kontrakt_470_250
advokat_KA_TW_3_ude_470_250
danskelov_470_250

Ansvarlig for bortkommet gods

Resumé

Gods, der ikke var udleveret til rette modtager i Moskva, et højrisikoområde, blev anset for bortkommet og den kontraherende transportør var ansvarlig jf. CMR-lovens § 24, stk. 1, jf. § 24, stk. 2. Sælger var søgsmålsberettiget, da betingelserne for at han kunne modregne sit krav i forsikringsydelsen var opfyldt.

Dom i sagen H-0074-99 


Codan Forsikring A/S
(Advokat Lars Rosenberg Overby)
mod
Intercargo Danmark A/S
(Advokat Henrik Valdorf-Hansen)


Under denne sag, der er anlagt den 12. maj 1999, har sagsøgeren, Codan Forsikring A/S (i det følgende benævnt Codan), der som vareforsikrer har udbetalt erstatning til Tomex Danmark A/S (i det følgende benævnt Tomex), nedlagt påstand om, at sagsøgte, Intercargo Danmark A/S (i det følgende benævnt Intercargo), tilpligtes at betale 176.962,53 kr. med tillæg af 5 % rente fra den 13. maj 1998, subsidiært fra sagens anlæg.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte er erstatningsansvarlig for bortkomsten af et parti frosne



- 2 -





kyllingelår under en transport fra Danmark til Rusland.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende:

Ifølge en faktura dateret den 17. februar 1998 solgte Tomex 1.420 kasser med frosne kyllingelår
til JSC Company Atlantis, Moskva, (i det følgende benævnt JSC) til en samlet pris på 23.400 USD.
Leveringsbetingelserne var CIP per Incoterms 1990 - Moskva. Varerne var allerede ved en
faktura dateret 13. februar 1998 videresolgt til Zao Firma Spetctransavto (i det følgende benævnt
Spetctransavto) i Moskva for 6.390 USD på samme leveringsbetingelser.

Af en udskrift fra Moskvas selskabsregister fremgår, at firmaet Spetctransavto er registreret den
21. august 1997, og at selskabets registreringsnummer er IO33 1351853. Selskabets adresse er
111024, Moscow, Aviamotornaya street, h. 22/12, telefonnummer 426 56 42, og som direktør er
angivet Botin K.A.

Den 16. februar 1998 bestilte Per Aarup-Jensen på vegne af Tomex en transport af kyllingelårene
hos Intercargo. Varerne skulle læsses ved Nr. Snede frysehus den 17. februar 1998. Som
modtager var angivet Spectctransavto, Moskva. Intercargo videregav transportopgaven til det
litauiske firma Klaipedos Svoris, der igen videregav transportopgaven til Boleslovo Bataviciaus
Transporto Zelmena, som udførte transporten fra Klaipeda i Litauen til Moskva.

Intercargo har som transportør underskrevet et CMR- fragtbrev dateret den 17. februar 1998.
Som afsender var angivet "COMPANY "PREMIER IMPORT/EXPORT INC" ODER OF COMNAT TOMEX
DANMARK A/S" og som modtager "ZAO FIRMA SPETCTRANSAVTO, ... , MOSCOW, RUSSIA-UL.
AVIAMOTORNY 22/12, CONT. TEL. 768-1865 ...". I rubrikken "Afsenders instruktioner" hedder
det endvidere: "SEVERNY CUSTOMS, ... TUSHINO-TERMINAL, UL SVOBODA D.29, MOSKVA."
Fragtbrevet er ved ankomsten til Moskva blevet forsynet med et stempel med firmanavnet (med
dansk bogstaver) Spetctransavto og reg.nr. 005873 samt en række told stempler. De russiske
toldmyndigheder har efterfølgende konstateret, at toldstemplerne var falske.

Zelmenas chauffør Antanas Petrutis ankom med godset til Moskva den 24. februar 1998. Den 25.
februar 1998 udleverede han godset til to mænd, som oplyste, at de repræsenterede modtageren
Spetctransavto. Antanas Petrutis har over for de russiske toldmyndigheder redegjort nærmere for
forløbet omkring udleveringen. Af redegørelsen fremgår bl.a.:



- 3 -





"... 24.02.98 ankom han til Moskva, ul. Svobody. Næste dag ringede han til det telefonnr., der
var angivet på CMR (768-18-65) og meddelte om sin ankomst. Efter et stykke tid ankom en
mand i en hvid bil af mærket Zhiguli, som præsenterede sig som Sergei, medarbejder på firmaet
Speztransauto. Sergei fulgte ham til byen Lobnia, Moskvaområdet, til ZAO Sojuz. Samme dag tog
en mand, der præsenterede sig som Anatoly Petrovich, hans vareledsagende papirer for at
fremlægge dem i tolden. Om aftenen afleverede samme mand de vareledsagende papirer til ham
med toldafmærkninger: personligt stempel nr. 1228 og stempel "Udførelse tilladt 01228" MAGT.
Derefter blev varen fra hans bil lastet over på en anden bil af mærket MAZ med container (han
kunne ikke huske bilnummeret). Da de vareledsagende papirer blev afleveret, fik han ikke
attesten om bekræftelse af varens levering under toldkontrol, og Anatoly Petrovich lovede at
komme med denne (attesten) næste dag. Han ventede til 26.02.98, men da han så ringede til
modtagerfirmaet på det telefonnr., der var angivet i CMR, fik han at vide, at bilen med reg.nr.
ZTA-794/RK-3210 med varen - kyllingelår - ikke havde været på firmaet. Herefter efterlod han
sin bil på ZAO Sojuz og tog til Litauen på tommelen. På tilbagevejen blev bilen, han kørte med,
standset af medarbejdere på toldstationen Volokolamskyh hørende under Zelenograds Told til
kontrol, og han bad dem om at kontrollere korrektheden af de afmærkninger, der var lavet i hans
vareledsagende papirer. ..."

Den 5. marts 1998 oplyste Tomex over for Intercargo, at godset aldrig var ankommet til kunden.
I en skrivelse af samme dag fra Intercargo til Tomex hedder det bl.a.:
"... Vi har modtaget deres reklamation vedr. deres modtager ikke har modtaget traileren i
Moskva.

Da traileren er blevet aflæsset i Moskva, men vi stadig venter på svar fra vores Agent om hvor og
hvordan. Beder vi dem i første omgang at anmelde "tabet?" af varerne til deres vareforsikring.

Vi håber snart at have flere informationer, samt vi har bedt vores Agent kontakte politiet i
Rusland i denne sag. ..."

I en telefaxskrivelse af 12. marts 1998 fra Intercargo til Klaipedos Svoris hedder det bl.a.:

"... As you write to me in you trailerlists to us this trailer has been wrong unloaded in Moscow. ...

Is the cargo still why ou have unloaded it ? ..."



- 4 -





I en telefax af 13. marts 1998 fra Klaipedos Svoris til
Intercargo hedder det bl.a.:

"... Vedr.: Mistet ladning/Trailer RK 3210

Allerede den 26.02.98 skrev vi, at chaufføren ikke havde fået udleveret alle dokumenter til
bekræftelse af fortoldningen. Det blev sagt, at chaufføren ville få fortoldningsbeviset den næste
dag, men den næste dag sagde modtageren firma SPETCTRANSAVTO, at de overhovedet ikke
havde modtaget nogen ladning. På den måde blev chaufføren bedraget og godset aflæsset. Den
27.02.98 forelagde chaufføren Satovskas alle dokumenter, som han havde, for politiet til kontrol.
Her blev det konstateret, at alle toldstempler i CMR og TIR CARNET var ugyldige, og at varen ikke
havde været forelagt tolden. Sagen blev overdraget til den statslige russiske toldkomité, hvor der
den 02.03.98 blev skrevet protokol nr. 22800-102/98 om overtrædelsen af toldforordningen, og
lastbil samt køletrailer blev tilbageholdt.

Vi informerede vort forsikringsselskab UKIO DRAUDIMAS om dette den 06.03.98. ..."

I en telefaxskrivelse af 16. marts 1998 til Tomex underskrevet af General Director Ustinov I.A. og
påført firmastempel med navnet Spetctransavto og reg.nr. 1351853 hedder det bl.a.:

"Regarding the truck #RK 3210 with chicken leg quarters.

We confirm that Company "Tomex Danmark A/S" can go to the Insurance Company and get the
money on our behalf"

Brevhovedet indeholder i forhold til registreringen hos Moskvas selskabsregister en stavefejl i
navnet, idet et "C" er udeladt, ligesom adressen er anført med nummer 22/21 mod rettelig
22/12.

I en skrivelse af 13. maj 1998 fra Codan til Intercargo hedder det bl.a.:

"...Som vareassurandør har vi for bortkomst på denne sending udbetalt ... erstatning.

Ifølge de foreliggende oplysninger er tabet opstået under transporten, og vi beklager, at vi derfor
må holde dem ansvarlig for vores tab. ..."



- 5 -






Til brug for sagen er der foretaget subsidiær afhøring af chaufføren Antanas Petrutis ved retten i
Plungé i Litauen. Af en udskrift af retsbogen for den 21. september 2001 fremgår, at Antanas
Petrutis har forklaret følgende:

In February 1998 I worked as a driver at enterprise "Zelmena".

I had transported some cargos to Moscow before disappearance of that cargo.

I used to come to Moscow, call at the telephone indicated in CMR, the representative used to
come and take me to the customs.

In February 1998 I took a cargo of chicken legs to Moscow according to the presented CMR No.
...

I went to Moscow terminal. They did not let me [in] until the representative came. I called at the
telephone indicated in CMR and the representative told he would come in an hour. He came in an
hour and took me to the place of unloading but not to the terminal. He took the documents, went
to the terminal, arranged all the documents, put the stamps on them. Then he came back, took
off the seals and reloaded all the cargo to another truck. He gave me CMR and Carnet.

In Klaipeda they told me to call at the indicated number. The telephone number is indicated in
CMR.

I called, they told they would come in an hour. They answered and told that they were from that
firm. I told where the truck was standing.

I did what I was had been told to do.

The man who came knew what the cargo was and the numbers of the car and the refrigerator.
This man showed me the way. He sat next to me and told where to go. I went past the new air-
port on the road to Leningrad.

This terminal was written in the CMR and also in the Carnet. When I phoned they told they would
come soon. They told neither name nor surname. He presented himself as a representative of the



- 6 -





company to which I brought the cargo. I was shown no documents. They came straight to me. I
believed that they where from the same company as they knew all the details, cargo and
numbers. The cargo was unloaded in the territory of the plant of nails and bearings. They loaded
to the truck "MAZ".

When we came to the place they took the documents and went to the customs. I waited in the
truck. When they came from the customs, the other truck to which they re-loaded the cargo
came in 15 minutes.

When the representative came back from the customs he showed the documents that the cargo
had passed customs procedures. When they re- loaded the cargo to the other truck, they put a
stamp on the CMR saying that the cargo was received. They gave me 2 copies of CMR and the
Carnet. I noticed that there was no confirmation and told this. They told that the confirmation
would be at 7 in the morning and told me to wait. I stayed in the teritory of the plant and waited.
They did not come at 7 in the morning. Nobody came at 8, at 9, at 10. I waited till 11 a.m. Then
I called Zelenogorsk. There is a department of searching cargos there. When nobody came that
morning I went to the manager of that plant. He told me he did not know anything about the
consignee of the cargo and lots of cargos were loaded in the territory. He advised me to call
Zelenogorsk. I called them and went to Zelenogorsk with the documents. I went there by bus, I
left the truck in the territory of the plant. When I came there officials looked at the documents
and told me that the stamps were false. I wrote an explanation and was questioned several
times. I spent there 1 week and lived in a coach that was there. From Zelenogorsk we went to
the plant by car. There we found neither director, nor engineer. We took the truck and came back
to Zelenogorsk. We parked the truck in "Aurora dva" - it is the name of the settlement where the
parking lot for arrested truks is. I was given documents saying that the truck and the cargo were
arrested. They took the CMR and other documents. I was allowed to go home. I came to
Lithuanian hitch- hiking.

Later I went with my boss to take the truck. Then I took the CMR.

That morning when nobody came, I called the consignee of the cargo. I was told that they did not
know anything. I told that the cargo had been taken but I was not given confirmation, but I was
told they did not know anything about the cargo. I called at the same telephone number
indicated in the CMR. It was before calling Zelenogorsk.



- 7 -





Every time it was like this, when I called the representative used to come and they did not show
me any documents. Now I take cargos to Byelorus and the consignee also does not show any
documents. I was not suspicious, as the representative knew everything: the cargo, the number
of the refrigerator and the number of the truck.
...
At present I am still working at enterprise "Zelmena".

The boss called me and told to take the cargo. The morning he called me there was no cargo. I
took the cargo at Klaipeda port. I went through Lavoriskiai customs post from Lithuania to
Byelorus. Everything was all right there. Then I went along the highway Ryga-Moscow.

When approximately 150 km were left till Moscow one of the back tyres got flat, at the same time
one more tyre got flat. I changed one tyre with the spare one and tried to stop other cars to get
at spare inner tube. I bought a spare inner tube for 4000 roubles. I went to Moscow with three
tyres in one side.

It appeared to me that I was followed by a car. I noticed the car in Velikije Luki and it followed
me till Moscow for about 600 km. I did not notice the car in the terminal.

When the tyres got flat I stopped and tried to stop other cars to get a spare tyre. At that time
this car overtook me. When I repaired the truck and continued driving, after some time I noticed
that the same car was following me again. This car was foreign made, "Audi" or maybe some
other brand. Before leaving with the cargo I was told that the telephone number is indicated in
the CMR and they told me to call at this number.

At that time Moscow was considered to be a dangerous place to go to. One person from Rievatas
has not come back from one of such trips.

I tried not to stop at all. I have heard that one driver was stopped by men who were dressed as
inspectors, they took his cargo and tied him to the tree. Later his truck was found in the terminal
without the cargo. The cargo was not found.

I do not remember the date when I came to Moscow.

I went to the terminal indicated in the CMR - Aviamotorny street. There used to be an airport. I



- 8 -





went to the address of the consignee. When I came I called at the indicated telephone number. I
called from the road inspection call-box which was there. They told me in Klaipeda to call at this
telephone number. The worker from "Svoris" office who gave me the CMR and Carnet told me to
do this. I called them when I came. A man answered. He did not introduce himself.

I do not remember telling the officials in Moscow that the person was named Sergej.

When he came in an hour he knew all the numbers, cargo. That's why I trusted him. He got into
my truck and showed me the way. We went to the territory of some plant. I was told to wait, he
said he would pass customs procedures and would bring the documents. When we went to the
territory of the plant I did not have the documents of the cargo. When I phoned, two of them
came. One got into my truck, the other went in his car. The other man had the documents.

It had happened not once that somebody got into my truck and showed where to go, that the
consignee went to the customs and arranged the documents alone.
I myself went to the customs twice. That's why I had no suspicions. When we went along the
main road we drove up to the forest and turned into it. Then I did not feel nice. But we soon
passed the forest and came to the plant.

We came to the territory of the plant. I do not remember the name of the plant. For a moment it
was strange that the refrigerator could hardly get through the gate. They collected the
documents in the territory and left for the customs.

There was a fence round the territory of the plant. The guards opened the gate.

When they came back from the customs they gave me the documents. Then they re-loaded the
cargo. I noticed that there was no confirmation and told about this. They told that they were
short of time and would bring confirmation at 7 in the morning.

They did not appear in the morning. I called at the same telephone number, but I was told they
did not know anything. Then I called Zelenogorsk. There is a type of police there.

I asked the engineer from the plant how I could find the consignee of the cargo. He said he did
not know and advised me to call to the post of search. The director of the plant said it was not
the first time when somebody re- loaded cargo in their territory but he did not know who did



- 9 -





that. Then I called Zelenogorsk. I did not apply the police as I had called Zelenogorsk.

I left for Zelenogorsk by bus. Zelenogorsk is on the way to Peterburg. It is not on the border.

I was questioned in Zelenogorsk. I told them everything. I told them the man got into my truck
and showed me the way.

I had no chance to talk to expeditors. ...

I was not suspicious about the address indicated in the CMR. It had happened before that one
address is given in the CMR and after arrival it is different. I paid attention on the telephone
number.

Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af Per Aarup Jensen.

Per Aarup Jensen har forklaret, at han er uddannet speditør, og at han siden 1997 har været
ansat i Tomex, hvor han er beskæftiget med shipping. Tomex er en virksomhed, der driver
handel med fødevarer i bl.a. Østeuropa, og i 1998 var han ansvarlig for transporterne til Rusland.
Selskabets største og vigtigste kunde er JSC, der modtager flere leveringer hver uge. Han har
derfor ofte kontakt med dette selskab. På et tidspunkt ønskede kunden at købe et parti frosne
kyllingelår. Han husker ikke, hvornår aftalen herom blev indgået, men dette er formentlig sket før
den 13. februar 1998, hvor varen blev videresolgt af modtageren til Spetctransavto i Moskva.
Varerne blev solgt på sådanne vilkår, at Tomex skulle foranstalte og betale for transporten, mens
risikoen for godsets bortkomst overgik til køberen, når godset blev overgivet til Intercargo. Som
vilkår skulle Tomex tillige betale for forsikringen under transporten. Tomex har tegnet forsikring
hos Codan. Der er tale om en generalpolice omfattende alle varer. Når der opstår skader mv.,
foretages der en efteranmeldelse over for forsikringsselskabet. Han har intet kendskab til Spetc-
transavto. Han har ligeledes intet kendskab til selskabet Premier Import/Export Co. Inc., der er
anført som afsender i fragtbrevet. Forud for udfyldelse af fragtbrevet modtog han en instruktion
fra JSC, hvor han blev anmodet om at indsætte dette firma som afsender. Ifølge aftalen skulle
der være en repræsentant fra modtager til stede i forbindelse med afleveringen i Moskva. Den
første dag skulle varen gennem tolden, og den følgende dag skulle godset losses. Han modtog
endelig en kørselsvejledning vedrørende forholdene omkring toldterminalen i Moskva. Denne
videresendte han til Intercargo. På et tidspunkt fik han oplyst, at varen ikke var kommet frem.
Der foreligger ikke i den anledning en politirapport, men alene en toldrapport. Han har ikke


-
10
-





tidligere været ude for, at varer er bortkommet. Da Tomex ønskede at beholde JSC som kunde,
blev det aftalt, at denne ikke skulle betale for varen. I stedet blev der udstedt en kreditnota. Den
16. marts 1998 modtog han en telefaxskrivelse fra Spetctransavto, der var underskrevet af
Ustinov I.A. Det var hensigten med denne skrivelse, at Spetctransavtos krav mod Intercargo
skulle overdrages til Tomex, der herefter kunne rette henvendelse til Codan.

Sagsøgeren har gjort gældende, at godset er bortkommet, mens det var i sagsøgtes varetægt,
og at denne derfor er ansvarlig i medfør af CMR-lovens § 24, stk. 1, jf. § 4, alternativt § 43. Da
godset er udleveret på et andet sted end angivet i fragtbrevet, og på et tidspunkt, hvor det var
almindeligt kendt, at Moskva var en højrisikozone for transporter af gods, påhviler det sagsøgte
at bevise, at godset er udleveret til den i fragtbrevet angivne modtager. Sagsøgte har ikke løftet
denne bevisbyrde. Det fremgår tværtimod af sagsøgtes egen korrespondance, at det som en
uomtvistet kendsgerning er lagt til grund, at godset er forsvundet, ligesom dette er forudsat i den
udarbejdede toldrapport. Det er herefter uden betydning, at der ikke foreligger en politirapport.
Vidnet Antanas Petrutis har ligeledes forklaret, at varerne blev afleveret på et for ham fremmed
sted. Endelig har Spetctransavto i telefaxskrivelsen af 16. marts 1998 forudsætningsvis erkendt,
at godset er bortkommet.

Sagsøgte kan endvidere ikke påberåbe sig ansvarsfrihed i medfør af CMR-lovens § 24, stk. 2.
Moskva var i 1998 et højrisikoområde, og chaufføren har haft alt mulig grund til at handle
anderledes, end han gjorde. Han har således forklaret, at han under transporten til Moskva følte
sig skygget, og at han følte sig utryg, da han senere skulle køre godset til et fremmed sted. Han
undlod desuagtet at udbede sig dokumentation, da han blev bedt om at køre væk, ligesom han
undlod at reagere, da godset ikke skulle afleveres til en lagerbygning, men til en fremmed bil, og
hvor han tillige undrede sig over, at hans køretøj havde vanskeligt ved at passere gennem por-
ten.

Sagsøger har endelig den fornødne søgsmålskompetence. Spetctransavto har i en telefaxskrivelse
af 16. marts 1998 bekræftet, at forsikringssummen kan udbetales, og dette - sammenholdt med,
at der i alle salgsled er foretaget kreditering - indebærer, at Spetctransavto har anerkendt, at der
ikke vil blive rettet noget krav mod sagsøgte. Et sådant krav er heller ikke rejst og er nu tillige
forældet.

Sagsøgeren har endelig i medfør af CMR-lovens § 35, stk. 1, krav på renter fra den 13. maj
1998, hvor sagsøger rejste krav om erstatning.


-
11
-






Sagsøgte har principalt gjort gældende, at sagsøger ikke har dokumenteret sin
søgsmålskompetence. Godset er solgt på vilkår CIP, og risikoen for godset er overgået til køber.
Spetctransavto er således forpligtet til at betale for godset og har herefter et krav mod sagsøger.
Sagsøger har ikke godtgjort, at denne har fået overdraget dette krav. Telefaxskrivelsen af 16.
marts 1998 er falsk og hidrører ikke fra Spetctransavto. Underskriveren Ustinov I.A. er således
ikke anmeldt til det russiske selskabsregister, ligesom selskabets navn og adresse ikke er korrekt
angivet i brevet. Telefaxskrivelsen inde holder også kun en fuldmagt fra køber til Tomex om, at
denne kan få udbetalt forsikringssummen på købers vegne. Sagsøger har endelig ikke godtgjort,
at mellemværendet i de enkelte salgsled er udlignet ved krediteringer, og at Tomex i kraft heraf
er indtrådt i Spetctransavtos krav mod sagsøger. Sagsøgte risikerer derfor at blive mødt af et
krav fra Spetctransavto.

Sagsøgte har subsidiært gjort gældende, at sagsøger ikke har dokumenteret, at godset er
bortkommet. Godset er tværtimod udleveret til modtageren i overensstemmelse med fragtbrevet.
Der foreligger ingen dokumentation for en bortkomst, hverken i form af politianmeldelser eller
besigtigelsesrapporter, ligesom toldrapporten alene tager stilling til den manglende toldafregning.
Endelig hidrører telefaxskrivelsen af 16. marts 1998 ikke fra modtageren.

Sagsøgte har mere subsidiært gjort gældende, at bortkom- sten skyldes forhold, som chaufføren
ikke kunne undgå, og hvis følger han ikke kunne afværge, jf. CMR-lovens § 24, stk. 2. Da
chaufføren ankom til Moskva, rettede han henvendelse til det telefonnummer, der var opgivet i
CMR-fragtbrevet. Han blev herefter kontaktet af to personer, der havde kendskab til alle
oplysningerne i fragtbrevet. Da fragtbrevet ikke angav, hvor losning skulle ske, og da chaufføren
ikke havde grundlag for at nære mistanke mod de pågældende, da han blev ført til et andet sted,
har chaufføren - mod kvittering i form af stempel i fragtbrevet - udleveret godset i overensstem-
melse med de instruktioner, som han modtog i forbindelse med opringningen til det af Tomex i
CMR-fragtbrevet angivne telefonnummer. Afsender burde have givet bedre instrukser og må
være ansvarlig for de fejlagtige oplysninger om modtagerens telefonnummer i fragtbrevet.

Sagsøger kan endelig ikke kræve renter fra den 13. maj 1998, da skrivelse alene er holdt i
generelle vendinger og ikke indeholder et rentepåkrav.

Retten skal udtale:


-
12
-





Ad søgsmålskompetence:

Det fremgår såvel af fakturaen af 13. februar 1998 udstedt af Premier Import/Eksport Co. Inc. til
Spetctransavto og af fakturaen af 17. februar 1998 udstedt af Tomex til JSC, at godset i alle
salgsled er solgt med klausulen CIP, og uanset at risikoen for godset således er overgået til
Spetctransavto, har denne herefter som led i aftalen og mod betaling af godset som
udgangspunkt krav på forsikringsydelsen hos sagsøger.

Det fremgår imidlertid af telefaxskrivelsen af 16. marts 1998, at Tomex kan få udbetalt
forsikringsbeløbet fra sagsøger på vegne Spetctransavto, og uanset at skrivelsen er behæftet
med visse fejl, finder retten det ikke godtgjort, at denne ikke skulle hidrøre fra Spetctransavto.
Da udbetalingen til Spetctransavto forudsætter, at denne har betalt for godset, og da dette ikke
er sket, finder retten, at Tomex, der har krediteret JSC og dermed er indtrådt i dennes krav mod
Spetctransavto, ikke er afskåret fra at modregne sit tilgodehavende i forsikringsydelsen, der i
henhold til fuldmagten var udbetalt til Tomex.

Da sagsøger således er frigjort over for Spetctransavto, og da dennes tab i det hele er udlignet,
finder retten, at Spetctransavto reelt er fyldestgjort af sagsøger, og at sagsøger herved er
subrogeret i dennes krav mod sagsøgte.

Herefter findes sagsøger at have den fornødne søgsmålskompetence.

Ad bortkomst:

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at chaufføren efter ankomsten til Moskva og efter en
telefonisk henvendelse blev kontaktet af to personer, der bad ham køre til et industriområde,
hvor fragtbrevet blev forsynet med et stempel, der ikke hidrørte fra Spetctransavto, idet det
anførte registreringsnummer ikke er iden tisk med modtagerens nummer ifølge det russiske sel-
skabsregister.

Retten lægger endvidere til grund, at modtageren ved chaufførens telefonopkald den følgende
dag oplyste, at godset ikke var modtaget, ligesom modtageren efterfølgende i en telefaxskrivelse
af 16. marts 1998 indirekte bekræftede, at godset var bortkommet.

Under disse omstændigheder finder retten det ikke godtgjort, at godset er udleveret til rette


-
13
-





modtager, og retten anser herefter godset for bortkommet.



Ad ansvarsfritagelse:

Dommerne Torben Kuld Hansen og Helle Lehmann udtaler:

Efter bevisførelsen lægger vi til grund, at chaufføren efter ankomsten til Moskva blev kontaktet af
to personer, der hverken foreviste legitimation eller fuldmagter fra modtageren, og at chaufføren
accepterede, at godset ikke umiddelbart skulle tolddeklareres på terminalen Severny således som
angivet i fragtbrevet, men i stedet køres til et industriområde.

Vi lægger endvidere til grund, at chaufføren afventede, at de fremmede personer sørgede for
tolddeklarering, hvorefter chaufføren udleverede godset, mod at fragtbrevet blev forsynet med et
modtagestempel, men uden at chaufføren samtidig modtog en toldattest.

Vi lægger endelig til grund, at chaufføren såvel under kørslen til Moskva som senere følte sig
utryg, ligesom han undrede sig over, at der i porten til industriområdet alene var en meget
snæver passage til køretøjet.

Navnlig under hensyn til, at det i 1998 - således som forklaret af chaufføren Antanas Petrutis -
var almindeligt kendt, at Moskva var et højrisikoområde for transporter, og til at chaufføren flere
gange følte sig utryg sammenholdt med, at chaufføren undlod at kræve forevist legitimation eller
andet og udleverede godset uden forinden at have fået udleveret en toldattest, finder vi, at
sagsøgte ikke har godtgjort, at bortkomsten skyldes forhold, som fragtføreren ikke kunne undgå.

Herefter, og da sagsøgeren den 13. maj 1998 har fremsat krav om betaling, stemmer vi for at
tage sagsøgerens påstand til følge med renter som påstået, jf. CMR-lovens § 35, stk. 1.



Dommer Ove Andersen udtaler:

Efter bevisførelsen lægger jeg til grund, at chaufføren efter ankomsten til Moskva rettede


-
14
-





henvendelse på det i fragtbrevet opgivne telefonnummer, hvorefter han blev kontaktet af to
personer, der havde kendskab til alle oplysningerne i fragtbrevet.

Jeg lægger endvidere til grund, at chaufføren først udleverede godset, da han i fragtbrevet i form
af et stempel havde modtaget kvittering for modtagelsen.

Under disse omstændigheder, hvor det først efterfølgende var muligt at fastslå, at
modtagestemplet var falsk, og at chaufføren således havde været udsat for bedrageri, finder jeg,
at sagsøgte har godtgjort, at bortkomsten skyldes forhold, som fragtføreren ikke kunne undgå.

Herefter stemmer jeg for at frifinde sagsøgte.

Der afsiges dom i overensstemmelse med stemmeflertallet.


Thi kendes for ret:


Sagsøgte, Intercargo Danmark A/S, betaler inden 14 dage fra dato til sagsøgeren, Codan
Forsikring A/S, 176.962,53 kr. med tillæg af 5 % rente fra den 13. maj 1998 samt sagens
omkostninger med 47.750 kr.




Torben Kuld Hansen
Ove Andersen
Helle Lehmann

(sign.)


Udskriftens rigtighed bekræftes
p. j. v. Sø- og Handelsretten, den 


Nyt postforlig – Farvel til A-breve pr. 1. juli 2016

Generelt Flere og flere virksomheder og borgere i Danmark kommunikerer mere og mere pr. e-mail i stedet ...»

Opsigelse eller ophævelse

Hvad er forskellen? De almindelige aftaleretlige regler opererer med begreberne opsigelse og ophævelse, ...»

Erhvervsadvokat

SelskabsAdvokaterne er erhvervsadvokater der yder specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder, ...»

Kontrakter

SelskabsAdvokaterne har omfattende erfaring og ekspertise med forhandling, udarbejdelse og fortolkning ...»

Leverandør hæftede for producentens konstruktionsfejl

HØJESTERETS DOMafsagt tirsdag den 14. april 2015 Sag 240/2013(2. afdeling) Tryg Forsikring A/S(advokat ...»

Frisørdommen

Frisørers prisskiltning med forskellige priser for ”dameklip” og ”herreklip” strider ikke mod »

Vi er medlemmer af