Advokat_Koebenhavn_700_220
Kontrakter_700_220
Opstart_Virksomhed_700_220

Bortvisning af sygeplejerske

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

D O M

 Anonymiseret med hensyn til enkeltpersoners rent private forhold, jf. retsplejelovens § 41e, stk. 4.

 Afsagt den 29. marts 2016 af Østre Landsrets 11. afdeling

 (landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Lone Kerrn-Jespersen og Anders Martin Jensen (kst.)).

11. afd. nr. B-309-15:

Region Sjælland (advokat Morten Ulrich)

mod

Kristelig Fagforening som mandatar for A (advokat Carl Søndergaard Madsen)

Næstved Rets dom af 28. januar 2015 (BS 13-773/2014) er anket af Region Sjælland med påstand som for byretten om frifindelse.

Indstævnte, Kristelig Fagforening som mandatar for A, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

I sygeplejerskekardex vedrørende patienten B har A ud for datoen den 5. oktober 2013 noteret: 

”s.v.t. x 3 ([overstregede initialer])”

Derefter er det noteret:

”Pn-medicin som i.v. (KI)”

I medicinjournalen (OPUS) har A under datoen den 8. oktober 2013 noteret:

Efter aftale med FV’en givet som i.v., 1 ml af 5 Mg/Ml.”

Det fremgår af sagen for landsretten, at A tidligere har modtaget flere tjenstlige påtaler, der dog ikke har vedrørt spørgsmål som i denne sag.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af A, Vidne 1og Vidne 2. Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5 og Vidne 6.

A har forklaret, at det var den mandlige forvagt, han talte med, før han gav B morfin intravenøst. Han husker ikke navnet på den pågældende læge. Det er efter hans opfattelse fagligt forsvarligt at give 5 mg morfin intravenøst i stedet for 10 mg i tabletform. Mange af hans kolleger giver intravenøs medicin i stedet for medicin i tabletform uden forudgående kontakt med en læge. Det var almindeligt kendt – også hos ledelsen. Han noterede ikke med det samme i kardex, at der var givet morfin intravenøst, fordi der var tale om en meget travl nattevagt. Dagvagten, havde heller ikke levnet plads til hans notat fra nattevagten. Tilføjelsen i kardex om, at der var givet intravenøs medicin, skrev han dagen efter eller nogle dage efter. Det var helt almindeligt, at man afsluttede en vagt, selvom man ikke havde fået dokumenteret alle forhold.

Om natten mellem den 10 og 11. oktober 2013 fortalte B, at hun havde talt med Vidne 1. I den forbindelse sagde han, at han var bange for, at der var en ny tjenstlig samtale på vej. Det var på Bs opfordring, at han skrev en ny erklæring fra hende.

Under mødet den 23. oktober 2013 blev de tidligere tjenstlige samtaler ikke drøftet. Det eneste, der blev talt om, var brud på tavshedspligten. Fra sygehusets side var man ikke interesseret i at høre hans version, ligesom man heller ikke var interesseret i hans skriftlige situationsbeskrivelse. Han er bedre til at udtrykke sig skriftligt frem for mundtligt. Der var også, mens han var ansat på medicinsk afdeling på Køge Sygehus, meget pressede arbejdsforhold som beskrevet i Arbejdstilsynets senere rapport og påbud.

Vidne 1 har forklaret, at notatet, benævnt patientoplevelse, er udarbejdet, efter at hun havde talt med B den 7. oktober 2013. Hun vil gerne have, at patienterne, hvis de har noget at klage over, skriver det ned med deres egne ord. Da B ikke kunne det, skrev vidnet i stedet. Da hun om morgenen den 7. oktober 2013 så i kardex stod der, ”s.v.t. x3 (KI)”. Teksten ”Pn medicin som i.v. …” stod der ikke. Det fremgår af OPUS, at der var en ordination ”pn” på morfin i tabletform med 10 mg. Sygeplejerskerne må på ingen måde ændre en sådan ordination til intravenøs medicin, og det sker heller ikke. Lægen skal notere ordinationer i OPUS eller skrive et lægenotat. Der kan godt smutte noget en gang imellem. Hvis en patient har haft et smerteanfald, og der er givet morfin intravenøst, skal dette helt sikkert noteres, idet det kan have betydning for den efterfølgende behandling. Intravenøs medicin er hurtigere ude af kroppen. Intravenøs morfin har nøjagtig samme bivirkninger som medicin i tabletform.

Anledningen til den tjenstlige samtale, som A blev indkaldt til den 11. oktober 2013, var indgivelsen af medicin, der ikke var ordineret, og den manglende dokumentation. Der har tidligere været tjenstlige samtale med A om andre forhold end medicingivning. Hun har ikke afskedigelseskompetence og rådførte sig med XX. De tidligere tjenstlige samtaler blev ikke drøftet på mødet den 23. oktober 2013.

Beskrivelsen i Arbejdstilsynets afgørelse fra oktober 2014 er ikke dækkende for situationen i efteråret 2013. Arbejdstilsynet gav et påbud, hvilket skyldtes, at organisationen pr. 1. januar 2014 var blevet ændret, hvorved afdelingen skulle modtage en række dårlige patienter, der tidligere var blevet modtaget på akutafdelingen. Derudover implementerede man den 4. november 2013 et nyt it-system, hvilket krævede meget af medarbejderne.

Vidne 2 har forklaret, at det er alvorligt, at det ikke var noteret i kardex og OPUS, at der var givet medicin. Virkningen af morfin er meget forskellig, alt efter om det gives intravenøst eller i tabletform. Da A tidligere havde fået flere tjenstlige påtaler, var lunten blevet kortere, og derfor blev han indkaldt til en tjenstlig samtale frem for, at hun bare selv tog en samtale med ham. Anledningen til den samtale, A den 11. oktober 2013 blev indkaldt til, var indgivelsen af morfin intravenøst uden ordination. Det er helt uacceptabelt, at han involverede patienten i sine personlige forhold. Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer er det kun de personer, der er involveret i patientens pleje, der kan gives op-lysninger om patienten til. Hvis hun var blevet gjort bekendt med, at andre sygeplejersker har givet medicin uden ordination, ville hun have handlet på det.

Man kan ikke sige, at der var noget galt med arbejdsmiljøet i 2013, men de medicinske afdelinger er pressede. Afdelingen undergik en kæmpe forandring fra 2013 til 2014.

Vidne 3 har forklaret, at han er læge. I oktober 2013 var han ansat på Køge Sygehus på medicinsk afdeling. Han husker ikke, om han kendte patienten B. Han husker, at han blev spurgt af Vidne 1, om der havde været et forløb med patienten. Han svarede på e-mail, at han ikke mindedes at have modtaget opkald om ændring af ordinationsform vedrørende den pågældende patient. Hvis han havde omordineret fra tablet til intravenøs medicin, skulle han have registreret det. Det kunne være sket som en telefonordination, der skal registreres i kardex. Han vil forvente, at det i kardex noteres, hvilken læge der er kontaktet. Det afhænger af patienten og dennes tilstand, om det vil være et rutine-spørgsmål at ændre medicin ordineret i tabletform til intravenøs indgivelse. Med en 10 mg morfintablet er den virksomme dosis 2-3 mg, mens patienten ved indgivelse af intravenøs medicin får den fulde dosis. Han husker ikke, om det er sket, at han efterfølgende er blevet bedt om at godkende intravenøs indgivelse af medicin.

Vidne 4 har forklaret, at han i 20 år har været juridisk konsulent i Krifa. A ringede og fortalte, at han var blevet indkaldt til en tjenstlig samtale. Samtidig meldte han sig ind i Krifa. A havde det meget dårligt, og det var på grund af hans tilstand nødvendigt at få udskudt mødet. Under mødet den 23. oktober 2013 var stemningen ikke god. Fra arbejdsgiverens side var man ikke interesseret i at høre As version, herunder om at det var patienten selv, der ønskede at afgive en ny erklæring. Han mener, at referatet af mødet ikke er fyldestgørende. Han har ikke opfordret A til at gå til sin nabo, men han har sagt, at det var bedre med en underskrevet erklæring fra patienten end en uunderskrevet. Patientens erklæring var skrevet, men den var ikke underskrevet, da han først talte med A.

Vidne 5 har forklaret, at han er social- og sundhedsassistent. Han er ansat på Køge Sygehus på medicinsk afdeling. Han har for 1½ år siden arbejdet sammen med A. Han har konstateret, at A har været klemt i samarbejdet med Vidne 1. A har skullet gå på listesko, og han har følt sig forfulgt af Vidne 1. A er et fantastisk menneske, men han kan godt finde på at foretage sig ting, som han ikke burde gøre. Det er hans opfattelse, at A er blevet behandlet på lige fod med de øvrige sygeplejersker på afdelingen. Han er selv blevet forflyttet fra M1 til M2, idet han også blev uenig med Vidne 1.

Han var sygemeldt, da A blev bortvist. B fortalte ham selv, at der kørte en sag, hvor hun havde klaget over A, men at hun var ked af den drejning, sagen havde taget. Han gik til Vidne 1 og fortalte, at B ønskede, at det ikke kom videre. B lå på en firesengs stue. Der bliver talt med patienterne om personlige forhold på stuerne. Han har aldrig selv glemt at skrive i OPUS om udlevering af medicin. Han har ofte oplevet, at der bliver givet intravenøs medicin i stedet for medicin i tabletform uden tilladelse fra lægen. Det er noget, sygeplejerskerne taler om. Det har aldrig været drøftet på personalemøder. Han er ikke gået til ledelsen med det, selv om han er klar over, at det er et regelbrud.

Han kan nikke genkendende til mange af de forhold, der er omtalt i Arbejdstilsynets rapport vedrørende påbuddet fra oktober 2014. Arbejdsmiljøet var også sådan, dengang han arbejdede i afdelingen sammen med A. Der var flere, herunder ham selv, der blev syge med stress af arbejdet.

Vidne 6 har forklaret, at hun er tidligere sygeplejerske. Hun arbejdede på medicinsk afdeling på Køge Sygehus, hvor hun arbejdede samtidig med A. Hun fratrådte den 1. juli 2013. Rapporten fra Arbejdstilsynet var ikke udarbejdet, da hun arbejdede på Køge Sygehus. Patienterne blev imidlertid mere og mere plejekrævende, og der er en lang række af de forhold, der er oplistet, som også var aktuelle, da hun var ansat. Hun fratrådte selv, fordi arbejdet blev for belastende, og hun følte ikke, at hun kunne udføre sit arbejde ordentligt. Hun har selv oplevet at glemme at få noteret i journalen. Hun har ikke selv givet medicin intravenøst, hvis der var ordineret medicin i tabletform.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. 

Landsrettens begrundelse og resultat

Den tjenstlige sag mod A drejede sig oprindelig om hans behandling af patienten B under nattevagten den 4.-5. oktober 2013.

Patienten havde ifølge den erklæring, som afdelingssygeplejerske Vidne 1 skrev for patienten, klaget over As behandling under nattevagten den 4.-5. oktober 2013. Patienten havde nærmere oplyst, at A var kommet ind på stuen, havde givet hende en indsprøjtning, at hun havde et smerteplaster og ikke havde ondt, at han ikke havde besvaret hendes spørgsmål om indsprøjtningen, og at hun var utryg, fordi hun ikke havde fået svar på sine spørgsmål.

Det fremgår af oplysningerne i øvrigt, at A ikke straks, men først flere dage senere, noterede indsprøjtningen i patientens kardex/plejejournalen og i OPUS/medicinjournalen, og at det henstod som usikkert, om indsprøjtningen var forskriftsmæssigt ordineret af den vagthavende læge.

A blev i den anledning ved brev af 11. oktober 2013 indkaldt til en tjenstlig samtale den 16. oktober 2013. Han fik samtidig af oversygeplejersken at vide, at han ikke skulle møde på arbejde indtil samtalen. Den tjenstlige samtale blev senere udsat til den 23. oktober 2013 efter det oplyste på grund af sygdom hos A.

Vidne 1 blev den 17. oktober 2013 gjort bekendt med, at patienten var dybt ulykkelig efter, at en nabo til A aftenen før havde besøgt hende, og hun havde i den forbindelse underskrevet en ny erklæring om hændelsesforløbet den 4.-5. oktober 2013, der væsentligt afveg fra den første erklæring.

På denne baggrund sendte regionen en ny mødeindkaldelse vedrørende den tjenstlige samtale den 23. oktober 2013, således at denne nu angik bortvisning. A blev efter partshøring bortvist med brev af 28. oktober 2013.

Bortvisningen blev begrundet med, at A havde kontaktet patienten, medens han var tjenestefritaget, at A havde brudt sin tavshedspligt ved at involvere naboen, at patienten af A blev påvirket til at underskrive en modsigende redegørelse i forhold til den oprindelige, og at den nye redegørelse var skrevet af A uden opfordring eller inddragelse af patienten.

Efter det fremkomne har A foretaget de handlinger, som er beskrevet i bortvisningen af ham. Landsretten er enig med Region Sjælland i, at disse handlinger samlet udgør en så grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, at bortvisningen den 28. oktober 2013 var berettiget.

Landsretten frifinder derfor Region Sjælland.

Kristelig Fagbevægelse som mandatar for A skal betale sagsomkostninger for begge retter til Region Sjælland med i alt 94.000 kr. Beløbet omfatter 4.000 kr. til retsafgift og 90.000 kr. til udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens karakter og omfang.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Region Sjælland frifindes.

I sagsomkostninger for begge retter skal Kristelig Fagbevægelse som mandatar for A beta-le 94.000 kr. til Region Sjælland.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

(Sign.)

___ ___ ___

Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den


Arbejdsskader – skade på medarbejderens ejendele

Hvad er dine forpligtelser som arbejdsgiver, når der forvoldes skade på en medarbejders personlige ejendele ...»

Opsigelse af gravid eller medarbejder på barsel

Der er en udbredt misforståelse på det danske arbejdsmarked om, at du som arbejdsgiver ikke må opsige ...»

Erhvervsadvokat

SelskabsAdvokaterne er erhvervsadvokater der yder specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder, ...»

Saglig og proportional afskedigelse af tjenestemand

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 18. august 2017 Sag 279/2016 (1. afdeling) Danmarks Jurist- og ...»

Medarbejder havde krav på andel af bonus - selvom fratræden før bonusperiodens udløb

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 30. juni 2017 Sag 134/2016 (2. afdeling) Agilent Technologies Denmark ...»

Vi er medlemmer af