
løftet 3 4 ventiler. De fandt metalpartikler generelt. Vidnet husker ikke
konkret, om der blev fundet partikler i en filtertørrer. Der er efter Clea-
nodans dekontaminering lavet arbejder og indgreb i rørsystemerne, men
dette kan ikke forklare fundet af metalpartikler. Vidnet har selv været
med til at skære i rørene. Der findes et regelsæt, som man skal følge, og
som skal sikre, at alt er rent, inden rørene svejses sammen. Restspåner
efter skæringerne suges eller blæses ud. Spånerne hidrører nok fra CN
Rustfris arbejde. Vidnet er ret sikker på, at de ikke stammer fra Klaus
Overskovs entreprise, men han kan ikke give nogen garanti herfor.
Vidnet har underskrevet på den fremlagte "afvigelsesrapport". Tallene, fx
"77/14", referer til skitsebladnummer og fejlsted. Hvor der er bolle om
tallene, er der foretaget svejsninger. Der kan ikke siges noget om antal-
let af svejsninger; der kan være alt fra 0 100. Hvor der ikke er foreta-
get svejsninger, kan fejlene være rettet ved vrid i rørene. Der findes rig-
tig mange afvigelsesrapporter, men ikke andre med skæringer, med min-
- 19 -
dre der er foretaget egentlige ændringer. Om sådanne er foretaget, ved
vidnet ikke, men det gør Lars Sartow Pedersen.
Lars Sartow Pedersen, tidligere kvalitetschef hos CN Rustfri Montage,
uddannet smed og maskintekniker og nu selvstændig, har forklaret, at
det bl.a. var hans opgave hos Klaus Overskov, hvor han var indlejet som
konsulent, at stå for kvalitetssikringen. Han arbejdede også med andre
opgaver og førte timeregnskab for hver enkelt kunde. Han har 7 års er-
faring med arbejde i rustfri-branchen.
Vidnet kørte selv over med udbudsmaterialet til Cleanodan. Nogle dage
senere havde de et møde med Cleanodan. Vidnet forventede, at det var
en del af Cleanodans ydelse at fjerne jernpartiklerne i rørene, som det
fremgår af materialet. Under mødet gik de, dvs. vidnet, Ole Lundsteen og
Jørgen Norre, en tur rundt i kælderen med Jan Baltzersen og Jon Holm
Hansen fra Cleanodan, hvor rørsystemerne og andet relevant blev frem-
vist. Jan Baltzersen mente ikke, det var nødvendigt at se hele anlægget,
og der var ting på 1. sal, som Cleanodans folk ikke så, men de så det
vigtigste. Cleanodans folk var ikke på noget senere tidspunkt ude for at
besigtige forholdene.
De rør, der ikke har med produktionen at gøre, bliver blot skyllet, mens
produktionsrørene skal dekontamineres. Formålet med dekontaminering
er rensning af rørene og genskabelse af deres overflade, men de løse
metalpartikler i systemet skal også fjerenes. Før dekontamineringen blev
rørene tryktestet efter gældende procedure med vand, som efter testnin-
gen blev tappet igen.
Klaus Overskov indhentede også tilbud fra Nalco, der var på halvdelen af
Cleanodans pris, men valgte Cleanodan, som man havde større tillid til.
Vidnet konstaterede selv citronsyreaflejringen på et lodretstående rør.
Han stod ved siden af, da rørstykket blev skåret ud, og han er derfor ikke
enig med FORCE Technolgy i, at aflejringen fandtes i en "klokken 6" posi-
tion. Aflejringen må skyldes, at en ventil har været lukket. Det var Jørgen
Norre, der bestemte, hvilke ventiler, som skulle være åbne henholdsvis
lukkede. Han styrede dette fra en computer.
- 20 -
Efterfølgende blev alle rør checket. Der var ikke andre aflejringer end
denne ene, men der blev til gengæld fundet metalpartikler og smuds
mange steder i rørene. Metalpartiklerne, der så ud, som om de kom fra
savning med en nedstryger, var ikke så store, at de ikke kunne passere
ventilerne. Vidnet har ikke før oplevet dette problem i så stort et omfang.
Med hensyn til den fremlagte "afvigelsesrapport" forklarede vidnet, at ITP
006 er en kode for trykprøve, og ITP 007 for dekontaminering. "Retest er
udført i ITP 007" betyder, at der er blevet gennemført en yderligere de-
kontaminering. Problemet beskrevet i rapporten var bagfald, som blev
udbedret ved at skære nogle rørstykker ud. Der foreligger også andre
afvigelsesrapporter også nogle få efter den fremlagte. Også disse do-
kumenterer udførte skærearbejder. Det er vanskeligt at undgå, at der
kommer stålpartikler i rørene, når der arbejdes med dem. Man forsøger
selvfølgelig at få dem ud efter arbejdet, men der kan sagtens ligge nogle
tilbage. Dette er faktisk umuligt at undgå, så vidnet er ikke enig med
vidnet Kenneth Jensen om dette spørgsmål.
Vidnet og Kenneth Jensen bistod efterfølgende en person fra Nalco, der
havde det rigtige udstyr til at skylle efter med rent vand, hvorefter me-
talpartiklerne forsvandt. De rør, som skulle skylles, blev indkredset sam-
men med Nalco-repræsentanten. Herefter blev ventilerne åbnet og skyl-
ningen foretaget. På et tidspunkt var så alle produktionsrørene skyllet.
Med hensyn til bilag A1 vedrørende sammenfatningen af vidnets an-
vendte tidsforbrug til assistance til Nalco forklarede vidnet, at han mener,
at Nalcos skyllearbejde skete i uge 52. Timeantallet i uge 52 kan dog
godt vedrøre undersøgelser og forberedelse.
At dekontamineringsarbejdet tog lang tid, skyldtes voldsom udskiftning af
personalet hos Cleanodan. Der skulle hele tiden gives nye instruktioner,
og der blev brugt tid på kontrol med projektet.
Michael Mortensen, tidligere Pentra Rådgivende Ingeniører, i dag Novo
Nordisk Engineering, har forklaret, at han, der er uddannet maskintekni-
ker, for Pentra var tilsynsførende og projektrådgiver på procesdelen, hvor
medicinen produceres.
- 21 -
Det er Pentra, der har stået for entreprisebeskrivelsen. Af side 7 i bilag 5
til denne fremgår kravene til "indvendig efterbehandling" med en 5
punkts procedure. En dekontaminering er en afgiftning. Syren fjerner
fremmedelementer på rørene, og skylningerne fjerner partiklerne. Syren
fjerner ikke stålpartikler, der hidrører fra arbejde med rørene. Der kan
opstå lunker, så det er vigtigt, at der skylles de rigtige steder. Under ar-
bejdsprocesserne er det vanskeligt at undgå, at der kommer partikler i
rørene.
Vidnet så røret med citronsyreaflejring, og han har selv konstateret me-
talpartikler i rørene i forbindelse med stikprøvekontroller. Alle partikler
var små og kunne passere ventilerne. Det er gætteri at sige noget om,
hvorvidt partiklerne stammede fra arbejder foretaget efter dekontami-
neringen. Vidnet finder det endvidere vanskeligt at udtale sig om mæng-
den af partikler. Der var tale om mindre mængder.
Sprængpladerne kan være ødelagt af smedene under indsættelsen, men
da en dekontaminering ikke kan gennemføres med ødelagte sprængpla-
der, er det sandsynligt, at de er blevet ødelagt under denne proces. At
pladerne var i stykker, var vidnet klar over løbende, men kravet blev
først rejst overfor Klaus Overskov den 19. januar 2005. Vidnet har dog
muligvis nævnt det mundtligt på et tidligere tidspunkt.
John Rasmussen, Nalco Danmark A/S, har forklaret, at han er maskin-
arbejder med autodidaktisk viden om dekontaminering, som han har ar-
bejdet med siden 1987.
Han blev kontaktet af Lars Sartow Pedersen med henblik på at foretage
en skylning af rørsystemet med renset vand. Der blev herefter foretaget
en almindelig skylning. Han kan ikke svare på, med hvilken flowhastig-
hed, skylningen blev foretaget. Ved det allersidste skyl åbnes samtlige
ventiler på én gang. Vidnet konstaterede, at der kom metalpartikler ud
med skyllevandet. De havde ligget i nogle af de lige rør.
"Flushing" er bare et engelsk ord for skylning.
- 22 -
Det er almindeligt, at man i forbindelse med indskæring i rør ikke kan få
alle partikler væk; derfor skal anlægget skylles igennem efter sådanne
arbejder. Formålet med en dekontaminering, der ikke kan fjerne jernspå-
ner, er at fjerne rust og snavs fra rørene, og man skyller efterfølgende
for at fjerne kemikalierester og for at få genskabt en neutral ph-værdi.
Når Nalco giver tilbud på dekontaminering, forudsættes det, at rørene før
arbejdet er trykprøvet, men der skal ikke være foretaget en skylning af
rørene. Forevist Nalcos tilbud af 17. december 2004 til Klaus Overskov
må vidnet erkende, at det er anført, at anlægget også skal være skyllet
før dekontamineringen. På denne måde sikres det, at trykprøven er fo-
retaget. Der er bare tale om et forbehold. Vidnet havde ved tilbudsafgi-
velsen forudsat at alle rørsystemer blev sat op samtidig, og at processen
blev kørt "i ét hug".
Parternes bemærkninger
Cleanodan har anført, at parterne er enige om, at Cleanodan i udgangs-
punktet har 289.773,75 kr. til gode (faktura 86514, 86739 og 86751).
Det gøres gældende, at parterne herudover har aftalt, at Klaus Overskov
skal betale demivand mv. til markedspris, hvilket er 36.951,91 kr. Det er
sædvanlig at tillægge 15 % i "håndteringsfee", således at kravet rettelig
udgør 42.494,69 kr. Klaus Overskov skal endelig betale 7.637,50 kr. for
forgæves ventetid den 6. september 2004. Som det fremgår af Leo
Pharmas skrivelse af 17. september 2004, er timeantallet, 14 i alt, aner-
kendt, mens der rejses indsigelse mod timetaksten. Denne er imidlertid i
overensstemmelse med Cleanodans sædvanlige takst. Summen af disse
poster udgør Cleanodans påstand, som Cleanodan bestrider, at Klaus
Overskov kan foretage modregning i.
Cleanodan udførte dekontamineringsarbejdet i overensstemmelse med sit
tilbud og den fremgangsmåde, som fremgår af "Instruktion for affedtning
og dekontaminering af anlæg af rustfri stål", som Cleanodan sendte til
Klaus Overskov den 18. juni 2004. Når det er anført, at formålet med
dekontamineringen er at fjerne eventuel "jernforurening", menes der af-
giftning, hvilket er blevet foretaget. Det "tegningsmateriale", der er
- 23 -
nævnt i Cleanodans tilbud, vedrører tegninger og svarer ikke til det frem-
sendte "udbudsmateriale", som Cleandoan alene er bundet af, for så vidt
angår det, der direkte er anført om dekontaminering.
John Rasmussen fra Nalco Danmark, der end ikke var klar over, at hans
eget tilbud på dekontaminering forudsatte en forudgående skylning, kan
ikke bruges som sagkyndigt vidne. Nalco Danmarks tilbud, ca. 108.000
kr., er ganske uden betydning for sagen.
Syren, som anvendes ved en dekontaminering, fjerner ikke stålrester,
som selvfølgelig ikke må forefindes i rørene, når der produceres medicin.
Det må efter Lars Sartow Pedersens forklaring lægges til grund, at det er
uundgåeligt, at der, når der skæres i rørene, efterlades spåner i rørene.
Rørsystemet skulle ubestridt være tæthedstestet før dekontamineringen.
Ifølge Kenneth Jensens forklaring var dette sket, men det må nok anses
for tvivlsomt. Ved denne test ville tilstedeværende stålspåner formentlig
være skyllet ud. Rørene skulle ifølge entreprisebeskrivelsen holdes rene,
og de skal være rene før en dekontaminering. Det gøres gældende, at de
"jernpartikler", som er omtalt under "Indvendig efterbehandling" i "Spe-
cifikation for montage af rustfri rør", er de rustpartikler, som sidder på
rørene, og som fjernes fra disse ved dekontaminering. Skulle det også
vedrøre partikler, efterladt fra svejsearbejde, skulle dette have været
præciseret. Disse partikler var af rustfri stål, som ikke er nævnt noget
sted i udbudsmaterialet. Jernforurening kan opløses af citronsyre, men
det kan rustfrit stål ikke. Cleanodan har til punkt og prikke fulgt den be-
skrevne procedure, og det har ikke været Cleanodans opgave at blive ved
med at skylle, indtil alle stålpartikler er væk. Den afsluttende skylning
skal alene fjerne syreholdig væske. Uanset hvilken af de beskrevne frem-
gangsmåder, der tages udgangspunkt i, er der intet, som peger på, at
Cleanodan skulle foretage en egentlig "flushing" af systemet. Dette er
ikke en del af en dekontamineringsentreprise, som var den entreprise,
som Klaus Overskov bestilte hos Cleanodan.
Med hensyn til "dekontaminering" henvises til E. Rislund: "Korrosionsbe-
standigt Rustfrit Stål, Hvordan?" side 150 151, hvoraf bl.a. fremgår, at
"dekontaminering betyder "afgiftning", og dette svarer i virkeligheden
- 24 -
meget udmærket til, hvad denne proces egentlig gør. Dekontaminering er
en behandling, der tilstræber at fjerne alle fremmedelementer fra stålets
overflade, og behandlingen udføres typisk med en svag, fortyndet salpe-
tersyre ... Alternativt kan anvendes svagere og derfor mere håndterings-
venlige syrer som citron-, oxal- eller fosforsyre ... Uanset hvilken syre
der anvendes, skal behandlingen efterfølges af et grundigt skyl ... De-
kontaminering er en proces, der især tager sigte på at fjerne jernafsmit-
ninger uden at påvirke det rustfrie stål. ... en dekontaminering giver ...
hverken mulighed for at fjerne anløbninger som følge af svejsning eller at
give en egentlig passivering af overfladen."
Der henvises endvidere til "Overfladebehandling. Rustfrit stål, nikkel og
titan" (Efteruddannelse i Materialeteknologi) side 47 pkt. 5.1.
De partikler, som blev fundet i rørene, stammer sandsynligvis fra de
skærearbejder, som Klaus Overskov udførte i rørene efter dekontamine-
ringens afslutning. Det fremgår af bevisførelsen, at der er blevet skåret
og svejset i et større, men ukendt antal rør, og det må lægges til grund,
at der herved uundgåeligt komme spåner i rørene. Der er efter bevisfø-
relsen foretaget skæringer og svejsninger også andre steder end dem,
der fremgår af den fremlagte "afvigelsesrapport". Klaus Overskov har
derfor ikke løftet bevisbyrden for, at der var spåner i rørene, da Cleano-
dan havde afsluttet sit arbejde.
Det er ikke godtgjort, at den enkeltstående citronsyreaflejring skyldes fejl
eller mangler ved Cleanodans arbejde. Aflejringen, der blot ville kræve et
enkelt skyl for at forsvinde, skyldes efter bevisførelsen mest sandsynligt
håndteringen af ventilerne, og denne del af entreprisen lå ubestridt hos
Klaus Overskov, der havde folk, der kendte til anlægget fra grunden. Det
er helt urealistisk at forestille sig, at aflejringen fandtes i et lodretstående
rør som forklaret af Lars Sartow Pedersen. Oplysningen om "klokken 6"
position i FORCE Technologys erklæring må lægges til grund.
Ad Klaus Overskovs modkravsposter:
Der er intet grundlag for at pålægges Cleanodan at betale fakturaen fra
FORCE Technology, der ensidigt blev antaget af Klaus Overskov. Hver
- 25 -
part havde sin egen del af rørstykket og fik dette undersøgt, og parterne
må selv bære egne omkostninger til undersøgelsen.
Der er endvidere intet grundlag for at pålægge Cleanodan at betale for
Klaus Overskovs tidsforbrug til den ensidigt foranstaltede visuelle gen-
nemgang med henblik på at konstatere eventuelle yderligere citronsyre-
aflejringer. Sådanne blev ikke fundet.
Klaus Overskovs krav på betaling for mandskabstimer til assistance til
efterfølgende skylning, flushing, af rørsystemet, opgjort til 81.912,51 kr.,
er helt ubegrundet. Som tidligere anført, er der utvivlsomt kommet me-
talspåner i rørene efter Cleanodans dekontaminering, så en skylning
skulle være foretaget under alle omstændigheder. Skylningen blev ikke
foretaget på noget tidligere tidspunkt end den 26. januar 2005, og stør-
stedelen af de opgjorte timer vedrører enten tiden før eller tiden efter
skylningen, der har kunnet gennemføres på kort tid. Hertil kommer, at
der ikke var bestilt en flushing hos Cleanodan. Når Klaus Overskov be-
stiller et sådant arbejde hos andre, må man selv betale herfor. Der er
således heller ikke grundlag for at vælte udgiften til Nalco Danmarks
flushing, 29.356,25 over på Cleanodan, men hvis Cleanodan pålægges at
betale noget, kan der i det højeste blive tale om denne udgift.
Det bestrides, at Cleanodan har beskadiget nogle sprængplader, og kra-
vet på 11.937,50 kr. afvises derfor. Klaus Overskov har ikke godtgjort,
hvornår pladerne er blevet beskadiget, og dette kan lige så vel være sket
ved den senere dekontaminering, foretaget af Nalco Danmark. Klaus
Overskov har reklameret for sent.
Klaus Overskovs krav vedr. assistance til Cleanodan under dekontamine-
ringsarbejdet må afvises. Ethvert mellemværende mellem parterne i ti-
den frem til og med den 2. september er afgjort forligsmæssigt ved par-
ternes aftale af denne dato. Hertil kommer, at mandskabsforbruget skyl-
des Klaus Overskovs egne forhold. Der skulle bruges ekstra mandskab til
manuel styring af ventilerne, som ikke som forudsat kunne styres fra
styreskabet. Hertil kommer, at hele dekontamineringen blev mere res-
sourcekrævende, da det i strid med forudsætningerne viste sig, at de 12
- 26 -
anlæg ikke kunne behandles enkeltvis. Dertil kom andre problemer som
manglende færdiggørelse og manglende tryktest.
Cleanodan har krav på renter fra 20 dage fra fakturadato ifølge salgs- og
leveringsbetingelserne. Fakturaerne har hele tiden været ubestridte. For
så vidt angår faktura 86514, 212.773,75 kr., kan Cleanodan endeligt til-
træde, at der først skal ske forrentning 30 dage efter arbejdets afslutning
den 7. september 2004, dvs. den 7. oktober 2004.
Det må ved sagsomkostningsafgørelsen tages i betragtning, at Klaus
Overskov indtil påstandsdokument har opretholdt en selvstændig beta-
lingspåstand på betaling af ca. 285.000 kr. Cleanodan har afholdt udgif-
ter til udarbejdelse af materialesamling.
Klaus Overskov har anført, at entreprisen var beskrevet i det udbuds-
materiale, som Klaus Overskov sendte til Cleanodan forud for tilbudet.
Cleanodans tilbud blev afgivet "med henvisning til det af Dem tilstillede
tegningsmateriale", hvormed Cleanodan må have ment det fremsendte
udbudsmateriale, som Klaus Overskov har haft en begrundet forventning
om, at Cleanodan satte sig ind i. Materialet er således en del af parternes
aftalegrundlag i hvert fald de dele, som specifikt beskriver Cleanodans
arbejde, i f.eks. "Installationstestplan" og "Specifikation for montage af
rustfri rør", side 7, i sagen omtalt som "bilag 5, side 7".
Kravene til Cleanodans ydelse må tage udgangspunkt i aftalen eller byg-
herrens særlige anvisninger, jf. AB 92, § 30, stk. 1. Som det fremgår af
"Entreprisebeskrivelse for Rustfri Montage", side 4, var kravene netop i
dette tilfælde store. Cleanodans arbejde var nøje beskrevet i "bilag 5,
side 7" med angivelse af en 5 trins fremgangsmåde. Der var tale om en
resultatforpligtelse, som også omfattede fjernelse af metalpartiklerne i
rørene, og hvor Cleanodan ikke bare kunne følge de beskrevne 5 trin.
Almindeligvis ville en skylning fjerne de metalpartikler, der lå i rørene.
Forholdet var imidlertid, at hverken Jan Baltzersen eller Jon Holm Hansen
hos Cleanodan havde læst udbudsmaterialet grundigt eller opmærksomt
nok. Cleanodan efterlevede derfor ikke det beskrevne krav om, at "jern-
- 27 -
partikler", som ikke opløses af citronsyren, skulle fjernes. En ordentlig
skylning var nødvendig. Det er ligegyldigt, om man taler om jern eller
stål. Rustfrit stål består for 70 %'s vedkommende af jern. John Rasmus-
sen fra Nalco Danmark forventede, at der skulle fjernes jernpartikler,
som næsten altid konstateres i bunden af rørene. Ifølge Lars Sartow Pe-
dersens forklaring kunne partiklerne passere ventilerne. Det bestrides, at
"jernforurening" i Cleanodans "Instruktion", fremsendt til Klaus Overskov
den 18. juni 2004, alene skal forstås som rust. I øvrigt fremsendte Clea-
nodan først dette materiale, ikke til Klaus Overskov, men til Leo Pharma
A/S, ca. 2,5 måneder efter sit tilbud og ca. 1,5 måned efter Klaus Over-
skovs accept, hvorfor det ikke kan anses for vedtaget mellem parterne.
Med støtte i beskrivelsen i "bilag 5, side 7" var det en del af Cleanodans
ydelse af fjerne jernpartiklerne i rørene.
Hvis Cleanodan ikke mente det muligt at fjerne partiklerne, skulle Clea-
nodan have kontaktet Klaus Overskov, jf. AB 92, § 15, stk. 2. Cleanodan
måtte endvidere udtrykkeligt gøre opmærksom herpå, hvis Cleanodan
agtede at udføre arbejdet ringere end kravene i udbudsmaterialet.
"Dekontaminering", som er en engelsk betegnelse for afgiftning, er en
term, som bruges i flæng. Af den af Cleanodan påberåbte fremstilling
"Korrosionsbestandigt Rustfrit Stål Hvordan?" fremgår, at behandlingen
efterfølges af et grundigt skyl. Det er i fremstillingen uomtalt, hvordan
der skal forholdes med metalpartikler. I testskemaet i udbudsmaterialet
og i Cleanodans eget udkast til logbog er "dekontaminering" omtalt som
punkt 4 i en 5 punkts procedure, og i "bilag 5, side 7" er punkt 4 omtalt
som "syrebehandling".
Af alle de beskrevne procedurer fremgår, at der skulle ske skylning 3
gange. Skylning og "flushing" er, som forklaret af John Rasmussen, det
samme. Skylning sker ikke bare for at få syren ud af rørene, men også
for at få renset rørene for partikler. Hvorfor skulle man ellers foretage
skylninger før den egentlige dekontaminering?
Det bestrides, at metalpartiklerne i rørene stammer fra Klaus Overskovs
senere udførte rørarbejde. Klaus Overskov lavede, som det fremgår af
den fremlagte afvigelsesrapport, efterfølgende lokalt rørarbejde på en
- 28 -
filtertørrer, og selvom der også findes andre afvigelsesrapporter, var
metalpartiklerne ifølge Kenneth Jensen, Lars Sartow Pedersen og Michael
Mortensens forklaringer et generelt problem. Dette taler for, at partik-
lerne, som af Nalco Danmark blev fjernet ved en almindelig skylning,
fandtes i rørene forud for Cleanodans arbejde. Den tæthedsprøve, som
Klaus Overskov foretog inden dekontaminerings-arbejdet, er en tryktest,
som ikke fjerner partikler. Når Cleanodan hævder, at partiklerne er
kommet i rørene ved skærearbejder efter dekontamineringen, henviser
Cleanodan til ikke-dokumenterede forhold.
Parterne er enige om, at citronsyreaflejringen ikke burde have været i
røret, men er uenige om, hvem der bærer ansvaret. Cleanodan er speci-
alist i dekontaminering, som Klaus Overskov ikke har noget særligt kend-
skab til. Man støttede sig til Cleanodans ekspertise. Det er ganske vist
rigtigt, at det var Klaus Overskovs folk, der stillede på ventilerne, men de
fik at vide af Cleanodans folk, hvordan og hvornår de skulle åbnes og
lukkes, og denne instruktion fulgte de. Aflejringen fandtes i et lodret rør.
Lars Sartow Pedersens forklaring herom må lægges til grund.
Det gøres gældende, at Cleanodans arbejde har været behæftet med væ-
sentlige mangler, jf. AB 92, § 40. Rørsystemerne var ikke tilstrækkeligt
rensede og dermed ubrugelige til formålet, som var produktion af medi-
cin til indsprøjtning direkte i blodårerne. Klaus Overskov opfordrede i ad-
vokatskrivelsen af 20. januar 2005 Cleanodan til at afhjælpe, men denne
opfordring blev ikke besvaret. I medfør af AB 92, § 32 har Klaus Over-
skov kunnet foretage mangelsafhjælpning for Cleanodans regning uden
tilstedeværelsen af et egentligt ansvarsgrundlag, og det er Cleanodans
bevisbyrde, at omkostningerne har været for store. Samtlige Klaus Over-
skovs tabsposter med undtagelse af udgiften til sprængplader og om-
kostningerne til "merassistance" til Cleanodans folk har Cleanodan krav
på at få dækket i medfør af denne bestemmelse.
Hvis anbringendet om § 32 ikke følges, gøres det gældende, at Klaus
Overskov har krav på dækning efter almindelige erstatningsretlige regler,
jf. § 35. Det beror på en professionel fejl, at Cleanodan ikke fjernede
metalspånerne ved en skylning. Subsidiært kan Klaus Overskov kræve
afslag i entreprisesummen med et beløb, svarende til alle afholdte om-
- 29 -
kostninger, med undtagelse af udgifterne til ødelagte sprængplader. Be-
løbet kan modregnes i Cleanodans tilgodehavende.
Ad de enkelte tabsposter:
Rapporten fra FORCE Tehnology var nødvendig efter fundet af den hvide
belægning, og Cleanodan skal derfor godtgøre Klaus Overskov udgiften til
undersøgelsen, der var krævet af Leo Pharma, jf. skrivelse af 2. decem-
ber 2004 til Klaus Overskov. En sådan omkostning skal dækkes inden for
entreprisen, jf. AB 92, § 11, stk. 2. Hertil kommer, at det følger af ud-
budsmaterialet, "Entreprisebeskrivelse for Rustfri Montage" pkt. 2.8 og
"bilag 5, side 7".
Cleanodan er i medfør af AB 92, § 11, stk. 2 endvidere pligtig at friholde
Klaus Overskov for omkostninger til undersøgelser af rørene, 25.559,38
kr. Undersøgelsen var nødvendig og krævet af Leo Pharma. Cleanodan
blev opfordret til at deltage, men imødekom ikke opfordringen.
Cleanodan skal godtgøre Klaus Overskovs omkostninger til assistance til
skylning af rørsystemet, opgjort til 81.912,51 kr. Der er redegjort for de
anvendte timer hertil, og Lars Sartow Pedersens timeforbrug er doku-
menteret ved de fremlagte opgørelser. Lars Sartow Pedersen har været
omhyggelig med at føre sit timeregnskab. Nalco Danmarks regning for
"flushing" kan der ikke stilles spørgsmålstegn ved.
Cleanodan skal godtgøre Klaus Overskovs udgifter i anledning af de 3
ødelagte sprængplader 11.937,50 kr. Nok er der tvivl om, hvornår be-
skadigelsen er sket, men det er meget sandsynligt, at den skyldes ufor-
sigtighed under Cleanodans dekontamineringsarbejde. Dette fremgik
også af Michael Mortensens forklaring. Beskadigelsen kan ikke være sket
før arbejdet, for så ville vandet være fosset ud under arbejdet. Kravet
blev rejst mod Cleanodan dagen efter, at Klaus Overskov selv blev præ-
senteret for kravet. Der er derfor reklameret i tide. Hertil kommer, at
Michael Mortensen mente, at kravet også var blevet nævnt tidligere.
Med hensyn til kravet på 123.825,01 kr. for "merassistance" til Cleano-
dan under dekontamineringsprocessen erkendes det, at kravet fremstår
- 30 -
noget rodet. Klaus Overskov skulle jo ifølge aftalen stille folk til rådighed,
hvilket Klaus Overskov også var indstillet på i en 3 ugers periode i juli
måned 2004. Men arbejdet strakte sig over 8 uger frem til den 7. sep-
tember, hvilket medførte et betragteligt merforbrug af tid. Det går igen i
korrespondancen og forklaringerne, at Cleanodans forsinkelse skyldtes
hyppige personaleudskiftninger. Der var også andre på opgaven end Kim
Tribler og Torben Rasmussen, omtalt i Cleanodans telefax ad 5. juli 2004.
Under besigtigelsen ønskede Cleanodans folk ikke at se teknikloftet.
Cleanodans Jan Baltzersen og Jon Holm Hansen er ikke enige heri, men
det forekommer ikke troværdigt, når dette intetsteds er anført i de i øv-
rigt detaljerede redegørelser fra Cleanodan af 28. juli, 30. juli og 31. au-
gust 2004. Cleanodan havde rigelig tid til at forberede arbejdet i perioden
efter Klaus Overskovs accept af Cleanodans tilbud.
Det var for Klaus Overskov en væsentlig forudsætning for aftalen den 2.
september 2004, at arbejdet ikke var behæftet med mangler. Aftalen
blev indgået for at få arbejdet færdig hurtigt. De mangelfulde forhold,
navnlig tilstedeværelsen af metalspånerne, skyldes Cleanodans fejl, og
risikoen for den bristede forudsætning må derfor lægges på Cleanodan.
Forsinkelsen med entreprisen skyldtes Cleanodans forhold, og forsinkel-
sen er ansvarspådragende, jf. AB 92, § 25, stk. 1.
Aftale, som parterne indgik den 2. september 2004 vedrørende skylle-
vand, til markedspris, indeholdt intet om et tillæg på 15 %, og et sådan
tillæg, svarende til 5.542,78 kr., kan Klaus Overskov ikke acceptere at
betale. Cleanodans påstand må derfor reduceres med dette beløb. Klaus
Overskov kan endeligt acceptere at betale for sugning og bortskaffelse af
spillevand.
Yderligere krav på godtgørelse pga. ventetid med 365 kr. i timen samt
leje af RO-anlæg må afvises. Disse poster er allerede afregnet, idet de
var omfattet af Cleanodans statusopgørelse, der lå til grund for parternes
forlig af 2. september 2004.
Nalco Danmarks tilbud på dekontaminering på ca. 108.000 kr. er ikke
uden betydning for sagen, idet det afspejler værdien af dekontaminering-
sarbejdet. Klaus Overskov skal ikke betale mere end denne værdi.
- 31 -
Klaus Overskov skal kun betale renter, der vedrører fakturering for kon-
traktmæssig ydelse, og først fra det tidspunkt, hvor der har været mulig-
hed for at overskue, hvad der rettelig skulle betales. Cleanodan har den
31. august 2004 faktureret også det beløb, 93.515 kr., som først blev
aftalt den 2. september 2004. Cleanodan kan først kræve renter fra sa-
gens anlæg den 22. marts 2005. Der henvises til AB 92, § 22, stk. 1, jf.
stk. 11, og rentelovens § 3, stk. 3.
Med hensyn til sagsomkostninger skal det tages i betragtning, at Cleano-
dan i sit udkast til stævning i januar 2005 opererede med et krav på ca.
617.000 kr., og at kravet ved sagens anlæg var gjort gældende med ca.
451.000 kr. FORCE Technologys rapport træder i stedet for syn og skøn.
Rettens bemærkninger
Det er af bevisførelsen fremgået, at der i et ikke nærmere oplyst, men
efter det fremkomne antageligt ikke ubetydeligt omfang har været fore-
taget skære- og svejsearbejder i rørsystemet efter afslutningen af Clea-
nodans entreprise den 7. september 2004, og at der ved sådanne arbej-
der uundgåeligt efterlades metalpartikler i rørene. Klaus Overskov, der
efter det fremkomne først konstaterede tilstedeværelsen af metalpartikler
i forbindelse med undersøgelsen af rørsystemet den 20. og 21. december
2004, findes herefter ikke at have godtgjort, at sådanne partikler fore-
fandtes i rørene, da Cleanodan afsluttede sit arbejde, der efter den af-
talte procedure bl.a. skulle bestå i 3 skylninger af rørsystemet, og der er
allerede som følge heraf ikke grundlag for at fastslå, at partiklernes til-
stedeværelse skyldes mangler ved Cleanodans dekontamineringsentre-
prise.
Det er efter det foreliggende, herunder oplysningerne om de opgaver
med hensyn til styring af ventilerne, som det påhvilede Klaus Overskov at
varetage under dekontamineringsprocessen, ikke godtgjort, at den en-
keltstående citronsyreaflejring, der blev konstateret i et rørstykke, og
som efter oplysninger i sagen muligt skyldes forhold omkring ventilerne
- 32 -
eller betjeningen af disse, må tilskrives en mangel ved Cleanodans entre-
prise.
Som følge af det anførte er der ikke grundlag for at imødekomme de er-
statningsposter, som Klaus Overskov har gjort gældende med henvisning
til mangler ved Cleanodans arbejde.
Efter parternes forligsaftale af 2. september 2004 om Klaus Overskovs
ekstrabetaling til Cleanodan uden forbehold i anledning af entrepriseperi-
odens forlængelse og da bevisførelsen i øvrigt ikke kan føre til en anden
vurdering, finder retten ikke grundlag for hverken helt eller delvist at
tage Klaus Overskovs krav på 123.8825,01 kr. for "mer-assistance" til
Cleanodan under dekontamineringsarbejdet til følge.
Det er efter bevisførelsen ikke godtgjort, at de omhandlede 3 sprængpla-
der er blevet beskadiget af Cleanodans folk, og Klaus Overskovs krav på
11.937,50 kr. tages derfor ikke til følge.
Da det ikke var et led i parternes aftale, at Cleanodans krav på godtgø-
relse for udgifter til demi-vand til markedspris mv. skulle tillægges 15 %,
tages kravet på 42.494,69 kr., mod hvilket der ikke i øvrigt er rejst be-
grundede indsigelser, alene til følge med 36.951,91 kr.
Da Cleanodan havde ventetid med to mand den 6. september 2004, og
da der ikke af Klaus Overskov er rejst nogen indsigelse, der kan føre til et
andet resultat, tages Cleanodans krav på 7.637,50 kr. til følge.
Som følge af det anførte tages Cleanodans, nu Steel Protection A/S'
påstand til følge med 334.454,41 kr., der, da det af Klaus Overskov
herom anførte ikke findes at kunne føre til et andet resultat, forrentes
som endeligt påstået af Cleanodan.
Ved afgørelsen af sagens omkostninger har retten henset til sagens ud-
fald samt oplysningerne om faktisk afholdte udgifter.
T H I K E N D E S F O R R E T:
- 33 -
Klaus Overskov VVS A/S betaler inden 14 dage til Steel Protection A/S
334.454,41 kr. med tillæg af renter 1,6 % pr. måned af 212.773,75 kr.
fra 7. oktober 2004, af 47.940 kr. fra den 4. oktober 2004, af 29.151,25
fra den 7. oktober 2004 og af 44.589,41 kr. fra den 22. marts 2005,
samt i sagsomkostninger 47.000 kr., heraf 8.480 til godtgørelse af udgift
til retsafgift og 3.727,95 kr. til godtgørelse af omkostninger til ekstrakt.
Claus Forum Petersen
Hans Jørgen Nielsen Aksel Gybel
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den
det fremkomne antageligt ikke ubetydeligt omfang har været fore-
taget skære- og svejsearbejder i rørsystemet efter afslutningen af Clea-
nodans entreprise den 7. september 2004, og at der ved sådanne arbej-
der uundgåeligt efterlades metalpartikler i rørene. Klaus Overskov, der
efter det fremkomne først konstaterede tilstedeværelsen af metalpartikler
i forbindelse med undersøgelsen af rørsystemet den 20. og 21. december
2004, findes herefter ikke at have godtgjort, at sådanne partikler fore-
fandtes i rørene, da Cleanodan afsluttede sit arbejde, der efter den af-
talte procedure bl.a. skulle bestå i 3 skylninger af rørsystemet, og der er
allerede som følge heraf ikke grundlag for at fastslå, at partiklernes til-
stedeværelse skyldes mangler ved Cleanodans dekontamineringsentre-
prise.
Det er efter det foreliggende, herunder oplysningerne om de opgaver
med hensyn til styring af ventilerne, som det påhvilede Klaus Overskov at
varetage under dekontamineringsprocessen, ikke godtgjort, at den en-
keltstående citronsyreaflejring, der blev konstateret i et rørstykke, og
som efter oplysninger i sagen muligt skyldes forhold omkring ventilerne
- 32 -
eller betjeningen af disse, må tilskrives en mangel ved Cleanodans entre-
prise.
Som følge af det anførte er der ikke grundlag for at imødekomme de er-
statningsposter, som Klaus Overskov har gjort gældende med henvisning
til mangler ved Cleanodans arbejde.
Efter parternes forligsaftale af 2. september 2004 om Klaus Overskovs
ekstrabetaling til Cleanodan uden forbehold i anledning af entrepriseperi-
odens forlængelse og da bevisførelsen i øvrigt ikke kan føre til en anden
vurdering, finder retten ikke grundlag for hverken helt eller delvist at
tage Klaus Overskovs krav på 123.8825,01 kr. for "mer-assistance" til
Cleanodan under dekontamineringsarbejdet til følge.
Det er efter bevisførelsen ikke godtgjort, at de omhandlede 3 sprængpla-
der er blevet beskadiget af Cleanodans folk, og Klaus Overskovs krav på
11.937,50 kr. tages derfor ikke til følge.
Da det ikke var et led i parternes aftale, at Cleanodans krav på godtgø-
relse for udgifter til demi-vand til markedspris mv. skulle tillægges 15 %,
tages kravet på 42.494,69 kr., mod hvilket der ikke i øvrigt er rejst be-
grundede indsigelser, alene til følge med 36.951,91 kr.
Da Cleanodan havde ventetid med to mand den 6. september 2004, og
da der ikke af Klaus Overskov er rejst nogen indsigelse, der kan føre til et
andet resultat, tages Cleanodans krav på 7.637,50 kr. til følge.
Som følge af det anførte tages Cleanodans, nu Steel Protection A/S'
påstand til følge med 334.454,41 kr., der, da det af Klaus Overskov
herom anførte ikke findes at kunne føre til et andet resultat, forrentes
som endeligt påstået af Cleanodan.
Ved afgørelsen af sagens omkostninger har retten henset til sagens ud-
fald samt oplysningerne om faktisk afholdte udgifter.
T H I K E N D E S F O R R E T:
- 33 -
Klaus Overskov VVS A/S betaler inden 14 dage til Steel Protection A/S
334.454,41 kr. med tillæg af renter 1,6 % pr. måned af 212.773,75 kr.
fra 7. oktober 2004, af 47.940 kr. fra den 4. oktober 2004, af 29.151,25
fra den 7. oktober 2004 og af 44.589,41 kr. fra den 22. marts 2005,
samt i sagsomkostninger 47.000 kr., heraf 8.480 til godtgørelse af udgift
til retsafgift og 3.727,95 kr. til godtgørelse af omkostninger til ekstrakt.
Claus Forum Petersen
Hans Jørgen Nielsen Aksel Gybel