Ansættelseskontrakter og ansættelsesret

Selskabslov - Den nye Selskabslov

Anpartsselskaber og aktieselskaber har tidligere været reguleret i hver deres lov, men er nu samlet i Selskabsloven. Lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) blev vedtaget den 29. maj 2009, men er først delvis trådt i kraft den 1. marts 2010.

Selskabsloven er en samlet lov for kapitalselskaber, dvs. aktie- anparts- og partnerselskaber (kommanditaktieselskaber). Det betyder blandt andet, at man i den nye selskabslov anvender en række nye fællesbetegnelser. For eksempel kaldes de omfattede selskaber for ”kapitalselskaber”, aktier og anparter kaldes for ”kapitalandele”, aktie- og anpartskapital kaldes ”selskabskapital” og aktionærer og anpartshavere kaldes for ”kapitalejere”.

Selskabsloven giver nu mulighed for at stifte et anpartsselskab med blot kr. 80.000 i selskabskapital, mod tidligere krav om kr. 125.000. Selskabskapitalkravet for aktieselskaber er fortsat 500.000, idet dette ikke er ændret med den nye Selskabslov.

Det har været et ønske med Selskabsloven at tilpasse den danske lovgivning i forhold til lovgivningen i andre lande og samtidig gøre det mere fleksibelt at stifte henholdsvis et anpartsselskab eller aktieselskab. Selskabsloven betyder derfor store ændringer i forhold til eksisterende kapitalselskaber og nye, hvilket betyder nye krav ved stiftelse af kapitalselskaber, men også ændring af vedtægter for alle eksisterende selskaber.

Yderligere medfører den nye selskabslov behov for en gennemgang af alle aktionæroverenskomster og anpartshaveroverenskomster. I den nye selskabslov kaldes de ”ejeraftaler”, idet selve selskabet, jfr. selskabslovens § 82, ikke længere er bundet af en sådan aftale ejerne imellem.

Men den nye Selskabslov betyder ikke, at begreberne aktie- og anpartsselskaber er afskaffet. Selskabstyperne, som vi kender dem i dag, vil fortsætte med at eksistere. Der vil imidlertid ikke længere være en lov for hver selskabstype. Alle kapitalselskaber er omfattet af den nye selskabslov.

Der vil fortsat på nogle områder gælde forskellige regler for henholdsvis aktie- og anpartsselskaber. Opbygningen af den nye selskabslov er en såkaldt byggeklodsmodel, der også kendes fra den eksisterende årsregnskabslov. Det betyder, at der som udgangspunkt er regler, der vil gælde for samtlige kapitalselskaber. Disse regler suppleres af nogle regler, der kun gælder for aktieselskabstypen og endelig er der nogle regler, der kun vil gælde for offentligt handlede selskaber, børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber.

Udover de anvendte betegnelser medfører Selskabsloven også en række andre nye tiltag og dermed nye muligheder for kapitalselskaber.

Hvis du står og skal have stiftet et nyt anpartsselskab med blot kr. 80.000 i selskabskapital, hvilket nu er blevet muligt med Selskabsloven, vil vi meget gerne hjælpe dig. SelskabsAdvokaterne ApS har mange års erfaring i stiftelse af anpartsselskaber.

Du kan tillige kontakte SelskabsAdvokaterne ApS, hvis du har behov for en nærmere drøftelse vedrørende den nye selskabslov.