Anmodning om tilbagebetaling af retsafgift ikke taget til følge-S-0010-05

Erik
Troels ude
Troels
Lawbooks
Forside

Resumé

Sagsøgeren forhøjede dagen før hovedforhandlingen påstanden fra 500.000 kr. til 4.000.000 kr. ved at indlevere et supplerende påstandsdokument. De sagsøgte protesterede, og retten tillod ikke en udvidelse af påstanden, da betingelserne i dagældende retsplejelovs § 363, stk. 1 ikke var opfyldt. Sagsøgerens efterfølgende anmodning om tilbagebetaling af retsafgiften på 84.000 kr. blev ikke taget til følge, da der ikke fandtes hjemmel hertil.

EVH 


UDSKRIFT
AF
SØ- & HANDELSRETTENS RETSBOG
____________







Den 6. september 2010 kl. 10:00 blev retten sat af vicepræsident Michael B. Elmer. 

Retsskriver var dommerfuldmægtig Jakob Groth-Christensen. 

Der foretoges: 

S-10-05

Carpe Diem Yachts Ltd. 
mod 
1) A. Walsteds Baadeværft A/S
2) Furuno Sverige AB 

Ingen var tilsagt eller mødt. 

Der fremlagdes: 

- telefax og brev af 20. august 2010 fra sagsøger
- 2 - 


Sagsøgers advokat har anmodet om tilbagebetaling af retsafgiften på 84.300 kr., idet udvidel-
sen af påstanden fra 500.000 kr. til 4.000.000 kr. ikke blev tilladt fremsat under hovedfor-
handlingen. 
Retten har på ny gennemgået beregningen af afgiften i forbindelse med behandlingen 
af anmodningen om tilbagebetaling og er nået til, at retsafgiften rettelig udgør 84.000 kr., så-
ledes at der under alle omstændigheder skal ske tilbagebetaling af for meget betalt retsafgift 
med 300 kr. 
Retten afsagde følgende 

K E N D E L S E

Dagen før hovedforhandlingen den 19. august 2010 indleverede sagsøgeren et supplerende 
påstandsdokument af 18. august 2010 til retten med en udvidelse af påstanden fra 500.000 kr. 
til 4.000.000 kr. Der blev samtidig vedlagt en check på 84.300 kr. til dækning af retsafgiften. 

Ved supplerende  påstandsdokumenter af samme dato protesterede de sagsøgtemod 
forhøjelsen af påstanden bl.a. under henvisning til, at de på grund af dens sene fremsættelse 
ikke havde tilstrækkelig mulighed for at varetage deres interesser. 
Spørgsmålet blev gjort til genstand for mundtlig forhandling forud for hovedforhand-
lingen. Ved sin kendelse af 19. august 2010 henviste retten til, at sagen er anlagt den 6. april 
2005, og at spørgsmålet om, hvorvidt der kan meddeles tilladelse til forhøjelsen af påstan-
den, derfor skal afgøres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 33 som affattet forud for rets-
plejereformen, der trådte i kraft den 1. januar 2007, jf. § 105, stk. 3, i lov nr. 538 af 8. juni 2006 
om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. Idet der efter den dagældende rets-
plejelovs § 356 a, stk. 3, ikke kan ske udvidelse af de påstande, der fremgår af påstandsdo-
kumentet, medmindre retten tillader det, og idet anmodningen om forhøjelse af påstanden 
først var fremsat dagen før hovedforhandlingen, uden at dette af særegne grunde kunne an-
ses undskyldeligt, ligesom de sagsøgte ikke uden udsættelse af hovedforhandlingen havde 
haft tilstrækkelig mulighed for at varetage deres interesser, toges sagsøgerens anmodning 
om udvidelse af påstanden fra 500.000 kr. til 4.000.000 kr. ikke til følge. 
- 3 - 

Efter den almindelige bestemmelse i retsafgiftslovens § 61, stk. 1, indtræder afgiftsplig-
ten, når der fremsættes begæring om retshandlingens foretagelse, og efter § 11, nr. 1, der står 
i Afsnit I om Afgifter for Borgerlige Domssager i Første Instans, Kap. 1 om Borgerlige doms-
sager, indtræder afgiftspligten for stævninger og andre processkrifter af afgiftspligtigt ind-
hold ved indleveringen. 

Herefter, og idet der uden for de tilfælde, der er omhandlet i retsafgiftslovens § 2, stk. 
6, ikke er hjemmel til tilbagebetaling af retsafgiften i borgerlige domssager, kan anmodnin-
gen om tilbagebetaling af retsafgiften af den forhøjede påstand, der rettelig udgør 84.000 kr., 
ikke tages til følge. 

Da der er indbetalt 84.300 kr. i retsafgift, og da afgiften rettelig udgør 84.000 kr., skal 
der tilbagebetales 300 kr. til sagsøgeren

D E R F O R B E S T E M M E S

Advokat Philip Graff skal på vegne sagsøgeren, Carpe Diem Yachts Ltd., have tilbagebetalt 
300 kr. i retsafgift. 

Begæringen om tilbagebetaling af den opkrævede retsafgift, der rigtigt beregnet udgør 
84.000 kr., tages ikke til følge. 

Retten hævet. 

Michael B. Elmer 









/Jakob Groth-Christensen 


(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den

Artikler

21. september 2010

Advokater

SelskabsAdvokaterne har speciale i erhvervsret, selskabsret, virksomhedsoverdragelse, ansættelsesret og kontrakter. Find ...»

21. september 2010

Advokat

Advokat - SelskabsAdvokaterne ApS består af erfarne advokater med speciale i erhvervsret, selskabsret, ...»

Ordbog

12. marts 2012

Incoterms

Når talen er om levering og den dermed forbundne risikoovergang, kommer de internationale transportklausuler ...»

12. marts 2012

CISG

CISG er en forkortelse for FN-konventionen "Convention on Contracts for the International Sale of Goods" ...»

Domme

27. februar 2012

Højesteret - 78/2011 - Dagbøder for uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger

Dagbøder for uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger

DR sendte den 21. maj 2006 i Magasinet Søndag en kritisk udsendelse om forholdene på omsorgscentret Fælledgården. I udsendelsen blev vist optagelser af blandt andet 4 beboere i meget intime situationer. Optagelserne var foretaget med skjult kamera af T2 under hendes 2 måneders ansættelse som vikarmedhjælper på Fælledgården samtidig med, at hun var ansat som journalistpraktikant hos et filmproduktionsselskab. T1 var medindehaver af det pågældende produktionsselskab. Optagelserne blev videregivet til DR med henblik på udsendelsen den 21. maj 2006.

Højesteret bemærkede, at T2 som ansat på Fælledgården var underlagt tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, hun fik kendskab til i forbindelse med sit arbejde, herunder om beboernes helbredsforhold. T2 handlede efter forudgående aftale med og tilskyndelse fra T1, som derfor kunne straffes for medvirken til overtrædelse af straffelovens § 152 om tavshedspligt begået af T2. T1 og T2 havde videregivet filmoptagelser i ikke-sløret form til produktionsselskabet og DR, hvoraf dele i sløret form blev vist i tv. Filmoptagelserne havde indeholdt fortrolige oplysninger, herunder om de pågældende beboeres helbredsforhold.

Efter en afvejning af hensynene til de pågældende beboere på Fælledgården over for hensynet til pressens ytringsfrihed kom Højesteret frem til, at videregivelsen af de fortrolige oplysninger ikke var berettiget efter straffelovens § 152, stk. 1, jf. § 152 e, nr. 2, som bestemmelsen må fortolkes i lyset af artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Straffen blev fastsat til 10 dagbøder på hver 500 kr. til hver af de tiltalte.

Landsretten var kommet til samme resultat.

»
27. februar 2012

Højesteret - 40/2010 - Godtgørelse til afskediget gravid kvinde

Dom afsagt den 20. februar 2012

Plejeringen v/ Torben Pasgaard
mod
K

Den kvindelige medarbejder, K, blev den 1. marts 2008 ansat hos Plejeringen som social- og sundhedshjælper med 3 måneders prøvetid. I begyndelsen af april blev hun afskediget under henvisning til, at hun havde haft for meget sygefravær. Det kunne lægges til grund, at der var tale om graviditetsrelateret sygdom, men der var uenighed mellem parterne om, hvorvidt Plejeringen var klar over dette på opsigelsestidspunktet.

K påstod sig tilkendt godtgørelse svarende til 6 måneders løn under henvisning til, at afskedigelsen var sket i strid med ligebehandlingslovens § 9.

Højesteret slog fast, at beskyttelsen mod afskedigelse som følge af graviditetsrelateret fravær efter bestemmelsens formål også omfatter den situation, hvor arbejdsgiveren på afskedigelsestidspunktet hverken var eller burde være bekendt med graviditeten. En pligt for arbejdsgiveren til at betale godtgørelse må dog i denne situation være betinget af, at arbejdsgiveren ikke omgør sin beslutning om afskedigelse efter at være blevet bekendt med graviditeten. Da Plejeringen ikke havde omgjort beslutningen om afskedigelse efter at være blevet bekendt med K's graviditet, var hun berettiget til godtgørelse svarende til 6 måneders løn.

Landsretten var nået til det samme resultat.

»

Vejledninger

27. februar 2012

Kapitalforhøjelse - Bemyndigelse til det centrale ledelsesorgan

Generalforsamlingens beslutning om kapitalejernes fortegningsret til kapitalforhøjelser kan ikke delegeres ...»

5. september 2007

Generations- og ejerskifte – en udfordring for kapitalmarkedet - Vækstfonden

»