Ansættelses- og arbejdsret - P-0038-11
Resumé
Kaptajn, styrmand, kabinechef (cabin Chief) og stewardesse
(cabin attendant) har ikke funktionærstatus ex lege, og er således
ikke berettiget til minimalerstatning efter funktionærlovens §
3.
UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
Dom afsagt den 17. august 2012 i sagerne
P-35-11
Serviceforbundet som mandatar for
Jens-Christian Kvist Nielsen
mod
Sterling Airlines A/S under konkurs
og
P-36-11
Serviceforbundet som mandatar for
Niels Christian Møberg
mod
Sterling Airlines A/S under konkurs
og
P-37-11
Serviceforbundet som mandatar for
Hanne Friis Junker
mod
Sterling Airlines A/S under konkurs
og
P-38-11
Serviceforbundet som mandatar for
Margit Christiansen
mod
Sterling Airlines A/S under konkurs
Påstande og problemstilling:
Under disse sager, der i medfør af retsplejelovens § 254 er
behandlet i forbindelse med hinanden, er der nedlagt følgende
endelige påstande:
Jens-Christian Kvist Nielsen har nedlagt påstand om, at Sterling
Airlines A/S under konkurs (i det følgende benævnt konkursboet)
skal anerkende 74.180 kr. som privilegeret krav i boet, jf.
konkurslovens § 95.
Niels Christian Møberg har nedlagt påstand om, at konkursboet
skal anerkende 52.405 kr. som privilegeret krav i boet, jf.
konkurslovens § 95.
Hanne Friis Junker har nedlagt påstand om, at konkursboet skal
anerkende 23.366 kr. som privilegeret krav i boet, jf.
konkurslovens § 95.
Margit Christiansen har nedlagt påstand om, at konkursboet skal
anerkende 21.455 kr. som privilegeret krav i boet, jf.
konkurslovens § 95.
Konkursboet har over for alle sagsøgerne nedlagt påstand om
frifindelse.
Sagerne drejer sig alle om, hvorvidt sagsøgerne har
funktionærstatus ex lege, således at sagsøgerne er berettiget til
minimalerstatning efter funktionærlovens § 3. Der er enighed om de
beløbsmæssige opgørelser af kravene. Sagsøgerne er repræsentanter
for fire forskellige faggrupper, og sagerne har derfor betydning
for en lang række andre personer, der har anmeldt krav i
konkursboet.
Sagernes nærmere omstændigheder:
Generelt:
Den 29. oktober 2008 blev Sterling Airlines A/S taget under
konkursbehandling ved Sø- og Handelsretten. I forbindelse med
behandlingen af konkursboet anmeldte de fire sagsøgere, der er
henholdsvis kaptajn, styrmand, kabinechef (cabin chief) og
stewardesse (cabin attendant) krav i boet. Under et møde til
prøvelse af fordringer den 25. august 2011 afviste kurator de dele
af fordringerne, der er til prøvelse under nærværende sager, der
herefter er indbragt for skifteretten den 21. september 2011 i
medfør af konkurslovens § 133.
Om samarbejdet mellem besætningsmedlemmer hedder det i
et ikke underskrevet dokument, som er benævnt: Kort
beskrivelse af en pilots arbejde, bl.a.:
"Overordnet er piloterne ansvarlige for sikker gennemførelse af
flyvningen, herunder nødvendige informationer til personale og
passagerer. Begge piloter er ansvarlige overfor lovgivning og
selskabets procedurer og skal informere såvel personale som
passagerer om indtrufne omstændigheder der medfører
ændringer/variationer i den oprindelige planlægning.
Derudover er piloterne ansvarlige overfor de procedurer,
fastlagt af selskabet, der skal følges for at opnå det fastsatte
service-niveau overfor passagererne.
Alle disse forhold er nedfældet i selskabets procedurer, der
klart beskriver det samarbejde mellem piloter og
kabinemedarbejd-ere der er et krav og en forudsætning, for
opfyldelse af kravet om sikkerhed og service.
Senest en time før starten af flyvning mødes hele besætningen,
piloter og kabinepersonale. Piloterne informerer kabineperso-nalet
om flyvningen generelt, flyvetid og vejrforhold og de eventuelle
afvigelser fra oprindelig planlægning der kan indtræffe.
Eksempelvis hvis vind- og vejrforhold gør en mellemlanding
sandsynlig. Ligeledes kan tekniske forhold ændre på sædvanlige
rutiner for såvel piloter som kabinepersonale.
Kabinepersonalet informerer piloter om passagererne og den
service der skal udføres. Ofte indeholder disse informationer
oplysninger om specielle forhold som f. eks. kørestolsbrugere,
passagerer med behov for ekstra ilt, medfølgende
læge/syge-plejerske osv. Mange nødvendige oplysninger piloterne
skal tage hensyn til ved kontakten på destinationen.
Disse oplysninger fra begge sider danner grundlag for det
samarbejde der skal foregå under flyvningen, og er beskrevet i et
fyldigt regelsæt, udformet af selskabet og godkendt af Statens
Luftfartsvæsen.
Under flyvningen er piloter og kabinepersonale ikke kun
lovmæssigt, men også af praktiske årsager tvunget til konstant
samarbejde. Til gennemførelse af en almindelig flyvning beskriver
helt faste procedurer hvorledes samarbejdet mellem piloter og
kabinepersonalet skal foregå. Derudover skal alle forhold der
adskiller sig fra den oprindelige planlægning vedrørende
passagererne, skal meddeles piloterne. Ligeledes skal piloterne
informere forhold der adskiller sig fra det normale til
kabinepersonalet, så eventuelle ændringer i oprindelig planlægning
bliver aftalt i fællesskab. Det er tvingende nødvendigt og
lovmæssigt stadfæstet, for at opretholde sikkerhedsniveauet, at
dette formaliserede samarbejde foregår.
I dette samarbejde fremstår kaptajnen som øverste myndighed med
deltagelse af andenpiloten som også er hans stedfortræder. Uden
samarbejdet med kabinepersonalet vil kaptajnen/andenpiloten ikke
være i stand til at udføre arbejdet forsvarligt.
Især i tilfælde hvor sikkerheden bliver udfordret er dette
samarbejde af vital betydning.
Beskrivelser af dette samarbejde er beskrevet i både piloternes
og kabinepersonalets nødprocedurer. Nødprocedurer udformet for at
sikre passagererne mest muligt.
Disse procedurer er beskrevet i "Crew Procedures Manual" i
detaljer. …
Som det fremgår af ovenstående foregår ledelse af besætningen
fra seneste mødetid, 1 time før flyvning, til ½ time efter
flyvning. Altså principielt 100 % af arbejdstiden på den dag
flyvningen foregår. Der er direkte kontakt mellem piloter og
kabinebesætning gennem hele flyvningen. Procedurer beskriver
piloternes ledelse af kabinebesætning på de forskellige stader af
flyvningen. Ligeledes beskriver procedurer hvorledes
kabinebesætningen skal rådføre sig med piloterne under flyvningen.
Afhængig af situationer der opstår i kabinen er denne kontakt,
piloter og kabinebesætning imellem, af varierende hyppighed. Alle
situationer der adskiller sig fra det forventede normale, skal
straks rapporteres og behandles af piloterne. Det er ganske
vanskeligt at sætte tid på kontakten mellem kabinebesætning og
piloter, da der konstant skal være mulighed for direkte kontakt.
Generelt kan der vurderes at under en flyvning uden uventede
situationer er kabinebesætning og piloter i direkte kontakt i
minimum 30 % af flyvningen.
Ledelse foregår altså under hele flyvningen. Piloterne kan ikke
fraskrive sig ledelse på noget tidspunkt af flyvningen, da de er
bundet af lovgivningen der pålægger dem denne ledelse."
Det hedder videre i en Operations Manual part A bl.a.:
"… AUTHORITY, DUTIES AND RESPONSIBILITY OF THE COMMANDER
The Commander is a Captain designated by Sterling to be in
command of a flight:
1. The Commander is responsible for the safety of all
crewmembers, passengers and cargo on board, as soon as he arrives
on board, until he leaves the aeroplane at the end of the
flight.
2. The Commander is responsible for the aeroplane from the
moment the aeroplane is first ready to move for the purpose of
taxiing prior to take-off until the moment it finally comes to rest
at the end of the flight and the engines used as primary propulsion
are shut down.
3. The Commander has authority to give all commands he deems
necessary with the purpose of securing the safety of the aeroplane
and of the persons or property carried. All persons carried in the
aeroplane shall obey such commands.
4. The Commander has authority to disembark any person, or any
part of the cargo, including dangerous goods, which in his opinion
may represent a potential hazard to the safety of the aeroplane or
its occupants.
5. The commander shall not allow a person to be carried in the
aeroplane who appears to be under the influence of alcohol or drugs
to the extent that the safety or the aeroplane or its occupants is
likely to be endangered.
6. The Commander shall ensure that no person shall be in any
part of an aeroplane in flight which is not a part designed for the
accommodation of persons unless temporary access has been granted
by the Commander to any part of the aeroplane …
…
DUTIES AND RESPONSIBILITIES OF CREWMEMBERS OTHER THAN THE
COMMANDER
…
The co-pilot is responsible to Commander to assist in the safe
and efficient conduct of the flight. In the event of the
incapacitation of the Commander, the Co-pilot will assume command.
…
…
If more than one cabin crewmember is assigned a senior cabin
crewmember shall be nominated. This senior cabin crewmember, in
Sterling titled "Cabin Chief" …
…
The cabin Chief is responsible for:
1. Delegation duties to the cabin crewmembers before commencing
a flight.
2. Ensuring that the cabin duties are performed according to
regulations specified in the Crew Operations Manual (COM).
3. Reporting to the Commander any fault, failure, malfunction or
defect that he believes may affect the airworthiness or safe
operations of the aeroplane including emergency systems.
4. Reporting to the Commander immediately if, at the time the
cabin signal from the cockpit is given indicating that a take-off
or landing is imminent, the cabin is not secured.
5. During turbulence, in the absence of any instructions from
the flight crew, the Cabin Chief is responsible for discontinuing
non-safety related duties and advise the flight crew of the level
of turbulence being experiences and the need for the fasten seat
belt signs to be switched on. This should be followed by the cabin
crewmembers securing the passenger cabin and other applicable
areas.
The Cabin Chief shall prior to departure check that:
1. All passengers have their seat belt properly secured.
2. All doors are closed and secured.
3. All passengers have been briefed in the use of safety belts,
smoking regulations, oxygen system, location and use of emergency
equipment and emergency exits, report "cabin clear" to the
Commander and select the flight deck access system switch to
NORM.
The Cabin Chief shall prior landing check that:
1. "Cabin Clear" is reported to the Commander.
…
The Cabin Crew Member is responsible for:
1. Reporting to the Commander any fault, failure,
malfunction or defect that he believes may affect the airworthiness
or safe operation of the aeroplane including emergency systems.
The duty of the Cabin Crew Member is:
1. To perform the duties delegated by the Cabin Chief. These
duties are laid down in the Crew Operations Manual (COM).
…"
Det hedder dernæst i et notat fra Birthe G. Hollmann, der var
chef for kabinepersonalet hos Sterling Airlines A/S, om arbejdet
for lederen af kabinemedarbejderne bl.a.:
"… Ansvarlig for forberedelse før flyvning
l times check in før afgang til fremskaffelse og udfyldelse af
diverse formularer samt information om flyvningens tour operatør
m.m.
Ansvarlig for briefing og uddelegering
Lede og fordele alle arbejdsopgaver samt sikre at selskabets
rutiner gennemføres Ansvarlig for sikkerhed
Sikre at nødudstyret i kabinen tjekkes iht. selskabets gældende
checklister samt indrapportering til selskabet ved
uregelmæssigheder
Ansvarlig for kommunikation
Med jordpersonale og besætningsmedlemmer
(cockpit/kabinepersonale)
Ansvarlig for kontrol af salgskassen saml salgsvarer ombord
Art mængde ombord er korrekt i henhold til levering /
toldpapirer
Ansvarlig for salgskassen og salgsvarerne ombord
Lede og motivere kabinemedarbejderne til at fungere optimalt
ombord samt skabe et mersalg
Ansvarlig for aflevering af salgs kasse
Optælling af pengene samt udfyldelse af rapport til banken
Ansvarlig for træning af nye medarbejdere
I henhold til selskabets sikkerhedsregler, arbejdsrutiner, salg,
mersalg samt briefing
Ansvarlig for håndtering af sygdomstilfælde af
passager/besætningsmedlem ombord
Lede og fordele div. arbejdsopgaver i henhold til selskabets
gældende regler samt indrapportering
Ansvarlig for håndtering af en alvorlig hændelse/evakuering
Lede og fordele alle arbejdsopgaver i henhold til selskabets og
SLV's Statens Luftfarts Væsen gældende regler samt
indrap-portering
Ansvarlig for rapportering
30 min. check out efter endt flyvning til skriftlig udfyldes af
div. rapporter til selskabet
Evaluere nye kabinemedarbejdere
Skriftligt som mundtlig rapportering til selskabet i form af
konstruktiv kritik
Ansvarlig ved udstationering
Sikre at selskabets retningsliner udføres i henhold til gældende
regler samt lederskab af internt som eksternt kabinepersonale
Ansvarlig for egen resultatplan
Mundtlig som skriftlig tilbagemelding til egen Cabin Crew
Manager
Opsætning af mål og gennemførelse af opnået mål
Ansvarlig for eget certifikat
Træning en gang om året i emergency og første hjælp i henhold
til myndighedernes gældende regler …"
Det er med henblik på belysning af tidsforbrug og arbejdsopgaver
for en kabinemedarbejder
(CA) hos Sterling Airlines A/S som eksempel dokumenteret en
opgørelse i relation til en flyvetur til Malaga og retur.
Arbejdsbeskrivelsen er udarbejdet af faglig sekretær Thilde
Mortensen Waast i samarbejde med klubbestyrelsesmedlem Mona
Nyström, og det hedder heri bl.a.:
"… Flyvetiden er ca. 3:30 - 3:45 timer, der er 3 CA om bord, 148
passagerer (pax), og en samlet arbejdstid på 9 timer.
Check in, varighed 1 time:
Briefing fra FC og CC om pax tal, salgoplæg,
vejr, forsinkelser
o.lign.
10 min. 16,7 %
Transport til
flyet
5
min. 8,3 %
Forberedelser om bord:
Sikkerhedscheck
10 min. 16,7 %
Optælling af vekselkasse, opstart af kasseterminaler,
forberede salgsvogne
samt
varecheck
20 min. 28,3 %
Boarding af
passagerer
15 min. 25 %
En route, varighed 3:30 - 3:45 timer:
Ankomst og
sikkerhedsbriefing
5 min. 2 %
Salg af headset til TV, oppakning af salgsvogne (mad og drikke)
og salg fra
disse
1½ time 40 %
Indsamling af affald, kort
spise/kaffepause
20 min. 9 %
Forberedelse og salg af tax-free
varer
40 min. 17 %
Salg af mad og drikke 2.
gang
40 min. 17 %
Oprydning af vogne 5
min. 2 %
Kassecheck, klargøring af kasseterminaler til
hjemtur, aflevering af penge til
CC
20 min. 9
%
Landing 10
min. 4 %
Turn around på jorden, varighed ca. 45 min:
Pax udstigning
10
min. 22 %
Sikkerhedscheck
10 min. 22 %
Forberede hjemtur, herunder
opfyldning af salgsvogne, og klargøring af
taxfree
varer
10 min. 22 %
Boarding af
pax
15 min. 34 %
En route, varighed 3:30 - 3:45 timer:
Velkomst og
sikkerhedsbriefing
5 min. 2
%
Salg af headset til TV, oppakning af
salgsvogne (mad og drikke) og salg fra
disse
1½ time 40 %
Indsamling af affald, kort spise/kaffepause
20
min. 9 %
Forberedelse og salg af taxfree
varer
40 min. 17 %- 9 -
Salg af mad og drikke 2.
gang
30 min. 13 %
Oprydning af
vogne
5
min. 2 %
Kassecheck, afregning af kasseterminaler, optælling og afregning
af kasser.
Optæling og afstemning af
varer
30 min. 13 %
Landing
10
min. 4 %
Efter landing, 30 minutter:
Udstigning af
pax
10 min. 34 %
Transport til crew
room
5
min. 17 %
Afslutning af regnskab og
aflevering af penge til boks 15 min. 49
%
hertil kan komme op til 20 minutters ekstra arbejde til CC med
skrivning af diverse rapporter.
Samlet tidsforbrug ca. 9 timer:
Briefing og transport,
ind- og udstigning af
pax
1 time 10 min. 12,5 %
Sikkerhedscheck og
briefing
30 minutter 5,4 %
Klargøring af salg, salg samt
afregning af salg
7
timer 74,9 %
Pauser
40 minutter 7, 2 %
I
alt
9 timer 20 minutter
Der er endelig under hovedforhandlingen dokumenteret forskelligt
salgsmateriale omkring varer, der kunne sælges af kabinepersonalet
under en flyvetur.
Særligt vedrørende Jens-Christian Kvist Nielsen:
Jens-Christian Kvist Nielsen blev med virkning fra den 24. april
1989 ansat som kaptajn på fuld tid hos Sterling Airlines A/S.
Ansættelseskontrakten indeholder på en række områder henvisninger
til funktionærloven. Ved brev af 30. oktober 2008 blev han som
følge af konkursdekretet opsagt fra sin stilling med kortest muligt
opsigelsesvarsel. Han blev fritstillet den 26. november 2008.
Særligt vedrørende Niels Christian Møberg:
Niels Christian Møberg blev med virkning fra den 17. marts 2004
ansat som styrmand på fuld tid hos Sterling Airlines A/S.
Månedslønnen androg i november 2006 32.900 kr.
Ansættelseskontrakten indeholder på en række områder henvisninger
til funktionærloven. Ved brev af 30. oktober 2008 blev han som
følge af konkursdekretet opsagt fra sin stilling med kortest muligt
opsigelsesvarsel. Han blev fritstillet den 26. november 2008.
Særligt vedrørende Hanne Friis Junker:
Hanne Friis Junker blev med virkning fra den 1. maj 1994 ansat
som cabin chief på fuld tid hos Sterling Airlines A/S. Lønnen var i
henhold til gældende overenskomst. Ansættelseskontrakten indeholder
på en række områder henvisninger til funktionærloven. Ved brev af
30. oktober 2008 blev hun som følge af konkursdekretet opsagt
fra sin stilling med kortest muligt opsigelsesvarsel. Hun blev
fritstillet den 10. november 2008.
Særligt vedrørende Margit Christiansen:
Margit Christiansen blev med virkning fra den 1. juli 1995 ansat
som cabin attendant på fuld tid hos Sterling Airlines A/S. Lønnen
var i henhold til gældende overenskomst. Ansættelseskontrakten
indeholder på en række områder henvisninger til funktionærloven.
Ved brev af 30. oktober 2008 blev hun som følge af
konkursdekretet opsagt fra sin stilling med kortest muligt
opsigelsesvarsel. Hun blev fritstillet den 10. november 2008.
Forklaringer:
Lars Helmø har forklaret, at han er luftkaptajn og er uddannet
som pilot i flyvevåbnet. Han har fløjet for bl.a. Mærsk A/S og
senere for Sterling Airlines A/S. Han skal pensioneres den 1. juli
2012.
En arbejdsdag forløb typisk på den måde, at han eller styrmanden
undersøgte flyveruten og vejrforholdene, hvorefter han mødtes med
hele besætningen en time før afgang. Her orienterede han om
vejrforhold og ruten mv. Undertiden stod styrmanden for denne
briefing. Efter at de var gået ombord i flyet, gennemgik han sammen
med styrmanden en tjekliste, og beregnede herunder
brændstofforbruget. Dette foregik på den måde, at den ene læste op
fra listen, mens den anden svarede på de enkelte forhold. Han
etablerede endvidere radiokontakt til kontroltårnet, hvorfra han
skulle have starttilladelse i form af en »slottid«. Disse
indledende opgaver tog omkring tre kvarter. Når der forelå
tilladelse til afgang, koordinerede man i cockpittet dette med
kabinepersonalet. Samtidig hermed havde kabinepersonalet
kontrolleret en tjekliste, og herunder alt omkring catering,
ligesom disse havde sørget for, at passagerne var på plads, og at
der ikke lå løse ting i maskinen. I den indledende fase stod døren
åben til cockpittet, og han modtog derfor løbende informationer fra
kabinen. Før afgang blev døren af sikkerhedsmæssige grunde lukket.
På vej ud til startbanen modtog han via radio besked fra kabinen
om, at passagererne havde modtaget en sikkerhedsvejledning.
Herefter kunne maskinen lette. Når de kom op i en vis højde,
blev den automatiske pilot slået til, og de skulle herefter i
cockpittet løbende overvåge flyvningen ved kontrol af
instrumenterne samt følge med i brændstofforbruget. De havde
endvidere løbende kontakt med landjorden via radio. Der var dog
også mulighed for at foretage individuel styring af maskinen, da
man herved kunne spare tid og brændstof. Det var dog i reglen mere
sikkert at benytte automatpiloten. Tiden frem til indflyvning på
destinationen blev anvendt til kontrol af manualer, orientering til
og fra kabinen, herunder om servering, samt underretning til
passagerne om flyveturen, vejrforholdene, og hvilke byer man
passerede. Der var også mulighed for, at den ene af piloterne
hvilede sig, men i sådanne tilfælde skulle kabinepersonalet
orienteres herom, ligesom dette personale i så fald hvert 20. minut
skulle sikre sig, at den anden pilot var vågen. Samarbejdet med
styrmanden var dog i almindelighed rimeligt formaliseret, idet den
ene tog sig af flyvningen, mens den anden havde radiokontakten med
jorden. Disse opgaver kunne dog veksle, og det var ikke
ualmindeligt, at man byttede roller på hjemturen. De udførte
således begge det samme arbejde. Tiden omkring landing var meget
hektisk, da der konstant var radiokontakt med landjorden med
henblik på udveksling af informationer. Samtidig skulle personalet
i kabinen orienteres om landingstidspunktet. Selve landingen skete
i et tæt samarbejde med kontroltårnet. Kabinepersonalet sørgede
forinden for, at alle passagerer sad på deres pladser, og at
sikkerhedsbælterne var fastspændte. På omkring 85 % af ruterne
skulle de retur samme dag, og de tilbragte i sådanne tilfælde en
time på landjorden. Kaptajnen og styrmanden forlod som regel
maskinen, men de skulle forblive i nærheden og af sikkerhedsmæssige
årsager undersøge, om alt var i orden, og at der ikke var sket
skader på maskinen. Imens forlod passagererne maskinen, der blev
rengjort, ligesom der blev fyldt brændstof på tanken.
Arbejdet som kaptajn er et lederjob, der indebærer ansvar.
Ledelse og flyvning er således uløseligt forbundet. Han har også
øgede beføjelser og kan fx træffe bestemmelse om anholdelse og
fiksering af urolige passagerer. Det forekommer navnlig ved
charterflyvning, at passagerer kan blive beruset, men det er heller
ikke ualmindeligt, at der er passagerer, der får hjerteproblemer.
Han vil anslå, at fordelingen mellem charterflyvning og
ruteflyvning hos Sterling Airlines A/S var ligeligt fordelt.
Charterflyvninger var primært til Grækenland og de Kanariske øer,
mens ruteflyvningerne var til andre europæiske destinationer. Der
var dog også indenrigsflyvninger.
Styrmanden skulle på et hvert tidspunkt være i stand til at
overtage kaptajnens job, hvis han fx faldt om, og styrmanden skulle
derfor have den samme uddannelse og de samme kvalifikationer
som en kaptajn. Kaptajner blev udelukkende udnævnt på grundlag af
anciennitet, men man skulle også have en vis erfaring og dermed
kunne præstere et vist antal flyvetimer som styrmand. Hvis man ser
bort fra striberne på en kaptajns uniform og det faktum, at denne
altid sad i venstre side i cockpittet, kunne man i realiteten ikke
se forskel på en kaptajn og en styrmand. Opstod der derimod en
uventet situation i luften, var det dog kaptajnen, der havde det
afgørende ord i samarbejde med kontroltårnet. Hvis en styrmand
skulle have orlov eller havde et ønske om at gå ned i tid eller
lignende, skulle han rette henvendelse til personaleafdelingen, og
hvis der var andre problemer med denne, havde kaptajnen en vis
indberetningspligt til ledelsen, der således kunne give en advarsel
mv. Havde den pågældende personlige problemer, kunne han henvende
sig til et særligt uddannet personale eller pilotforeningen.
Han havde endvidere pligt til jævnligt at deltage i tests, der
foregik i en simulator, ligesom han blev videreuddannet inden for
ledelse. I simulatoren blev han udsat for alle mulige former for
fejl og farlige situationer, fx hvor en motor sætter ud eller
»emergency« i kabinen, hvorimod det ville være spild af tid at
træne i almindelig landing og lignende. Der opstod jævnligt mindre
tekniske fejl under en flyvning, som det ikke var ulovligt at flyve
med. Det var derimod meget sjældent, at man kom ud for de
situationer, der blev testet i simulatoren.
Hvis man ikke bestod testen i simulatoren efter to forsøg, kunne
man blive afskediget. Han har dog kun kendskab til et enkelt
tilfælde, hvor en pilot er blevet afskediget. To gange om året var
han på kursus i sikkerhed.
Niels Christian Møberg har forklaret, at han er styrmand, og at
han er uddannet på en privat flyveskole. Han har bl.a. fløjet for
Muk Air A/S, SAS A/S og Sterling Airlines A/S.
På en typisk arbejdsdag mødtes hele besætningen en time før
afgang, hvor kaptajnen eller styrmanden, der forinden havde tjekket
flyveplanen og vejrforholdene m.v., briefede kabinepersonalet. Ca.
45 minutter før afgang tog de ud til flyet, der blev påfyldt
brændstof, og hvor bagagen blev lastet. I cockpittet gennemgik
kaptajnen og styrmanden sammen forskellige punkter på en tjekliste,
og en computer beregnede brændstofforbruget. Arbejdet mellem de to
piloter var ligeligt fordelt, og der var reelt ingen forskel på det
arbejde, som de udførte. Den ene havde under flyvningen
radiokontakten med kontroltårnet, mens den anden overvågede
instrumenterne og flytrafikken. På hjemturen byttede de som regel
opgaver.
De havde begge et ansvar for flyvningen. Indtil passagerne kom
om bord, var døren mellem kabinen og cockpit åben, og der var en
del kommunikation med kabinepersonalet. Når de skulle til at lette,
blev døren mellem kabinen og cockpittet lukket. Der skete dog
fortsat løbende udveksling af informationer, og kabinepersonalet
kom også, trods den lukkede dør, ud i cockpittet ca. hver halve
time for at kontrollere, at alt var i orden. Der var således en
løbende dialog mellem personalet i cockpittet og kabinen under
flyveturene. Fx talte de om, hvad cockpittet ønskede at spise og
drikke, hvordan det gik med passagerne, og kabinepersonalet kom ind
indimellem for at få sig en snak. Det kunne også hænde, at den ene
pilot hvilede sig under flyvningen, men begge skulle være vågne i
forbindelse med en landing.
Når de var landet, skulle passagerne og bagagen fra borde og nye
passagerer og bagage kom ombord, ligesom flyet blev tanket til
hjemturen.
Sikkerheden ombord var det helt centrale, og derefter kom salget
af varer. Kabinepersonalet havde således til opgave at sælge så
meget som muligt for at øge indtjeningen i Sterling Airlines A/S.
Dette salg var ens på alle ture, uanset dennes længde, og salget
omfattede alt fra kaffe, mad, slik, solbriller etc. Han vil anslå,
at salget af henholdsvis mad og drikke kontra solbriller mv. var
ligeligt fordelt.
Hanne Friis Junker har forklaret, at hun er kabinechef (cabin
chief), og at hun begyndte sin karriere i 1978 hos Sterling Airways
A/S. Hun blev efter dette selskabs konkurs ansat i Sterling
Airlines A/S.
Ansættelsen krævede gode sprogkundskaber og serviceegenskaber,
og det var ikke ualmindeligt, at nogle medarbejdere forinden havde
arbejdet i udlandet som guider. Hun fik ved sin oprindelige
ansættelse et førstehjælpskursus og blev bl.a. uddannet
på en Boingmaskine. Dette kursus varede 6 uger. Ved
senere ansættelsesskift, skulle hun igen på kursus, da der kunne
være forskel på den måde, hvorpå en maskine klarmeldes. Hun var
endvidere på skole 2 dage om året, og undervisningen omfattede
bl.a. sikkerhed og »worstcasesenarier«.
På en typisk flyvetur mødtes besætningen en time før afgang. På
dette møde talte kabinepersonalet, der bestod af 3-4 personer,
bl.a. om, hvor mange gange vognen med drinks skulle køre gennem
maskinen. Dette hang sammen med flyveturens længde. Når de kom ud
til maskinen, skulle kabinen klargøres. Kabinepersonalet var
inddelt i numrene 1-4, hvor kabinechefen altid var nummer 1 og
befandt sig forrest i kabinen, mens nummer 2 befandt sig i det
bagerste køkken. De havde hver sine opgaver, og hun skulle bl.a.
ved hjælp af toldpapirer undersøge, om alle toldfrie varer var
leveret til maskinen. Nummer 1 og 2 skulle endvidere sikre sig, at
alle madvarer var leveret. Andre undersøgte om nødudstyret var i
orden, og om maskinen og toiletterne var rengjorte. De havde
ligesom piloterne en tjekliste, som de skulle gennemgå. Hun var
under denne del af processen konstant i kontakt med cockpittet.
Ca. ½ time før afgang ankom passagerne, og når disse var på
plads, underrettede hun cockpittet herom. Af sikkerhedsmæssige
årsager var døren til piloterne nu lukket, og kommunikationen
foregik via radio. Via denne fik hun da besked på at lukke
yder-døren til flyvemaskinen. Der blev herefter forevist en video
om sikkerheden om bord, og to kabinemedarbejdere kontrollerede, at
alle passagerer herefter sad fastspændte på deres pladser. Først
når man var i luften, kunne først kabinepersonalet og efterfølgende
passagerne rejse sig. Denne procedure var ens på både korte og
lange ture. Serveringen var derimod forskellig på charterflyveture
og ruteflyvninger. På charterture havde stort set alle passagerne
på forhånd købt maden, der skulle serveres på turen, men forinden
serveringen havde de også mulighed for at købe drikkevare hertil.
De kørte derfor igennem maskinen med en drinksvogn, og de fleste
købte da drikkevarer til maden. På ruteflyvninger kunne passagerne
derimod først købe maden på selve turen, og salget heraf og af
drinks var derfor mere begrænset. Efter at maden var serveret,
kørte de som regel endnu engang igennem maskinen med drinksvognen.
På lange ture var der mulighed for at køre endnu flere gange med
drinks-vognen. De havde endvidere to salgsvogne, hvorfra de solgte
parfume, slik og accessories, fx solbriller. En tur med disse
vogne kunne godt tage en time afhængig af, om man var en dygtig
sælger. De kørte kun med denne vogn en gang under en flyvning. De
modtog således betaling både ved salg fra drinksvognen og
salgsvognen, og det er ikke muligt at adskille indkomsten fra de to
salgstyper. Der var derimod som regel et større samlet salg på
hjemturen. Pengene blev ikke holdt adskilt, men blev i første
omgang lagt i nogle medbragte store »prangerpunge« og i
lommerne. Når flyveturen var overstået, blev alle pengene lagt
samlet et sted, og de var således kollektivt ansvarlige for, at
regnskabet stemte. Dette var dog sjældent tilfældet, men det gav
ikke anledning til påtale fra selskabets side. Der var fra
selskabets side derimod stort fokus på salget fra salgsvognen, og
de modtog derfor en hel del skriftligt materiale herom.
Dette hang sammen med, at billetpriserne var afstemt efter
lønudgifterne og brændstofforbruget, hvorimod overskuddet skulle
generes via salget ombord. Der var derfor arrangeret konkurrencer
mellem de forskellige besætninger om, hvem der kunne sælge mest, og
hvor de kunne vinde flyvebilletter. De skulle i den forbindelse
anføre det gennemsnitlige salgstal på et »scoreboard«.
Som kabinechef havde hun noget papirarbejde, men hendes fokus
var på service og salg, og hun udførte derfor i det væsentlige det
samme arbejde, som det øvrige kabinepersonale. Det var dog også
kabinechefen, der hovedsageligt havde radiokontakten til piloterne,
og hun skulle kontakte disse mindst hvert 20. minut. De andre
kabinemedarbejdere kunne dog også kontakte cockpittet.
Margit Christiansen har forklaret, at hun er kabinemedarbejder
(cabin attendant), og at hun er kontoruddannet. Hun blev ansat hos
Sterling Airways A/S i 1975 og efter dennes konkurs hos Sterling
Airlines A/S. Hun deltog oprindelig i et kursus, der varede i 6
uger. Hun har også på et tidspunkt deltaget i et kursus over tre
dage, hvor der bl.a. blev undervist i førstehjælp.
Før en flyvetur deltog hun i en kort briefing med den øvrige
besætning, og hvor piloterne gav en kort orientering om flyveturen,
ligesom kabinemedarbejderne bl.a. fordelte opgaverne i kabinen.
Antallet af kabinemedarbejdere var bestemt af antallet af
passagerer. Var der over 150, skulle der være fire
kabinemedarbejdere, men som regel var de kun tre
kabinemedarbejdere, da hun fløj i en Boingmaskine, hvor der kun var
plads til 148 passagerer.
Under flyveturen serverede de først mad og drikkevarer til
passagererne, og herefter kørte de igennem maskinen med en
salgsvogn. De solgte også hovedtelefoner til maskinens videoog
radioanlæg samt aviser. I takt med at selskabets økonomi blev mere
anstrengt, blev der stillet større krav til salget under
flyveturen, og der blev også stillet store krav til deres
kreativitet i den henseende. Ledelsen lagde således vægt på, at der
hele tiden blev solgt så meget som muligt, og de modtog skriftlige
instrukser herom. Som led i dette salgsarbejde blev der afholdt
konkurrencer mellem de enkelte besætninger, hvor det var afgørende,
hvem der kunne sælge mest, ligesom de kom på kurser hos de enkelte
producenter. Salget fra drinksog salgsvognen blev ikke holdt
adskilt, og dette kan således ikke gøres op hver for sig.
Kabinepersonalet havde et fælles ansvar for den samlede kasse. Hun
erindrer, at de i et tilfælde havde opgjort den samlede kasse ved
hjemkomsten til 110.000 kr. Hun var som kabinemedarbejder nummer 2
placeret bagerst i maskinen og havde normalt ikke kontakt med
piloterne under selve flyveturen, men det kunne dog ske engang
imellem, hvis der var problemer med temperaturen, eller hvis
maskinen rystede, hvilket er betydeligt mere mærkbart i den
bagerste del. Det hændte også, at hun overtog kabinechefens
opgaver, men der var reelt set ingen forskel på kabinepersonalets
opgaver, idet der blot formelt set skulle være en kabinechef.
Der var heller ingen anciennitetsordning omkring udnævnelse til
kabinechef.
Hvis hun skulle på orlov eller ønskede at gå ned i tid eller
lignende, skulle hun kontakte en gruppeleder, der herefter skulle
forelægge spørgsmålet for HR-afdelingen på jorden, der traf
beslutningen herom.
Lene Nielsen-Hedemann har forklaret, at hun er kabinechef (cabin
chief), og at hun med få afbrydelser har fløjet siden 1976, hvor
hun deltog i et aftenskolekursus af 6 ugers varighed.
Hun har arbejdet som kabinechef i mange år, hvor hun havde til
opgave at lede og fordele arbejdet i kabinen. Hun skulle således
påse, at personalet mødte reglementeret på arbejde. Hun briefede
kabinepersonalet om hvornår og hvem, der skulle køre fx salgsvogne
og drinksvogne, da dette kunne variere. Hun havde ansvaret for
kommunikationen til kaptajnen og var i løbende dialog med denne.
Hun kunne selv træffe beslutning om, hvorvidt de fx skulle
nødlande, hvis der opstod sygdom om bord, eller der var vanskelige
passagerer, der skulle sættes af. Kaptajnen kunne ikke tage en
sådan beslutning, da døren mellem cockpittet og kabinen var låst.
Hun havde endvidere ansvaret for arbejdet i midtergangen. Hun kunne
ikke bevillige personalet orlov eller uddele en advarsel. Denne
kompetence var hos personaleafdelingen på jorden. Hun havde derimod
en påtaleret og skulle aflevere en rapport ved uregelmæssigheder.
Der var regler om minimumskrav for antallet af kabineperso-naler,
men derudover skulle der være ekstra personale ombord for at
promovere salget. Der blev forhandlet nogle minimums-krav specifikt
for Sterling Airlines A/S, hvor kabinepersonalet
fik underbemandingsbetaling, hvis ikke de specifikke krav var
opfyldt. Sikkerheden ombord fyldte derimod ingenting, da der var
faste procedurer herfor, og som kabinepersonalet kunne på
rygmarven, ligesom de havde en tjekliste. De var på kursus i
sikkerhed en gang om året. Salget krævede noget ekstra. Det var
således vigtigt, at de solgte meget, da salget skulle kompensere
for de billige flyvebilletter. Hun har været på flere salgskurser,
hvor producenterne fx kom ud på arbejdspladsen for at oplyse om,
hvordan kabinepersonalet kunne fremme salget. Der var også
konkurrencer i relation til salget, hvor personalet kunne vinde
flyvebilletter. De anvendte nok lige meget tid på drinksvognen og
salgsvognen, og måske endda længere tid på salgsvognen, da det tog
længere tid at fremvise varerne. Salget afhang af
passagersammensætningen, men hun ved ikke, hvor meget af salget,
der hidrørte fra salgsvognen, og hvor meget der vedrørte
drinksvognen. De kørte altid drinksvognen først og derefter
madvognen og til sidst salgsvognen. Der var stor forskel på
omfanget af det egentlige salg på henholdsvis de lange og de korte
ture. De kunne også på ruteflyvninger varme maden ombord, og de
solgte på sådanne flyvninger små varme brød (panini) til
passagererne. Kaffe og te blev lavet i køkkenet, og de sørgede
herefter for salg og servering. Var der affald, når de gik gennem
flyet, sørgede de for, at der blev ryddet op.
Claus Durck Hovej har forklaret, at han begyndte som HR-manager,
og at han senere indtrådte i direktionen i Sterling Airlines A/S,
hvor han havde ansvaret for løn, HR og juridiske spørgsmål. Han
forhandlede således overenskomster og behandlede personalesager.
Han var ansat i Sterling Airlines A/S fra 2005 og frem til
konkursen i 2008, hvorefter han arbejdede for kurator frem til
marts 2009.- 18 -
I 2005 fusionerede Maersk A/S og Sterling Airlines A/S, hvorved
der skete en sammenlægning af business- og charterflyvningen, og
han skønner, at dette lige før konkursen var fordelt ligeligt.
Sterling Airlines A/S fløj alene Boeing 737, model 500, 700 og 800,
der kunne rumme fra 126 til 189 passagerer. Trafikstyrelsen havde
fastsatte nogle minimumskrav for størrelsen af besætningen i såvel
cockpit som kabinen. Der skulle således altid være to i cockpittet
henholdsvis en kaptajn og en styrmand og 4-5 medarbejdere i
kabinen. Antallet var afhængig af passagersæder og ikke antallet af
passagerer. Der skulle således af sikkerhedsmæssige grunde være en
medarbejder for hver 50 passagersæder. Med udgangspunkt i den
service, som Sterling Airlines A/S ønskede, kunne der endvidere
være behov for yderligere personale ved fx handicappede passager.
Personalesammensætningen kunne således variere.
Kaptajnen og styrmanden mødtes en time før start med den øvrige
besætning. De havde da forinden undersøgt vejrforhold, vægtforhold,
brændstofbehov, og hvor maskinen var placeret i lufthavnen.
Kabinepersonalet blev herefter briefet om disse forhold. Når de kom
ud til flyet, tjekkede de denne for synlige skader/mangler og
startede kommunikation med kontroltårnet. Der var en
tjekliste, som de skulle gennemgå i forbindelse med, at de
skulle lette og lande. Kaptajnen og styrmanden havde samme
uddannelse og opgaver, og de delte derfor arbejde mellem sig.
Kaptajnen havde alene lidt mere flyveerfaring og var den øverste
ansvarlige. To kaptajner kunne også flyve sammen. Der var i
realiteten ingen forskel på en kaptajn og en styrmands arbejde.
Hvis der opstod en alvorlig uforudset situation, var det dog
kaptajnen, der har det endelige ansvar, og dette var gældende fra
det øjeblik, døren til maskinen blev lukket. Det var forskelligt,
hvor megen kontakt, der var mellem cockpittet og kabinen. Nogle
gange var der ingen kommunikation, og andre gange var den mere
omfattende, fx hvis der var en besværlig passager. Han har ikke
kendskab til, om der var lovkrav omkring hyppigheden af
kommunikation mellem cockpittet og kabinen. Piloterne havde altid
kendskab til, hvor mange passagerer, der var ombord, idet dette
havde betydning for flyvemaskinens samlede vægt og dermed
brændstofforbruget. Kabinepersonalet var ansat primært af
sikkerhedsmæssige årsager og derudover kunne flyveselskabet
bestemme, at personalet også skulle udføre andet arbejde, fx tage
sig af salg. Han vil anslå, at 5-10 % af kabinepersonalets
arbejdstid i luften vedrørte salg af mad og drikke, og 5 % udgjorde
salg af taxfree. Resten af tiden blev brugt på afrydning og andre
opgaver. Der var dog forskel på kabinepersonalets salgsevner og
salgsinteresser, og nogle af de gode sælgere brugte måske op til 20
% af tiden på salg. Han vil, i relation til den foreliggende
arbejdsbeskrivelse for en CAmedarbejder angående en tur til Malaga,
mene, at det egentlig salg fra salgsvognen, dvs. bortset fra mad og
drinks, maksimalt kunne udgøre op til en time af den samlede
flyvetid på 3½ time. På lange ture kunne salget udgøre måske op til
omkring 30 % af rejsetiden, mens det på korte ture udgjorde omkring
25 %. Det er helt urealistisk, når salget ifølge opgørelsen er
opgjort til 7 timer, idet dette ville indebære, at kabinepersonalet
var beskæftiget med salg fra man lettede, til man landede på både
ud og hjemturen. Oprydning tog også væsentlig mere end 5 minutter
og forberedelse af salget tog væsentlig kortere tid end 40
minutter, da pakning havde fundet sted på forhånd. Der blev løbende
arbejdet på at øge indtægterne bl.a. ved at påvirke
kabinepersonalet til at sælge mere. Kabinepersonalet fik også som
led i ansættelsen udleveret forskelligt salgsmateriale. Sterling
Airlines A/S salg steg således fra 13-14 kr. pr. passager i 2006
til 18 kr. pr. passager i 2008. Den samlede omsætning ved salg af
varer udgjorde dog alene 2 % af selskabets indtægter. Salget var
ikke det mest indtægtsgivende.
Selskabet forhøjede således også prisen for bagage fra 29 kr.
til 45 kr., indførte betaling for ekstra benplads til passagererne,
et brændstoftillæg, ligesom passagererne kunne uploade billeder på
hjemturen. Den mest lukrative indtægt hidrørte dog fra biludlejning
på destinationen.
Alle personalespørgsmål om orlov, advarsel og afskedigelse blev
foretaget af personale på jorden, og sådanne spørgsmål blev derfor
ikke afgjort af besætningen.
Peter Christian Jensen har forklaret, at han arbejdede i
flyvevæsenet fra 1983 til 2008. Han var ansat som Fleet Manager i
Sterling Airlines A/S og i kort tid som flyvechef indtil selskabets
konkurs i 2008. Som Fleet Manager havde han HR-funktionen, hvor han
typisk havde med ansættelse, afskedigelse og disciplinærsager samt
kontakt med langtidssyge at gøre.
Han fløj selv som pilot en dag om ugen på korte europæiske
destinationer.
Sterling Airlines A/S havde meget lidt charterflyvning, og han
mener, at omkring 80 % var ruteflyvninger. Det er næppe
rigtigt, at charterflyvningen udgjorde 50 %. I så fald må
procentsatsen også indeholde "pleasureture", der var en slags
ruteflyvning til fx Malaga. De fløj typisk kun med chartergæster i
weekenden.
For at blive pilot skal man tage en grunduddannelse inden for
enten militæret eller på en privat flyveskole. Uddannelsen tager
typisk 2 år, og herefter skal en styrmand have 3-4 års praktisk
erfaring. Havde styrmanden erfaring i at flyve Boeing 737, fik han
et kursus af en uges varighed og to dage i en simulator, og ellers
tog kurset 3 uger og en uge i en simulator. Kaptajner blev udnævnt
alene på baggrund af anciennitet og ikke dygtighed, dog blev alle
styrmænd ikke udnævnt til kaptajner.
Kaptajnen og styrmanden delte arbejdet, og der var tale om et
teamwork. Som regel fløj den ene ud, mens den anden havde
radiokontakten med kontroltårnet, og på hjemturen byttede de
opgaver. De byttede som udgangspunkt ikke arbejdsopgaver undervejs.
Kaptajnen tjekkede dog altid den tekniske log, og ved fejl tjekkede
kaptajnen, om de måtte flyve med en sådan eventuel fejl. Kaptajnen
var forpligtet til at skrive fejlen ned, men de byttede
heller ikke opgaver, hvis der blev konstateret en
sådan fejl. Kaptajnen vidste også, hvor mange
kabinemedarbejdere og passagerer, der var ombord, da han skulle
bruge denne viden i forhold til vægtfordelingen, og han havde også
ansvaret for en eventuel evakuering. Efter 11. september 2001 var
kommunikationen med kabinen blevet væsentlig mindre, idet døren til
cockpittet skulle være lukket under flyveturen. Kabinepersonalet
spurgte dog som regel, om piloterne ville have serveret mad, og
såfremt kaptajnen eller styrmanden ønskede at hvile sig under
turen, skulle kabinepersonalet hver halve time kontakte cockpittet.
Cockpittet blandede sig ikke i kabinepersonalets arbejde, men kunne
i forbindelse med en briefing fx oplyse, hvis der var noget
turbulens undervejs, der kunne have betydning for deres
servering.
Kabinepersonalet blev som regel rekrutteret fra et serviceminded
erhverv, fx hotel- og restaurationsbranchen, og derudover var det
et krav, at de talte skandinavisk og engelsk. I forbindelse med en
ansættelse fik de et 14 dages grundkursus, hvor de lærte om
sikkerhed, førstehjælp og service. Kabinechefen blev hos Sterling
Airlines A/S udnævnt efter ansøgning og dernæst efter anciennitet.
Lønforskellen var ikke stor, og der var som regel kun ganske få
ansøgere.
En flyvetur til Malaga tog omkring 3½ time hver vej og på en
"pleasuretur" tog servering med mad- og drinksvogn omkring 1¼ time.
Derefter kørte personalet med salgsvognen, men det gik meget
hurtigt, da der som regel ikke var noget salg som følge af
konkurrencen med Kastrup Lufthavn. Turen med salgsvognen tog
formentligt et kvarter til tyve minutter.
Han vil anslå, at den samlede omsætning på en tur til Malaga og
retur udgjorde omkring 8-10.000 kr. for såvel mad, drinks og salg
af andre varer. Han har aldrig hørt om et salg på 110.000 kr.
På de ugentlige managementmøder blev der givet oplysninger om
salgstallene, og disse udgjorde som regel kun 8-10.000 kr.
Vedrørende den foreliggende arbejdsbeskrivelse angående en tur til
Malaga, mener han ikke, at den er i overensstemmelse med
virkeligheden. Salget skulle i så fald udgøre 7 timer ud af en
samlet arbejdstid på 9 timer. Personalet brugte bl.a. også tid til
at spise ombord.
Charterrejse var mere tidskrævende, da maden var gratis, hvorfor
de fleste passagerer købte drikkevarer hertil. På en god
chartertur, kunne kabinepersonalet derfor nå op på en omsætning på
30.000 kr. og han vil mene, at en tur med salgsvognen da også godt
kunne tage 40-45 minutter.
Der er internationale lovkrav om antallet af kabinepersonale,
idet der skal være en medarbejder for hver 50 passagersæder. Der
kan ikke dispenseres fra lovkravet, og såfremt et besætningsmedlem
bliver syg, må passagerantallet reduceres forholdsmæssigt.
Parternes argumenter:
Jens-Christian Kvist Nielsen og Niels Christian Møberg har gjort
gældende, at de har funktionærstatus ex lege i medfør af
funktionærlovens § 1, stk. 1, litra b, og § 1, stk. 1, litra c, jf.
§ 1 stk. 1, litra d, idet det at flyve en maskine må anses som en
teknisk eller klinisk bistandsydelse af ikke håndværksmæssig eller
fabriksmæssig art, og da de i overvejende eller væsentlig grad,
kvantitativt eller kvalitativt, har været beskæftiget med
arbejdsledelse eller tilsyn.
Luftkaptajnen er øverste myndighed om bord på en flyvemaskine,
og der arbejdes i et »chain of command« nedad, således at
styrmanden er næstkommanderende og skal tage over, hvis kaptajnen
falder bort. Sagsøgerne har endvidere udelukkende stået for
passagerflyvninger med op til 189 passager, og der har været 3-4
kabinemedarbejdere, hvorimod der ikke har været tale om
fragtflyvning eller flyvning med en begrænset antal passagerer, jf.
herved ØL B-730-07.
Ledelsesbeføjelserne for kaptajnen indtrådte under briefingen af
besætningen forud for flyvningen, og fra det øjeblik døren til
maskinen blev lukket, var det kaptajnen, der bestemte.
Hans primære funktion var ikke at flyve maskinen, idet dette
blev varetaget af en automatpilot, men derimod at være chef og
leder på turen, således at dette skete på en sikker og forsvarlig
måde. Der var således en klar forventning om, at han trådte til,
hvis der opstod en særlig og uforudset situation. Kaptajnen havde
forinden trænet i at tackle uforudsete situationer og i evnen til
at kommunikere med kabinepersonalet og passagererne i sådanne
tilfælde. Han var på denne måde en imaginær og kvalitativ leder.
Ledelse behøver således ikke være hørlig, så længe der ikke
foreligger en usædvanlig situation.
Det er endvidere forudsat i lov om luftfart kapitel 5 (§§
41-47), at kaptajnen har ledelsesansvaret, og at han fx efter § 41,
stk. 2, er højeste myndighed ombord, at han efter § 43, stk. 1, har
opsyn med luftfartøjet, besætningen, passagerer og gods, ligesom
han efter § 43, stk. 2, er bemyndiget til at anvise
besætningsmedlemmer anden tjeneste, end den han er ansat til at
udføre, hvis dette findes nødvendigt. Han kan endvidere efter § 45
iværksætte forskellige forholdsregler, herunder anvende magt for at
opretholde orden. Kaptajnen skal således føre tilsyn med de øvrige
besætningsmedlemmer og har ledelsesbeføjelser over disse.
Han har tilsvarende særlige beføjelser efter straffelovens § 6.
Endelig følger det af Europarlamentets og Rådets forordning nr.
1899/2006 af 12. december 2006 om ændring af Rådets forordning nr.
3922 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer
inden for civil luftfart som ændret ved Europaparlamentets og
Rådets forordning nr. 1900/2006 af 20. december 2006 om ændring af
Rådets forordning nr. 3922 om harmonisering af tekniske krav og
administrative procedurer inden for luftfart, subpart N, at der er
omfattende regler og internationale regulativer omkring sikkerhed,
og hvor det ligeledes er forudsat, at kaptajnen er den øverste
ledelse.
Dette var også tilfældet med hensyn til styrmanden, der
var suppleant for kaptajnen, og styrmanden havde
således nøjagtig de samme beføjelser som denne, hvis han fik
forfald.
Styrmanden havde også de samme kvalifikationer, som en kaptajn,
og udførte nøjagtig de samme opgaver.
Hanne Friis Junker og Margit Christiansen har gjort gældende, at
de har funktionærstatus ex lege i medfør af funktionærlovens § 1,
stk. 1, litra a, og - for så vidt angår Hanne Friis Junker -
tillige i medfør § 1, stk. 1, litra c, jf. § 1 stk. 1, litra d,
idet de i overvejende eller væsentlig grad, kvantitativt eller
kvalitativt, har været beskæftiget med køb og salg, og - for så
vidt angår Hanne Friis Junker - tillige arbejdsledelse.
De har således - udover at sørge for generel kundeservice ombord
på flyet - i væsentlig grad arbejdet med klargøring af pengekasser
og salg af måltider, drikkevarer og toldfrie varer. Selve
salget kunne på en flyvetur af 3½ times varighed tage op 1½ time,
og der var fra selskabets side et stort fokus på dette salg, der
således var forøget fra 13-14 kr. pr. passager til 18 kr. forud for
konkursen. De har således modtaget betaling for mad, i det omfang
dette ikke var en del af prisen, ligesom de har solgt drikkevarer
og andet. Taxfree salget udgjorde 50 % af det samlede salg.
Salgsarbejder fyldte således meget såvel kvalitativt som
kvantitativt. Dertil kom, at de i det væsentlige ikke tilberedte
mad til passagerne, men blot havde til opgave at udlevere dette og
eventuel at opkræve betaling herfor, hvilket efter retspraksis, jf.
U 1952.266 H, kan henføres under funktionærloven. De var endvidere
regnskabsansvarlige i forbindelse med optælling og afregning af
kasserne og aflevering af omsætningen. Deres primære opgave var
således at sælge varer til passagererne og deres sikkerhedsmæssige
opgaver var alene et accessorium hertil.
Hertil kommer, at Hanne Friis Junker som kabinechef havde
ledelsesbeføjelser over for det øvrige kabinepersonale og var
ansvarlig for kontrol af modtagelsen af toldfrie varer. Hun kunne
tillige træffe bestemmelse om, at passagerer skulle lægges i
håndjern og egenhændigt træffe bestemmelse om nødlanding, hvilket
piloterne ikke kunne blande sig i. Hun havde endvidere fortrolige
samtaler med kabinepersonalet og løste de væsentligste
personalemæssige spørgsmål.
Konkursboet har gjort gældende, at Jens-Christian Kvist Nielsens
og Niels Christian Møbergs arbejde med at flyve en flyvemaskine som
kaptajn eller styrmand ikke har karakter af en teknisk eller
klinisk bistandsydelse, jf. funktionærlovens § 1, stk. 1, litra b.
Deres opgaver som piloter bestod i at sørge for, at maskinen blev
fløjet fra et sted til et andet, og bistand i form af kontrol og
afrapportering er ikke af teknisk karakter, jf. herved også U
1966.743/2V og ØL B-730-07.
Jens-Christian Kvist Nielsen og Niels Christian Møbergs arbejde
er heller ikke omfattet af funktionærlovens § 1, stk. 1, litra c,
jf. d, da deres arbejde ikke udelukkende eller i det væsentlige
bestod i at lede eller føre tilsyn med andre medarbejdere. Der har
således ikke foreligget et egentligt over- og
underordnelsesforhold, hvor kaptajnens og styrmandes opgaver rakte
ud over almindelige kontrolopgaver i forhold til det øvrige
personale. Disse opgaver udgjorde kun en beskeden del af deres
arbejde. De ledende funktioner er således ikke det karakteristiske
for deres stillinger, som derimod i det væsentlige bestod i, at
disse piloter i et samarbejde skulle flyve og kontrollere maskinen
fra start til landing. Det er i den forbindelse uden betydning, at
der udelukkende var tale om passagerflyvning med et større antal
passagerer. Det er også uden betydning, at kaptajnen har det
øverste ansvar, herunder for passagerne. Det er derimod den
ledelsesmæssige opgave over for personalet, der rent kvalitativt
skal udgøre den væsentligste del af deres arbejde, for at arbejdet
kan henføres under funktionærloven. Dette er ikke tilfældet. Hertil
kom, at kaptajnen og styrmanden heller ikke varetog de sædvanlige
og væsentligste ledelsesbeføjelser i relation til de
ansættelsesmæssige forhold, hvilket derimod skete af personalet på
jorden. Bestemmelserne i luftfartslovens kapitel 5 er uden
betydning, da disse regler også gælder i forhold til passagerne og
primært handler om sikkerhed og særligt uforudsete situationer. Der
er således tale om ansvar og pligter i en nødsituation og ikke om
ledelse. Disse helt specielle opgaver fyldte tidsmæssig ikke ret
meget, ligesom piloterne i hovedparten af tiden ikke udøvede nogen
anden form for ledelse eller tilsyn. Forholdet mellem piloterne
indebar heller ikke ledelsesfunktioner, idet der var tale om et
teamwork, hvor de skiftedes til at varetage de forskellige opgaver.
I relation til kabinepersonalet var der heller ikke tale om
instrukser, men alene om udveksling af informationer i begge
retninger.
Styrmanden har i endnu mindre grad haft ledelsesfunktioner, da
han var underordnet kaptajnen, og da denne kun i tilfælde af
forfald fra kaptajnen overtog hans beføjelser.
Konkursboet har i forhold til Hanne Friis Junker og Margit
Christiansen gjort gældende, at deres opgaver ikke er omfattet af
funktionærlovens § 1, stk. 1, litra a. Opgaverne har navnlig været
rettet mod sikkerheden, men også kontrol- og serviceopgaver har
spillet en væsentlig rolle. De skulle således sørge for en
gennemgang af alle sikkerhedsforskrifter ved start og landing,
herunder at alle passagerer var fastspændte, og at al bagage var
korrekt placeret, ligesom de skulle sørge for servering af mad og
drikke til fortæring på stedet samt efterfølgende tage sig af
oprydning. Salget fra salgsvognen af varer til brug andre steder
har derimod kun udgjort en mindre del af arbejdet, da der kun blev
kørt en gang med salgsvognen under en flyvning, og der var typisk
kun en samlet omsætning for alt salg på 8 - 10.000 kr.
Hertil kom, at selskabet også benyttede andre indtægtskilder end
salg af varer under flyveturen. Hovedvægten lå således ikke på
dette salgsarbejde, hvorimod dette var et naturligt accessorium til
selve kernen, der bestod i sikkerhed og service ombord. Antallet af
kabinemedarbejdere var således bestemt ud fra sikkerhedshensyn,
herunder antallet af passagersæder i maskinen. Servering med
henblik på fortæring på stedet anses efter praksis heller ikke som
handel og dermed som omfattet af funktionærloven, og det øvrige
egentlige salg var alene af begrænset omfang. Det er i den
forbindelse uden betydning, at personalet var instrueret i at opnå
et mersalg.
Hanne Friis Junkers opgaver har heller ikke i det væsentlige
bestået i at lede og føre tilsyn med det øvrige kabinepersonale, og
er således heller ikke omfattet af funktionærlovens § 1, stk. 1,
litra c, jf. d. Hun har således i det væsentlige udført det samme
arbejde som det øvrige personale, og de egentlige personalemæssige
opgaver er blevet varetaget af medarbejdere på landjorden.
Skifteretten skal udtale:
I forhold til Jens-Christian Kvist Nielsen og Niels Christian
Møberg
Efter oplysningerne om det af Jens-Christian Kvist Nielsen og
Niels Christian Møberg udførte arbejde, der i det væsentlige bestod
i ensartede opgaver i form af styring og kontrol af flyvemaskinen,
finder skifteretten, at dette ikke har karakter af en teknisk eller
klinisk bistandsydelse, jf. funktionærlovens § 1, stk. 1, litra
b.
Skifteretten finder dernæst, at den helt centrale opgave for
piloterne under en flyvning bestod i at sikre, at passagererne kom
forsvarligt frem til destinationen, og at bevaring af sikkerheden
ombord var den altdominerende opgave. Det forhold, at kaptaj-nen
var øverste ansvarlige herfor, findes at være uden betydning for,
om dennes arbejde kan henføres under funktionærloven.
Når henses til, at piloterne i det væsentlige udførte det samme
arbejde, og da forholdet til det øvrige kabinepersonale i
hovedsagen havde karakter af udveksling af informationer, og da de
helt centrale personalemæssige opgaver blev varetaget af personale
på landjorden, finder skifteretten, at piloternes arbejde ikke i
det væsentlige har bestået i at lede og føre tilsyn med de øvriges
arbejde, og at dette således heller ikke kan henføres under
funktionærlovens § 1, stk. 1, litra c, jf. litra d. - 26 -
I forhold til Hanne Friis Junker og Margit Christiansen:
Skifteretten lægger til grund, at der under en flyvning hos
Sterling Airlines A/S af sikkerhedsmæssige grunde altid skulle
befinde sig en række besætningsmedlemmer i kabinen, og at antallet
heraf var bestemt af antallet af passagersæder.
Kabinepersonalets primære funktion var således at vejlede
passagererne om sikkerheden ombord, og navnlig at bistå disse, hvis
der opstod en uventet situation.
Som et accessorium til denne opgave, skulle personalet tillige
servicere passagererne, og herunder bl.a. sørge for salg og/eller
servering af mad og drikke til fortæring på stedet.
Som et yderligere supplement skulle kabinepersonalet
også forestå salg af varer til senere brug.
Skifteretten finder, at den sikkerhedsmæssige opgave var
kabinepersonalets ubetingede vigtigste opgave, og at hverken denne
bistand eller ydelsen i form af servering af mad og drikke til
fortæring på stedet kan anses for omfattet af funktionærlovens § 1,
stk. 1, litra a.
Uanset at personalet også i et vist omfang har været beskæftiget
med salg af andre varer, finder skifteretten, at et sådant salg
hverken kvantitativt eller kvalitativt har udgjort den væsentligste
del af kabinepersonalets samlede arbejdsopgaver, hvorfor det
af Hanne Friis Junker og Margit Christiansen udførte arbejde
samlet set ikke kan henføres under § 1, stk. 1, litra a.
Herefter, og da kabinechefens ledelsesmæssige opgaver har været
af forholdsvis begrænset omfang, hvorved bemærkes, at de
væsentligste opgaver blev varetaget af personalet på landjorden,
finder skifteretten, at Hanne Friis Junkers arbejde ikke har været
at lede eller føre tilsyn med den øvrige kabinebesætning og således
heller ikke kan henføres under § 1, stk. 1, litra c, jf. d.
Sagsomkostningerne i form af vederlag til konkursboet er fastsat
under hensyn til, at sagerne er behandlet sammen, og til at
afgørelserne må antages at have betydning for en bredere kreds.
Thi kendes for ret:
Sterling Airlines A/S under konkurs frifindes over for de af
Serviceforbundet som mandatar for Jens-Christian Kvist Nielsen,
Niels Christian Møberg, Hanne Friis Junker og Margit Christiansen
nedlagte påstande.
Serviceforbundet betaler inden 14 dage fra dato til Sterling
Airlines A/S under konkurs sagens omkostninger med 16.000 kr. for
så vidt angår Jens-Christian Kvist Nielsen, med 12.000 kr. for så
vidt angår Niels Christian Møberg, med 8.000 kr. for så vidt angår
Hanne Friis Junker og med 8.000 kr. for så vidt angår Margit
Christiansen.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
Torben Kuld Hansen
Henrik Dam Lars Kristiansen
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den