Ligebehandlingsloven - dameomklædningsfaciliteter

Praktiske hindringer berettiger ikke til at forskelsbehandle mænd og kvinder.

Manglende dameomklædningsfaciliteter er ikke lovlig grund til ikke at ansætte kvinder.

Ifølge ligebehandlingslovens § 2 skal enhver arbejdsgiver behandle mænd og kvinder lige ved an-sættelse, forflyttelse og forfremmelse.

Ved lovens § 14 hjemles en godtgørelse til personer, hvis rettigheder efter ligebehandlingsloven, derunder til ovennævnte generelle krav om ligebehandling, krænkes.

I slutningen af 2006 havde Sø- og Handelsretten lejlighed til at påkende en sag om påstået overtræ-delse af ligebehandlingslovens § 2. Sagen omhandlede følgende problemstilling:

Et selskab indrykkede på Arbejdsformidlingens jobbank på internettet et stillingsopslag, hvori man søgte 2 lagermedarbejdere til fastansættelse og 6 lagermedarbejdere til juleassistance.

En kvindelig ansøger søgte fastansættelse, men umiddelbart efter ansøgningens fremkomst afslog arbejdsgiveren denne, idet man anførte, at man måtte meddele afslag herpå, idet man ikke havde faciliteter "til at have både mænd og kvinder på arbejdspladsen".

Den medarbejder hos arbejdsgiveren der gav afslaget, forklarede under sagen, at hun antog det for et lovkrav at der var separate omklædnings- og badefaciliteter til mænd og kvinder, hvilket ikke forefandtes på arbejdspladsen. Det var ikke et lovkrav.

Efter afslaget anlagde ansøgerens fagforening sag imod virksomheden med krav om godtgørelse efter ligebehandlingsloven, hvilket virksomheden bestred at være forpligtet til at yde, under henvis-ning til den undskyldelige vildfarelse vedrørende arbejdsmiljølovgivningens regler på området.

Sø- og Handelsretten dømte virksomheden til at betale en godtgørelse, svarende til ca. 1½ måneds løn, under henvisning til, at det pågældende afslag, selvom det var meddelt uden konkret behand-ling af ansøgningen, uomtvisteligt krænkede ansøgerens rettigheder efter ligebehandlingsloven, og idet den påberåbte vildfarelse med hensyn til gældende arbejdsmiljøretlige regler for indretningen af arbejdspladsens bade- og omklædningsfaciliteter ikke kunne føre til at fritage for betaling af godt-gørelse.

For så vidt på linie med denne afgørelse for så vidt angår overtrædelse af loven, står en ældre dom fra 1980 vedrørende ansættelse af en kvindelig matros. I denne sag blev der imidlertid ikke tilkendt godtgørelse.

Nye skibe skal have badefaciliteter indrettet for begge køn, men i visse ældre skibe, derunder det sagen angik, skulle kun skibe, der påmønstrer kvindeligt personale have separate badefaciliteter for disse. Et skib, hvorpå der ikke tidligere havde været påmønstret kvindeligt personale, havde ikke sådanne bademuligheder, og da en kvindelig matros søgte hyre, blev hun afvist under henvisning hertil. Rederiet fandtes efter loven om ligebehandling af mænd og kvinder at have været uberettiget til at afvise påmønstring af den kvindelige matros. Rederiet havde således overtrådt loven.

Derimod fandtes i denne sag ikke tilstrækkelig anledning til at tilkende matrosen godtgørelsen efter loven, idet Rederiet blot ville overholde de arbejdsmiljøretlige regler for sådanne skibe, - ikke dis-kriminere på grund af køn. Rederiet havde været i undskyldelig vildfarelse.

Generelt skal der meget til, for at statuere godtgørelsesfritagende vildfarelse, vel bl.a. også fordi loven indeholder en dispensationshjemmel.

Såfremt det ved visse former for erhvervsudøvelse og/eller uddannelse er afgørende at udøveren er af et bestemt køn, kan den minister - under hvis forretningsområde den pågældende virksomhed hører - nemlig give dispensation fra ligebehandlingskravet, men opnåelse af dispensation er gene-relt vanskeligt, idet ligebehandling af kønnene vægtet særdeles tungt.

Som eksempler på meddelte dispensationer kan nævnes:

At justitsministeren har givet dispensation til at kriminalforsorgen med henblik på varetagelse af visitationsopgaver kan tage hensyn til de ansattes køn, at Ministeriet for famlie- og forbrugeranlig-gender har givet dispensation til at halalslagtninger kan udføres af en mandlig halalslagter, og at Socialministeriet har givet dispensation til at der kunne annonceres efter kvindeligt personale til et krisecenter og til annoncering efter mandlig personale til en sikret afdeling.