Virksomhedspant
Med virkning fra den 1. januar 2006 er det blevet lettere og mere fleksibelt at stille en betrykkende sikkerhed for virksomhedens finansiering og banklån. Den nye sikkerhed kaldes "virksomhedspant" og kan med stor fordel overvejes af virksomhedens hovedaktionær, der kautionerer for virksomhedens gæld til banken.
Ved indførselen af reglerne om virksomhedspant gives virksomheder en ny måde at stille sikkerhed for sine lån på, idet der ved reglerne er indført et såkaldt "flydende pant", hvor pantet løbende vil ændre sig som et led i virksomhedens drift.
Virksomhedspant
Det har hidtil kun været muligt at give pant i specifikke aktiver, men ved indførelsen af virksomhedspant er det nu muligt at stille sikkerhed i en lang række af virksomhedens aktier (men eksempelvis ikke i fast ejendom, hvor sikkerhedsstillelsen skal foregå på "den gamle" facon med tinglysning). Virksomheden har mulighed for at stille virksomhedspant i følgende aktiver:
" tilgodehavender ifølge salg af varer og tjenesteydelser
" varelagre
" fabriksnye (ikke brugte) motorkøretøjer
" driftsinventar og driftsmateriel
" drivmidler og andre hjælpestoffer som benzin og diesel
" besætninger af levende dyr som svine- og minkbesætninger
" goodwill
" domænenavne og visse andre immaterielle rettigheder
Virksomheden har nu via virksomhedspantet mulighed for at bruge disse aktiver som sikkerhedsstillelse f.eks. ved optagelse af et banklån eller ved optagelse af kredit hos en leverandør / forret-ningspartner. Ordningen kan naturligvis også benyttes ved finansiering af et generationsskifte, en virksomhedsoverdragelse eller ved en rekonstruktion.
Det gode ved virksomhedspantet er, at det er fleksibelt i forhold til de tidligere pantsætningsmuligheder, hvor det kun var muligt at få pant i specifikke aktiver. Ved virksomhedspant opnår panthaver (f.eks. virksomhedens bank) en "flydende" sikkerhed af de omfattede pantsikrede aktiver samtidig med at virksomheden i relativ høj grad kan beholde sit ledelsesmæssige råderum i den daglige ledelse af virksomheden.
Sikkerheden ved virksomhedspant er "flydende" på 3 måder:
- Tidsmæssigt, idet virksomhedspantet omfatter alt, virksomheden f.eks. har nu og fremover har på varelageret.
- Løbende udskiftninger, idet varerne / pantet løbende kan udskilles og sælges som led i virksomhedens normale drift, mens de aktiver der går ind i virksomhedens som led i den normale løbende drift samtidig automatisk bliver grebet af virksomhedspantet.
- Ikke-håndgribelige aktiver, er tillige omfatter virksomhedspant, f.eks. i form af immaterielle rettigheder.
Der vil i de nye regler om virksomhedspant blive givet mulighed for, at der kan etableres et begræn-set virksomhedspant kaldet "fordringspant", der alene omfatter virksomhedens kundetilgodehaven-der for salg af varer og tjenesteydelser.
Fordelen ved dette fordringspant er, at der ikke som hidtil ved "gammeldags fakturabelåning / fac-toring" skal gives meddelelse til kunderne om pantsætningen. Virksomheden undgår hermed at skabe unødig "støj" overfor sine kunder.
Fordele for ejeren
Ved at indgå drøftelser med virksomhedens bank om virksomhedspant kan en hovedaktionær even-tuelt opnå at blive frigjort for sin hidtidige personlige kaution overfor banken for virksomhedens driftskredit og låneengagement med banken.
Hvis du som virksomhedsejer / hovedaktionær ikke har den fornødne forhandlingsstyrke til at slippe helt ud af kaution overfor banken for virksomhedens lån i banken, har du som virksomhedsejer / hovedaktionær alligevel en fordel ved, at banken får virksomhedspant i virksomheden, idet du som kautionist overfor banken ved "subrogation" kan indtræde i et virksomheds- eller fordringspant.
Det indebærer en markant forbedring i retsstillingen for en hovedaktionær, som i kraft af et afgivet kautionstilsagn er nødsaget til at indfri sit selskabs bankengagement, idet hovedaktionæren i tilfæl-de af selskabets sammenbrud vil have panteret i de aktiver, der inden indfrielsen var omfattet af virksomhedspantet.
Ejeren / hovedaktionæren får hermed en mulighed for at løft væsentlige dele af virksomhedens akti-viteter ud af virksomheden - uden om de øvrige kreditorer - mod at indfri sin kaution overfor ban-ken.
Forhold til tredjemand
Banken vil formodentlig have sig for øje, at et virksomhedspant skal respektere udlæg af ethvert krav uanset, hvornår udlægget foretages og man vil derfor forsøge at anvende virksomhedspantet sammen med andre eksisterende ordninger for at sikre, at pantet ikke "står alene" og udhules som følge af andres udlæg.
Negativ erklæring
For at undgå udvanding af virksomhedspantets værdi vil en bank formodentlig kræve, at der afgives en såkaldt negativ erklæring (negative pledges), hvor virksomheden forpligter sig til ikke at etablere virksomhedspant, fordringspant eller anden pant i løsøre uden samtykke fra en give person, f.eks. virksomhedens bank.
En sådan registrering i Bil- og Personbogen vil hindre andre i at få virksomheds- eller fordringspant i virksomhedens aktiv.
Hæftelse ved konkurs
Eftersom en virksomhedspanthaver (men ikke en fordringspanthaver) hæfter for omkostningerne i forbindelse med en eventuel konkurs af virksomheden for et beløb på op til 50.000,00 må det dog påregnes, at f.eks. en bank vil udvise nogen tilbageholdenhed for at tage et virksomhedspant ved mindre engagementer.
Bankens hæftelse for omkostninger ved en konkurs gælder nemlig uanset, om det er banken selv som virksomhedspanthaver, virksomheden selv eller en anden kreditor, der indgiver konkursbegæ-ringen.
Tinglysning og omkostninger
Virksomhedspant og et fordringspant skal tinglyses i Bil- og Personbogen ved retten i Århus og der skal betales en tinglysningsafgift på DKK 1.400,00 i grundbeløb samt en registreringsafgift på 1,5 % af det pantsikrede beløb.
Læs betænkning om virksomhedspant: "Virksomhedspant"
Læs rapport om virksomhedspant: "Rapport fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om virksomhedspant - 2002"
Har du/I spørgsmål om virksomhedspant er du velkommen til, at kontakte en af vores advokater for en uformel drøftelse.
Telefon 45 23 00 10
advokat@selskabsadvokaterne.dk
Artikler
-
Virksomhedspant
Med virkning fra den 1. januar 2006 er det blevet ... » -
Leasing og leasingkontrakt - Behov, kontrakten og faldgruber
Denne artikel beskriver tips og råd du kan følge, hvis ... »
Domme
Ordbog
-
erik østergaard-nielsen
Advokat Erik Østergaard-Nielsen er ... » -
agency bank
"Agency Bank" er en ... »
Vejledninger
-
Generations- og ejerskifte – en udfordring for kapitalmarkedet - Vækstfonden
-
Advokatsamfundets vejledning om aktieoptioner



