Bedømmelse af varemærkers lighed-V-0121-08
Resumé
Ordmærket PRADAXA var ikke til hinder for registrering af ordmærket IPRAXA. Begge ordmærker var registreret for farmaceutiske produkter. Sagen angår sagsøgte, Ankenævnet for Patenter og Varemærkers (Ankenævnet), afgørelse af 16. oktober 2008, der stadfæstede Patent‐ og Varemærkestyrelsens registrering af ordmærket IPRAXA. Sagsøgeren, Boehringer Ingelheim Pharma GmbH & Co. KG (Boehringer), har som indehaver af ordmærket PRADAXA rejst indsigelse mod afgørelsen.
UDSKRIFT
AF
SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
____________
DOM
Afsagt den 4. november 2009
V12108
Boehringer Ingelheim Pharma GmbH & Co. KG
(advokat Christian Akhøj)
mod
Ankenævnet for Patenter og Varemærker
(Kammeradvokaten ved advokat Tomas Ilsøe Andersen)
Indledning
Sagen angår sagsøgte, Ankenævnet for Patenter og Varemærkers (Ankenævnet), afgørelse af
16. oktober 2008, der stadfæstede Patent og Varemærkestyrelsens registrering af ordmærket
IPRAXA. Sagsøgeren, Boehringer Ingelheim Pharma GmbH & Co. KG (Boehringer), har som
indehaver af ordmærket PRADAXA rejst indsigelse mod afgørelsen.
2
Påstande
Boehringer har nedlagt endelig påstand om, at Ankenævnet afgørelse af 16. oktober 2008 om
gøres, således at MP 885476 slettes af det danske varemærkeregister i sin helhed.
Ankenævnet har påstået frifindelse.
Sagsfremstilling
Boehringer er indehaver af EUvaremærket PRADAXA (ordmærke), registreret for klasse 5,
"Pharmaceutical products". Ansøgningsdatoen var den 8. juli 2003 og registreringsdatoen den
1. marts 2005.
Den 29. juni 2006 notificerede World Intellectual Property Organization (WIPO) Patent
og Varemærkestyrelsen om, at Norton Healthcare Limited, Storbritannien, som indehaver af
den internationale registrering MP 885476 havde designeret Danmark den 22. februar 2006 for
varemærket IPRAXA i klasse 5 og klasse 10. Registreringen af varemærket blev offentliggjort i
Dansk Varemærketidende den 27. december 2006.
På vegne af Boehringer rejste Internationalt PatentBureau A/S den 22. februar 2007 i
medfør af varemærkelovens § 23 indsigelse mod designeringen med henvisning til, at mærket
IPRAXA var forveksleligt med Boehringers ældre mærke PRADAXA.
Den 31. juli 2007 traf Patent og Varemærkestyrelsen afgørelse i sagen. Boehringers
indsigelse blev ikke taget til følge, og designeringen blev opretholdt med følgende begrun
delse:
...
3. Vurdering og konklusion
Indehavers mærke: MP 885476, ordmærket
IPRAXA
Registreret for:
Klasse 5:
3
Pharmaceutical, medicinal, medical, veterinary and sanitary preparations and substances; phar
maceutical preparations and substances for use in the prevention or treatment of respiratory con
ditions, illnesses or respiratory disorders including asthma, bronchitis, emphysema and COPD;
pharmaceutical preparations and substances for use in respiratory inhaler devices; solutions for
oral inhalation after nebulisation; preparations and substances for oral inhalation for nebulisation;
suspensions for oral inhalation for nebulisation.
Klasse 10:
Surgical, medical, dental, veterinary and diagnostic apparatus, devices and instruments; inhala
tion devices, inhalers, metered dose inhalers, dry powder inhalers, aerosol inhalers and aqueous
inhalers, all for the treatment of respiratory conditions or ailments; nebulisers; parts, components
and fittings for the aforesaid goods.
Indsigers mærke: CTM3249182, ordmærket
PRADAXA
Registreret i klasse 5 for: Farmaceutiske produkter.
Der er i begge tilfælde tale om mærker uden nogen kendt betydning.
Indehavers mærke består af 6 bogstaver, og indsigers mærke består af 7 bogstaver. Den naturlige
opdeling af ordene er hhv.:
IPRAXA og
PRADAXA
Ved bedømmelsen af mærkeligheden mellem to varemærker sker der en helhedsvurdering, hvor
der bl.a. tages hensyn til den synsmæssige og lydlige lighed mellem mærkerne.
Indehavers varemærke indledes med vokalen I, der både synsmæssigt, p.g.a. at der er tale om den
indledende stavelse og lydmæssigt, fordi der er tale om en klar og tydelig udtale, fremstår som
distinkt stavelse i mærket. Mærkerne har desuden kun den sidste stavelse, et enkelt A til fælles.
Uanset, at der er bogstavrækkefølge til fælles for begge mærker, PRA og XA, er det styrelsens op
4
fattelse, at mærkerne ikke ligner hinanden.
Der er ved vurderingen lagt særlig vægt på den forskellige indledning af mærkerne, der er med til
at give en væsentligt forskellig opbygning og et væsentligt forskelligt lydbillede samt den om
stændighed, at mærkerne kun har én stavelse til fælles.
Der er sammenfald af varer i klasse 5.
Indsiger har under sagen gjort gældende, at beskyttelsen for indsigers mærke bør udstrækkes til
også at omfatte varer i klasse 10. Da mærkerne som nævnt oven for ikke ligner hinanden, har sty
relsen ikke under sagen fundet anledning til at tage stilling til denne påstand.
Konklusion
Der er sammenfald af varer f.s.v.a. klasse 5, men da mærkerne ikke ligner hinanden, er mærkerne
ikke forvekslelige, og der vil ikke kunne antages en forbindelse mellem dem.
Indsigelsen tages derfor ikke til følge, og indehavers varemærke opretholdes i fuldt omfang. Af
gørelsen er truffet efter varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2.
Internationalt PatentBureau A/S indbragte på vegne af Boehringer afgørelsen for Ankenævnet
for Patenter og Varemærker. Af en udtalelse fra Patent og Varemærkestyrelsen til brug for sa
gens behandling i Ankenævnet fremgik bl.a.:
"...
Vi skal ... fastholde, at særligt den forskellige indledning af mærkerne bevirker en væsentligt for
skellig opbygning af mærkerne og et væsentligt forskelligt lydbillede.
Klager har som nyt argument henvist til, at der ved lighedsbedømmelsen bør tages særligt hensyn
til risikoen for fejlmedicinering og de alvorlige konsekvenser, dette kan få.
Vi er imidlertid uenige med klager i, at et sådant forhold kan være afgørende for vurderingen af
ligheden mellem to varemærker efter varemærkelovens § 15, stk. 1. Sådanne forhold varetages af
Lægemiddelstyrelsen i forbindelse med udstedelse af markedsføringstilladelser for lægemidler,
5
idet det af lægemiddellovens § 58 bl.a. fremgår, at navnet på et lægemiddel skal godkendes af
Lægemiddelstyrelsen, og at det ikke må kunne forveksles med andre lægemidler. Det er i den
forbindelse netop Lægemiddelstyrelsens opgave at varetage de almene sundhedsmæssige hen
syn, herunder at sikre, at lægemidlernes navne ikke kan give anledning til fejlmedicinering.
Denne opgave tilkommer hverken styrelsen eller ankenævnet.
Det er derimod vores opfattelse, at varemærker, der vedrører lægemidler, skal vurderes efter de
samme principper som alle andre varemærker, og at der ikke gælder særlige regler for varemær
ker, der vedrører varer i klasse 5.
I den forbindelse skal bemærkes, at der i forbindelse med vurderingen af ligheden mellem mær
ker for lægemidler efter vores opfattelse kan tages hensyn til, om de pågældende lægemidler
alene anvendes af sygehuslæger, eller om lægemidlet også forhandles gennem apoteker eller kan
købes i håndkøb. Der er nemlig i disse situationer tale om, at aftagergruppen kan have forskellig
sammensætning, hvilket kan have indflydelse på, hvorledes mærket og dets bestanddele vil blive
opfattet af aftagergruppen. Således må læger og apotekere antages at have et stort kendskab til
latin og medicinske betegnelser, hvorimod den almindelige patient sædvanligvis har et ringe
kendskab hertil. Hvad der måtte anses for at være et svagt eller beskrivende mærke set fra en læ
ges eller apotekers perspektiv, kan således meget vel være særdeles stærkt og særpræget, når
mærket ses fra patientens perspektiv.
I nærværende sag ses de omhandlede mærker ikke at have noget begrebsmæssigt indhold, lige
som det ikke er oplyst, om de omhandlede varer har en særlig aftagergruppe. Det må derfor anta
ges, at den begrebsmæssige opfattelse af mærkerne er ens hos alle de potentielle aftagere, nemlig
læger, sygehuspersonale, apotekere og patienter, og at denne opfattelse ikke bidrager til at gøre
mærkerne svage.
Som anført ovenfor er det imidlertid vores opfattelse, at selvom mærkerne må anses for at være
stærkt særpræget, så indeholder de tilstrækkelige forskelle til, at der ikke består en risiko for for
veksling mellem mærkerne, dette også selvom de anvendes for identiske varer.
..."
Den 16. oktober 2008 stadfæstede Ankenævnet den påklagede afgørelse med følgende be
grundelse:
6
"Uanset varemærkerne IPRAXA og PRADAXA, som anført af klageren, i et vist omfang fremtræ
der ens visuelt, tiltræder ankenævnet af de af Patent og Varemærkestyrelsen anførte grunde,
herunder navnlig at indehavers varemærke indledes med vokalen I, at varemærkerne ikke er for
vekslelige."
Boehringer anlagde herefter den 15. december 2008 denne retssag.
Boehringer har fremlagt et bilag, "Lægemiddelstyrelsens praksis omkring navngivning af læ
gemidler", hvoraf bl.a. fremgår:
"...
Ved vurdering af mulig forveksling med andre lægemiddelnavne vil følgende forhold bl.a. indgå:
Normalt skal der være mindst tre bogstaver til forskel.
Udtalen af navnet og skrivemåden vurderes. Selvom to navne har tre eller flere bogstaver
til forskel, kan de alligevel give anledning til forveksling. Omvendt kan en forskel på kun to
bogstaver i enkelte tilfælde gøre navnene så forskellige i skrift og tale, at der ikke er risiko for
forveksling.
..."
Boehringer har endvidere fremlagt et bilag vedrørende søgning på søgemaskinen SAEGIS
vedr. varemærker med endelsen AXA.
Forklaringer
Mikkel Overgaard, Medical Adviser hos Boehringer, har forklaret, at han er uddannet læge og
har arbejdet 4 1/2 år på medicinske hospitalsafdelinger. Han har bl.a. arbejdet på Rigshospita
lets hjerteafdeling. For godt et år siden blev han ansat hos Boehringer, hvor han primært har
beskæftiget sig med hjerterytmeforstyrrelsen atrieflimren, der er hyppig i Danmark med om
kring 80.000 tilfælde. Tilstanden er ikke i sig selv farlig, men kan medføre, at blodet bevæger
sig langsommere, klumper sig sammen og fører til blodpropper, hyppigt i hjernen.
Tidligere var det blodfortyndende præparat Marevan det eneste på markedet til at fo
rebygge blodpropper. PRADAXA er mere effektivt og reducerer bl.a. antallet af blodpropper
7
med 1/3. Det forventes, at PRADAXA introduceres på markedet i januar 2011 til en bredere
anvendelse, men produktet har været i brug siden juni 2008 som blodfortyndende middel efter
hofte og knæoperationer, hvor PRADAXA væsentligt mindsker risikoen for blodpropper efter
operationerne. Der foretages i Danmark ca. 16.000 knæ og hofteoperationer årligt. Mens be
handlingen med PRADAXA er livslang ved atrieflimren, er behandlingen efter knæ og hofte
operationer kortvarig. Det er typisk den ældre del af befolkningen, dvs. personer over 80 år,
som får disse operationer. Disse patienter er ofte medicinbrugere i forvejen. De får som regel i
hvert fald smertestillende medicin og blodtryks og kolesterolsænkende præparater.
Den medicinske behandling af de opererede patienter starter på hospitalet og fortsætter
efter udskrivelsen efter recept. PRADAXA anvendes i ca. 14 dage efter udskrivelsen efter en
knæoperation og i 2835 dage efter hofteoperation. Det er patienterne selv eller deres pårø
rende, der henter medicinen på apoteket.
Efter en knæoperation er der uden behandling 60 % risiko for en blodprop i benet, der
kan flytte sig til f.eks. lungerne, og efter en hofteoperation er der ca. 40 % blodpropsrisiko.
Hvis behandling iværksættes i fuld udstrækning, reduceres blodpropsrisikoen til få procent.
PRADAXA er lige så effektivt som hepariner, men PRADAXA har den fordel, at det
indtages oralt, mens heparinprodukterne injiceres.
Det er en udfordring at introducere nye lægemidler. Der skal arbejdes på at give læ
gerne og apotekerne et forhold til produktet. PRADAXA er et genkendeligt navn, men apote
kerne har problemer med at stave det. Når han taler med læger og sygeplejersker, plejer han at
sige, at produktet hedder PRADA med XA bag ved. PRADAXA er et rent fantasinavn.
Thomas Jensen, farmaceut og produktchef hos Boehringer, har forklaret, at han har været pro
duktansvarlig for PRADAXA i Danmark de sidste 2 år. Tidligere har han arbejdet en del i
apotekerbranchen. Arbejdet som produktchef indebærer markedsføring af præparatet og i de
indledende stadier at tage kontakt til opinionsdannere.
Boehringer bruger mange ressourcer på varemærket og gør alt for at opretholde det, så
længe de har patent på det aktive stof.
Vidnet har selv oplevet forveksling mellem lægemidler, f.eks. Corodil og Cardil. For
veksling kan f.eks. ske, når recepter indtelefoneres til apoteket, ligesom det ikke altid er nemt
at læse en læges håndskrevne recept. Der er ikke formkrav til recepter, som f.eks. kan være
8
skrevet på en serviet. Apotekerne gør, hvad de kan, for at undgå misforståelser. Det kan være
lidt af et detektivarbejde at erkende det receptudskrevne præparat, men hvis farmaceuten er
meget i tvivl, vil han nok kontakte lægen. En anden forvekslingsmulighed kan forekomme,
hvis der søges på den læselige del af navnet på computeren, f.eks. "AXA" eller "PRA", og
computeren kommer med flere forslag. Når recepter fornyes, ringer patienten til lægesekretæ
ren, som taster medicinnavnet ind, hvorefter lægen godkender udskrivningen. Også i denne
situation kan der ske forveksling af navne. Hvis apoteket ikke ligger inde med medicinen,
hvilket jævnligt sker, bestiller apoteket den hos grossisten, der som regel leverer fra dag til
dag, og medicinen afhentes herefter måske af en pårørende 34 dage senere. Jo flere led i kæ
den, jo større risiko for fejl.
Det er lovbestemt, at apoteket skal tilbyde det billigste produkt, og det er alene til dette,
der ydes medicintilskud. Det er derfor i dag helt almindeligt, at man som medicinkunde på
apoteket får udleveret et andet produkt end det, der står på recepten, og folk er ikke så kritiske
med hensyn til, hvad de får udleveret. Mange patienter er ældre og svært medicinerede. Der er
ikke noget alternativt produkt til PRADAXA på markedet, men man kan risikere parallelim
port med ompakning.
Et nyt medicinprodukt skal først indarbejdes, før det er genkendeligt for læger og apo
teker. Indarbejdelse kræver mange ressourcer. Han har set mange forskellige stavemåder for
PRADAXA fra lægerne, som har svært ved at stave ordet. Dosering og indikationer til patien
ten står typisk på produktet, men det er ikke ualmindeligt, at der står "efter aftale".
Han kender ikke andet til IPRAXA, end hvad han er præsenteret for i forbindelse med
sagen. Han har hørt, at produktet indeholder ipratropium, som bruges i forbindelse med KOL,
astma og rhinit. IPRAXA har ikke noget med blodpropbehandling at gøre.
Parternes argumenter
Boehringer har gjort gældende, at mærket IPRAXA er forveksleligt med Boehringers mærke
PRADAXA, jf. varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2, idet der foreligger såvel mærkelighed som
varelighed.
Med hensyn til mærkelighed bemærkes, at varemærkerne er næsten lige lange med 6
henholdsvis 7 bogstaver, at 5 bogstaver er identiske og kommer i samme rækkefølge, og at de
3 afsluttende bogstaver er identiske. Det gøres gældende, at det er de mange ligheder, som må
9
være afgørende. Ankenævnet har øjensynligt tillagt det central vægt, at IPRAXA i modsætning
til PRADAXA starter med bogstavet "I". Dette er en fejl. Der er ikke den store forskel mellem
bogstaverne "I" og "P". "I" er indeholdt i "P"ets lodrette streg i ryggen af bogstavet. "I", som
blot er en lodret streg, er vel det bogstav af alle, der visuelt er mindst karakteristisk. Fonetisk
falder "I" nemt ud, idet det ofte udtales skødesløst, for eksempel i sætningen: "Hvad er der
IPRAXA (Hvad er der i IPRAXA)?"
Boehringers søgning via den anerkendte søgemaskine SAEGIS illustrerer, at endelsen
AXA er meget sjælden. Søgningen gav 22 hits, men når der renses for gengangere mv., var der
otte varemærker tilbage med denne endelse i vareklasserne 5 og 10, som er vareklasser med
rigtig mange registreringer. Det må yderligere tages i betragtning, at "X" er et usædvanligt
bogstav i Danmark. Som Mikkel Overgaard forklarede, er PRADAXA et fantasinavn, der ikke
er let at gå til og ofte må staves. PRADAXA er således et særpræget og stærkt varemærke, der
har krav på stor beskyttelse. Indledningsbogstavet "I" kan således ikke være afgørende; der
må i stedet foretages en helhedsvurdering og lægges vægt på de mange fælles elementer.
Der foreligger endvidere varelighed. Der er vareidentitet i klasse 5. Også med hensyn
til registreringen af IPRAXA i vareklasse 10 er der tale om varelighed. Det giver ingen mening
at tale om inhalatorer uden medicin. Varerne handles og anvendes sammen og skal på et hos
pital hentes samme sted, når den syge skal behandles.
Farmaceutiske produkter udgør en særlig produktgruppe. Hvis sagen var blevet vur
deret af Lægemiddelstyrelsen, hvis praksis også bygger på almindelige forvekslelighedsprin
cipper, var tilladelse blevet nægtet, fordi der i mærkerne kun er to bogstaver til forskel. Den ri
siko for "damage", der ligger bag denne praksis, må også gælde varemærkeretligt.
I den helhedsvurdering, som skal foretages, må også indgå de alvorlige helbredsmæs
sige risici, som patienterne udsættes for i tilfælde af forveksling. Og der kan nemt ske forveks
linger, når lægen taler med andre i systemet, f.eks. indtelefonerer en recept eller udskriver en
ulæselig recept, hvor det overlades til apoteket ved hjælp af computersøgning at opklare, hvad
lægen har udskrevet. I den forbindelse kan "I"et nemt komme til at ligne et "1"tal. Og hvis
PRADAXA og IPRAXA samtidig findes i patientens hjem, kan patienten nemt tage fejl. Det må
tages i betragtning, at de patienter, der bruger PRADAXA, oftest er ældre, svækkede menne
sker. De nævnte omstændigheder er en del af forvekslelighedsrisikoen. Det forhold, at man
som medicinbruger ofte får udleveret et andet produkt på apoteket end det, der står på recep
10
ten, er med til at svække bevågenheden og øge risikoen for forveksling. Og hvis brugeren fejl
agtigt får udleveret en inhalator, tænker vedkommende, at det måske er den måde, hans medi
cin skal indtages på. Det skal i det hele tages i betragtning, at der er tale om svære ord.
Afgørelsen skal i overensstemmelse med sædvanlig praksis træffes på grundlag af
en helhedsvurdering af alle de nævnte relevante faktorer.
Ankenævnet har anført, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte nævnets afgørelse af 16. ok
tober 2008, som er lovlig og gyldig, idet ordmærket IPRAXA ikke er forveksleligt med ord
mærket PRADAXA.
Der foreligger ikke mærkelighed mellem de to mærker, der synsmæssigt og lydmæs
sigt er forskellige. Ved vurderingen af spørgsmålet må der lægges vægt på, at IPRAXA i mod
sætning til PRADAXA indledes med vokalen I. Der er intet grundlag for at hævde, at "I" er
et svagt bogstav eller en svag stavelse, tværtimod. "I"et er en distinkt stavelse og giver
IPRAXA en særlig distinkt indledning, der adskiller mærket fra PRADAXA. IPRAXA har 6
bogstaver og består af stavelserne IPRAXA, mens PRADAXA har 7 bogstaver med stavel
serne PRADAXA. Disse forskelle markerer en forskellig opbygning af mærkerne og giver et
væsentligt forskelligt lydbillede. Ikke mindst rytmen er forskellig, når mærkernes udtales. Det
er kun den sidste stavelse A, som er fælles for mærkerne. Ved indtastning starter man selv
følgelig med første bogstav, som er forskelligt i de to mærker.
Der er tale om overlap mht. vareklasse 5, men præparaterne er helt forskellige. PRA
DAXA er et lægemiddel, der indtages som pille og modvirker blodpropper, og som anvendes
efter ortopædiske operationer, mens IPRAXA efter det oplyste et en astmamedicin. Præpara
terne er receptpligtige og ikke i konkurrence med hinanden. Den varemærkeretlige vurdering,
som skal foretages, er ganske sædvanlig og hverken særlig "hård" eller "svag". Omsætnings
kredsen er læger og apoteker. Der er intet grundlag for generelt at antage vareidentitet mellem
vareklasse 5 og 10. PRADAXA er kun registreret i vareklasse 5, og at forbyde IPRAXA registre
ring i klasse 10 må derfor kræve, at PRADAXA er velkendt, jf. varemærkelovens § 4, stk. 2,
hvilket ikke er godtgjort.
Det bestrides, at det har betydning for den varemærkeretlige forvekslelighedsvurde
ring, at der er tale om lægemidler, og at der ifølge Boehringer kan være risiko for fejlmedicine
ring. Medicinske problemstillinger ligger helt uden for en vurdering efter varemærkeloven.
11
Det kan vel være, at fejlmedicineringer og fejltagelser med hensyn til medicinske produkt
navne er et samfundsmæssigt problem, men dette er ikke et varemærkeretligt problem og
henhører ikke under Patent og Varemærkestyrelsens ressortområde, men under Lægemid
delsstyrelsens. Der henvises herom til lægemiddellovens § 58, som administreres af Lægemid
delstyrelsen, og hvori, jf. forarbejderne til lægemiddelloven (Folketingsåret 197475, 2. samling,
tillæg A, spalte 823824) også hensynet til forbrugerne varetages. Det gøres gældende, at det vil
være at forfølge et ulovligt formål at lade omstændigheder af denne karakter indgå i den va
remærkeretlige vurdering, men også meningsløst, da disse hensyn allerede er varetaget af Læ
gemiddelstyrelsen.
Sø og Handelsrettens bemærkninger
Som anført af Ankenævnet i nævnets kendelse af 16. oktober 2008 fremtræder ordmærkerne
IPRAXA og PRADAXA i et vist omfang ens visuelt. Dette beror på omfanget af mærkernes
bogstavsammenfald og efter rettens opfattelse navnlig på de tre bogstaver i rækkefølge som
mærkernes afslutning, AXA, med det i dansk sprogbrug sjældne og karakteristiske bogstav X.
Mærkerne adskiller sig fra hinanden på flere punkter og navnlig ved, at de ikke indeholder
samme antal bogstaver, hvilket sammenholdt med begyndelsesbogstavet, vokalen "I", i for
hold til den mere fyldige konsonant "P" samt det fyldige, i midten placerede "D" i PRADAXA
i visuel henseende betydeligt begrænser mærkernes ensartede udtryk.
Retten tiltræder, at den naturlige opdeling af mærkerne er IPRAXA og PRADAXA.
Vokalen "I" udgør således en selvstændig stavelse og er efter rettens opfattelse i fonetisk hen
seende et distinkt element i mærket, der derfor udgør et væsentligt adskillelseselement i for
hold til mærket PRADAXA. Den nævnte forskel med hensyn til indledningen af mærkerne gi
ver, sammenholdt med de øvrige opdelings og bogstavforskelle mærkerne imellem, en for
skellig opbygning af mærkerne og i fonetisk henseende et væsentligt forskelligt lydbillede.
Om mærkerne, der begge er registreret i klasse 5, bemærkes, at de efter de foreliggende
oplysninger vedrører lægemidler, der retter sig mod behandling eller forebyggelse af helt for
skellige lidelser, nemlig blodpropper og luftvejssygdomme, og at den ordinerede medicin af
patienten indtages på forskellig måde, nemlig henholdsvis som pille og ved inhalation.
Om spørgsmålet om den relevante aftagerkreds bemærkes, at det er ubestridt, at de læ
12
gemidler, som varemærkerne anvendes for, alene udleveres til det medicinbrugende publikum
i forbindelse med eventuel hospitalsbehandling eller på grundlag af lægeudskrevet recept til
apoteket. Publikum har derfor, når medicinen købes og hentes på apoteket, ikke mulighed for
at vælge mellem forskellige produkter og er allerede af den grund i købssituationen ikke i ri
siko for at forveksle produkterne. I varemærkeretlig henseende findes den relevante omsæt
ningskreds derfor væsentligst at udgøres af de professionelle aktører inden for sundhedsom
rådet, læger, hospitalspersonale, apoteker mv.
Under hensyn til det ovenfor anførte, og idet retten bemærker, at hensynet til patientsik
kerhed varetages af andre regelsæt end det varemærkeretlige, finder retten, at Ankenævnet
med rette har anset varemærkerne IPRAXA og PRADAXA for ikke at være forvekslelige. An
kenævnet frifindes derfor.
Boehringer skal efter sagens udfald betale sagsomkostninger til Ankenævnet med
25.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand.
Thi kendes for ret:
Ankenævnet for Patenter og Varemærker frifindes.
Boehringer Ingelheim Pharma GmbH & Co. KG skal inden 14 dage betale 25.000 kr. i sags
omkostninger til Ankenævnet for Patenter og Varemærker. Sagsomkostningsbeløbet forren
tes efter rentelovens § 8 a.
Torben Svanberg Claus Forum Petersen
Uffe Thustrup
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den
13
,
tillæg A, spalte 823824) også hensynet til forbrugerne varetages. Det gøres gældende, at det vil
være at forfølge et ulovligt formål at lade omstændigheder af denne karakter indgå i den va
remærkeretlige vurdering, men også meningsløst, da disse hensyn allerede er varetaget af Læ
gemiddelstyrelsen.
Sø og Handelsrettens bemærkninger
Som anført af Ankenævnet i nævnets kendelse af 16. oktober 2008 fremtræder ordmærkerne
IPRAXA og PRADAXA i et vist omfang ens visuelt. Dette beror på omfanget af mærkernes
bogstavsammenfald og efter rettens opfattelse navnlig på de tre bogstaver i rækkefølge som
mærkernes afslutning, AXA, med det i dansk sprogbrug sjældne og karakteristiske bogstav X.
Mærkerne adskiller sig fra hinanden på flere punkter og navnlig ved, at de ikke indeholder
samme antal bogstaver, hvilket sammenholdt med begyndelsesbogstavet, vokalen "I", i for
hold til den mere fyldige konsonant "P" samt det fyldige, i midten placerede "D" i PRADAXA
i visuel henseende betydeligt begrænser mærkernes ensartede udtryk.
Retten tiltræder, at den naturlige opdeling af mærkerne er IPRAXA og PRADAXA.
Vokalen "I" udgør således en selvstændig stavelse og er efter rettens opfattelse i fonetisk hen
se
