Aktieoptioner var løn-F-0019-00

Erik
Troels ude
Troels
Lawbooks
Forside

Resumé

Aktieoptioner var løn i både funktionær- og ferielovens forstand. 

-




UDSKRIFT
AF

SØ- OG HANDELSRETTENS DOMBOG







Den 1. februar 2002 blev af retten i sagen


F-0019-00

FF
(Advokat Peter Nisbeth, besk.)
mod
Tele1 Europe A/S, nu Song Networks A/S
(Advokat Tina Reissmann)



afsagt sålydende


D
O
M:


Sagen vedrører spørgsmålet, om der efter funktionærlovens § 17a skal
gives køberet til en forholdsmæssig andel af aktier i en
aktieoptionsordning ved en funktionærs fratræden i løbet af året, om
der skal ydes feriegodtgørelse og feriepenge samt pension af
aktieoptionernes værdi, og i givet fald tidspunktet for værdiansæt-
telsen af aktieoptionerne.



- 2 -





Påstande

Sagsøgeren, FF, der er meddelt fri proces, har nedlagt følgende
påstande over for sagsøgte, Tele1 Europe A/S, nu Song Networks A/S:

1. Sagsøgte skal anerkende, at sagsøgeren har køberet til 611 stk. (nu
12.222
stk.) aktier i sagsøgte til kurs NOK 140 (nu kurs NOK 7).

2. Sagsøgte skal anerkende, at sagsøgeren har krav på feriegodtgørelse
af
differencen mellem optionskursen NOK 140 (nu kurs NOK 7) og de 611 stk.
(nu 12.222
stk.) aktiers kurs principalt på tidspunktet, hvor køberetten udnyttes
(alternativt
på stævningstidspunktet den 15. august 2000), alternativt den 1. maj
2000,
alternativt den 10. april 2000, alternativt den 1. april 2000, alterna-
tivt den 31.
marts 2000, alternativt den 31. december 1999, alternativt den 19. ja-
nuar 2000 og
alternativt den 3 maj 1999.

3. Sagsøgte skal anerkende, at sagsøgeren har krav på 10 procent
pensionsbidrag af
differencen mellem optionskursen NOK 140 (nu kurs NOK 7) og de 611 stk.
(nu 12.222
stk.) aktiers kurs principalt på tidspunktet, hvor køberetten udnyttes
(alternativt
på stævningstidspunktet), alternativt den 1. maj 2000, alternativt den
31. marts
2000, alternativt den 19. januar 2000, alternativt den 3. maj 1999 og
alternativt
på stævningstidspunktet.



- 3 -





4. Sagsøgte skal til sagsøger betale principalt 282.442 kr.
[feriepenge af
differencen mellem kurs NOK 75 (nu 3,75) og de 1.000 (nu 20.000) stk.
aktiers kurs
den 19. juni 2000, hvor sagsøgeren købte aktierne], alternativt 292.703
kr.
[feriepenge af differencen den 10. april 2000], alternativt 306.537 kr.
[feriepenge
af differencen 1. april 2000], alternativt 306.537 kr. [feriepenge af
differencen
31. marts 2000], alternativt 168.731 kr. [feriepenge af differencen 19.
januar
2000], alternativt 187.342 kr. [feriepenge af differencen 31. december
1999] og
alternativt 6.413 kr. [feriepenge af differencen 1. marts 1999] med
tillæg af
procesrenter fra sagens anlæg den 17. august 2000.

5. Sagsøgte skal til sagsøger betale principalt 225.954 kr. [pension
af
differencen mellem kurs NOK 75 (nu 3,75) og de 1.000 (nu 20.000) stk.
aktiers kurs 19. juni 2000, hvor sagsøgeren købte aktierne], alterna-
tivt 245.229 kr. [pension af differencen 31. marts 2000], alternativt
134.985 kr. [pension af differencen 19. januar 2000] og alternativt
5.131 kr. [pension af differencen 1. marts 1999] med tillæg af pro-
cesrenter fra sagens anlæg.

De under påstand 4 og 5 nævnte beløb fremgår af udregninger foretaget
af FF af værdien for aktierne på de tidspunkter, der fremgår af
påstandene. Beregningerne er foretaget på grundlag af Nasdaq - kursen,
og der er omregnet først til norske kroner, derefter til danske på
grundlag af kursen på de enkelte dage.

Sagsøgte, Song Networks A/S, har nedlagt følgende påstande:



- 4 -





I forhold til sagsøgerens påstand 1:

Frifindelse.

I forhold til sagsøgerens påstand 2:

Principalt: Frifindelse.

Subsidiært: Frifindelse mod anerkendelse af, at sagsøgeren har krav på
feriegodtgørelse af differencen mellem aktiekursen NOK 140 (nu NOK 7)
og aktiekursen på tildelingstidspunktet den 3. maj 1999, for så vidt
angår 611 aktier (nu 12.222), og i øvrigt opgjort efter ferielovens
regler.

Mest subsidiært: Frifindelse mod anerkendelse af, at sagsøgeren har
krav på feriegodtgørelse af differencen mellem aktiekursen NOK 140 (nu
NOK 7) og aktiekursen på et efter rettens skøn fastsat senere tidspunkt
end den 3. maj 1999, for så vidt angår 611 aktier (nu 12.222), og i
øvrigt opgjort efter ferielovens regler.

I forhold til sagsøgerens påstand 3:

Principalt: Frifindelse.

Subsidiært: Frifindelse mod anerkendelse af, at sagsøgeren har krav på
10% pensionsbidrag af differencen mellem aktiekursen NOK 140 (nu NOK 7)
og aktiekursen på tildelingstidspunktet den 3. maj 1999, for så vidt
angår 611 aktier (nu 12.222).

Mest subsidiært: Frifindelse mod anerkendelse af, at sagsøgeren har
krav på 10% pensionsbidrag af differencen mellem aktiekursen NOK 140
(nu NOK 7) og aktiekursen på et efter rettens skøn fastsat tidspunkt
inden den 3. maj 1999, for så vidt angår 611 aktier (nu 12.222).

I forhold til sagsøgerens påstand 4:


- 5 -






Principalt: Frifindelse.

Subsidiært: Frifindelse mod betaling af et efter rettens skøn fastsat
mindre beløb, der forrentes med sædvanlig procesrente fra sagens anlæg.

I forhold til sagsøgerens påstand 5:

Principalt: Frifindelse.

Subsidiært: Frifindelse mod betaling af et efter rettens skøn mindre
beløb, der forrentes med sædvanlig procesrente fra sagens anlæg.

Aktierne er anført med forskellig antal og kurs, fordi der i december
1999 blev foretaget et aktiesplit i forholdet 1:20.


Om datoerne i påstandene er oplyst:

Den 1. marts 1999 fik FF meddelelse om, at han havde fået tildelt
køberet for 1.000 aktier.

Den 3. maj 1999 blev køberet meddelt for 2.000 aktier.

Den 31. december 1999 var sidste dag i optjeningsåret 1999 for de 1.000
aktier, tildelt 1. marts 1999.

Den 19. januar 2000 meddelte FF, at han ville udnytte sine
køberettigheder.

Den 31. marts 2000 ophørte ansættelsesforholdet.

Den 1. april 2000 var efter feriebekendtgørelsens § 13, stk. 2, 2.
pkt., forfaldsdagen for optjent feriegodtgørelse, idet FF fratrådte den
31. marts 2000.


- 6 -






Den 10. april 2000 var efter feriebekendtgørelsens § 13, stk. 2, 2.
pkt., sidste rettidige betalingsdag for optjent feriegodtgørelse.

Den 1. maj 2000 var den optjeningsdag, som Tele1 Europe fastsatte i sin
tildeling den 3. maj 1999 af første tredjedel af 2.000 optionerne.

Den 19. juni 2000 var den dag, hvor køberetten for 1.000 aktier,
tildelt den 1. marts 1999, udnyttedes.

Sagens nærmere omstændigheder

FF underskrev den 25. juli 1998 ansættelseskontrakt med Tele1 Europe
med tiltrædelse 1. september 1998 som økonomichef til en årlig løn på
522.000 kr. Af kontrakten fremgår det bl.a:

"Det påhviler Medarbejderen selv at aftale og etablere eventuel
pensionsordning, idet der ved fastsættelse af gagen er taget
højde herfor."

og

"For ansættelsesforholdet gælder Funktionærloven og Ferieloven."

Til kontrakten blev tilknyttet og samme dag underskrevet følgende:


"Allonge

til kontrakt af 22. Juli 1998 vedrørende FF ansættelse som
Økonomichef i Tele1 Europe A/S.


Der er mellem nedenstående parter aftalt, at der for FF skal
gælde en bonusordning i form af en aktieoptionsplan. Planen
består dels af Stay-on optioner og dels af Performance baserede
optioner.

Stay-on aktieoptionsplan :


Hvert år i 3 år, dvs. 1998, 1999 og 2000, fra juni til juni
(Optionsåret), får FF tildelt 1.000 optionsaktier. Kursen
fastsættes som Oslo OTC kursen primo optionsåret, for 1998 dog
som Oslo OTC kursen pr. 1. september 1998, og tildeles ultimo


- 7 -





optionsåret.

Der er ikke knyttet performancekrav til optionerne. Eneste vilkår
er, at FF ikke har opsagt sin stilling i optionsåret.

Optionerne skal eksekveres inden for 36 måneder efter
optionsåret.

Performance baseret optionsplan :


Hvert år i 3 år, dvs. 1999, 2000 og 2001, fra januar til januar
(Optjeningsåret) får FF baseret på opnået målsætning tildelt
op til 1.000 optionsaktier. Kursen fastsættes som Oslo OTC
kursen primo optionsåret, og tildeles ultimo optjeningsåret.

Betingelserne for tildeling aftales med nærmeste overordnede.

Optionerne skal eksekveres inden for 36 måneder efter
optjeningsåret."

Ved brev af 12. oktober 1998 blev aktieoptionsordningen ændret:

"Som aftalt skal vi have bragt vor aktieoptionsordning i
overensstemmelse med Tele1 Europe's politik. Vedlagt følger
derfor den ny allonge til din kontrakt."

Allongen så herefter således ud:


"Allonge

til kontrakt af 22. Juli 1998 vedrørende FFs ansættelse som
Økonomichef i Tele1 Europe A/S.


Det er mellem nedenstående parter aftalt, at der for FF skal
gælde en bonusordning i form af en aktieoptionsplan. Planen
består dels af Stay-on optioner og dels af Performance baserede
optioner.

Stay-on aktieoptionsplan :


For 1998/1999 fra juni til juni (Optionsåret) får FF tildelt
1.000 optionsaktier. Kursen fastsættes som Oslo OTC kursen pr.
1. september 1998, og tildeles ultimo optionsåret.

Der er ikke knyttet performancekrav til optionerne. Eneste vilkår
er, at FF ikke har opsagt sin stilling i optionsåret.

Optionerne skal eksekveres inden for 36 måneder efter
optionsåret.

Performance baseret optionsplan :


Fra 1999 fra januar til januar (Optjeningsåret), får FF, baseret
på opnået målsætning, tildelt op til 1.000 optionsaktier.
Kursen fastsættes som Oslo OTC kursen primo optionsåret, og
tildeles ultimo optjeningsåret.


- 8 -






Betingelserne for tildeling aftales med nærmeste overordnede.

Optionerne skal eksekveres inden for 36 måneder efter
optjeningsåret."

Der blev efter FFs ansættelse indgået en pensionskontrakt mellem Tele1
Europe og Tryg- Baltica Forsikring, som omfattede funktionærer, som
blev ansat 1. januar 1999 eller senere i Tele1 Europe, samt
funktionærer, der inden 1. juli 1999 valgte at indtræde i ordningen. FF
valgte at indtræde i ordningen. Om præmiebetaling i aftalens § 2 er be-
stemt:

"Præmien udgør 15% af funktionærens årlige løn. Af præmien udgør
funktionærens bidrag 5% af lønnen.

Ved løn forstås grundløn uden tillæg.
........."

Ved brev af 1. marts 1999 blev FF tildelt optioner:

"Vi har nu opgjort resultatet for 1998 og kan med glæde meddele
dig, at du er blevet tildelt køberettigheder til 1000 Tele1
Europe aktier til kurs NOK 75.

Køberetten skal udnyttes senest 31. december 2001."


FF blev endvidere tildelt aktieoptioner ved brev af 3. maj 1999:

"Som led i Tele1 Europe's generelle aktieoptionsprogram her jeg
hermed fornøjelsen at meddele dig, at du pr. 1 maj 1999 er
tildelt 2.000 optionsaktier til kurs NOK 140.

Optionerne kan vestes (er optjent) fra den 1. maj 2000 med 1/3,
den 1. maj 2001 med 1/3 og den 1. maj 2002 med 1/3 på betingelse
af, at du pr. disse datoer fortsat er ansat i Tele1 Europa A/S i
uopsagt stilling. Optionerne skal ekserceres inden 30. april
2003, hvor de udløber.

Såfremt du fratræder din stilling i Tele1 Europe A/S, uanset
årsagen, skal vestede (optjente) optioner ekserceres (udnyttes)
indenfor 3 måneder efter fratrædelsesdato.
......"

FF blev ved brev af 24. november 1999 opsagt med 4 måneders varsel til


- 9 -





fratrædelse 31. marts 2000. Han blev fritaget for arbejde i opsigelses-
perioden, men skulle holde sig disponibel med henblik på afvikling af
arbejdsopgaver.

Ved brev af 19. januar 2000 meddelte FF, at han ønskede at udnytte de
tildelte aktieoptioner, både for de 1.000 optioner tildelt 1. marts
1999 og for en forholdsmæssig del af aktierne tildelt 3. maj 1999.

Ved brev af 20. januar 2000 afvistes tildeling for så vidt angik
aktieoptionerne tildelt 3. maj 1999 under henvisning til, at det i
tildelingen udtrykkeligt var anført, at optionerne ville være tabt ved
fratrædelse.

I det følgende anvendes udtrykket optioner, selv om det er oplyst, at
der er tale om warrants, idet aktierne skulle nytegnes.

Forklaringer

FF har forklaret, at han den 1. september 1998 blev ansat i Tele1
Europe.

Han havde givet sit CV til et rekrutteringsbureau og blev på baggrund
heraf præsenteret for Claus Jacobsen på et møde i juli 1998. Mødet
førte til underskrift af ansættelsesaftalen. Han havde inden
underskriften set et udkast til ansættelsesaftale og allongen om
aktieoptioner. Der var en kort forhandling om lønnen. Han mener, at ud-
gangspunktet for lønforhandlingen var kr. 43.500 om måneden, hvad
lønnen også endte med at blive. Han fik at vide, at hvis lønnen skulle
være højere, ville han få færre aktieoptioner.

Fra oktober 1998 blev optionsordningen ændret, så der nu var "stay on"-
optioner og "performance"-optioner. De optioner, han fik i marts 1999,
troede han, var "stay on"- optioner som angivet i allongen til
ansættelsesaftalen. Ordlyden i brevet af 1. marts 1999 om, at resulta-
tet for 1998 er opgjort, kunne tyde på, at det var "performan- ce"-

-
10
-





optioner. Han har måske undret sig herover, men ikke tænkt videre over
det.

Han var ikke involveret i ændringen fra den første allonge til den
anden, men baggrunden for ændringen var, at optionerne skulle tilpasses
Tele1 Europes politik. Han har ikke hæftet sig ved, at der i begge
allonger tales om ordninger for årene 1999 og fremefter.

Optionerne havde ingen værdi ved tildelingen, da kursen blev fastsat
til markedskursen på tildelingstidspunktet.

Efter ansættelsen i september 1998 holdt han først ferie i sommeren
1999. Ferien blev betalt af den hidtidige arbejdsgiver. Han holdt i
hvert fald 14 dages ferie. Måske holdt han 3 uger.

Han var med til at foretage undersøgelser i forbindelse med, at man
ville oprette en pensionsordning for Tele1 Europe's funktionærer. Der
blev ikke i forbindelse med forhandling og indhentning af tilbud fra
selskaber nævnt noget om personalegoderne, herunder optioner. Han
valgte at træde ind i ordningen. Pensionsbidraget blev beregnet ud fra
grundløn uden tillæg, hvorved han forestillede sig den månedlige gage.
Optionerne blev dog også opfattet som en del af lønpakken.

Han blev sagt op til fratræden den 31. marts 2000. Der var kun få
forespørgsler fra firmaet i opsigelsesperioden. Der blev ringet om
konkrete forhold, og han sendte noget materiale til firmaet.

Han erindrer ikke, om det blev aftalt, at han skulle afholde ferie i
opsigelsesperioden, eller om han afviklede ferie i perioden.

Han har foretaget beregningerne over værdien af optionerne efter kursen
på Nasdaq, hvor Tele1 Europes aktier blev noteret 16. marts 2000. Inden
da var aktierne unoteret, men blev handlet på børserne i Oslo og
Stockholm. Han kunne også have taget kursen fra den svenske børs, men
der bør ikke være forskelle i kurserne, hvorfor tallene fra Nasdaq kan

-
11
-





bruges. Der er foretaget omregning fra dollars til norske kroner.

Claus Jacobsen har forklaret, at han er vicepræsident i Tele1 Europe
A/S, nu Song Networks A/S.

Virksomheden etablerede kontor i Danmark i august 1998. Der var i
begyndelsen 7 ansatte. I dag er der ca. 100 ansatte i virksomheden.
Virksomheden begyndte med telefonsalg. Nu sælges der alle
teleserviceydelser.

Han ansatte FF efter en lønforhandling, hvorunder FF fik forhandlet sin
løn op fra kr. 480.000 til kr. 522.000. Han kan ikke huske, at det
skulle være drøftet, at FF kunne få højere løn mod at frafalde -
muligheden for optioner. Udover lønnen var der for ledergruppen en
"pakke" med pc og telefon. De talte ikke om pensionsordning.

Optionerne var en del af lønpakken til de ansatte, men det var svært at
få alle, incl. FF, til at forstå fordelen. Formålet med
optionsordningerne var at motivere de ansatte til at yde en ekstra
indsats, således at de, der var med til at skabe en værdistigning, også
fik del i den. Tele1 Europe anvendte stay-on optioner, fordi man
ønskede at forpligte medarbejderne til at blive i perioden. Man
overvejede ikke funktionærlovens 17 a og fik ingen rådgivning herom.

Det var meget bevidst, at der skete en deling i performance og stay-on
optioner. Det var kun ham og hans vicedirektører, der fik performance-
optioner.

Tildelingen af optioner pr. 1. marts 1999 skete først, efter at
årsresultatet forelå, men tildelingen var ikke knyttet til resultatet.
Den anvendte kurs var pr. 1. august 1998.

Optionsordningen blev ændret for at forkorte den tid, ordningen løb. En
anden ændring gik ud på at slutte den gamle optionsordning pr. 31.
december 1998. I det nye program optjentes fra maj til maj, så der blev

-
12
-





ikke optjent optioner i perioden 1. januar 1999 til 1. maj 1999.
Optionerne for maj 1999 til maj 2000 blev tildelt til kurs 140, som var
markedskursen pr. 1. maj 1999. Der var tale om "stay on"-optioner.

Optionerne kunne udnyttes ved, at firmaets aktionærer på en
generalforsamling besluttede, at der udstedtes aktier i det omfang,
medarbejderne gjorde brug af optionsretten. Der er ikke udgifter for
firmaet forbundet med udnyttelse af aktieoptionsordningen. Det er
aktionærerne, der betaler, idet aktiernes værdi udvandes.

Firmaet blev den 16. marts 2000 noteret på børsen i Stockholm med
parallellæsning på Nasdaq. Der bør ikke være stor forskel på kurserne
på de to børser, men forskel kan skyldes valutakurser. Aktien er et
meget likvidt papir på den stockholmske børs. Kursen på aktien var ved
introduktionen på den svenske børs 160, men der er nu faldet til 13.

Alle ansatte, der er omfattet af aktieoptionstilbuddet, har benyttet
ordningen. Det har aldrig været tanken, at Tele1 Europe skulle belastes
likvidt ved optionsordningen, da markedet er meget volatilt.

Det følger af pensionsaftalen, at præmien skal betales af den "flade
løn". Tele1 Europe betaler ikke pension af bonus m.v.

Tele1 Europe gjorde ikke meget brug af FFs arbejdskraft i
opsigelsesperioden.

Procedure

FF har anført, at køberetten til aktier er løn i funktionærlovens
forstand, hvorfor der skal betales en forholdsmæssig del af ydelsen
efter funktionærlovens § 17a ved fratrædelse. Bestemmelsen kan ikke
fraviges ved aftale.

Der foreligger en klar aftale, som beskriver, hvordan rettighederne til
optioner optjenes og skal udnyttes. Optionerne blev omtalt i

-
13
-





forbindelse med FFs lønforhandling, og optionerne var en del af
lønpakken. FF har betragtet optionerne som en del af sin løn. Det var
Tele1 Europe, som opsagde FF, så der er ikke noget hensyn at tage til,
at firmaet ønskede at fastholde medarbejderen med ordningen.

Kendetegnende for optioner og warrants er, at de giver medarbejderen
ret til på et forudfastlagt tidspunkt at erhverve aktier. Ordningen
ligner en bonusordning med den risiko, at der ikke er en gevinst.

Lønbegrebet er ikke defineret i funktionærloven, men kan udledes af
retspraksis. Løn er vederlag for arbejde, og der er et retskrav på
vederlaget, som er skattepligtigt. Såfremt optionerne er vederlag for
arbejde, er de omfattet af lønbegrebet på samme måde som
bonusordninger. Bonus- og overskudsdelingsordninger, som skal fastholde
medarbejdere i ansættelsesforholdet, reguleres også af funktionærlovens
§ 17a. Ordene "eller lignende" i funktionærlovens 17 viser, at også
andre ordninger end de direkte nævnte er omfattet, når de samme hensyn
ligger bag. På samme måde som ved begrænsninger i udbetaling af bonus
vil den foreliggende ordning - et blandet performance og stay-on
vederlag - hæmme fleksibiliteten og den frie opsigelsesadgang, hvis den
ikke anses for omfattet af funktionærlovens § 17a.

Der skal derfor tildeles FF køberet som påstået.

Denne sag rejser tillige spørgsmålet om, hvorvidt der skal betales
feriegodtgørelse, feriepenge og pension af optionerne. Optionerne anses
som løn i forhold til § 17a, hvorfor optionerne også skal behandles som
løn i forhold til feriegodtgørelse, feriepenge og pension, idet
lønbegrebet må afgrænses ens.

Ferieloven er ligesom funktionærloven præceptiv. Der skal derfor
betales 12,5% af optionernes værdi som feriepenge og feriegodtgørelse.

Der er i påstandene givet flere muligheder for, hvilket tidspunkt der
skal lægges til grund for beregning af aktieoptionernes værdi i forhold

-
14
-





til beregning af feriegodtgørelse og feriepenge.

For feriepengenes vedkommende kan disse beregnes i forhold til
tidspunktet den 19. juni 2000, hvor FF købte de 1.000 aktier, tildelt
den 1. marts 1999. Dette vil svare til det udbetalingstidspunkt, som
anvendes for beregning vedrørende bonus og provision.

Alternative tidspunkter er den 1. og den 10. april 2000, som efter
feriebekendtgørelsens § 13, stk. 2, 2. pkt, er henholdsvis forfaldsdag
og sidste rettidige betalingsdag for optjente feriepenge, idet FF
fratrådte den 31. marts 2000.

Værdien kan også fastsættes efter kursen den 31. marts 2000, hvor
ansættelsesforholdet ophørte, eller efter kursen den 19. januar 2000,
hvor FF anmodede om at udnytte sin køberet.

Værdien kan alternativt fastsættes efter kursen den 31. december 1999,
som var sidste dag i optjeningsåret 1999 for de første 1.000 aktier,
eller den 1. marts 1999, hvor køberetten blev meddelt for aktierne.

Feriegodtgørelsen kan ligeledes beregnes med en værdiansættelse af
købemuligheden på det faktiske udnyttelsestidspunkt - det fremtidige
tidspunkt, hvor køberetten faktisk udnyttes. Der er også mulighed for
at anvende samme datoer som for feriepengene, idet tildelingstids-
punktet for køberetten er 3. maj 1999, optjeningsdagen for optionen 1.
maj 2000.

Sagsøger var suspenderet, men ikke fritstillet, og skulle stadig stå
til rådighed. Der blev derfor ikke automatisk holdt ferie i
opsigelsesperioden.

Kravene efter ferieloven er ikke forældede, da de ikke vedrører
ferieåret 1998/1999.

Spørgsmålet om pension afhænger af en aftalefortolkning, hvor det må

-
15
-





lægges til grund, at der var en sammenkædning mellem lønnen og
pensionsordningen. Om pensionsbidragets beregning gælder lignende
betragtninger som for feriepenge og feriegodtgørelse.

Song Networks A/S har anført, at den foreliggende ordning ikke er
omfattet af § 17a i funktionærloven. Der er ikke tale om en ordning,
som tilsigter at hæmme fleksibilitet eller den fri opsigelsesret, men
en veldefineret loyalitetsbetinget ordning. Optjeningsperioden er alene
et år, og på tildelingstidspunktet havde købemuligheden ikke nogen
værdi, da der tilbydes aktiekøb til markedskursen. Det er kun markedet,
der kan skabe værdi i optionerne. FF fik en konkurrencedygtig løn, som
ikke blev forringet af optionsordningen. Ordningen var ikke en del af
FFs vederlag efter aftale eller sædvane. Der er derfor ikke tale om
tantieme eller gratiale eller en lignende ydelse i § 17a's forstand.

De tegningsrettigheder, som allerede er udnyttet af FF udgør ikke løn i
ferielovens for stand. Ferielovens formål er at sikre, at der i ferien
udbetales, hvad der svarer til den sædvanlige normale løn. Flere
ydelser holdes ude af ferieloven, når ydelserne ikke kan siges at være
lønbeløb eller arbejdsvederlag. En positiv aktiekursudvikling har ikke
karakter af løn, og tegningsrettighederne kan udnyttes i en periode på
tre år. Der er derfor ikke sammenhæng mellem ferieafholdelsen og
"lønnen".

Hvis der skal betales feriepenge af værdien af tegningsrettighederne,
medfører dette en utilsigtet virkning. Virksomheden har ikke kontrol
over kursudviklingen, eller hvornår den ansatte udnytter
tegningsretten, og feriepengene kan derfor blive af ukendt størrelse.
Det vil ikke være muligt at budgettere udgifterne til feriepenge, og
udgifterne vil kunne skabe en likviditetsmæssig belastning. FF ville,
hvis der skulle beregnes feriepenge, ved anvendelse af tegningsrettig-
hederne på et gunstigt tidspunkt, kunne gøre krav på feriepenge, som
oversteg årslønnen.

Problemet med feriepengeberegningen viser sig, når det relevante

-
16
-





tidspunkt for værdiansættelsen skal findes. Der er ikke noget oplagt
tidspunkt for beregningen. Hvis imidlertid et tidspunkt kan siges at
være relevant, må det være tildelingstidspunktet den 1. marts og den 3.
maj 1999. Feriepengene kommer ellers ikke til at virke som
feriefinansiering, og den efterfølgende økonomiske gevinst ved gunstig
kursudvikling kan ikke siges at være løn fra virksomheden.

For så vidt angår feriegodtgørelse af de tegningsrettigheder, der blev
tildelt 3. maj 1999, skal et eventuelt krav reduceres svarende til det
antal dage, der har været afholdt ferie. FF må antages at have holdt
ferie 5 uger i ferieåret 1999/2000. Der er derfor alene krav på
ferietillæg, hvilket der ikke er nedlagt påstand om.

Kravet på feriepenge ville i givet fald også være forældet, jf.
ferielovens § 21.

Påstand 3 og 5 vedrørende pensionsbidrag må afvises. Der foreligger
ikke præceptiv lovgivning omkring pensionsspørgsmålet, og efter aftalen
er det alene grundløn uden tillæg, der skal indbetales pensionsbidrag
af.

Rettens afgørelse

Som anført i Sø- og Handelsrettens dom af 6. juni 2001 i sagen F 10/00
er aktieoptioner ydelser, der er omfattet af bestemmelsen i
funktionærlovens § 17a. Aftalen om tildeling af warrants indgik som en
del af lønaftalen. Det forhold, at der var tale om både performance
optioner og stay-on optioner, ændrer ikke ved, at de på samme måde i
denne sag som i dommen af 6. juni 2001 omhandlede warrants er en
ydelse, der er omfattet af funktionærlovens § 17a.

FF har derfor køberet til 611 stk. (nu 12.222 stk.) aktier i Song
Networks A/S til kurs NOK 140 (nu kurs NOK 7).

Retten finder, at de tildelte warrants må anses som løn i ferielovens

-
17
-





forstand, da ydelsen udgør en del af det vederlag, som FF har krav på
for sin arbejdsydelse.

Ved tildelingen af warrants kan det ikke forudses, hvilken værdi der
kan være forbundet med udnyttelsen heraf. Såfremt køberetten gives til
den kurs, der er gældende på tildelingstidspunktet, vil senere
værditilvækst skyldes kursstigninger som følge af markedsforhold.
Senere værditilvækst vil derfor ikke udgøre et vederlag, som
medarbejderen har et retskrav på at oppebære. Det vil derfor alene være
kursforskellen på tildelingstidspunktet, som vil udgøre vederlag i
ferielovens forstand.

Det henstår i det uvisse, hvor meget ferie FF har afholdt i ferieåret
1999/2000. Retten frifinder derfor Song Networks A/S for påstand 2 mod
anerkendelse af, at FF har krav på feriegodtgørelse af differencen
mellem aktiekursen NOK 140 (nu NOK 7) og aktiekursen på
tildelingstidspunktet den 3. maj 1999, for så vidt angår 611 stk. (nu
12.222 stk.) aktier, og i øvrigt opgjort efter ferielovens regler.

For så vidt angår påstand 4 findes kravet på feriepenge at være
forældet efter § 21 i den dagældende ferielov, idet kravet skulle være
gjort gældende inden 1. april 2000.

Det fremgår af pensionsaftalen, at Song Networks A/S skulle indbetale
10% af FFs årlige løn som pensionsbidrag, og at der ved løn forstås
grundløn uden tillæg. Retten finder ingen holdepunkter for at antage,
at det herved er aftalt, at der skal betales pensionsbidrag af værdien
af optionerne.

Song Networks A/S frifindes derfor for påstand 3 og 5.


Thi kendes for ret:


Sagsøgte, Tele1 Europe A/S, nu Song Networks A/S, tilpligtes at
anerkende, at sagsøger, FF, har køberet til 611 stk. (nu 12.222 stk.)

-
18
-





aktier i sagsøgte til kurs NOK 140 (nu kurs NOK 7).

Sagsøgte frifindes for sagsøgerens påstand 2 mod anerkendelse af, at
sagsøgeren har krav på feriegodtgørelse af differencen mellem
aktiekursen NOK 140 (nu NOK 7) og aktiekursen på tildelingstidspunktet
den 3. maj 1999, for så vidt angår 611 aktier (nu 12.222), og i øvrigt
opgjort efter ferielovens regler.

Sagsøgte frifindes for sagsøgers påstande 3, 4 og 5.


Ingen part betaler sagsomkostninger til den anden part eller
statskassen.




Mette
Christensen


Aage Jacob Jensen Kjelde Mors





(sign.)

Udskriftens
rigtighed
bekræftes

p. j. v. Sø- og Handelsretten, den


er i ferieåret 1999/2000. Der er derfor alene krav på
ferietillæg, hvilket der ikke er nedlagt påstand om.

Kravet på feriepenge ville i givet fald også være forældet, jf.
ferielovens § 21.

Påstand 3 og 5 vedrørende pensionsbidrag må afvises. Der foreligger
ikke præceptiv lovgivning omkring pensionsspørgsmålet, og efter aftalen
er det alene grundløn uden tillæg, der skal indbetales pensionsbidrag
af.

Rettens afgørelse

Som anført i Sø- og Handelsrettens dom af 6. juni 2001 i sagen F 10/00

Artikler

9. januar 2012

Arbejdstid

En ny dom fra Østre Landsret har tilkendt en arbejdstager en godtgørelse på kr. 20.000 for arbejdsgiverens ...»

27. januar 2011

Opsigelse af konkurrenceklausulen jf. funktionærlovens § 18

Opsigelse af konkurrenceklausulen jf. Funktionærlovens § 18   Konkurrenceklausuler i ansættelsesforhold ...»

Ordbog

7. oktober 2011

Advokat Danmark

Når man vælger advokat i Danmark, er det væsentligt, at man finder en advokat med speciale i det retsområde, ...»

30. august 2011

Find advokat

Når man vælger advokat, er det væsentligt, at man finder en advokat med speciale i det retsområde, man ...»

Domme

5. august 2011

Erstatning - P-0085-10

Denne sag drejer sig om, hvorvidt S (sagsøger er anonymiseret) er berettiget til erstatning og godtgørelse for tort i medfør af konkurslovens § 28 for en indgiven konkursbegæring, som ikke blev taget til følge.

»
29. april 2010

Ansættelses- og arbejdsret-F-0013-09

X Kommune overtrådte i forbindelse med opsigelsen af AT forvaltningslovens § 19 om partshøring, men en politianmeldelse, der senere af politiet blev opgivet, medførte ikke krav på tortgodtgørelse. Endvidere havde Kommunen udleveret mangelfuldt ansættelsesbevis. Kommunen fandtes derimod ikke at have overtrådt forvaltningslovens § 24 om urigtig begrundelse for opsigelsen. For manglende partshøring og mangelfuldt ansættelsesbevis blev AT tilkendt godtgørelse og erstatning på 25.000 kr.

»