Aftale - H-0072-06

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG

Den 16. marts 2007 blev af retten i sagen

H-72-06

Lorentzen anno 2005 ApS
(Advokat John F. Kahlke)

mod

Regner Grasten Rettigheder A/S
(Advokat Katrine Schlüter Schierbeck)

afsagt sålydende

D O M:
Sagens spørgsmål er, om direktør i det sagsøgende selskab, Lorentzen anno 2005 ApS, filminstruktør Morten Lorentzen, der af sagsøgte, Regner Grasten Rettigheder A/S som producent af spillefilmen "Krummerne ­ så er det jul igen" i henhold til en instruktøraftale af 22. november 2005 var antaget som instruktør på filmen, leverede en mangelfuld ydelse med den konsekvens, at Regner Grasten Rettigheder A/S var berettiget til at reducere Morten Lorentzens gage med 50.000 kr. og undlade at opfylde Morten Lorentzens aftalemæssige krav på forskudsvis betaling af royalty med 100.000 kr.

Påstande

Lorentzen anno 2005 ApS har nedlagt påstand om, at Regner Grasten Rettigheder A/S tilpligtes til sagsøgeren at betale 187.500 kr. med rente 1,25 % pr. måned fra 10. juli 2006, til betaling sker, samt rykkergebyr 100 kr. og udenretlige inkasso-omkostninger 3.375 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens anlæg, alternativt, at disse poster indgår i rettens sagsomkostningsafgørelse.

Regner Grasten Rettigheder A/S, der ikke har indsigelser mod rentepåstanden,har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Aftaler

Den 4. august 2005 indgik Regner Grasten Film Udlejning A/S som "licensor" og United International Pictures ApS (UIP) en licensaftale ("License Agreement"), som ubestridt også omfatter retten til at distribuere og forestå visning af
"Krummerne ­ så er det jul igen".

Af aftalen fremgår bl.a.:


5. The Licensor´s Principal Responsibilities
...
Delivery of Film Materials

5.3 The licensor will pay for and deliver to UIP at the Licensor's cost the following film materials in respect of each Picture (the Delivery Materials):
...
5.3.2 such number of prints as is considered necessary by the parties after consulting on UIP's advertising and publicity proposal and the Release Plan, such prints to be supplied at least 2 weeks prior to the date of first theatrical release of the relevant Picture in the Territory. ...
...
5.4 UIP will inspect and examine the Delivery Materials and will notify the Licensor of any defects or omissions in them. In the case of Delivery Materials under clause 5.3.2 such notification will be within 2 days of the date of delivery. In the case of all other Delivery Materials, such notification will be within 14 days of the date of delivery. The Licensor will promptly remedy any such
notified defects and omission...
...
6.3 UIP will distribute each Picture in the Territory in accordance with the relevant advertising and publicity plan and the Release Plan, subject to sound business policy and practice in its absolute discretion.
..."

Af den af parterne ved henholdsvis Morten Lorentzen og Regner Grasten den 22. november 2005 underskrevne instruktøraftale fremgår bl.a.:

"2.
Instruktørens arbejde omfatter forarbejde/optagelse/ efterarbejde ...

Arbejdet er tilrettelagt således:

Forarbejde: 6-7 uger
Optagelse: 5 uger (2 kamera)
Efter arbejde: 13-14 uger

Instruktøren arbejder på Filmen ­ indenfor den aftalte tids- og honorarramme ­ til færdig mixed kopi foreligger [A-kopi]. Prolongering kan finde sted på de i denne aftale nævnte vilkår og efter aftalens honorarniveau i indtil 4 uger efter den aftalte slutdato.

Instruktøren må ikke indenfor den aftalte tidsramme påtage sig andet arbejde, der ikke respekterer denne films arbejdsforpligtelse som første prioritet, uden producentens godkendelse.

3. For de under pkt. 5 beskrevne stillingsfunktioner modtager Instruktøren gage stor kr. 350.000 incl. feriepenge.  Gagen udbetales efter nærmere aftale mellem Producenten og Instruktøren. Gagen inkluderer betaling for al overtid, forskudt tid samt optagelser på lørdage, søndage og helligdage.

4. Instruktøren frembringer filmen, hvilket inkluderer følgende funktioner:

1. Udarbejdelse af filmens billedsprog.

2. Research, rollebesætning, læse- og arrangementsprøver, godkendelse af produktionsplan samt af billed- og lydkoncept.

3. Instruktion.

4. Ledelse af klipning, planlægning og godkendelse af lydside, udvælgelse og godkendelse af musik, færdig mix og godkendelse af 1. kopi af filmen.

Producent og Instruktør skal løbende rådføre sig med hinanden om alle væsentlige forhold vedrørende Filmen, herunder rollebesætning, holdbesætning, locations, format, længde, farve, censurkategori, budgetter, produktionsplan, herunder planlægning af efterarbejde og final cut/lydside herunder musik.

5. Instruktøren har det overordnede kunstneriske ansvar for Filmen. Producenten har det overordnede økonomiske og administrative ansvar for Filmen.

Instruktøren skal efter bedste evne ­ og i overensstemmelse med Producentens anvisninger ­ gennemføre sine arbejdsopgaver på en sådan måde, at der opnås den mest hensigtsmæssige udnyttelse af produktionstid, personale og materialer.

I tilfælde af tids- og eller økonomiske overskridelser skal Instruktør og Producent i samarbejde foretage de nødvendige ændringer og indskrænkninger og sammen beslutte hvor besparelser evt. kan placeres.
...

7. Producenten overlades retten til eksemplarfremstilling af Filmen samt ret til offentliggørelse ved såvel kommerciel som ikke-kommerciel distribution til film-, video/dvd og TV-udnyttelse samt andre distributionskanaler ... under forudsætning af, at nærværende aftales bestemmelser om honorar og royalty overholdes.

8. Der må ikke ændres i Filmen uden forudgående aftale med Instruktøren. Filmen må ikke distribueres i andre farver, medier eller versioner (pan-scanned, cropped version o. lign.) eller i opdelt form (feks. for reklamer mv.) uden forudgående aftale med Instruktøren.
...

9. Instruktøren er bekendt med Filmens produktionsbudget på 13 mill. dkr ... Instruktøren skal tilstilles ugentlige cost-rapporter under hele produktionsforløbet.

10. ... Instruktøren oppebærer i 1. prioriteten ... en royalty på 3 % af alle Producentens indtægter ved udnyttelse af Filmen dog således at de nævnte 3 % først kommer til udbetaling med tilbagevirkende kraft, når filmens indtægter har passeret filmens egenkapital, defineret som det endelige regnskab på filmen - minus FI støtte ...

Dog udbetales der en minimum garanti på 100.000 dkr på ovenstående royalty. MG udbetales ved aflevering af A-kopi
...

12. Hvis en af parterne gør sig skyldig i væsentlig misligholdelse af nærværende aftale, er den anden part berettiget til straks at hæve den, ved anbefalet skrivelse med angivelse af den misligholdelse, der påberåbes.
..."

Filmens tilblivelse

Før optagelsesarbejdet startede, havde Morten Lorentzen og Regner Grasten haft nogle drøftelser om bl.a. filmens farvesætning, tone og stil. Det er ubestridt, at det var en del af det kunstneriske idéoplæg, at filmen skulle have en mørkere grundtone og en mere alvorlig stemning end de forudgående "Krummerne"-film. Parterne havde under drøftelserne brugt billeder fra gamle Walt Disney film som inspirationsgrundlag (bilag C og D).

Efter optagelserne foretoges "colorgrading" af filmen. Dette arbejde, der påbegyndtes den 5. juli 2006 og fortsatte over en periode, blev teknisk udført af grader Dan Konzior efter nærmere anvisninger fra Morten Lorentzen og filmens fotograf Henrik Jongdahl.

 

Der er fremlagt et bilag om forløbet af gradingen, beskrevet af Dorthe Hude, Klippegangen ApS, Filmbyen, som efter det oplyste er grader Dan Konziors chef.
Af bilaget fremgår bl.a.:

"...
Gradingperioden påbegyndes d. 5 juli 2006, hvor der som det første laves endnu en test (3. test). Testens formål er, endnu engang, at checke om looket stemmer overens med instruktør og fotografs ønsker. Allerede på det tidspunkt påpeger Dan
Konzior, at den kreative retning, de ønsker ­ er en usædvanlig måde at grade en film på. De vælger bevidst at fjerne detaljer i de sorte område. Dan Konzior nævner dette flere gange, men instruktør og fotograf fastholder at det er deres kreative valg. Præcedens i lignende situationer er, at instruktøren har bemyndigelse til at træffe disse kreative beslutninger, da denne almindeligvis har talt med producer/producent om, hvilken kreativ retning filmen skal gå. Den tredje test godkendes af instruktør og fotograf, hvorefter grading fortsætter. Ved endt grading godkendes alle akter igen af instruktør og fotograf.
...
Dan Konzior er en erfaren grader, som har været tilknyttet Zentropa i en længere periode.
..."

Den 2. august 2006 blev O-kopien - uden lydspor - af filmen forevist for Regner Grasten og Henrik Jongdahl. Morten Lorentzen var ikke til stede ved denne lejlighed.

Den 10. august 2006 blev en A-kopi af filmen forevist for bl.a. Regner Grasten, Henrik Jongdahl og Morten Lorentzen. Efter forevisningen af 2 af de i alt 5 ruller forlod Regner Grasten stedet med bemærkning om, at filmen var for mørk.

Den 13. august 2006 foretog Dan Konzior efter aftale med Regner Grasten ekstra colorgrading i 21 timer, faktureret til en pris af ca. 55.000 kr. inkl. moms.

Distributøren United International Pictures (UIP) sendte ved sin direktør, Michael Berg, den 15. august 2006 kl. 15:08 en e-mail med følgende indhold til Regner Grasten:

" Det var med stor forventning, at jeg samlede personalet til at se A-kopien af Krummerne, som vi jo skal vise til filmtræffet 29. august ... men noget er altså galt med kopien, for den er blevet mørk og dyster.

Jeg havde efter visningen af filmen digitalt en opfattelse af at vi ville modtage en lys og flot film, men i den kopi vi har fået er der scener som er så mørke, at selv jokes falder ved siden af ... i den scene hvor Krummefar sætter et tilsalg skilt op i gården ... kan man slet ikke læse hvad der står på skiltet ... det hele er i mørke...

Nå det korte af det lange er, at UIP kan ikke stå inde for at levere en film til de danske biografer som ser ud som A-kopien, og jeg må bede dig om at lave det om ... det virker som om at filtersætningen er gået helt galt!

Vi har lidt travlt, så jeg håber på et positivt svar, så vi kan vise en 35 mm kopi som lovet på træffet."

Der er, selvom tidsangivelserne i e-mails ikke stemmer hermed, enighed om, at Regner Grasten samme dag videresendte UIP's e-mail til Morten Lorentzen med følgende bemærkning:

"Man må sige at det er klar tale. Næste skridt vil være at UIP annullerer ALLE indgåede bookinger.

Giv mig et ring, jeg har et forslag".

Ligeledes samme dag havde Morten Lorentzen og Regner Grasten en telefonsamtale om spørgsmålet om en omgrading af filmen, som Regner Grasten med samtykke fra Morten Lorentzen agtede at forestå selv. Morten Lorentzen ønskede ikke at give det ønskede samtykke.

Ved advokatskrivelse af 16. august 2006 til Regner Grasten afviste Morten Lorentzen at "efterkomme producentens ønske om at få ret til at ændre i den lederede A-kopi af spillefilmen, således at denne distribueres i andre farver. Resterende gage og garanti på royalty er forfalden til betaling". Der blev samtidig afgivet "Rykker nr. 1" for betaling af disse ydelser, i alt 187.500 kr. inkl. moms, med angivelse af, at der ville påløbe renter med 1,25 % pr. måned ved for sen betaling.

UIP, som den 16. august 2006 af Regner Grasten var blevet underrettet om, at Morten Lorentzen ikke "vil ændre i den A-kopi, som han har fået vist", svarede i en e-mail godt 2 timer senere følgende:

"... det er et problem som du må få løst.

.... jeg ønsker ikke at udtale mig om hvad din instruktør mener men jeg ved, at hvis den gennemgår en ny colorgrading vil det blive en vellykket film. Ligenu har vi en film, som biograferne vil klage over, fordi den er for mørk ...
de kan jo ikke skrue op for lyset på maskinen!

Vi taler om et væsentligt tab i indtægt og en masse problemer ... pressen vil slagte filmen Regner og biograferne vil slagte os for at levere dårlige kopier.

Det er ikke den film som du lovede mig og BVI home vil nok have den samme mening, når de skal forsøge at sælge filmen på DVD.

Som sagen står nu, så vil jeg blive nød til at sige nej til, at UIP står bag lanceringen og distributionen af Krummerne så er det jul igen.

Jeg håber, at du kommer tilbage med en løsning som kan tilfredsstille UIP/BVI i form af en økonomisk kompensation ellers må jeg overdrage sagen til vores advokat.

- 7 -

... jeg kan jo også håbe på, at du løser problemet."

I en e-mail samme dag godt 3 timer senere orienterede Regner Grasten Morten Lorentzens advokat om UIPs holdning til filmen. Af e-mailen fremgik bl.a.:

"...
Ifølge aftalen skal instruktøren holde producenten orienteret om farveholdningen. Det har han gjort ud fra referencer fra Snehvide af Walt Disney. Billede referencerne fra filmen er hentet fra THE ART OF WALT DISNEY samt SNOW WHITE AND
THE SEVEN DWARFS, hvilket jeg har været 100 % enig i.

Problemet er, at de referencer IKKE er holdt hele vejen igennem projektet. Der er tværtimod truffet nogle valg, som må betegnes som en ufagelig proces. Både fotograf og instruktør er blevet advaret om, at den pågældende grading ville give pro-
blemer i udskydningen fordi sort niveauet var for højt. Denne proces har jeg som producent ikke været vidne om.

Jeg vil gøre alt hvad der står i min magt for at løse problemet, så det kan blive en film, der lever op til biografstandard og de ovennævnte referencer. Men jeg må forholde mig til, at det er en dyr proces, og der kan fremkomme et erstatnings krav.

Jeg ved heller ikke, om De er orienteret om, at instruktøren udeblev fra godkendelse af final mix uden at orientere producenten, hvilket også er et alvorligt brud på aftalen.

Hvis sagen ikke kan løses i mindelighed vil den blive overgivet til producentforeningen."

E-mailen blev den 17. august 2006 besvaret af Morten Lorentzens advokat, der bestred, at "der er forskel mellem spillefilmens farveholdning ­ som producenten løbende er orienteret om ­ og colorgrading af spillefilmen", og at instruktøren skulle have udøvet sit kunstneriske ansvar på en måde, der kan karakteriseres som "behæftet med faglige fejl, eller som giver anledning til forbeholdet om erstatning." Advokaten bad om dokumentation for de påståede advarsler til fotograf og instruktør og anførte yderligere bl.a.:

"Har producenten indrømmet en eller flere distributører ret til helt eller delvist at diktere indhold af spillefilmen, således som mail af 16. ds. Fra Michael Berg synes at angive? I så fald er det sket uden instruktørens vidende og kan ikke ændre in-
struktøraftalens § 5, stk. 1.
..."

Efter aftale med Regner Grasten udførte Dan Konzior "ekstra grading" af filmen, som blev faktureret med henholdsvis 36.000 kr. inkl. moms (23. august 2006: 16 timer) og 41.375 kr. inkl. moms (24. august 2006: 18 timer).

Spillefilmen blev vist på Svendborg Filmtræf den 29. august 2006.

Grasten Rettigheder har fremlagt fakturaer, hvorefter der i forbindelse med fremvisningen af filmen på Svendborg Filmtræf er afholdt 1.034,38 kr. inkl. moms (el-firma) og 12.442,50 kr. inkl. moms (leje af digital recorder).

Som opfølgning på sin rykkerskrivelse af 16. august 2006 fremsendte Morten Lorentzens advokat inkassoskrivelse af den 1. september 2006 til Grasten Rettigheder, hvori der var opgjort renter fra den 10. juli 2006, rykkergebyr 100 kr. samt udenretlige inkassoomkostninger med 3.375 kr..

Den 7. september 2006 foranstaltede Regner Grasten udskydning med nyt billednegativ af A-kopi til en faktureret pris på 52.033,10 kr.

Der er yderligere fremlagt en faktura af 17. oktober 2006 på 145.000 kr. inkl. moms vedr. "Udskydning i.h.t. vedlagte".

Regnskabet for spillefilmen er endnu ikke afsluttet. Filmens budget var på 14.149.149 kr. med en budgetusikkerhed på 1.199.945 kr. Realiserede omkostninger i kostrapport af 30. november 2006 var 12.205.238 kr., som i en under domsfor-handlingen fremlagt kostrapport pr. 31. december 2006 var steget til 12.476.690 kr.
Filmen havde biografpremiere den 17. november 2006.

Forklaringer
Morten Lorentzen har forklaret, at han har erfaring som instruktør siden 1992. Han har instrueret reklamer, musikvideoer, tv-serier, herunder tv-julekalenderen "Jul på Vesterbro", hvor han fik en pris for nyskabende tv. Han har udover "Krummerne ­ så er det jul igen" lavet spillefilmene "Huller i suppen", "Krøller i sovsen" og "Cassanova".

Han og Regner Grasten var enige om, at Walt Disney-filmbillederne, bilag C og D, skulle være forlæg til interiør i julemandens værksted på Grønland og til eksteriør for scener på Grønland. Når en films "look" drøftes, er det vigtigt med en god kommunikation, så det kommer frem, om man har de samme billeder inde i hovedet. Kommunikationen mellem ham selv og Regner Grasten var god og viste stor enighed om look'et.

Han har aldrig set kostrapporten (bilag K).  

Det er altid instruktøren, der vælger filmfotograf, og det var da også Morten Lorentzen, der foreslog Henrik Jongdahl.

Løbende ændringer i forbindelse med de daglige optagelser skete ­ som det plejer ­ i dialog med producenten, dvs. Regner Grasten. Regner Grasten stillede ikke krav, og de talte sig til rette.

Optagelserne blev foretaget på et elektronisk HD medie, hvor man løbende kan se det optagne. Instruktør, producent og fotograf har løbende fået dvd-kopier af optagelserne. Den endelige film bliver meget anderledes end disse kopier. Der ligger mange kreative muligheder i colorgradingen, som er en vigtig proces.

Han var, som han plejer, med under colorgradingprocessen. Med var ­ foruden graderen, Dan Konzior ­ filmfotograf Henrik Jongdahl. Hvis instruktør og grader er uenige, er det instruktøren, der har det sidste ord. Det er ham, der står med ansvaret. Der var ingen uoverensstemmelser med Dan Konzior, og denne advarede på intet tidspunkt om, at filmen ville blive for mørk. Han foreslog ikke på noget tidspunkt, at Regner Grasten blev tilkaldt, og Regner Grasten er bestemt ikke blevet holdt uden for gradingprocessen. Morten Lorentzen lavede ikke fejl, og han synes ikke, at filmen blev mørk overhovedet. Det var hans holdning, at der skulle være både lyst og mørkt i billederne for at give dem det rigtige "smæk". Regner Grasten havde taget stilling til filmens sortniveau.

Han var af personlige årsager, som Regner Grasten var bekendt med, ikke til stede den dag, der skulle foretages afsluttende lydmix. Bortset herfra havde han fuldt ud fulgt med i lydmixet, som i øvrigt var helt OK. Han var endvidere ikke til stede under fremvisningen af O-kopien, hvilket han heller ikke nødvendigvis skulle. Det er, hvis andet ikke er aftalt, fuldt tilstrækkeligt, at filmfotografen er til stede. Han er ikke på noget tidspunkt blevet kontaktet eller kritiseret af Regner Grasten i anledning af udeblivelserne, som er de eneste to, der har været tale om.

Den 10. august 2006 deltog han sammen med Henrik Jongdahl og Regner Grasten i forevisningen af A- kopien. Efter rulle 2 af 5 forlod Regner Grasten stedet med en bemærkning om, at "det var for mørkt". Morten Lorentzen var selv meget glad og tilfreds med resultatet, der fungerede godt, og som i det hele taget var som aftalt.

Han havde ingen kontakt med Regner Grasten i perioden mellem den 10. og 15. august, og han var ikke klar over, at Regner Grasten havde foranlediget en omgrading den 13. august. Den 15. august havde han en telefonsamtale med Regner Grasten, der meddelte ham, at han godt kunne få sine penge "til bryllupsrejsen", hvis han gik med til, at Regner Grasten kunne få frie hænder til at lave om på farverne. I modsat fald lovede Regner Grasten "bål og brand". Han afviste under nogen omstændigheder at medvirke til Regner Grastens forslag. Havde han givet samtykke, havde han fået sine penge og ville ikke være blevet mødt noget krav om at erstatte omkostningerne til en ny colorgrading. Han blev gift den 26. august 2006. Regner Grasten var inviteret til brylluppet, men udeblev.

Da han kom under vejr med, at filmen var blevet omgradet, kontaktede han laboratoriet for at få resultatet at se, hvilket han fik afslag på med henvisning til, at producenten først skulle give sit samtykke. Han så først den færdige film ved premieren i Imperial Bio. Han kunne da konstatere, at de ændringer, der var foretaget, alene angik nogle få, mindre scener, og at ændringerne i øvrigt var minimale og ikke registrerbare for det almindelige publikum. Filmen er en succes.

Regner Grasten har forklaret, at han har været filmproducent siden 1985, hvor han var medproducent på spillefilmen "Op på Fars hat". Det er bl.a. blevet til 20-25 spillefilm og 2 julekalendere.

Den oprindelige tanke i relation til filmen tog udgangspunkt i julekalenderen. Han havde set "Jul på Vesterbro", som var instrueret af Morten Lorentzen, og da han mente, at denne kunne tilføre Krummerne noget nyt, tog han kontakt til ham. Walt Disney blev fra starten filmens referenceramme. Men der skulle være tale om Disney fra før 2. verdenskrig, hvor Disney havde en mere alvorlig tone. I Disneys historier skete det, at nogen døde, og det var Disneys opfattelse, at børn godt kunne tåle et sådant uhyggeligt univers. Han var 100 % enig med Morten Lorentzen i, at det ville være uinteressant at fortsætte i det hidtidige
"Krummerne"-univers. I den nye film skulle julemanden dø, hvilken var inspireret af Snehvides død.

Under de første møder mellem ham selv og Morten Lorentzen, filmfotografen og scenografen havde Morten Lorentzen mange farver med, men der blev ikke talt om at ændre "Krummerne" farvemæssigt. Undervejs i forløbet ændredes imidlertid mange ting i "Krummernes" univers; tonerne blev mørkere, væggene blev mørkere, farver blev fjernet. Han blev kontaktet af scenografen Viggo Bentzon, der gav udtryk for, at han syntes, at noget var galt ­ at alt ikke var på rette vej. Regner Grasten tog sine to Disney-bøger under armen og opsøgte Morten Lorentzen, der gerne ville lægge sig op ad Disneys pastelfarver, hvilket han var enig i. Det var en stor beslutning, og det var absolut en chance at tage, men han troede på den. Undervejs var han nogle gange lidt urolig og spurgte til, om dette eller hint kunne lysnes lidt, hvilket han fik bekræftet, hvorefter han var beroliget.

De sammenklippede "daylies" blev forevist for UIP, der var vildt begejstret, men det er også en fantastisk film!

"Final mix" er det absolut sidste punkt i processen, hvor det sidste lydmix lægges på filmen. Der blev mixet efter de gradede videoversioner, ikke efter en 35 mm udgave. Det så meget mørkt ud. Når en films univers bliver for sort, og hvis personernes øjne forsvinder, mister publikum det faste fikspunkt, som er øjnene. Ved at vælge Disney-look risikerede man at gå over grænsen. Disney ligger lige på grænsen, men man kan se spillet i ansigterne. Hvis dette forsvinder, forsvinder også magien, og indtrykket bliver bare dystert.

Biografudgaven er "lige på grænsen", og filmen er det største eksperiment, som han endnu har lavet. Risikoen for fiasko var nærliggende. Filmen har kun været set af ca. 195.000 personer, hvilket på nuværende tidspunkt gør den til den publikumsmæssigt svageste af Krummerne-filmene. Den sidste blev set af 340.000 personer. Filmen kan imidlertid holde mange år frem.  Han fik sat filmen på 35 mm på "Kodak vision"-materiale, som ikke er så stærkt  farvemættet. En kopi blev også lavet på "Kodak Premier", et andet materiale, der har den fordel, at man kan lette sortniveuaet uden at skade farverne. Filter-sætteren så de to udgaver, men mente ikke, at der var noget at gøre.

Ved forevisning af A-kopien den 10. august 2006 var han til stede med både instruktør og fotograf. Han blev vældig vred. Det gik op for ham, at hvis denne kopi blev vist ved filmtræffet i Svendborg den 29. august, så ville filmen ikke få den fornødne "awareness". Den var for mørk, og det var tvivlsomt, om man kunne nå at gøre noget ved det. Han sagde ved denne lejlighed, at filmen måtte grades om.

Filmen blev forevist den 11. august 2006 for Michael Berg, UIP, der også mente, at filmen var for mørk.

Den 13. august forsøgte han for egen regning med 21 timers ekstra grading, hvilket ikke nyttede. Når man piller ved sortniveauet, påvirkes farverne, så man skal næsten starte forfra.

Han ringede til Morten Lorentzen den 15. august 2006, før han sendte e-mailen (bilag 11), og fortalte om UIP's reaktion. Regner Grasten foranledigede Michael Berg, UIP, til at sende mailen den 15. august, så Mogens Lorentzen selv kunne
læse UIP's mening. Morten Lorentzen havde fået sine penge, hvis han havde givet Regner Grasten frie hænder til omgrading, men dette afslog han. Han erindrer ikke, om han havde en eller flere samtaler med Morten Lorentzen, dog formentlig kun en. Han kan bekræfte, at han brugte vendingen "bål og brand" som forklaret af Morten Lorentzen.

Den 23. og 24. august 2006 blev filmen i løbet af 34 timer gradet om af Dan Konzior ­ en virkelig bedrift. Oprindeligt blev der brugt 80 timer på grading. Dan Konzior oplyste under omgradingen, at Morten Lorentzen under den oprindelige grading var gået imod hans anbefalinger.

Der blev reelt tale om en budgetoverskridelse på 367.000 kr. Der kan godt komme regninger helt frem til et halvt år efter premieren. De endelige tal fremgår af det endelige regnskab og ikke af de fremlagte kostrapporter. Han har aldrig hørt om, at instruktører får tilsendt kostrapporter under produktionen.

Han har ikke tidligere oplevet, at der er blevet trukket i en instruktørs honorar, når producenten ikke var tilfreds med resultatet. Han havde en god dialog med Morten Lorentzen under hele processen. Han var ikke til stede under optagelserne. Dem overlader han til instruktøren. Forholdet mellem instruktøren og producenten er et tillidsforhold.

Hans bevis for, at a-kopien var mangelfuld, er, at han efterfølgende brugte 300.000 kr. på at rette op på forholdene. Sådan noget gør han ikke for sjov.

Henrik Jongdahl, har forklaret, at han er filmfotograf og uddannet på filmskolen. Han har lavet film i 25 år, herunder en del spillefilm. Den sidste spillefilm, han var med til før Krummerne, var Per Holsts "Anna".

Han var sammen med instruktøren og scenografen med til at udvikle filmens "look", som der var enighed om. Der blev lavet en del tekniske prøver, både mht. interiør og eksteriør, og der blev foretaget tilretninger. Vidnet lavede på dette grundlag en plan, og det lykkedes absolut at fastholde det vedtagne look.
Under denne proces forholder man sig også til filmens sortniveau.

Efterbehandlingen består i colorgrading, der sker ved computerbehandling, hvor programmet håndteres af en tekniker, graderen. Instruktøren og fotografen er sædvanligvis til stede. Scenebillederne diskuteres enkeltvis, og der tages stilling til, i hvilket omfang farverne skal reguleres. Det overlades til teknikeren at gennemføre beslutningerne. Instruktør og fotograf kommer så tilbage dagen efter og ser, hvordan resultatet er faldet ud. Vidnet og instruktøren var helt enige om det endelige resultat.

Vidnet var ikke tilfreds med Zentropas udstyr, der nu er udskiftet, og han spurgte på et tidligt tidspunkt, om de kunne få lov at grade ude på "Short Cut", der har det bedste udstyr i Danmark.

Vidnet var heller ikke tilfreds med graderen Dan Konzior, der ikke var særlig god til at lave det look, som filmen skulle have. Han havde ikke den store erfaring og var tillige utålmodig. På et tidspunkt truede han med at stoppe, men besindede sig. Vidnet og instruktøren insisterede på, at tingene skulle laves ordentligt. Det er bestemt ikke rigtigt, at Dan Konzior advarede om sortniveauet, men dette emne, der er centralt i gradingprocessen, blev selvfølgelig drøftet. Det er heller ikke rigtigt, at vidnet ikke ønskede producentens tilstedeværelse. Vidnet er altid interesseret i, at producenten er med. Det hele skal jo fungere, og er der et problem, skal det drøftes og løses.

Det er fotografen og instruktøren, der er ansat til at bestemme, hvordan en film skal se ud, men det er klart, at man lytter til, hvad der i øvrigt menes.

Vidnet deltog sammen med Regner Grasten i visningen af O-kopien (35 mm) den 2. august 2006. Regner Grasten gav udtryk for, at der var noget, han godt kunne tænke sig anderledes, men som vidnet ikke kunne lave om dette tidspunkt. Man så 2 forskellige kopimaterialer "Kodak Vision" og "Kodak Premier".

Det sidstnævnte er det bedste ­ og dyreste ­ kopimateriale, man har. Der var nogle småkorrektioner, som skulle laves fra O-kopien til A-kopien, og dette er helt normalt. Vidnet var ikke selv til stede ved visningen af A-kopien.

Der var herefter en del mail- og SMS-korrespondance, hvorunder vidnet meddelte Regner Grasten, at han ville være med, hvis der skulle laves noget væsentligt om. Vidnet blev da også spurgt, om han ville være med under omgrading, men det blev ikke til noget, da han stillede som betingelse, at det ikke skulle være Dan Konzior, som gradede. Han var meget utilfreds med dennes arbejde og ringede også til hans chef, Dorthe Hude, der beklagede. Han fik efter at have rettet forespørgsel herom lov til at se den omgradede version. Hvis der havde været tale om væsentlige ændringer i den nye version, havde vidnet taget affære. Men det var der ikke. Enkelte af de ændrede ting ærgrede vidnet, men det var for sent at gøre noget ved dette. Han er bestemt ikke enig i, at filmen før omgradingen befandt sig på den forkerte side af en hårfin grænse, og han betvivler, at almindelige mennesker ville være i stand til at registrere nogen forskel mellem de to versioner. Forskellen var mindre end forskellen mellem visning af en film i den mørkeste og lyseste biograf.

Vidnet har modtaget sit honorar.

Viggo Bentzon har forklaret, at han er scenograf, der står for en films dekorationer, baggrund, special effects mv.
Det blev på sædvanlig vis aftalt, hvordan look'et skulle være. Der lå Walt Disney bøger fremme, men det var ikke dem, han brugte ved farvesætningen. Vidnet var lidt ked af nogle af de mørke gengivelser, men Regner Grasten var enig. Julemandens hjem var mørkt, hvilket det skulle være, men havde vidnet været klar over, at det skulle være så mørkt, havde han valgt en anden vægfarve. Han var i det hele godt klar over, at visse scener ville blive meget mørke.

Vidnet så den færdige film i Imperial Bio. Den var meget flot. Der var ikke den store forskel i forhold til A-kopien, som han efterfølgende har set, men noget af lyrikken var væk i denne kopi. Enkelte steder kunne man kun se den ene halvdel
af personernes ansigt, og det havde givet en bedre forståelse, hvis det havde været lysere. Vidnet havde intet med gradingen af filmen at gøre.

Dan Konzior har forklaret, at han har været colorgrader i 5-6 år. Han har været med til at grade en mænge projekter herunder ca. 12 biograffilm og et stort antal tv-produktioner og reklamefilm.

Under colorgradingsprocessen retter man op på farverne i den færdigklippede film, og filmens stemning sættes. Man kan gå i et væld af forskellige retninger. Det er ikke graderen, der bestemmer dette. Graderen er blot kundens forlængede arm.

Vidnet har gradet på den samme maskine, "Valhalla", mange gange. Den bruges stadig, men er under afvikling.

Det sker, at vidnet foretager grading uden anvisninger fra instruktør eller fotograf, men det er meget sjældent i spillefilm. Morten Lorentzen og Henrik Jongdahl gav på sædvanlig vis instruktioner, som vidnet gennemførte. Der var ikke fuldstændig enighed mellem vidnet og de to andre, men dette er helt normalt.

Vidnet bed mærke i, at det hele skulle være ret mørkt, og som han mener, at han har pligt til, sagde han til Morten Lorentzen og Henrik Jongdahl, at dette ville betyde, at visse detaljer ville gå tabt. Han argumenterede for sit standpunkt, herunder at udtrykket ville blive specielt, lidt grafisk, men fik at vide, at det var det, man ville. På gradingprocessens 4. dag foreslog vidnet at tilkalde Regner Grasten, bare for at være sikker. Der kan jo være uenighed om filmens stil, og det er jo også vidnets opgave at spare tid. Instruktøren og fotografen kommenterede forslaget ved at henvise til, at der var fuld enighed om stilen, og at der derfor ikke var grund til at tilkalde Regner Grasten.

Morten Lorentzen og Henrik Jongdahl har ikke begået faglige fejl.

Han husker ikke, hvornår det blev aftalt med Regner Grasten, at der skulle ske ekstra grading den 13. august 2006, men det har ikke været samme dag. Filmen nok ikke den hele ­blev gennemgået, men det var en hurtig gennemgang, som skulle ses i lyset af et ønske om ikke at bruge for mange penge på processen. Efter at Regner Grasten havde tænkt tingene igennem en ekstra gang, blev den egentlige omgrading foretaget. Regner Grasten trådte her i instruktørens og fotografens sted.

Vidnet var ikke med ved forevisning af hverken 0-kopi eller A-kopi. Han har alene set tests. Der er forskel på de versionerne, men ingen væsentlige forskelle i farvelægningen, der blev gjort lidt lysere.

Michael Berg, har forklaret, at han som direktør i UIP beskæftiger sig med distribution af film. Han driver desuden biografen i Birkerød, hvilket han har gjort siden 1992.

Vidnet så en version af filmen, før han sendte sin e-mail til Regner Grasten den 15. august, men han tør ikke sige, om det var den 11. august eller evt. dagen før e-mailen. Versionen blev i 5 ruller bragt til UIP's adresse og fremvist på noget udstyr, som er det samme som i biograferne, dog lidt ældre. Det, vidnet så, var for mørkt til at blive vist i biograferne. Det var så mørkt, at pointer forsvandt. Et skilt kunne ikke ses, og det hjalp ikke at skrue op for lyset. UIP skulle for første gang stå for distribution til samtlige danske biografer, og filmen skulle være i orden. Lyssætningen var forkert. Den nye, omgradede version var lysere
og til at bruge, men vidnet havde gerne set, at den var blevet endnu lysere. Han havde tidligere set en version, som ikke var på 35 mm og vidste derfor, hvordan den kunne se ud. Man kan sige, at en films eksamen er, når A-kopien foreligger på 35 mm.

På filmtræffet i Svendborg blev der forevist en digital udgave af filmen.

Da Regner Grasten bad om hans udtalelse den 15. august 2006, fortalte han ikke samtidig, at der var foretaget omgrading af filmen et par dage før.

Parternes argumenter

Lorentzen anno 2005 ApS har anført, at Morten Lorentzen ifølge instruktøraftalen, jf. pkt. 2, sidste afsnit, var arbejdstager. Regner Grasten kan som producent ikke trække instruktøren i løn med den begrundelse, at han er utilfreds med resultatet. Filmen er blevet til i en kreativ proces, hvor alle har forslag og bidrag, og hvor der ikke altid er enighed. Men der er kun én, som sidder med ansvaret, og det er instruktøren, jf. aftalens pkt. 5.

Regner Grasten var klar over, at filmens mørke tone var meget tæt på grænsen; men da han så på et tidspunkt fik den opfattelse, at denne grænse var overskredet, reagerede han dels ved selv at ændre niveauet, så det efter hans egen opfattelse kom over på den anden side af grænsen, dels ved at undlade at betale instruktøren en tredjedel af dennes vederlag. Og hans begrundelse herfor var, at instruktøren ikke ville give ham tilladelse efter aftalens pkt. 8. Han undlod endog at fortælle instruktøren, at han egenhændigt allerede havde foretaget ændringer i filmen i strid med pkt. 8.

Filmen er et produkt af en kunstnerisk proces, og man kan ikke undlade at betale, fordi man ikke kan lide det kunstneriske resultat. Så skulle aftalen have set helt anderledes ud. Det svarer til, at man ikke ønsker at betale for sit måltid på en restaurant, fordi man ikke kan lide maden, som i øvrigt fagligt er lavet, som den skal. Forholdet var, at Regner Grasten traf en forretningsmæssig beslutning, som ikke kan påvirke instruktørens ret til vederlag.

Man kan - i modsætning til et forkert fagligt valg - begrebsmæssigt ikke tale om et rigtigt/forkert kreativt valg. Kreativitet kan ikke rubriceres som rigtigt eller forkert.

Der var intet anført i instruktørkontrakten om, at instruktørens honorar var afhængigt af, om producentens kunder ville købe filmen. Der var heller ikke gjort til en betingelse, at A-kopien skulle godkendes af producenten. Det var mht. instruktørens honorar ligegyldigt, om producenten kunne lide resultatet.

Der er intet holdepunkt for at antage, at filmens budget er overskredet, og instruktøraftalens pkt. 5, 3. afsnit, kan derfor ikke bringes i anvendelse.

Under forberedelsen og optagelserne var der ingen uenighed om farvevalg og stil, og Morten Lorentzen har ikke overtrådt nogen aftale. Der blev ikke givet advarsler under colorgradingen, og det kan lægges til grund, at der ikke i den forbindelse blev begået fejl. Der er således udelukkende tale om smag og behag.

Regner Grasten greb ikke ind på noget tidspunkt under processen, heller ikke, da 0-kopien blev forevist. Første gang, han rejste indvendinger, var under forevisningen af A-kopien, hvor han reagerede efter at have se de to første ruller. Herefter foretog han egenhændigt en omgrading, hvilket han undlod at fortælle såvel til Morten Lorentzen som Michael Berg fra UIP. Det kunne se ud til, at han forsøgte bedst muligt at samle skyts, fordi han under telefonsamtalen den 15. august havde lovet instruktøren "bål og brand!".

Det kan under alle omstændigheder lægges til grund, at der ikke var nogen væsentlig forskel mellem den oprindelige og den omgradede version af filmen. Som forklaret af Henrik Jongdahl var forskellen ikke større end forskellen mellem lyset i den mørkeste og den lyseste biograf. Det fremgik også af Michael Bergs forklaring og den ørvrige bevisførelse, at der ikke var nogen væsentlig forskel. Der har ikke været noget grundlag for at reducere instruktørens honorar.

Grasten Rettigheder burde have forsøgt at løfte sin bevisbyrde ved hjælp af syn og skøn, således som Lorentzen anno 2005 ApS havde opfordret til. Bevisbyrden kan ikke løftes ved egen partsforklaring og en forklaring fra en tekniker.

Regner Grasten havde ingen ret til at udøve selvtægt overfor instruktørens arbejde, smh. ophavsretslovens § 56. Ophavsretslovens § 58 hjemler ikke producenten en ret til at omgrade - og så oven i købet for instruktørens regning.

Når det ikke konkret er aftalt, at det er producenten, der har retten til "final cut", ligger retten efter dansk ret hos instruktøren.

Med hensyn til påstanden i relation til rykkergebyr, inkassosalær og renter henvises til rykkerskrivelsen af den 16. august 2006 og inkassoskrivelsen den 1. september 2006.

Regner Grasten Rettigheder A/S har anført, at filmens "look" blev drøftet mellem Regner Grasten, Morten Lorentzen og Viggo Bentzon. Regner Grasten havde medbragt Disney-bøger, som blev gennemgået, men det blev ikke aftalt, at filmen skulle være så mørk, at f.eks. personernes ansigt ikke kunne ses af publikum.

Regner Grasten deltog ikke i gradingprocessen, som han kun havde grund til at tro blev gennemført i overensstemmelse med det forudsatte. Da det usædvanlige oplæg gik op for graderen, Dan Konzior, påpegede denne konsekvenserne for Morten Lorentzen og Henrik Jongdahl. Blandt konsekvenserne var, at filmen ville blive meget sort og give et hårdt og mørkt indtryk. Lorentzen og Jongdahl lyttede imidlertid ikke til advarslerne. På gradingprocessens 4. dag foreslog Konzior at tilkalde Regner Grasten med henblik på at sikre, at Grasten var enig i looket. Dette blev afvist af Morten Lorentzen og Henrik Jongdahl med henvisning til, at alt var aftalt til rette med Regner Grasten. Herefter gav Dan Konzior op. Det gøres gældende, at Morten Lorentzens film havde et alt for højt sortniveau, og at den var blevet alt for mørk. Morten Lorentzen havde foretaget et forkert
kreativt valg.

Efter gradingen blev filmen udskudt på 35 mm. Morten Lorentzen deltog ikke ved endeligt lydmix og fremvisningen af 0-kopien, hvilket han efter instruktørkontrakten havde pligt til. Dette kan ikke komme producenten til skade. Regner Grasten konstaterede, at filmen var meget mørk. En af rullerne, akterne, blev så udskudt på to forskellige materialer for at se, om sortniveauet kunne dæmpes. Hele 0-kopien blev udskudt på Kodak Premier, men ved forevisningen af A-kopien den 10. august, hvor Morten Lorentzen var til stede, kunne det konstateres, at filmen stadig var for mørk, og Regner Grasten udvandrede i vrede og frustration, da Morten Lorentzen gav udtryk for, at han syntes, den var, som den skulle være. Det havde ikke været muligt for Regner Grasten at konstatere resultatet på noget tidligere tidspunkt, idet problemerne jo var et resultat af gradingen.

Distributøren, UIP, kunne ikke acceptere filmen, som den forelå. Det udstyr, som UIP så filmen på, svarede til almindeligt biografudstyr. UIP konstaterede, at jokes og pointer faldt ud, fordi filmen var for mørk. Dette meddelte UIP til Regner Grasten, og det var UIP's opfattelse, at filmen ikke kunne distribueres til biograferne. Regner Grasten tog på dette grundlag kontakt til Morten Lorentzen. Under en telefonsamtale fastholdt Morten Lorentzen imidlertid, at filmen var, som den skulle være, og Morten Lorentzens advokat meddelte, at Morten Lorentzen ikke kunne acceptere, at der blev foretaget ændringer mht. filmens farver. Det var imidlertid en forudsætning for, at filmen kunne give indtægter, at den kunne distribueres til biograferne, og både producent og distributør havde ret til at afvise filmen, hvis den ikke kunne vises i biograferne. Det gøres endvidere gældende, at Regner Grasten havde ret til at foretage de ændringer, der var nødvendige for filmens visning.

Det bestrides ikke, at instruktøren i dansk ret sædvanligvis har retten til "final cut", men i det foreliggende tilfælde aftalte instruktør og producent en løbende gensidig rådføring, jf. aftalens pkt. 4, sidste afsnit. Det var også kun naturligt, at Regner Grasten havde noget at skulle have sagt; det var nr. 4 i rækken af "Krummerne"-film, som er mainstream-film. Det gøres gældende, at Morten Lorentzen misligholdt instruktøraftalen ved at aflevere en udgave af filmen, der var alt for mørk, hvilket han som fagmand burde have indset. Han foretog ­ på trods af Dan Konziors advarsler ­ et forkert kunstnerisk valg, og Regner Grasten var nødsaget til at gøre, som han gjorde, for at overholde sine kontraktlige forpligtelser. Da filmen ikke kunne modtages, har Morten Lorentzen ikke været berettiget til fuldt honorar og ej heller royalty, idet hans kopi ikke var egnet til at genere indtægter. Der er væsentlig forskel på den omgradede kopi og Morten Lorentzens kopi.

Regner Grasten har afholdt ekstraomkostninger til omgrading, digitalt fremvisningsudstyr under filmtræffet i Svendborg mv. på i alt ca. 270.000 kr. Beløbet gøres ikke gældende til modregning eller som erstatning. Det endelige regnskabsresultat fremgår ikke af kostrapporterne, men af det regnskab, der først skal foreligge 3 måneder efter filmens premiere den 17. november 2006.

Rettens bemærkninger
Da der ikke er godtgjort grundlag for ­ som gjort gældende af producenten, Regner Grasten Rettigheder A/S - at betegne de kunstneriske og kreative valg, som Morten Lorentzen foretog, og som ubestridt henhørte under ham som filmens instruktør, som forkerte, og da Morten Lorentzens instruktørarbejde efter sagens oplysninger ej heller efter nogen anden målestok kan antages at have været af en standard, som kunne give grundlag for reduktion i det honorar og den royalty, som tilkom ham efter instruktøraftalen, tages det sagsøgende selskabs påstand til følge, således at rykkergebyr og inkassoomkostninger indgår i rettens sagsomkostningsafgørelse for den del, der vedrører advokatomkostninger.

Med hensyn til sagens omkostninger forholdes i øvrigt som nedenfor bestemt.
T h i k e n d e s f o r r e t:

Producentforeningen som mandatar for Regner Grasten Rettigheder A/S betaler inden 14 dage til Lorentzen anno 2005 ApS 187.500 kr. med rente 1,25 % pr. måned fra den 10. juli 2006, til betaling sker, samt i sagsomkostninger 35.044,04 kr., hvoraf 4.800 kr. vedrører betalt retsafgift, 2.244,04 kr. udgifter til ekstrakt mm. og 28.000 kr. advokatomkostninger.

Claus Forum Petersen
Bjarne Egedal

Aksel Gybel

(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den

Medlem af Advokatsamfundet

Medlem af Danske Advokater

SelskabsAdvokaterne, Engelsborgvej 29, 2. th, 2800 Kgs. Lyngby, advokat@selskabsadvokaterne.dk

Sitemap Links