Aftale om salg af anparter-H-0102-06

Erik
Troels ude
Troels
Lawbooks
Forside

Resumé

Som følge af aftale om sagsøgernes salg af anparter i Forbrugerliv ApS til de sagsøgte havde sagsøgerne ved videresalg af anparter til tredjemand krav på en andel af nettofortjenesten.

- JF

UDSKRIFT
AF
SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
____________










Den 15. august 2008 afsagde retten i sagen

H010206

1) Jørgen Skak Lund
2) Morten Nielsen Rådgivning ApS
3) Sigurdsson.com ApS
4) Thomas Boel Sigurdsson Holding ApS
(advokat, dr.jur. Eigil Lego Andersen)

mod

1) Jung Holding ApS
2) KP Invest Holding ApS
(advokat Finn Jepsen v/ advokat Nicolai Dyhr)

følgende

DOM:
Indledning og påstande:

2

Sagen vedrører forståelsen af en såkaldt kurssikringsklausul som blev indsat i en aftale
mellem sagsøgerne og de sagsøgte i forbindelse med overdragelse af anparter i
Forbrugerliv.dk ApS i henhold til aftale af 7. februar 2006. Kurssikringsklausulen havde til
formål at sikre at sagsøgerne under visse betingelser fik andel i en merværdi konstateret
ved videresalg af halvdelen eller mere af anparterne i selskabet.
Sagsøgerne har påstået de sagsøgte dømt til hver for halvdelen at betale følgende
beløb med tillæg af rente efter rentelovens rentesats fra den 20. februar 2007:
Jørgen Skak Lund
kr.
1.167.114,26
Morten Nielsen Rådgivning ApS
kr.
1.167.114,26
Sigurdsson.com ApS
kr.
1.167.114,26
Thomas Boel Sigurdsson Holding ApS
kr.
942.739,62

Påstanden fremkommer efter at påstanden i replikken blev nedsat efter de sagsøgtes
betaling af 639.952,26 kr. Sagsøgerne har afskrevet beløbet på rente indtil den 20. februar
2007 og derudover på hovedstolen.

De sagsøgte har påstået frifindelse, subsidiært betaling af i alt 888.005,95 kr. med rente fra
sagens anlæg den 18. december 2006, og med procesrente af 639.952,26 kr. i perioden fra
den 9. oktober 2006 og til den 16. februar 2007, idet hovedstolen efter den subsidiære
påstand skal fordeles således:
Jørgen Skak Lund
kr.
233.210,04
Morten Nielsen Rådgivning ApS
kr.
233,210,04
Sigurdsson.com ApS
kr.
233.210,04
Thomas Boel Sigurdsson Holding ApS
kr.
188.375,83

Morten Nielsen Rådgivning ApS er ejet af Morten Mygind, tidligere Morten Nielsen,
Sigurdsson.com ApS er ejet af Morten Boel Sigurdsson og Thomas Boel Sigurdsson
Holding ApS er ejet af Thomas Boel Sigurdsson.
De sagsøgte Jung Holding ApS og KP Invest Holding ApS er ejet af henholdsvis
Henrik Jung Laursen og Klavs Pedersen.

Sagsfremstilling

3

Internetportalen forbrugerliv.dk der gav information om priser, prissammenligninger og
mulighed for indkøb med rabat mv., begyndte sin virksomhed i 2000. Portalen ejedes af
Forbrugerliv.dk A/S, tidligere Avantis ApS.
Om dette selskab foreligger bl.a. følgende:
Selskabet er stiftet den 1. oktober 1999. I henhold til vedtægtsændring af 20.
december 2000 blev kapitalen forhøjet med 35.300 kr. indbetalt kontant til kurs 100, og ved
vedtægtsændring af 21. december 2000 blev kapitalen forhøjet med 15.630 kr. indbetalt
kontant til kurs 348,70. Herefter var anpartskapitalen 175.930 kr.
Yderligere kapitalforhøjelser fandt sted i henhold til vedtægtsændringer af 3.
oktober 2001 og 28. december 2002. Herefter var selskabskapitalen 230.340 kr.
Ved vedtægtsændring af 31. maj 2006 blev kapitalen forhøjet med 269.660 kr.
indbetalt ved overførte reserver, og selskabet blev omdannet til et aktieselskab med en
kapital på 500.000 kr.
Ved vedtægtsændring af 31. august 2006 blev kapitalen forhøjet med 45.000 kr.
indbetalt kontant, kurs 11.111 hvorefter selskabskapitalen var på 545.000 kr.
Endelig blev kapitalen forhøjet i henhold til vedtægtsændring af 31. august 2006
med 113.000 kr. indbetalt kontant, kurs 11.062. Herefter var kapitalen 658.000 kr.
I henhold til købsaftale af 17. juli 2001 blev fordelingen af anpartskapitalen, i alt
175.930 kr., ændret således:

Eksisterende fordeling





Jørgen Skak Lund
nom. DKK
31.250
Morten Nielsen Rådgivning ApS
nom. DKK
31.250
Sigurdsson.com ApS
nom. DKK
31.250
]ung Holding ApS
nom. DKK
31.250
Teknologisk Innovation A/S
nom. DKK
35.300
KP Invest Holding ApS
nom. DKK
7.815
Katrine Terese Joensen
nom. DKK
0
Thomas Boel Sigurdsson Holding ApS
nom. DKK
7.815
I alt

175.930



Kommende fordeling





Jørgen Skak Lund
nom. DKK
9.675
Morten Nielsen Rådgivning ApS
nom. DKK
9.675
Sigurdsson.com ApS
nom. DKK
9.675
]ung Holding ApS
nom. DKK
43.475

4

Teknologisk Innovation A/S
nom. DKK
35.300
KP Invest Holding ApS
nom. DKK
34.315
Katrine Terese Joensen
nom. DKK
26.000
Thomas Boel Sigurdsson Holding ApS
nom. DKK
7.815
I alt

175.930




Jørgen Skak Lund, Morten Nielsen Rådgivning ApS og Sigurdson.com ApS fik hver 64.725
kr. svarende til kurs 15 for hver anpart a 5 kr. de afstod. Det blev endvidere aftalt at
kapitalen kunne udvides ved at Teknologisk Innovation konverterede et tilgodehavende.
Samtidig blev indgået en anpartshaveroverenskomst vedrørende forkøbsret for
anpartshaverne og begrænsning af muligheden for at personer der ikke arbejdede i
selskabet, ejede mere end 6 % af anparterne.
Den 21. november 2002 blev på ny indgået aftale om ændret fordeling af anparterne
således som kapitalen forudsattes at være i henhold til vedtægtsændringen af 21. december
2002. Ændringen skete pr. 15. januar 2003:

Eksisterende fordeling





]ung Holding ApS
nom. DKK
71.180
KP Invest Holding ApS
nom. DKK
62.020
Teknologisk Innovation A/S
nom. DKK
60.300
Jørgen Skak Lund
nom. DKK
9.675
Morten Nielsen Rådgivning ApS
nom. DKK
9.675
Sigurdsson.com ApS
nom. DKK
9.675
Thomas Boel Sigurdsson Holding ApS
nom. DKK
7.815
I alt

230.340






Kommende fordeling





]ung Holding ApS
nom. DKK
101.330
KP Invest Holding ApS
nom. DKK
92.170
Teknologisk Innovation A/S
nom. DKK
0
Jørgen Skak Lund
nom. DKK
9.675
Morten Nielsen Rådgivning ApS
nom. DKK
9.675
Sigurdsson.com ApS
nom. DKK
9.675
Thomas Boel Sigurdsson Holding ApS
nom. DKK
7.815
I alt

230.340


Af aftalen fremgår videre under pkt. 3, Kurssikring:

5

"3.1
Køb af Teknologisk Innovations samlede anpartsbeholdning i Avantis ApS er udtryk
for købernes ønske om at koncentrere en væsentlig del af anpartskapitalen på selskabets aktive
ledelse. Som konsekvens heraf har køberne (Jung Holding ApS og KP Invest Holding ApS)
derfor accepteret en kurssikring over for Teknologisk Innovation A/S, som kommer til udtryk
ved, at såfremt mere end 50 % af selskabets anpartskapital sælges til 3.mand inden udgangen
af 2003 tilkommer der Teknologisk Innovation en andel af den samlede nettofortjeneste
svarende til, hvad Teknologisk Innovation A/S netto ville have opnået ved fortsat at være
besidder af sin anpartsbeholdning.
Betalingen fordeles med 50 % fra hver af køberne og forfalder indenfor 7 dage efter, at ]ung
Holding ApS og KP Invest Holding har modtaget betaling for salg af anparterne.
Teknologisk Innovation opnår herefter i henhold til pkt. 3.1, 1. afsnit mulighed for at
få forrentet sin kapital henholdsvis mulighed for andel af realiseret upside, såfremt
salg i henhold til ovenstående gennemføres inden for anførte tidsgrænse og til kurs
højere end 110.
Nettofortjeneste opgøres ved fradrag af 10 % renteudgifter og 5 %
administrationsudgifter, hvorefter Teknologisk Innovation A/S opnår 85 % af den
nettofortjeneste, som ville være opnået, såfremt Teknologisk Innovation A/S fortsat
havde besiddet sin anpartsbeholdning i selskabet.
Såfremt mere end 50 % af selskabets anparter inden udgangen af 2003 afhændes til
lavere kurs end kurs 110 er et sådant konstateret tab Teknologisk Innovation A/S
uvedkommende."

I mail af 31. august 2005 til Henrik Jung Laursen meddelte Morten Mygind (Nielsen) at
mindretalsaktionærerne gerne ville sælge deres anparter baseret på en værdifastsættelse af
virksomheden (Forbrugerliv) på 20 mio. kr. Desuden ville man kræve en
kompensationsordning ved fremtidigt salg af virksomheden inden for tre år. Henrik Jung
Laursen svarede at han og Klavs Pedersen ville være interesserede ved en værdifastsættelse
på 16 mio. kr. Dette forslag afviste Morten Mygind.
I februar 2006 var der på ny overvejelser om afhændelse af mindretalsposterne. Af
mail af 6. februar 2006 fremgik at sagsøgerne overvejede salg baseret på en
værdifastsættelse på 22 mio. kr. med en kompensationsordning ved salg inden for de næste
tre år. I mail af samme dag til Jørgen Skak Lund meddelte Henrik Jung Laursen at han

6

havde "nogle forholdsvis usikre tal for 2005", nemlig omsætning ca. 20,5 mio. kr. og et
resultat før skat på ca. 3 mio. kr., og at "usikkerheden er stor, så den kan godt ryge nogle
hundrede tusinder i den ene eller den anden retning ..."
Den 7. februar 2006 sendte Forbrugerliv.dk ved Henrik Jung Laursen et forslag til
købsaftale med "93 %, 60 % og 25 % kurssikring over de næste 3 år". Morten Mygind havde
følgende kommentarer i mail af samme dag til Henrik Jung Laursen:

"* Vi vil gerne have slettet: Ovenstående gælder ikke, hvis anparterne sælges til
medarbejdere ansat i Forbrugerliv.dk."
* Vi vil gerne have tilføjet flg. til hver af de tre sektioner der omhandler salg til 3.mand
("Sælges mere end 50 % af selskabets anpartskapital til 3.mand... ")
"Transaktioner der medfører at Henrik Jung Laursen og Klavs Pedersen tilsammen ikke
længere, direkte eller indirekte (via andre selskaber) kontrollerer mere end 50 % af selskabets
anpartskapital, er omfattet af ovenstående.""

Der foreligger udkast til købsaftale med fordeling af anpartskapitalen pr. 1. marts 2006
hvorefter Jung Holding ApS kom til at eje anparter for nom. 119.750 kr. og KP Invest
Holding ApS kom til at eje anparter for nom. 110.590 kr. af anpartskapitalen på i alt 230.340
kr. I udkastet hedder det:

"Parterne er enige om, at Jørgen Skak Lund, Sigurdsson.com ApS og Morten Nielsen Rådgivning
ApS hver modtager DKK 924.930,, mens Thomas Boel Sigurdsson Holding modtager DKK 747.114
svarende til kurs 478 for hver anpart a DKK 5 som vederlag for sine anparter. Betalingen skal
erlægges netto kontant den 1. marts 2006. Evt. skattetilsvar for salget af anparter er køberne
uvedkommende.

3
KURSSIKRING
..."

I den endelige aftale af 9. februar 2006 hedder det om kurssikring (Ændringer i forhold til
udkastet er kursiverede):


7

"Køb af Jørgen Skak Lund, Sigurdsson.com ApS, Thomas Boel Sigurdsson Holding og Morten
Nielsen Rådgivning ApS samlede anpartsbeholdning i Forbrugerliv.dk ApS er udtryk for købernes
ønske om at koncentrere en væsentlig del af anpartskapitalen på selskabets aktive ledelse.

Som konsekvens heraf har køberne (Jung Holding ApS og KP Invest Holding ApS) derfor accepteret
en kurssikring overfor Jørgen Skak Lund, Sigurdsson.com ApS, Thomas Boel Sigurdsson Holding og
Morten Nielsen Rådgivning ApS, som kommer til udtryk ved, at såfremt mere end 50 % af
selskabets anpartskapital sælges til 3.mand inden 1. marts 2007 tilkommer der Jørgen Skak Lund,
Sigurdsson.com ApS, Thomas Boel Sigurdsson Holding og Morten Nielsen Rådgivning ApS en
andel af den samlede nettofortjeneste svarende til, hvad Jørgen Skak Lund, Sigurdsson.com ApS,
Thomas Boel Sigurdsson Holding og Morten Nielsen Rådgivning ApS netto ville have opnået ved
fortsat at være besidder af deres anpartsbeholdning. Transaktioner, som medfører at Henrik Jung
Laursen og Klavs Pedersen tilsammen ikke længere, direkte eller indirekte (via andre selskaber), kontrollerer
mere end 50 % af selskabets anpartskapital, er omfattet af ovenstående.

Jørgen Skak Lund, Sigurdsson.com ApS, Thomas Boel Sigurdsson Holding og Morten Nielsen
Rådgivning ApS opnår herefter i henhold til dette afsnit mulighed for at få forrentet sin kapital
henholdsvis mulighed for andel af realiseret upside, såfremt salg i henhold til ovenstående
gennemføres inden for anførte tidsgrænse og til kurs højere end 478.

Nettofortjeneste opgøres ved fradrag af 7 % i udgifter til finansiering, Jørgen Skak Lund,
Sigurdsson.com ApS, Thomas Boel Sigurdsson Holding og Morten Nielsen Rådgivning ApS opnår
93 % af den nettofortjeneste, som ville være opnået, såfremt Jørgen Skak Lund, Sigurdsson.com ApS,
Thomas Boel Sigurdsson Holding og Morten Nielsen Rådgivning ApS fortsat havde besiddet sin
anpartsbeholdning i selskabet.

[Tilsvarende bestemmelser som ovenfor vedrørende salg henholdsvis inden 1. marts 2008 og inden
udgangen af 2008]

Ovenstående gælder ikke, hvis anparterne sælges til medarbejdere ansat i Forbrugerliv.dk.

Såfremt mere end 50 % af selskabets anparter inden udgangen af 2008 afhændes til lavere kurs end
kurs 478 er et sådant konstateret tab Jørgen Skak Lund, Sigurdsson.com ApS, Thomas Boel
Sigurdsson Holding og Morten Nielsen Rådgivning ApS uvedkommende."

Salget til JP/Politikens Hus A/S

8

Ved aftale af 31. august 2006 solgte Jung Holding ApS og KP Invest Holding ApS halvdelen
af aktierne i Forbrugerliv.dk til JP/Politikens Hus A/S (Betegnet som "JPPOL" eller
"Investor"). Af aftalen ("Købsaftalen") fremgår:

"...
1.
Baggrund, formål og indhold
1.1
Baggrunden for Købsaftalen er at Investor ønsker at indtræde som aktionær i Selskabet med
en ejerandel på 50 %. Dette opnås ved at Investor dels køber nom. 216.000 kr. aktier fra
Stifterne [Jung Holding ApS og KP Invest Holding ApS] (fordelt med nom. 117.942 kr. fra
Jung Holding og nom. 98.058 kr. fra KP) for en samlet kontant købesum på 24.000.000 kr.,
som fordeles forholdsmæssigt mellem Stifterne i forhold til de nom. aktier, som JPPOL
køber fra hver Stifter, jfr. punkt 2.1, dels tegner aktier i Selskabet ved gennemførelse af en
forhøjelse af Selskabets aktiekapital fra nom. 545.000 kr. med nom. 113.000 kr. til nom.
658.000 kr. ved Investors kontante indskud af 12.500.000 kr. ...

1.2
Forud for Closing og Generalforsamlingen er aktiekapitalen ejet af Stifterne således: Jung
Holding, nominelt 282.442 kr. (svarende til 51,824 %), og KP, nominelt 262.558 kr. (svarende
til 48,176 %), idet Stifterne oplyser, at de efter Aftalens indgåelse forhøjer Selskabets
aktiekapital med nom. 45.000 kr. fra nom. 500.000 kr. til nom. 545.000 kr. for et samlet
kontant tegningsbeløb på 5 mio. kr. i forbindelse med den i punkt 4.1.2 angivne
omstrukturering hvorved Selskabet erhverver visse aktiviteter fra KP Jung [ApS], som
Stifterne oplyser har en værdi af 6 mio. kr. Selskabet finansierer erhvervelsen af disse
aktiviteter ved det kontante indskud af 5 mio. kr. fra Stifterne og 1 mio. kr. fra Selskabets
egen finansiering. Efter Investors køb af aktier i og investering i Selskabet ved tegning ejes
aktiekapitalen med 50 % til Stifterne (fordelt på hhv. 25 % til Jung Holding og 25 % til KP) og
50 % til Investor.

2.
Overdragelse af aktier

2.1
Ved underskrivelse af Købsaftalen forpligter Stifterne sig til på Closing med virkning pr. 31.
august 2006 ­ på de i Købsaftalen anførte vilkår ­ at overdrage til Investor nominelt kr.
216.000 aktier i Selskabet, svarende til ca. 39,63 % af Selskabets aktiekapital på nominelt kr.
545.000 ("Aktierne"). Heraf overdrager Jung Holding nominelt kr. 117.942 (svarende til
54,6027 % af Aktierne) og KP nominelt kr. 98.058 (svarende til 45,3972 % af Aktierne).


9

3.
Købesummen Tillægskøbesummen
...
4.
Betingelser
4.1
Investors forpligtelse til at gennemføre købet af Aktierne og investeringen i Selskabet er fra
investors side betinget af opfyldelsen af følgende betingelser, som frit kan frafaldes af
Investor:
...
4.1.4
Direktørkontrakter med Henrik Jung Laursen og Klavs Pedersen er indgået på for Investor
tilfredsstillende vilkår, herunder passende konkurrence, og medarbejderklausuler, og
...
6.
Kapitalforhøjelse
6.1
Ved underskrivelse af Købsaftalen forpligter Parterne sig herudover til på de i Købsaftalen
anførte vilkår at gennemføre en kapitalforhøjelse i Selskabet ved Investorens tegning af
nom. 113.000 kr. aktier i Selskabet ved kontant indskud af 12.500.000 kr. til kurs 11.062
(afrundet) (dvs. en tegningspris på 110,62 kr. pr. 1 kr. aktie (afrundet)). ...
...
8.
Selskabets ledelse
8.1
Parterne er enige om, at følgende personer vælges til Selskabets bestyrelse på Gene
ralforsamlingen: Klaus Nyengaard (formand) og Roy BruhnPetersen udpeget af JPPOL og
Ole Juul Møller og Klavs Pedersen udpeget af Stifterne.
8.2
Henrik Jung Laursen og Klavs Pedersen fortsætter som henholdsvis administrerende
direktør og salgsdirektør i henhold til de som Bilag 8.2(a) og Bilag 8.2(b) vedhæftede
direktørkontrakter. Henrik Jung Laursen anmeldes som administrerende direktør hos
Erhvervs og Selskabsstyrelsen, mens Klavs Pedersen anmeldes som salgsdirektør.

9.
Garantierklæringer
9.1
I forbindelse med indgåelse af Købsaftalen afgiver Selskabet, Stifterne og Selskabets ledelse
de i bilag 9.1 anførte garantier og erklæringer om Selskabet og dets virksomhed
(Garantierklæringerne).
..."

Der er fremlagt oplysninger vedrørende de i forbindelse med handlen afgivne
garantierklæringer og om overdragelsen af aktiviteter i KP Jung ApS. Det fremgår af
direktørkontrakterne med Henrik Jung Laursen og Klavs Pedersen at de bl.a. påtog sig
toårige konkurrenceklausuler.

10

Der er endvidere fremlagt aktionæroverenskomst mellem KP Invest Holding ApS
og Jung Holding ApS og stifterne af disse selskaber, Klavs Pedersen og Henrik Jung
Laursen på den ene side og JP/Politikens Hus A/S på den anden side om Forbrugerliv.dk
A/S.
Den 23. august 2006 afgav statsautoriseret revisor Jacob F. Christiansen,
PriceWaterhouseCoopers (PWC), erklæring (Vurderingsberetning) i henhold til
aktieselskabslovens § 6 b til aktionærerne i Forbrugerliv.dk A/S. Erklæringen vedrører
erhvervelsen af visse driftsaktiviteter fra KP Jung ApS for 6 mio. kr. Konklusionen er at
værdien af de driftsaktiviteter der påtænkes erhvervet på baggrund af kapitalforhøjelsen
mindst svarer til det fastsatte vederlag plus kontant 1 mio. kr.
Af årsrapporten for 2005 for Forbrugerliv.dk A/S fremgår at selskabet i 2005 havde
en omsætning på 24,5 mio. kr. mod en omsætning i 2004 på 19,1 mio. kr. Resultatet før skat
var 4,5 mio. kr. mod 1,8 mio. kr. året før. Af årsrapporten fremgår videre at selskabet i
regnskabsåret havde haft samhandel med KP Jung ApS, primært vedrørende køb af
administration, udvikling og it. KP Jung ApS boede til leje hos Forbrugerliv.dk.
Den 5. september 2006 gav Henrik Jung Laursen meddelelse til sagsøgerne om
salget til JP/Politikens Hus, og om at sælgerne havde bedt PWC om at gennemgå aftalen og
foretage beregninger vedrørende kurssikringen. I den af PWC foretagne beregning af 2.
oktober 2006 fremgår bl.a. at den bygger på at sagsøgerne skal have en forholdsmæssig
andel i salgssummen på 24 mio. kr. med fradrag af 6 mio. kr. for aktiver overtaget fra KP
Jung ApS, dvs. 15,99 % af 18 mio. kr. eller 2.878.975 kr. Hertil lægges værdistigning af
forbrugerliv.dk A/S som følge af kapitaltilførslen på 12,5 mio. kr., 999.609 kr. Efter fradrag
af allerede modtagne beløb fremkom en difference på 356.580 kr. hvor 93 % udgør 331.621
kr. til fordeling mellem sagsøgerne:


SR 1
SR 2
SR 3
SR 4
I alt
Tidligere ejerandele
4,20 %
3,39 %
4,20 %
4,20 %
15,99 %






Andel af afståelsessum




2.878.875






Værdistigning




999.609





I alt




3.878.484





Allerede modtaget




3.521.904

11






Difference




356.580





93 %
69.675
56.238
69.675
69.675
331.619







Opstillingen er for klarheds skyld gengivet i forenklet udgave. På grund af afrundinger er
der mindre divergenser mellem opstillingen ovenfor og revisorens opstilling der viser et
tilgodehavende på 331.621 kr.
Sagsøgerne afviste denne beregning og anførte i breve af 15. og 18. oktober 2006 at
de havde krav på et betydelig højere beløb, i princippet opgjort som det påstævnte beløb:


Før
Efter
Forhøjelse
Kurs





Forhøjelse I (Fondsemission)
230.340
500.000
269.660





Forhøjelse II
500.000
545.000
45.000
11111





Forhøjelse III
545.000
658.000
113.000
11062










Selskabets værdi efter Forhøjelse II
545000*11111

60.555.000





Værdi før forhøjelse II



55.555.000





15,99%



8.885.467





Tidligere modtaget



3.521.904





Merværdi



5.363.563





93% heraf



4.988.114

Senere beregning førte de sagsøgte til at opgøre det samlede beløb som tilkom sagsøgerne,
til 639.952,26 kr. Dette beløb blev sendt til sagsøgernes advokat den 19. februar og
modtaget det 20. februar 2007.

Forklaringer
Morten Boel Sigurdsson har forklaret at han er uddannet civilingeniør og har HD. Han var
medstifter af Forbrugerliv.dk ApS og i en periode direktør for selskabet. Selskabets idé var

12

at formidle rabatter efter aftale med butikker, lave prissammenligninger osv. og derved
skabe trafik på sitet som kunne sælge bannerannoncer. Senere begyndte man med direct
marketing. Konceptet blev teknisk udviklet af Thomas Boel Sigurdsson og Morten Mygind.
Morten Sigurdsson og Jørgen Skak Lund var sælgere. Det var vidnet der formidlede
forbindelsen til Teknologisk Innovation der i en periode var medejer af selskabet. Han
havde en projektlederstilling ved siden af, og de andre havde også andet arbejde. Han trak
sig blandt andet ud af selskabet, da han syntes at ikke alle anpartshavere arbejdede lige
meget for selskabet. Morten Mygind, Jørgen Skak Lund og Thomas Boel Sigurdsson holdt
også op med at arbejde for selskabet. Det var en del af den samlede pakkeløsning at de
beholdt deres anparter.
Han, Thomas og Morten Mygind startede selskabet Omada A/S i maj 2000.
Selskabet var stort set uden omsætning i begyndelsen. I dag har selskabet omkring 90
medarbejdere.
I begyndelsen var det kun Jørgen Skak Lund og Morten Mygind der ville sælge
deres aktier i Forbrugerliv; vidnet og hans bror, Thomas, mente at aktierne var mere værd.
De var dog ikke interesserede i at blive ladt alene tilbage hvis de to andre solgte.
Det var afgørende for dem at der i tilfælde af salg kom en kurssikring, dvs. at de fik
del i en fortjeneste hvis selskabet helt eller delvist blev solgt inden for en kortere tid.
Han blev orienteret om salgsforhandlingerne af Morten Mygind og har set et
aftaleudkast kort inden handelen blev afsluttet. Han deltog ikke i drøftelserne om aftalen
som han fandt tilfredsstillende.
Han modtog emailen af 6. februar 2006, og han forstod tallene således at der ikke
havde været megen vækst i selskabet.
I 2000 var der ud over stifterne kun én medarbejder i Forbrugerliv. På det tidspunkt
beskæftigede man sig især med sammenligning af fødevarepriser, men man var også
intensivt i gang med at lave rabataftaler med forretningsdrivende. Forbrugerliv havde da
hverken nogen videre indtjening eller omkostninger.

Thomas Boel Sigurdsson har forklaret at han begyndte at arbejde i Forbrugerliv.dk ApS i
forbindelse med at han tegnede anparter i selskabet. Sideløbende havde han et fuldtidsjob i
PWC. Han har med baggrund i sin tekniske uddannelse udviklet Forbrugerlivs
hjemmeside sammen med Morten Mygind. Han deltog også i Omada A/S.

13

Det var Jørgen Skak Lund og Morten Mygind der tog sig af drøftelserne om salget af
sagsøgernes anparter. Han blev gjort bekendt med aftaleudkastet af 7. februar 2006.
Jørgen Skak Lund har forklaret at han var en af stifterne af Forbrugerliv. Hans opgave var
at sælge, kontakte kunder og skaffe tilbud og rabatordninger. Han arbejdede på fuld tid
indtil 1. april 2000; han blev fyret efter at Henrik Jung Laursen var blevet leder.
I begyndelsen af februar 2006 havde han forhandlinger med Henrik og Klavs om
salg af anparter baseret på en værdi af selskabet på 18 mio. kr. Hvis Morten Mygind gik
med, kunne værdien efter Henriks og Klavs' mening gå op til 20 mio. kr. De havde aftalt et
møde om aftenen den 6. februar, men det blev ikke til noget. De videre forhandlinger
fremgår af mails og af kontrakten og udkastet.
I forbindelse med salgsforhandlingerne og overslaget vedrørende regnskabet for
2005 spurgte han Henrik om det ikke var muligt at trække en råbalance, men det var det
ikke ifølge Henrik. Det var Morten Mygind der tog sig af detaljer i forbindelse med
salgsaftalen.
Han skaffede en del kunder til portalen mens han arbejdede for den; han vil anslå 50
­ 100.

Morten Mygind har forklaret at han var freelanceprogrammør da han sammen med de tre
andre stiftede Forbrugerliv. Som de andre arbejdede han i hvert fald 12 timer om ugen for
selskabet. Hovedområdet for selskabet var fra starten direct mailing i det omfang det var
lovligt. Selskabet fik 30.000 ­ 40.000 forbrugere i sin base.
I 2005 havde han en korrespondance med Forbrugerliv på baggrund af at selskabet
havde samhandel med en nærtstående, KP Jung Holding ApS.
Vidnet deltog i salgsdrøftelserne per mail. Inspirationen til
kurssikringsbestemmelsen kom fra aftalen med Teknologisk Innovation.

Henrik Jung Laursen har forklaret at han er civilingeniør. Han havde indledende møder
med Morten Mygind i 1999. Han arbejdede som de andre 12 timer om ugen for
Forbrugerliv, i hans tilfælde fra oktober 1999. Han arbejdede i SAP indtil han 1. oktober
2000 begyndte at arbejde fuldtids for Forbrugerliv. I begyndelsen arbejdede Forbrugerliv
med prissammenligninger, men det tjente de ikke penge på. Derfor gik de i marts/april
2000 i gang med at arbejde med rabataftaler. De gik i luften i juni/juli med rabatkonceptet.

14

Morten Sigurdsson smed tøjlerne i maj 2000. Han og de andre ville starte noget
andet, og derefter var vidnet direktør og holdt sammen på selskabet sammen med Klavs.
Omsætningen var på tidspunktet 0 kr. Den første kunde de fik, var Debitel, det var i
september 2000. Forbrugerne lagde ingen penge, og bannerannoncerne tjente de ikke penge
på. De fik økonomiske problemer som blev klaret med et banklån på 1,5 mio. kr. i
november 2000.
Vidnet og Klavs var irriterede over at de andre ikke overholdt deres forpligtelser.
Det var baggrunden for at de gerne ville øge deres ejerandele og også gerne købe de fire
sagsøgere ud.
Teknologisk Innovation ændrede på et tidspunkt strategi og ville gerne ud af
engagementet. I salgsaftalen blev på Teknologisk Innovations initiativ indsat en
kurssikringsklausul som blev modellen for den klausul som den foreliggende sag handler
om.
KP Jung ApS blev stiftet efteråret i 2003. I selskabet blev lagt visse aktiviteter med
gavekort og call center og andet. KB Jung leverede it og regnskabsydelser til Forbrugerliv ­
alt på arms lengthvilkår efter drøftelse med selskabets revision.
Forhandlingerne om salget som sagen drejer sig om, blev ført mellem Jørgen Skak
Lund, vidnet og Klavs. Der havde tidligere været drøftelser om dette. Grundlaget for
forhandlingerne var mangelfuldt, der var ikke fuldt ud orden i bogføringen, og nogle tal
viste sig ikke at passe. Deres grænse var egentlig 20 mio. kr. for hele selskabet da de ikke
kunne låne mere, men man kunne komme op på 22 mio. kr.
Udkastet til salgsaftalen med sagsøgerne blev lavet af vidnet og Klavs; der kom
senere mindre ændringer fra sælgernes side.
Forhandlingerne med JP/Politikens Hus begyndte i april 2006 og strakte sig over de
følgende måneder. Det var et ønske fra JP/Politikens Hus' side at aktiviteterne i KP Jung
ApS kom med i handelen, bortset fra en gavekortvirksomhed.

Klavs Pedersen har forklaret at han kom med i Forbrugerliv i november 1999 og var
medejer fra starten. Han skulle være med til at skaffe penge og udarbejde forretningsplan.
Han er bankuddannet og har en HD i finansiering. Han modtog ikke vederlag for sit
arbejde de første seks måneder. I begyndelsen arbejdede han (mindst) 12 timer om ugen;
fra oktober 2000 var han på fuld tid.

15

I martsapril 2000 gik man over til en ny strategi og kort efter, i maj 2000, udtrådte
sagsøgerne af det daglige arbejde. Til finansieringen blev optaget lån på tilsammen 1,5 mio.
kr. På det tidspunkt var kassen tom. Det var vidnet og Henrik der skaffede pengene.
Selskabet begyndte at tjene penge fra marts 2001. Vidnet kan bekræfte de tidligere
forklaringer om forhandlingerne om køb af sagsøgernes anparter.
Henrik havde forhandlinger med JP/Politikens Hus fra april 2006

Klaus Nyengaard, JP/Politikens Hus, har forklaret at han var ansvarlig for forhandlingerne
med de sagsøgte om køb af halvdelen af Forbrugerliv.dk. Første møde var den 4. april 2006;
der havde været en telefonsamtale mellem parterne en uge før. Det var JP/Politikens Hus
der tog initiativet. Vidnet har omfattende erfaringer med sådanne transaktioner, bl.a. fra
Schibsted. Vidnet havde kendskab til Forbrugerliv.dk inden forhandlingerne begyndte. Det
var afgørende for JP/Politikens Hus at Henrik og Klaus blev i virksomheden. Der ville være
synergier mellem Forbrugerliv og KP Jung, og derfor var det afgørende for JP/Politikens
Hus at kunne købe begge dele.
Det var nødvendigt med en kapitaltilførsel for at få mest muligt ud af
virksomheden, og den tilførsel stod JP/Politikens Hus for.
JP/Politikens Hus ønskede med konkurrenceklausuler m.v. at sikre sig at Klaus og
Henrik forblev i virksomheden, for de var nøglepersonerne.
Vidnet var ikke klar over at der var nogle tidligere anpartshavere der var blevet
købt ud af Henrik og Klaus, og at disse havde en "kurssikringsklausul".
Indtjeningen i forbrugerliv.dk blev meget lavere i 2007 end påregnet; det skyldtes
bl.a. tekniske problemer; man kunne ikke sende emails ud til forbrugerne gennem en
længere periode, og det gav betydelige tab.

Statsautoriseret revisor Hans Jørgen Andersen har forklaret at han blev revisor for
Forbrugerliv.dk i efteråret 2004. Han havde ikke noget at gøre med aftalen mellem
sagsøgerne og de sagsøgte. Han deltog ikke direkte i forhandlingerne med JP/Politikens
Hus, men ydede dog en vis generel rådgivning, blandt andet om skat og modeller for det
nye selskab. Vidnet var med til at lave vurderingsberetningen af 23. august 2006.
Vurderingen af aktiverne i KP Jung ApS skete blandt ud fra eksisterende goodwill i
virksomheden. Man så på hvad man havde tjent i virksomheden op til det aktuelle

16

tidspunkt og gangede med en faktor. Det var vidnet der udførte beregningen. Henrik og
Klaus kom med et oplæg til hvad KP Jung ApS måtte ansættes til, og revisor har derefter
foretaget beregningen.
Vidnet foretog en beregning af hvilke beløb der efter aftalen tilkom de tidligere
anpartshavere. De sagsøgte blandede sig ikke i beregningen. Vidnet fratrak 6 mio. kr. der
relaterede sig til købet af KP Jung ApS. Værdistigningen på 12,5 mio. kr. var det beløb som
JP/Politikens Hus indskød. Vidnet anlagde den betragtning at 50 % af dette beløb var
indskudt til JP/Politikens egen gavn da JP/Politikens Hus skulle eje 50 % af Forbrugerliv.
Vedrørende konklusionen på beregningen af det beløb der tilkommer sagsøgerne:
Man har forudsat at Forbrugerliv ikke blev mindre værd af at opkøbe KP Jung. På grundlag
af sin forståelse af kontrakten mener vidnet at der bør ske fradrag med 6 mio. kr. for
opkøbet af KP Jung ved beregningen af nettofortjenesten. Ved beregningen har vidnet ikke
afgivet en egentlig erklæring, men han har prøvet at være objektiv.
På et spørgsmål om begrundelsen for fradraget af 6 mio. kr. i beregningen af hvad
der tilkommer sagsøgerne, svarede vidnet at han har set på pengestrømmen. Det er
formentlig rigtigt at de 6 mio. kr. som blev betalt for visse aktiviteter i KP Jung, er blevet
aktiveret i regnskabet for 2006.

Argumenter
Sagsøgerne
Når JP/Politikens Hus har købt nom. 216.000, af selskabets aktier (= 43,2%) for kr.
24.000.000, svarer dette til en værdiansættelse af hele virksomheden på 55.555.555,, dvs.
mere end 152% mere end den værdiansættelse på 22.000.000 kr. der lå til grund for
sagsøgernes salgssum, som var 3.521.904 kr. for 36.840 kr. anpartskapital af en samlet
kapital på 230.340 kr.
Alternativt kan værdien af selskabet på transaktionstidspunktet beregnes således, at
JP/Politikens Hus har betalt 24.000.000 kr. for køb af aktier og indskudt 12.500.000 kr., dvs. i
alt har investeret 36.500.000 kr. for at opnå 50 %. Værdien af 100 % af selskabet er således
73.000.000 kr. Imidlertid fremkommer denne værdi efter indskuddet af dels 12.500.000 kr.
fra JP/Politikens Hus(Forhøjelse III), dels 5.000.000 kr. fra de sagsøgte (Forhøjelse II), i alt
17.500.000 kr. Værdien før kapitalindskuddene har således været 55.500.000 kr.

17

Sagsøgerne har herefter krav på kursreguleringen, så de stilles som om de havde
solgt alle deres aktier til den kurs/værdiansættelse der var gældende for transaktionen med
JP/Politikens Hus (med fradrag af 7 %).
Over for de sagsøgtes beregninger gøres gældende at der ikke skal foretages noget
fradrag i beregningen som følge af at også de sagsøgte har tegnet nye aktier (Forhøjelse II),
og at kursreguleringen skal angå alle de aktier sagsøgerne har solgt til de sagsøgte, således
at kursreguleringen ikke begrænses til en del af de solgte aktier hvilket skulle følge af at de
sagsøgte ­ i modsætning til sagsøgerne ­ fortsat er aktionærer i selskabet.
Det bemærkes heroverfor at sagsøgerne ikke vil være berettiget til yderligere
kursregulering såfremt de sagsøgte senere solgte deres 50 % af aktierne, idet et sådant salg
ikke ville være en transaktion som medfører, at Henrik Jung Laursen og Klavs Pedersen
tilsammen ikke længere, direkte eller indirekte (via andre selskaber) kontrollerer mere end
50% af selskabets anpartskapital.
De forpligtelser de sagsøgte har påtaget sig ved aktionæroverenskomsten med
JP/Politikens Hus, kan ikke begrunde noget fradrag i kursreguleringsbeløbet. Det samme
gælder Henrik Jung Laursens og Klavs Pedersens direktørkontrakter.
Det er helt uden betydning at der ved salget af anparter til de sagsøgte ikke blev
foretaget en due diligenceundersøgelse.
Rimelighedsbetragtninger kan næppe få betydning ved sagen der skal afgøres ud
fra en forståelse af kurssikringsklausulen; men der er ikke oplysninger om parternes
arbejdsmæssige indsatser eller andre omstændigheder der kan føre til at afvige fra den
forståelse af kurssikringsklausulen man efter almindelige fortolkningsmæssige principper
kommer frem til.
Den omstændighed at de sagsøgte har forsøgt betaling med checks til sagsøgerne og
deres advokat, kan først tillægges rentemæssig betydning fra det tidspunkt hvor de
sagsøgte anerkendte at sagsøgerne kunne hæve beløbene uden accept af de sagsøgtes
tilkendegivelse om at checkene blev sendt til fuld og endelig afgørelse af sagsøgernes
kursreguleringskrav, dvs. fra den 20. februar 2007.

De sagsøgte:
Sagsøgtes principale påstand: Sagsøgernes andel i nettofortjenesten skal beregnes til hvad
de netto ville have opnået ved fortsat at være besidder af deres anpartsbeholdning. Der

18

er ikke taget stilling til værdien af selskabet, selskabets omsætning eller resultatet for
regnskabsåret 2005; det er heller ikke anført at sagsøgerne har ret til at blive stillet som om
de har afstået hele deres anpartskapital, uanset om de sagsøgte afstår hele deres
anpartskapital.
Sagsøgerne ønskede ingen due diligence i forbindelse med købsaftalen, og de
anmodede ikke om at modtage nærmere oplysninger om selskabet. I øvrigt havde de
indgående kendskab til Forbrugerliv.dks forhold på aftaletidspunktet, og de medvirkede
aktivt til udformningen af bestemmelsen om kurssikring
Det følger ikke af kurssikringsklausulen at sagsøgerne skal stilles som om at de har
solgt hele deres fiktive aktiebeholdning, når en anden part blot opnår 50 % indflydelse i
selskabet. Det følger heller ikke af kurssikringsklausulen at sagsøgerne skal stilles som om
de har afhændet alle deres fiktive aktier, uden at det samme er tilfældet for de sagsøgte.
En sådan fortolkning er urimelig og i strid med parternes aftale. De sagsøgte har ikke
opnået nogen nettofortjeneste for den resterende ejerandel på 50 % af selskabet.
Sagsøgerne er af samme grund berettiget til yderligere betaling efter købsaftalen af 9.
februar 2006 hvis de sagsøgte senere skulle sælge yderligere ejerandele i Forbrugerliv.dk
A/S.
Ved opgørelsen af nettofortjenesten bør der ske fradrag for de forpligtelser, som
de sagsøgte blev påtvunget som forudsætning for handlens gennemførelse: Indskud på 5
mio. kr., indgåelse af nye direktørkontrakter med konkurrenceklausuler mm.
Det er de sagsøgtes principale opfattelse at sagsøgerne er berettiget til 632.151 kr.
hvilket beløb blev betalt til sagsøgerne til fuld og endelig opfyldelse af sagsøgerens krav
den 16. februar 2007. Dette beløb omfatter den hovedstol med tillæg af renter som de
sagsøgte kan anerkende på betalingsdagen den 16. februar 2007.
De sagsøgtes principale påstand er udtryk for en beregning af sagsøgernes
nettofortjeneste ved handelen med JP/Politikens Hus hvor der er taget udgangspunkt i
Forbrugerliv.dk's samlede værdi på overdragelsestidspunktet, fratrukket de ved
kapitalforhøjelserne tilførte midler.
Opgørelsen skal foretages således:

Værdien af Forbrugerliv 2 x 24 mio. kr.
48.000.000
Fradrag af kapitalforhøjelserne 12,5 og 5 mio. kr.
17.500.000
Aftalt handelsværdi februar 2006
22.000.000

19


8.500.000
Halvdelen heraf
4.250.000
93 % heraf
3.952.500
Sagsøgernes fiktive ejerandel 15,9937%
632.151

Vedrørende renteberegningen bemærkes at de sagsøgte ved brev af 9. oktober 2006 sendte
de sagsøgtes advokat fire checks til sagsøgerne på et samlet beløb i alt kr. 331.621,.
Sagsøgerne nægtede at hæve disse checks. Da sagsøgerne modtog og hævede de sagsøgtes
checks på i alt kr. 632.151, af 16. februar 2007, skal der herved tages højde for at der alene
skal beregnes renter af differencen kr. 632.151, og de betalte kr. 331.621,, som sagsøgerne
ikke ville modtage, dvs. kr. 300.530,, for perioden 9. oktober 2006 og til den 16. februar
2007.
Den subsidiære påstand:
Udgangspunktet for beregningen er at sagsøgerne ejede en fiktiv aktieandel på 15,9937 % af
nominelt 500.000 aktier forud for handlen med JP/Politikens Hus. Det var nødvendigt for
transaktionens gennemførelse at de sagsøgte indskød 5 mio. kr. i selskabet i forbindelse
med kapitalforhøjelsen til overkurs på 45.000 kr. nominelt. Kapitalforhøjelsen blev på
JP/Politikens Hus' foranledning anvendt til erhvervelse af aktiviteter fra selskabet KP Jung
ApS. Sagsøgerne skal derfor stilles som om at de forholdsmæssigt har indskudt 15,9937 %
af 5 mio. kr. ved en fiktiv kapitalforhøjelse hvorved sagsøgerne fiktivt har modtaget 15,9937
% af nominelt 45.000 kr. aktier. Efter den første kapitalforhøjelse ejer sagsøgerne dermed i
alt fiktivt (7.197,17 + 79.968,50) nominelt 87.165,67 kr. aktier i selskabet.
Salget af nominelt 216.000 kr. aktier til JP/Politikens Hus kunne alene finde sted i
kombination med de to kapitalforhøjelser hvorved JP/Politikens Hus opnåede 50 % af
selskabets samlede kapital, dvs. i alt 329.000 kr. nominelt aktier, idet den af JP/Politikens
Hus erhvervede beholdning på 216.000 kr. aktier udgjorde 39,6330 % (216.000 / 545.000) af
den samlede aktiekapital på anskaffelsestidspunktet.
Sagsøgerne skal herefter vederlægges forholdsmæssigt med 15,9937 % af
købesummen for de nominelt 216.000 kr. aktier der er solgt af den samlede fiktive
aktiekapital på i alt nominelt 545.000 kr. idet sagsøgerne i det hele må stilles som de sag
søgte i transaktionen overfor JP/Politikens Hus.
Ved salget af nominelt 216.000 kr. aktier erhvervede JP/Politikens Hus således
84,0063 % fra de sagsøgtes aktiebeholdning, dvs. nominelt 181.453,61 kr. aktier, mens de

20

resterende 15,9937 % blev erhvervet fra sagsøgernes fiktive beholdning, dvs. nominelt
34.546,39 kr. aktier.
Opgørelse i henhold til den subsidiære påstand:

15,9937 % af 24 mio. kr.
3.838.488
Fradrag af 15,9937 % af de sagsøgtes indskud på 5 mio. kr.
799.685
216.000/545.000 af hvad sagsøgerne tidligere modtaget
1.395.837
Nettofortjeneste
1.642.966
93 % heraf
1.527.958
Sagsøgerne modtaget den 16. februar 2007
639.952
Subsidiær påstand
888.006

Der skal i givet fald betales rente af differencen mellem 1.527.958 kr. og de betalte 331.621
kr. som sagsøgerne ikke ville modtage, dvs. 1.196.337 kr. for perioden 9. oktober 2006 og til
betaling skete den 16. februar 2007. Endvidere skal der fra den 16. februar 2007 beregnes
rente af differencen mellem 1.527.958 kr. og de betalte 639.952,26 kr., dvs. 888.006 kr.

Rettens begrundelse og resultat
Ved købsaftale af 9. februar 2006 solgte sagsøgerne deres 79.969 anparter i selskabet
Forbrugerliv til de sagsøgte. Ifølge aftalens pkt. 3 havde sagsøgerne krav på en andel af den
samlede nettofortjeneste, hvis de sagsøgte inden den 1. marts 2007 foretog en handel med
tredjemand hvorefter de sagsøgte ikke længere kontrollerede mere end 50 % af selskabets
anpartskapital.
De sagsøgte indgik den 31. august 2006 aftale med JP/Politikens Hus om salg af
216.000 kr. anparter for 24 mio. kr., svarende til en kurs på 11.111 kr. pr. 100 kr.
Parterne er enige om at købsaftalen af 9. februar 2006 pkt. 3 finder anvendelse som
følge af salget af anparter til JP/Politikens Hus, og at sagsøgerne har krav på en andel af
den samlede nettofortjeneste ved handelen.

Opgørelse af sagsøgernes krav
Købsaftalen af 9. februar 2006 blev indgået mellem parterne i forbindelse med, at
sagsøgerne solgte deres fulde anpartsbeholdninger til de sagsøgte. En naturlig forståelse af
pkt. 3 fører til at bestemmelsen kun kan blive aktuel én gang, og at sagsøgerne da stilles
som om de havde solgt deres fulde anpartsbeholdninger på det senere, for dem gunstigere
tidspunkt. Sagsøgerne har herefter krav på en andel af den samlede nettofortjeneste ved

21

handlen med JP/Politikens Hus beregnet ud fra en anpartsbeholdning på i alt 79.969
anparter.
Ifølge købsaftalens pkt. 3, 4. afsnit, opgøres nettofortjenesten med fradrag af 7 % i
udgifter til finansiering, hvorefter sagsøgerne har krav på 93 % af nettofortjenesten.
De sagsøgte måtte som led i aftalen med JP/Politikens Hus forpligte sig til at sælge
aktiviteter i KP Jung ApS og deltage i en kapitalforhøjelse i Forbrugerliv.dk A/S, men det
kan ikke føre til at der skal ske yderligere fradrag i nettofortjenesten. Der er herved lagt
vægt på at aktiviteterne i KP Jung ApS blev købt for 6 mio. kr., og at kapitalforhøjelsen blev
modsvaret af en forøgelse af de sagsøgtes ejerandel.
De forpligtelser som de sagsøgte påtog sig i kraft af direktørkontrakter med
konkurrenceklausul m.v., kan efter det oplyste om kontrakterne heller ikke danne
grundlag for yderligere fradrag i nettofortjenesten.
Når sagsøgerne som anført skal stilles som om de var i besiddelse af 79.969
anparter på tidspunktet for aftalen med JP/Politikens Hus, og når de desuden skal stilles
som om at de solgte samtlige anparter på aftalens vilkår, skal deres krav opgøres således:

Anparter
79.969
Kurs
11.111
Salgssum
8.885.356
Tidligere modtaget
3.521.904
Fortjeneste
5.363.452
93 % heraf
4.988.010


Jørgen Skak Lund
1.167.114,26
Morten Nielsen Rådgivning ApS
1.167.114,26
Sigurdsson.com ApS
1.167.114,26
Thomas Boel Sigurdssom Holding ApS
942.739,62

Det bemærkes at en alternativ beregning under hensyn til at sagsøgerne ved et fortsat,
hypotetisk ejerskab ville have deltaget i kapitalforhøjelsen og tilsvarende have modtaget
anparter, ikke fører til et andet resultat.

Forrentning af kravet
Den 9. oktober 2006 sendte de sagsøgtes advokat til sagsøgernes advokat en check på det
beløb som fremkom efter statsautoriseret revisor Jacob Christiansens beregning, 331.612 kr.
hvilken beregning som det fremgår, beroede på en urigtig forståelse af købsaftalen af 9.

22

februar 2006 pkt. 3. Beløbet var angivet at være til fuld og endelig afgørelse af
mellemværendet i henhold til bestemmelsen. Da modtagelse således ville afskære
sagsøgerne fra at gøre deres rette krav gældende, kunne checken ikke delvist frigøre de
sagsøgte. Under henvisning til forbeholdet blev checken med rette ikke indløst af
sagsøgerne.
De sagsøgte gjorde i overensstemmelse med deres standpunkt i svarskriftet et nyt
betalingsforsøg med overbringelse af check på 639.952,26 kr. den 16. februar 2007. Checken
var angivet at være til fuld og endelig afgørelse af sagsøgernes krav i henhold til den
principale påstand i svarskriftet. Efter advokaternes brevveksling om checkens formål blev
den hævet af sagsøgernes advokat den 20. februar 2007. Da der i hvert fald indtil denne dag
kunne være berettiget tvivl om de vilkår der var knyttet til betalingen, foreligger der ikke
fordringshavermora før denne dag. De tilkendte beløb skal derfor forrentes som påstået.

Sagsomkostninger
Sagsomkostningerne fastsættes til 250.000 kr. (inkl. moms) med tillæg af retsafgift, 118.760
kr. Der er ved fastsættelsen af sagsomkostningerne taget hensyn til sagens karakter og
hovedforhandlingens varighed.

Thi kendes for ret:

Inden 14 dage skal Jung Holding ApS og KP Invest ApS hver for halvdelen betale

til Jørgen Skak Lund
1.167.114,26 kr.,
til Morten Nielsen Rådgivning ApS
1.167.114,26 kr.,
til Sigurdsson.com ApS
1.167.114,26 kr. og
til Thomas Boel Sigurdsson Holding ApS
942.739,62 kr.

Beløbene skal forrentes med procesrente fra den 20. februar 2007.

Inden samme frist skal Jung Holding ApS og KP Invest ApS til Jørgen Skak Lund, Morten
Nielsen Rådgivning ApS, Sigurdsson.com ApS og Thomas Boel Sigurdsson Holding ApS i
sagsomkostninger betale 368.760 kr. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

23





Bjarne Fabienke Jens Feilberg John Tyrrestrup


(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den



n ikke føre til at der skal ske yderligere fradrag i nettofortjenesten. Der er herved lagt
vægt på at aktiviteterne i KP Jung ApS blev købt for 6 mio. kr., og at kapitalforhøjelsen blev
modsvaret af en forøgelse af de sagsøgtes ejerandel.
De forpligtelser som de sagsøgte påtog sig i kraft af direktørkontrakter med
konkurrenceklausul m.v., kan efter det oplyste om kontrakterne heller ikke danne
grundlag for yderligere fradrag i nettofortjenesten.
Når sagsøgerne som anført skal stilles som om de var i besiddelse af 79.969
anparter på tidspunktet for aftalen med JP/Politikens Hus, og når de desuden skal stilles
som om at de solgte samtlige anparter på aftalens vilkår, skal deres krav opgøres således:

Anparter
79.969
Kurs
11.111
Salgssum
8.885.356
Tidligere modtaget
3.521.904
Fortjeneste
5.363.452
93 % heraf
4.988.010


Jørgen Skak Lund
1.167.114,26
Morten Nielsen Rådgivning ApS
1.167.114,26
Sigurdsson.com ApS
1.167.114,26
Thomas Boel Sigurdssom Holding ApS
942.739,62

Det bemærkes at en alternativ beregning under hensyn til at sagsøgerne ved et fortsat,
hypotetisk ejerskab ville have deltaget i kapitalforhøjelsen og tilsvarende have modtaget
anparter, ikke fører til et andet resultat.

Forrentning af kravet
Den 9. oktober 2006 sendte de sagsøgtes advokat til sagsøgernes advokat en check på det
beløb som fremkom efter statsautoriseret revisor Jacob Christiansens beregning, 331.612 kr.
hvilken beregning som det fremgår, beroede på en urigtig forståelse af købsaftalen af 9.

22

februar 2006 pkt. 3. Beløbet var angivet at være til fuld og endelig afgørelse af
mellemværendet i henhold til bestemmelsen. Da modtagelse således ville afskære
sagsøgerne fra at gøre deres rette krav gældende, kunne checken ikke delvist frigøre de
sagsøgte. Under henvisning til forbeholdet blev checken med rette ikke indløst af
sagsøgerne.
De sagsøgte gjorde i overensstemmelse med deres standpunkt i svarskriftet et nyt
betalingsforsøg

Artikler

20. marts 2012

Ferieloven - Udbetaling eller overførsel af 5. ferieuge

En arbejdsgiver kan i henhold til ferielovens § 34 b, stk. 2, udbetale løn for den 5. ferieuge, idet ...»

13. februar 2012

Erstatningsansvar efter markedsføringsloven

Landets øverste domstol, Højesteret, har afsagt to nye domme vedrørende ansattes erstatningsansvar ...»

Ordbog

12. marts 2012

Incoterms

Når talen er om levering og den dermed forbundne risikoovergang, kommer de internationale transportklausuler ...»

12. marts 2012

CISG

CISG er en forkortelse for FN-konventionen "Convention on Contracts for the International Sale of Goods" ...»

Domme

5. august 2011

Erstatning - P-0085-10

Denne sag drejer sig om, hvorvidt S (sagsøger er anonymiseret) er berettiget til erstatning og godtgørelse for tort i medfør af konkurslovens § 28 for en indgiven konkursbegæring, som ikke blev taget til følge.

»
26. april 2010

Fragtfører ikke ansvarlig for skade på gods-H-0070-09

Fragtføreren var ikke ansvarlig for skade på temperaturfølsomt gods, da det ikke var godtgjort, at der forelå grov uagtsomhed i henhold til CMR-lovens § 37.

»

Vejledninger

27. februar 2012

Kapitalforhøjelse - Bemyndigelse til det centrale ledelsesorgan

Generalforsamlingens beslutning om kapitalejernes fortegningsret til kapitalforhøjelser kan ikke delegeres ...»

5. september 2007

Advokatsamfundets vejledning om aktieoptioner

»