Aftaleannullation - forkøbsret-H-0032-01





Resumé
Under sagen tages der stilling til, om Kampfeldt Automatic A/S kan kræve erstatning af Thomas Pedersen under anbringende af, at han uberettiget har annulleret en aftale om leje af gevinst- og morskabsautomater til Jokeren Spilleland, Frederikssund, og af City Ff ApS under anbringende af, at City FF ApS har købt Jokeren Spilleland, Frederikssund, i strid med Kampfeldts forkøbsret.
UDSKRIFT
AF
SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
____________
Afsagt den 1. marts 2005
H-32-01 Kampfeldt Automatic A/S
(Advokat Marie-Louise Moltke-Leth)
mod
Thomas Pedersen
(Advokat Jeanne Persson)
og
City FF ApS
(Advokat Ole Theut)
D O M
Under sagen skal der tages stilling til, om Kampfeldt Automatic A/S (i det følgende:
Kampfeldt) kan kræve erstatning af Thomas Pedersen under anbringende af, at han
uberettiget har annulleret en aftale om leje af gevinst- og morskabsautomater til Jo-
keren Spilleland, Frederikssund (i det følgende: Jokeren), og af City FF ApS (i det
følgende: City) under anbringende af, at City har købt Jokeren i strid med Kamp-
feldts forkøbsret.
Påstande
- 2 -
Kampfeldt har nedlagt påstand om, at Thomas Pedersen og City in solidum, subsidi-
ært hver for sig, skal betale 666.000 kr. med procesrente fra sagens anlæg den 30.
marts 2001, og at Thomas Pedersen skal anerkende, at han med urette har ophævet
aftalen med Kampfeldt om opstilling af automater. Beløbet udgør mistet omsætning
for perioden 7. oktober 2000 til den 4. juni 2003 og er opgjort i henhold til en opgø-
relse fra registreret revisor Ole Jørgensen.
Thomas Pedersen har påstået frifindelse.
City har nedlagt påstand om frifindelse og om, at Thomas Pedersen skal frihol-
de City for ethvert beløb, som City måtte blive dømt til at betale til Kampfeldt.
Lejeaftalen
Kampfeldt og Thomas Pedersen indgik den 4. juni 1998 aftale om leje og opstilling
af 20 gevinstgivende og 20 ikke-gevinstgivende spilleautomater i Jokeren, der da lå
Havnegade 28, Frederikssund. Aftalen var uopsigelig i 60 måneder, hvorefter den
fortsatte med et gensidigt opsigelsesvarsel på 6 måneder. Opsigelse kunne ske uden
varsel, såfremt krav fra myndighederne måtte ændre grundlaget for aftalen. Ved afta-
len gav Thomas Pedersen Kampfeldt forkøbsret til Jokeren.
Jokeren blev drevet i henhold til en såkaldt tivolibevilling udstedt af Politime-
steren i Frederikssund den 22. april 1998 og ændret den 8. januar 1999 i forbindelse
med flytning til nye lokaler beliggende Østergade 1Q, Frederikssund.
I brev af 2. november 2000 meddelte Kampfeldt Thomas Pedersen, at man med
henblik på forbedring af servicen på automaterne havde indgået aftale med Gørløse
El og garanterede servicebesøg samme dag, hvis der blev ringet mellem kl. 8.00 og
kl. 11.00. Det fremgik af brevet, at Thomas Pedersen kunne aftale en eventuel ud-
skiftning af automater med Thomas Lund hos Kampfeldt, idet Kampfeldt havde et
stort lager af nye og nyere automater.
Ved brev af 7. november 2000 blev aftalen ophævet af Thomas Pedersens ad-
vokat, der bl.a. anførte følgende:
"Som begrundelse for ophævelsen skal anføres, at den er væsentligt misligholdt, allerede fordi
min klient det sidste halve år ikke har haft det i aftalen forudsatte antal automater opstillet.
Hertil kommer, at De uden min klients godkendelse har fjernet automater fra adressen uden op-
stilling af erstatningsautomater.
Min klient anfører samtidig, at De ikke som aftalt har sikret, at virksomheden har været
forsynet med de nyeste automater, ligesom det er konstateret, at automaterne ikke er for-
skriftsmæssigt synet og godkendt.
- 3 -
Endelig skal det anføres, at Deres brev dateret 2. november 2000 til min klient er udtryk for et
væsentligt ændret serviceniveau."
Ved aftale af 9. november 2000 overdrog Thomas Pedersen Jokeren til City
med overtagelsesdato den 12. november 2000 for 300.000 kr., fordelt med 50.000 kr.
på goodwill og 250.000 kr. på driftsmidler og driftsinventar. City indtrådte ikke i
Thomas Pedersens løbende kontrakter.
Den 13. november 2000 foretog Kampfeldts advokat og revisor sammen med
Thomas Pedersen og en repræsentant for City registrering af Kampfeldts automater i
Jokeren. Det fremgik heraf, at Kampfeldt havde 38 automater i lokalerne, hvoraf var
28 gevinstgivende, 8 morskabsautomater og 2 vekselautomater. Endvidere fremgik
det af registreringen, at automaterne "1001 Nat" og "Magic Night" var ombygget.
Jokerens omsætning
Ifølge Kampfeldts bogføring var Kampfeldts nettoomsætning i Jokeren i perioden fra
den 1. juni 1998 til 31. december 1999 i alt 341.369,40 kr., fra den 1. januar 1999 til
31. december 1999 i alt 384.167,60 kr. og fra den 1. januar 2000 til 15. oktober 2000
i alt 406.681,95 kr. Den månedlige omsætning ifølge bogføringen viser en stigende
tendens fra foråret 2000.
City har til brug for sagen oplyst sin automatomsætning i spillehallen i Frede-
rikssund til 307.500 kr. for perioden 1. juli til 31. december 2001 og til 399.930 kr.
for perioden 1. januar til 30. juni 2002. Efter årsregnskabet for 1. juli 2000 til 30. juni
2001 har selskabet haft en samlet årsomsætning på 1.263.137 kr.
Forklaringer
Palle Kampfeldt har forklaret, at han ejer Kampfeldt Automatic A/S, og at han be-
gyndte sin virksomhed med bl.a. opstilling og udlejning af spilleautomater i 1997.
Kontrakten om leje af automaterne er en standardkontrakt, som er sædvanlig i
branchen. En uopsigelighedsperiode på 60 måneder er ikke usædvanlig. Uopsigelig-
hedsperioden ligger typisk på mellem 36 og 60 måneder. Ved større spillesteder afta-
les normalt forkøbsret. Kampfeldt har aldrig benyttet en forkøbsret.
På større spillesteder blev automaterne tidligere oftest opstillet på en såkaldt ti-
volibevilling. Blev spillestedet drevet på en tivolibevilling, var spilindtægten afgifts-
- 4 -
fri, bortset fra moms. Kunne der ikke opnås tivolibevilling, skulle der betales afgift
til kommunen, så der var rift om tivolibevillingerne.
Den 1. januar 2001 blev der indført nye afgiftsregler for spil på gevinstgivende
spilleautomater, og de medførte bl.a., at der nu skal svares statsafgift på 41 %, men
ingen moms. Afgiftspligten blev virksom senest den 1. januar 2002 og medførte krav
om online-registrering af spil på gevinstgivende automater.
Da Thomas Pedersen flyttede lokaler, drøftede de flytningen. De drøftede ikke
en ændring af kontrakten, da der i realiteten kun var tale om en adresseændring. Da
Thomas Pedersen flyttede, blev fordelingen af gevinst- og morskabsautomater efter
aftale ændret, så der kom flere gevinstgivende automater og færre morskabsautoma-
ter. Der forelå ikke nogen fast aftale om, at der skulle udskiftes 2 automater om må-
neden. Kampfeldt har aldrig fjernet automater, uden at det var aftalt med Thomas
Pedersen. Automaterne blev forskriftsmæssigt synet i forbindelse med den løbende
udskiftning og ombygning.
I slutningen af oktober 2000 blev han ringet op af Thomas Pedersen, som sag-
de, at han tænkte på at sælge sin forretning. Den 31. oktober 2000 var han sammen
med sin datter og svigersøn, Thomas Lund, til et møde hos Thomas Pedersen i for-
retningen i Frederikssund. På mødet sagde Thomas Pedersen, at han arbejdede på et
salg, men at salget var betinget af, at Kampfeldts automater blev fjernet fra forretnin-
gen. Det kunne Kampfeldt ikke gå med til. Thomas Pedersen tilkendegav, at han var
utilfreds med den service, som Kampfeldt ydede, og forlangte, at der blev ydet ser-
vice inden for 2 timer, efter at service var bestilt. Aftalen med Gørløse El var en imø-
dekommelse af Thomas Pedersens ønsker. De nåede aldrig at gøre brug af aftalen på
grund af Thomas Pedersens annullation den 7. november 2000. Thomas Pedersen
havde ikke forud for mødet den 31. oktober 2000 udtrykt utilfredshed med servicen
mv.
En uge efter annullationen blev han ringet op af City, som ville have automa-
terne fjernet fra lokalerne. Han bad derfor sin advokat og revisor om at få foretaget
en registrering af, hvilke automater der stod i forretningslokalerne. Kampfeldt prote-
sterede mod afhentningen.
I oktober 2000 havde Kampfeldt 50-80 automater på et lager i Hillerød. Det var
både nye og gamle automater. Kampfeldt havde ikke mulighed for at få genplaceret
de automater, som man måtte afhente fra Jokeren, førend Kampfeldt indgik lejeaftale
med REBO-Automater, hvorefter REBO lejede 20 gevinstgivende automater for
6.000 kr. med tillæg af moms pr. måned. Denne aftale gælder fortsat. Kampfeldt for-
- 5 -
søgte at begrænse tabet mest muligt, men markedet var presset og konkurrencen
hård. Han har ikke fået nogen henvendelser fra Thomas Pedersen om opstilling af au-
tomater i en spillehal i Ballerup.
Han ejer og driver selv spillehaller i Hillerød og Helsingør, som han har bygget
op fra grunden. Forretningerne blev etableret i 2001. Han kan ikke sige, om der blev
benyttet automater fra Thomas Pedersens forretning i Hillerød og Helsingør, men
Kampfeldt havde også efter etableringen af disse nye forretninger i 2001 et stort la-
ger af automater. I forretninger i Hillerød og Helsingør er der opstillet ca. 70 automa-
ter.
Det er hans opfattelse, at Thomas Pedersen og City havde forhandlet en over-
tagelse på plads, da ophævelsen blev sendt. Han har ikke talt med Enver Iljazovski
fra City forud for dette selskabs handel med Thomas Pedersen. Forkøbsretten til Jo-
keren er ikke tinglyst på ejendommen, og han er ikke bekendt med, om der er givet
udlejer underretning om forkøbsretten.
Thomas Pedersen har forklaret, at han åbnede Jokeren i sommeren 1998. Aftalen
med Kampfeldt blev forhandlet med Thomas Bertelsen, der indsatte bestemmelsen
om forkøbsret, hvis indhold ikke blev drøftet nærmere.
De havde en mundtlig aftale om, at der maksimalt skulle gå 3 timer fra bestil-
ling, og indtil service blev udført. Denne aftale gik fint, indtil Thomas Bertelsen
stoppede hos Kampfeldt. Da Thomas Lund overtog ansvaret, kunne der gå flere uger,
førend service blev udført. Han har adskillige gange klaget over servicen til Palle
Kampfeldt og Thomas Lund. Det endte med, at de ikke tog telefonen, når han ringe-
de. Det var en forringelse af aftalen, at der blev indgået aftale med Gørløse El. Det
var mundtligt aftalt, at der skulle udskiftes 2 automater om måneden, og den aftale
blev heller ikke overholdt. Der kommer normalt 5-6 nye automater på markedet om
året, og det er vigtigt for omsætningen, at automaterne udskiftes ofte. Thomas Lund
fjernede morskabsautomater, uden at det var aftalt og uden opstilling af erstatnings-
automater. Efter at Thomas Lund tiltrådte, faldt omsætningen. 2 automater i forret-
ningen var ikke forskriftsmæssigt synet. Den ene maskine havde været usynet siden
foråret 2000. Ved afhentningen var automaterne fortsat ikke synet. Usynede automa-
ter kan tages ud af drift ved at slutte strømtilførslen.
Han har tit klaget til Kampfeldt og har også givet udtryk for, at han gerne ville
sælge sin forretning. Han har aldrig klaget skriftligt.
- 6 -
Forkøbsretten blev drøftet på mødet den 31. oktober 2000, men han angav ikke
nogen pris for forretningen til Kampfeldt. Palle Kampfeldt sagde, at han ikke var in-
teresseret i at købe forretningen, da han ikke drev spillehaller.
Kontakten til City blev skabt efter mødet den 31. oktober 2000. Det var ca. 10
dage før den 11. november 2000. Han drøftede ikke forkøbsretten med City. Han
drøftede spørgsmålet om forkøbsret med sin egen advokat, som sagde, at der ikke var
noget problem, fordi Kampfeldt havde misligholdt kontrakten. Det er vist Citys ad-
vokat, som udarbejdede overdragelsesaftalen.
Efter ophævelsen kontaktede han Palle Kampfeldt med henblik på udlejning af
spilleautomaterne til en ven, som skulle starte en spillehal i Ballerup. Palle Kamp-
feldt var ikke interesseret i at sætte sine automater op dér.
Enver Iljazovski har forklaret, at han er medejer af City, og at han har beskæftiget sig
med opstilling af spilleautomater siden 1985.
I starten af oktober 2000 hørte han, at Jokeren var til salg. Han kørte forbi for-
retningen og gik ind i den for nærmere at se, hvordan den så ud. Han kontaktede i
første omgang ikke Thomas Pedersen.
På et branchemøde i sidst i oktober 2000 på Hotel Koldingfjord mødte han til-
fældigt Palle Kampfeldt. Han hilste kort på ham og nævnte, at han var interesseret i
Jokeren. Palle Kampfeldt sagde, at han ikke selv var interesseret i forretningen.
Omkring månedsskiftet oktober/november 2000 tog han sammen med sin da-
værende kompagnon, Henning Lauridsen, kontakt til Thomas Pedersen om et muligt
køb. De besigtigede forretningen og bemærkede straks, at 4 automater ikke var for-
skriftsmæssigt synet. De drøftede en overtagelse, og Thomas Pedersen oplyste, at
Kampfeldt havde misligholdt kontrakten. Thomas Pedersen sagde ikke noget om for-
købsretten, og aftalen med Kampfeldt blev ikke fremvist.
Overdragelsesaftalen blev underskrevet den 9. november 2000 på et møde i
forretningen i Frederikssund. Under mødet havde Henning Lauridsen en telefonsam-
tale med Palle Kampfeldt. Efter samtalen sagde Henning Lauridsen, at Palle Kamp-
feldt ikke ville overtage forretningen. De tog kontakt til Palle Kampfeldt af kollegiale
årsager, fordi det er normalt, at der i standardlejeaftaler, som han selv bruger, er ind-
sat uopsigelighedsbestemmelse. Han vidste ikke noget om forkøbsretten. Det er før-
ste gang, at han har set en kontraktbestemmelse om forkøbsret.
City drev i regnskabsåret 1. juli 2000 til 30. juni 2001 3 spillehaller, og Jokeren
stod for ca. 25 % af årsomsætningen.
- 7 -
Thomas Bertelsen har forklaret, at han var ansat hos Kampfeldt fra 1997 og indtil den
1. juni 2000. Han havde det daglige ansvar for, at automaterne kørte, for reparationer
samt for kontraktsforhandling.
Han forhandlede aftalen med Thomas Pedersen, og det var ham, som indsatte
bestemmelsen om forkøbsret. Det var helt normalt, at Kampfeldt fik forkøbsret, når
der var tale om en så stor investering. Forkøbsretten indebar, at Kampfeldt skulle ha-
ve adgang til at købe forretningen på samme vilkår, som en tredjemand ville tilbyde.
Thomas Pedersen havde igennem ½ til ¾ år forud for ophævelsen flere gange
tilkendegivet, at han gerne ville sælge sin forretning, og han bad derfor Thomas Pe-
dersen om at tale med Palle Kampfeldt om salg. Han har deltaget i flere møder med
Thomas Pedersen og Palle Kampfeldt, hvor Palle Kampfeldt har sagt, at Kampfeldt
var udlejer og ikke interesseret i at drive spillehal. Palle Kampfeldt ændrede ikke
holdning til dette spørgsmål, så længe han var ansat i virksomheden. Så vidt han ved,
har Thomas Pedersen ikke forelagt Palle Kampfeldt konkrete bud på forretningen.
Kampfeldt har aldrig benyttet en forkøbsret.
De havde en mundtlig aftale om hurtig service, hvilket vil sige inden for 3-4
timer efter bestilling. Denne aftale blev i videst muligt omfang overholdt. Thomas
Pedersen fik service flere gange om ugen og i perioder hver dag.
Han oplærte Thomas Lund i maj 2000. Thomas Lund, der havde teknisk snilde,
kunne ikke nå at lære det hele på én måned, men blev præsenteret for kunder, lærte at
udskifte spil, tømme automater mv.
Han ved ikke, om maskinen med spillet "1001 Nat" var ombygget, da han for-
lod sin stilling hos Kampfeldt. "Magic Night" var ikke kommet på markedet, hvorfor
der ikke kan have været foretaget ombygning med dette spil, da han stoppede. Leve-
tiden for et spil er ca. 1 år. Det tekniske materiel i maskinen har en typisk levetid på
5-6 år.
Thomas Lund har forklaret, at han blev ansat i Kampfeldt den 1. maj 2000. Han blev
ansat med henblik på at overtage Thomas Bertelsens funktioner. Ved ansættelsen
havde han ikke nogen erfaring fra automatbranchen. Han er uddannet elektronikme-
kaniker og har erfaring med salg og service fra tv-branchen.
Den stigende tendens i omsætningen, der ses fra foråret 2000, skyldes de ge-
vinstgivende automater. Omsætningen på morskabsautomaterne var meget ringe.
Hen over sommeren 2000 blev der gjort en del for at styrke omsætningen. Han lave-
- 8 -
de bl.a. et arrangement for kunderne, hvor de kunne komme og spise. På grund af
den positive udvikling fra foråret 2000 og fremefter blev det besluttet at ændre pro-
centfordelingen mellem gevinstgivende og ikke-gevinstgivende automater i Thomas
Pedersens favør.
Han har ofte serviceret Thomas Pedersens forretning om aftenen. Han kom
normalt inden for 1-2 timer, og Thomas Pedersen kunne ringe i forretningens åb-
ningstid. Der blev ydet service ca. 5 gange om ugen.
Forud for mødet den 31. august 2000 havde Thomas Pedersen ikke udtrykt util-
fredshed af den art, som er nævnt i annullationen. Automaterne blev udskiftet efter
drøftelse, alt afhængigt af automaternes efterspørgsel og omsætning. Kort før ophæ-
velsen var der sket udskiftning af automater. På mødet den 31. oktober 2000 talte
Thomas Pedersen om, at han gik i salgstanker. Der blev ikke talt om konkrete købe-
re, pris eller lignende.
Da Thomas Pedersen annullerede samarbejdet, manglede de to gevinstgivende
automater "1001 nat" og "Magic Night" at blive synet. De var blevet ombygget i ok-
tober, og syn var bestilt i forbindelse med ombygningen. Automaterne var sat op og
afprøvet, men de var ikke tilsluttet. Det var ham, som foretog ombygningen.
Han har selv udført de nødvendige ændringer af Kampfeldts gevinstgivende
automater i forbindelse med lovændringen. Omkostninger pr. maskine var ca. 1.000
kr. Efter lovændringen er omsætningen i branchen steget med 50-100 %.
Ole Jørgensen har forklaret, at han er revisor for Kampfeldt. I perioden fra den 1. ja-
nuar til den 20. oktober 2000 havde Kampfeldt en nettoomsætning på 406.681,95 kr.
i Jokeren. Den gennemsnitlige månedlige nettoomsætning i forretningen var mindst
39.742,20 kr. Omsætningen i perioden var jævnt stigende, og andelen af variable
omkostninger oversteg ikke 3.000 kr. pr. måned. Automaterne bliver ikke væsentligt
værdiforringet i kontraktperioden, dog forudsat at de løbende opdateres med nye spil.
Jokerens automaters andel af virksomhedens samlede leasingudgifter udgør mindst
15.000 kr. pr. måned, når man regner med et gennemsnit af de samlede leasingudgif-
ter. Kampfeldt havde på ophævelsestidspunktet 180-200 automater. Der er ikke fore-
taget beregninger for hver enkelt af de maskiner, der stod i Thomas Pedersens forret-
ning. Det er muligt at foretage sådanne beregninger, men ret tidskrævende. Størrel-
sen af den mistede omsætning var minimum 666.059,70 kr. I tabsopgørelsen er der
ikke taget højde for afgiftsændringerne. Spilleautomaterne er i årsregnskabet afskre-
- 9 -
vet lineært over 5 år. I de første år blev der dog ikke foretaget skattemæssige afskriv-
ninger, idet Kampfeldt blev drevet med underskud.
Parternes synspunkter
Kampfeldts advokat har gjort gældende, at lejeaftalen giver Kampfeldt eneret til at
stille spille- og morskabsautomater op i Jokeren. Aftalen er uopsigelig i 60 måneder,
hvilket er sædvanligt i branchen, og den indrømmer ikke Thomas Pedersen mulighed
for utidig opsigelse. Det er uden betydning, at aftalen oprindeligt blev indgået vedrø-
rende den daværende beliggenhed, idet aftalen fortsatte uændret på den nye belig-
genhed.
Kampfeldt har ikke misligholdt kontrakten, hverken hvad angår serviceniveau,
servicepersonalets kvalifikationer, syn af automater eller udskiftning af spille- og
morskabsautomater. Parterne har haft en fælles interesse i at øge indtjeningen i Tho-
mas Pedersens forretning og har efter fælles drøftelse søgt at optimere samarbejdet.
At der hverken foreligger misligholdelse, endsige væsentlig misligholdelse, under-
støttes af, at Thomas Pedersen ikke forud for ophævelsen har reklameret.
Thomas Pedersens ophævelse var en uberettiget annullation. Salget til City var
tillige uberettiget, fordi det var i strid med Kampfeldts forkøbsret.
City var bekendt med den standardlejeaftale, som Kampfeldt anvendte, herun-
der uopsigelighedsbestemmelsen og forkøbsretten. City har efter sagsforløbet handlet
i forståelse med Thomas Pedersen og har herunder tilskyndet Thomas Pedersen til at
annullere lejeaftalen. City har i detaljer været bekendt med aftaleforholdet mellem
Thomas Pedersen og Kampfeldt og har herved handlet i strid ned den aftalte uopsige-
lighed og forkøbsretten.
Thomas Pedersen og City er derfor begge erstatningsansvarlige for Kampfeldts
tab.
Kampfeldt er berettiget til at få erstattet sin positive opfyldelsesinteresse, der
kan opgøres som det mistede dækningsbidrag i kontraktens restløbetid på 30 måne-
der og 24 dage. Der er tale om en genusydelse. Fra den 1. januar 2000 til ophævel-
sestidspunktet har den mistede månedlige omsætning udgjort 39.742,20 kr., svarende
til 45 % af omsætningen. Den leasingudgift, som Kampfeldt har afholdt i restløbeti-
den, udgør mindst 15.000 kr. pr. måned, hvilket beløb er fratrukket ved beregningen
af dækningsbidraget. Det er ikke muligt at opgøre de variable omkostninger præcist,
- 10 -
men på baggrund af estimatet fra Kampfeldts revisor må disse fastsættes til ca. 3.000
kr. pr. måned. Det mistede dækningsbidrag kan på den baggrund opgøres til
1.131.059,70 kr. Der skal ikke ske fradrag for den genudleje, som er sket, fordi der er
tale om en genusydelse, ligesom der ikke skal ske fradrag for sparede udgifter som
følge af lovændringen. Kampfeldt har ikke kunnet begrænse sit tab yderligere, da den
omsætning, som er mistet, ikke kunne indtjenes på anden måde. Under hensyn til den
usikkerhed der er forbundet med beregningerne, er påstandsbeløbet fastsat til
666.000 kr.
Thomas Pedersens advokat har gjort gældende, lejeaftalen bortfaldt, da Jokeren flyt-
tede lokaler. Der gælder derfor en ny aftale, som ikke har nogen uopsigelighed og
ikke har nogen forkøbsret for Kampfeldt. Thomas Pedersen har således frit kunnet
ophæve aftalen.
Lejeaftalen var væsentligt misligholdt af Kampfeldt. Thomas Pedersen fik væ-
sentligt færre automater stillet til rådighed end forudsat, og der blev ikke opstillet nye
automater. Serviceaftaler ikke blev overholdt, og det var en væsentlig forringelse af
serviceniveauet, da der blev indgået aftale med Gørløse El. Thomas Lund var ukvali-
ficeret til at yde service på automaterne. I hvert fald 2 automater var ikke synet for-
skriftsmæssigt, hvilket var en forudsætning for, at tivolibevillingen fortsat var gæl-
dende, og det må bl.a. lægges til grund, at Kampfeldt ombyggede en maskine i for-
året 2000, som ikke var synet ved ophævelsen. På den baggrund har Thomas Peder-
sen været berettiget til at ophæve lejeaftalen.
Kampfeldt har flere gange fået oplyst, at Thomas Pedersen ønskede at sælge
sin forretning, men har afstået fra at udnytte forkøbsretten.
Kampfeldt har ikke har fremlagt regnskaber for sin virksomhed eller leasingaf-
taler, der kan henføres til de i Thomas Pedersens forretning opstillede automater eller
dokumentation for driftsudgifter i virksomheden, hvilket bør komme Kampfeldt til
skade. I tabsopgørelsen er der ikke taget højde for konsekvenserne af ændringen af
afgiftsniveauet, udløb af leasingkontrakter i relation til de automater, som var opstil-
let i Thomas Pedersens forretning og den mulige sparede leasingudgift i den forbin-
delse og de sparede udgifter til ombygning af automater ved lovændringen. Der er
heller ikke taget højde for, at lejeaftalen under alle omstændigheder kunne have væ-
ret opsagt uden varsel efter bestemmelsen i lejeaftalens § 7, 2. pkt., da myndigheder-
ne ændrede afgiftsreglerne pr. 1. januar 2001, hvorfor der maksimalt kan kræves er-
statning frem til den 1. januar 2002, hvor reglerne efter overgangsordningen senest
- 11 -
trådte i kraft. Kampfeldt har ikke søgt at begrænse sit tab, idet der bl.a. ikke er søgt
genudlejningsbestræbelser til den af Thomas Pedersen omtalte forretning i Ballerup,
og genudlejningen til REBO-Automater er sket til en leje langt under markedsprisen.
Det tab, som Kampfeldt har opgjort, er i det hele udokumenteret.
City var fuldt bekendt med alle omstændigheder omkring forholdet mellem
Kampfeldt og Thomas Pedersen, herunder om drøftelserne om forkøbsretten, bag-
grunden for ophævelsen og selve ophævelsen. I det omfang, City måtte have handlet
ansvarspådragende overfor Kampfeldt, foreligger der en sådan grad af egen skyld fra
Citys side, at City i forhold til Thomas Pedersen bør bære en væsentlig del af en er-
statning.
Citys advokat har gjort gældende, at lejeaftalen af de grunde, som Thomas Pedersens
advokat har anført, er ophævet med rette. Thomas Pedersen oplyste ved salget City
om, at aftalen Thomas Pedersens advokat var ophævet som misligholdt af, hvilket i
øvrigt blev bestyrket ved Enver Iljazovski besigtigelsen i forretningen, hvor flere au-
tomater ikke var forskriftsmæssigt synet. Forkøbsretten er ikke kommet til Citys
kundskab, hvorfor den ikke kan håndhæves overfor City. Forkøbsretten er i øvrigt
bortfaldet ved Citys tilbud til Kampfeldt om køb af forretningen. Kampfeldt har al-
drig ønsket at benytte forkøbsretten. Den er efter sin formulering også uklar, hvilket
må komme Kampfeldt til skade.
City har foretaget alle rimelige undersøgelser og har ikke været bekendt med
eller medvirket til et eventuelt kontraktbrud, hvorfor City ikke har handlet ansvars-
pådragende.
Kampfeldt har trods opfordringer hertil ikke dokumenteret restløbetiden på de
leasingaftaler, der konkret var indgået vedrørende de automater, som denne sag dre-
jer sig om, ligesom Kampfeldt ikke har fremlagt sine regnskaber for 1998-2000 og
dokumenteret, hvilke automater der senere er genudlejet, henholdsvis solgt, og på
hvilke vilkår. Disse opfordringer er ikke opfyldt, hvilket må komme Kampfeldt til
skade. Det ville tillige have været naturligt, om Kampfeldt havde oplyst, hvilke au-
tomater der blev opstillet i forretningerne i Hillerød og Helsingør, hvorved det kunne
konstateres, om der i Hillerød og Helsingør var opstillet automater fra Jokeren. Der
er ved tabsopgørelsen ikke taget højde for, at automaterne var forældede og visse
endog ulovlige, da aftalen blev ophævet. En lovliggørelse til de nye lovregler pr. 1.
januar 2001 ville resultere i en væsentlig udgift, hvilket fremgår af et tilbud, som Ci-
ty har indhentet, hvoraf det fremgår, at en opdatering samlet vil koste 141.964 kr.
- 12 -
med tillæg af moms. Der er heller ikke taget højde for ændringen i afgiftsgrundlaget
som følge af lovændringen. Den nye aftale om fordelingen af overskuddet mellem
Kampfeldt og Thomas Pedersen, som trådte i kraft den 1. juli 2000, er ikke indarbej-
det i tabsopgørelsen. Opgørelsen og forklaringen fra Kampfeldts revisor er uden be-
visværdi. Der burde have været afholdt syn og skøn, hvilket ikke er sket. Kampfeldts
tabsopgørelse bestrides i sin helhed.
Thomas Pedersen skal friholde City for et eventuelt erstatningskrav, fordi
Thomas Pedersen i givet fald mod bedre vidende har solgt sin forretning uden at ha-
ve et ophævelsesgrundlag og eventuelt i strid med en forkøbsret.
Sø- og Handelsrettens afgørelse
Det er ubetænkeligt at lægge til grund, at lejeaftalen af 4. juni 1998 mellem Kamp-
feldt og Thomas Pedersen fortsatte på samme vilkår, da Jokeren flyttede til nye loka-
ler. Lejeaftalen var således fortsat gældende på de oprindelige vilkår, da Thomas Pe-
dersen skriftligt annullerede aftalen den 7. november 2000.
Der er efter bevisførelsen intet grundlag for at antage, at Kampfeldt havde mis-
ligholdt, endsige væsentligt misligholdt, sine forpligtelser med hensyn til syn, ser-
vice, opstilling, udskiftning og afhentning af automater. Thomas Pedersen havde da
heller ikke forud for sin annullation skriftligt reklameret over for Kampfeldt over de
påståede mangelfulde forhold, ligesom Kampfeldts og Thomas Pedersens drøftelser
efter bevisførelsen havde karakter af en dialog med henblik på, at begge parter kunne
få mest muligt ud af samarbejdet.
Retten må lægge til grund, at Thomas Pedersens annullation alene var begrun-
det i, at Thomas Pedersen ønskede at sælge sin forretning. Annullationen var uberet-
tiget, og Thomas Pedersen er erstatningsansvarlig for det tab, som Kampfeldt har lidt
ved i tillid til kontrakten at have baseret en del af sin virksomhed på samarbejdet med
Thomas Pedersen.
Det er forbundet med nogen usikkerhed at fastslå Kampfeldts tab, idet der bl.a.
mangler mere præcise oplysninger om Kampfeldts leasing af netop de automater,
som blev opstillet i Thomas Pedersens forretning, og om, hvad der er sket med disse
efter, at Kampfeldt måtte afhente dem. Det må indgå i vurderingen af tabet, at Tho-
mas Pedersen ved sin uberettigede annullation groft har tilsidesat hensynet til sin
kontraktpart og uopsigelighedsbestemmelsen med henblik på at selv at oppebære en
købesum ved salg af forretningen til City.
- 13 -
På denne baggrund fastsætter retten efter et samlet skøn over de forelagte op-
lysninger erstatningen til 250.000 kr.
Der er efter bevisførelsen ikke tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at City
på illoyal måde har påvirket eller søgt at tilskynde Thomas Pedersen til den uberetti-
gede annullation af kontrakten med Kampfeldt.
Efter bevisførelsen må det derimod lægges til grund, at City var bekendt med
Kampfeldts ret til at købe Jokeren forretningen til den pris, som Thomas Pedersen
ville kunne opnå til anden side, selv om denne forkøbsret ikke var sikret gennem
tinglysning og underretning til udlejeren af lokalerne. City findes at have handlet til
skade for Kampfeldt ved ikke forud for købet af Thomas Pedersens forretning at sik-
re sig, at Kampfeldt ikke ønskede at benytte sig af sin forkøbsret, navnlig ved at sikre
sig, at spørgsmålet skriftligt blev forelagt for Kampfeldt. City har dermed pådraget
sig et ansvarsgrundlag for Kampfeldts tab herved.
Efter bevisførelsen må det imidlertid lægges til grund, at Kampfeldt på intet
tidspunkt har ønsket at udnytte sin forkøbsret, og at Kampfeldt derfor ikke har lidt
noget tab herved.
Der er på denne baggrund ikke grundlag for at pålægge City at betale erstat-
ning til Kampfeldt.
T H I K E N D E S F O R R E T
Thomas Pedersen skal anerkende, at lejeaftalen med Kampfeldt Automatic A/S ved-
rørende opstilling af automater er annulleret med urette, og skal inden 14 dage til
Kampfeldt Automatic A/S betale 250.000 kr. med procesrente fra den 30. marts 2001
og sagens omkostninger med 30.000 kr.
City FF ApS frifindes og bærer sine egne sagsomkostninger.
Otto Raben Michael B. Elmer Kristian Østrup
- 14 -
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den
uelt i strid med en forkøbsret.
Sø- og Handelsrettens afgørelse
Det er ubetænkeligt at lægge til grund, at lejeaftalen af 4. juni 1998 mellem Kamp-
feldt og Thomas Pedersen fortsatte på samme vilkår, da Jokeren flyttede til nye loka-
ler. Lejeaftalen var således fortsat gældende på de oprindelige vilkår, da Thomas Pe-
dersen skriftligt annullerede aftalen den 7. november 2000.
Der er efter bevisførelsen intet grundlag for at antage, at Kampfeldt havde mis-
ligholdt, endsige væsentligt misligholdt, sine forpligtelser med hensyn til syn, ser-
vice, opstilling, udskiftning og afhentning af automater. Thomas Pedersen havde da
heller ikke forud for sin annullation skriftligt reklameret over for Kampfeldt over de
påståede mangelfulde forhold, ligesom Kampfeldts og Thomas Pedersens drøftelser
efter bevisførelsen havde karakter af en dialog med henblik på, at begge parter kunne
få mest muligt ud af samarbejdet.
Retten må lægge til grund, at Thomas Pedersens annullation alene var begrun-
det i, at Thomas Pedersen ønskede at sælge sin forretning. Annullationen var uberet-
tiget, og Thomas Pedersen er erstatningsansvarlig for det tab, som Kampfeldt har lidt
ved i tillid til kontrakten at have baseret en del af sin virksomhed på samarbejdet med
Thomas Pedersen.
Det er forbundet med nogen usikkerhed at fastslå Kampfeldts tab, idet der bl.a.
mangler mere præcise oplysninger om Kampfeldts leasing af netop de automater,
som blev opstillet i Thomas Pedersens forretning, og om, hvad der er sket med disse
efter, at Kampfeldt måtte afhente dem. Det må indgå i vurderingen af tabet, at Tho-
mas Pedersen ved sin uberettigede annullation groft har tilsidesat hensynet til sin
kontraktpart og uopsigelighedsbestemmelsen med henblik på at selv at oppebære en
købesum ved salg af forretningen til City.
- 13 -
På denne baggrund fastsætter retten efter et samlet skøn over de forelagte op-
lysninger erstatningen til 250.000 kr.
Der er efter bevisførelsen ikke tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at City
på illoyal måde har påvirket eller søgt at tilskynde Thomas Pedersen til den uberetti-
gede annullation af kontrakten med Kampfeldt.
Efter bevisførelsen må det derimod lægges til grund, at City var bekendt med
Kampfeldts ret til at købe Jokeren forretningen til den pris, som Thomas Pedersen
ville kunne opnå til anden side, selv om denne forkøbsret ikke var sikret gennem
tinglysning og underretning til udlejeren af lokalerne. City findes at have handlet til
skade for Kampfeldt ved ikke forud for købet af Thomas Pedersens forretning at sik-
re sig, at Kampfeldt ikke ønskede at benytte sig af sin forkøbsret, navnlig ved at sikre
sig, at spørgsmålet skriftligt blev forelagt for Kampfeldt. City har dermed pådraget
sig et ansvarsgrundlag for Kampfeldts tab herved.
Efter bevisførelsen må det imidlertid lægges til grund, at Kampfeldt på intet
tidspunkt har ønsket at udnytte sin forkøbsret, og at Kampfeldt derfor ikke har lidt
noget tab herved.
Der er på denne baggrund ikke grundlag for at pålægge City at betale erstat-
ning til Kampfeldt.
T H I K E N D E S F O R R E T
Thomas Pedersen skal anerkende, at lejeaftalen med Kampfeldt Automatic A/S ved-
rørende opstilling af automater er annulleret med urette, og skal inden 14 dage til
Kampfeldt Automatic A/S betale 250.000 kr. med procesrente fra den 30. marts 2001
og sagens omkostninger med 30.000 kr.
City FF ApS frifindes og bærer sine egne sagsomkostninger.
Otto Raben Michael B. Elmer Kristian Østrup
- 14 -
(Sign.)
___ ___ ___