Opstart af virksomhed

Danske lov

SelskabsAdvokaterne har stor erfaring og ekspertise med rådgivning om virksomhedsetablering.

Vi bistår med alle juridiske aspekter i forbindelse med opstart af virksomheder. Rådgivningen omfatter bl.a. valg af den mest hensigtsmæssige selskabsform samt koncernopbygning.

Bistanden omfatter desuden udarbejdelse af de relevante dokumenter såsom stiftelsesdokumenter, vedtægter og forretningsorden for bestyrelsen, varetagelse af kontakt til offentlige myndigheder, beskyttelse af varemærker og andre immaterielle rettigheder, markedsføringstiltag og udarbejdelse af kontrakter, herunder ansættelseskontrakter, samarbejdsaftaler og salgs- og leveringsbetingelser.

Hvis flere end én person skal eje virksomheden, bistår vi i forbindelse med udarbejdelse af anpartshaver- eller aktionæroverenskomster (ejeraftale).

I start-up virksomhedens næste faser kan virksomheden have behov for at tiltrække venturekapital eller anden fremmedfinansiering. Vi bistår i forbindelse med finansiering og kapitalfremskaffelse samt med udarbejdelse af de fornødne investeringsaftaler og kapitalindskudsdokumenter.

Valg af selskabsform

Beslutningen om valg af virksomhedsform og om opstart af virksomhed er kompliceret og sammensat. Vi rådgiver individuelt ud fra dine/jeres aktuelle behov og ønsker. Vi bistår både enkeltpersoner samt flere personer om opstart af egen virksomhed.

Den mest karakteristiske egenskab ved et aktie- eller anpartsselskab er, at det er selskabet - og ikke dets ejere - der som en selvstændig juridisk person er forpligtet over for omverdenen.

Et selskab hæfter således begrænset, nemlig med den formue, der er oparbejdet i selskabet, altså aktie- eller anpartskapital med tillæg af frie reserver (egenkapital).

Stiftelse af ApS og A/S

Ved påbegyndelse af virksomhed, omstrukturering af en eksisterende virksomhed eller omdannelse fra personligt ejet virksomhed til et selskab er der ofte behov for stiftelse af et anpartsselskab eller et aktieselskab.

SelskabsAdvokaterne er opmærksom på, at det er vigtigt for dig/jer, at selskabsetableringen sker hurtigt, og det er en mærkesag for os, at vi - uden at gå på kompromis med kvaliteten af arbejdet - udfører opgaven hurtigt og effektivt.

Har du/I pengene klar, kan vi naturligvis stifte dit/jeres selskab(er) online hos Erhvervsstyrelsen fra dag til dag.

SelskabsAdvokaterne har betydelig erfaring på området og sætter en ære i - i dialog med klienten - at tage hensyn til virksomhedens udvikling over tid.

Standardpriser - stiftelse af ApS og A/S

Vi har valgt af indføre et fast prissystem, der gør advokatregningen mere gennemskuelig vedrørende stiftelse af selskaber:

Stiftelse af selskab med indskudskapital på hhv. kr. 80.000 og kr. 500.000 i henhold til tilrettede standardvedtægter (danske ejere).

- herunder afholdelse af møde og rådgivning fra en af vores erfarne erhvervsadvokater om valg af selskabsform, holdingselskaber og ejerforhold.

Stiftelse af ApS - Pris kr. 2.000 + moms inkl. rådgivningsmøde med advokat (hvor din/jeres konkrete situation og behov drøftes).

Stiftelse af A/S - Pris kr. 4.000 + moms inkl. rådgivningsmøde med advokat (hvor din/jeres konkrete situation og behov drøftes).

Artikler

21. september 2010

Den selskabsretlige pagt

Mange iværksættere og etablerede ejere af virksomheder overvejer om de skal finde sammen med andre og ...»

21. september 2010

Ejeraftaler (aktionæroverenskomster og anpartshaveroverenskomster)

I det indbyrdes forhold mellem ejere af en virksomhed er der i vid udstrækning frihed til at aftale ...»

Ordbog

9. maj 2011

Erhvervsadvokat

SelskabsAdvokaterne er erhvervsadvokater der yder specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder, ...»

Domme

16. maj 2012

Salg af anparter - H-0063-10

I forbindelse med salg af anparter i et selskab var aftalt, at sælgeren skulle have udbetalt løn, idet sælgeren dog i stedet kunne vælge at fremsende faktura. Det lagdes til grund, at der ikke var nogen realitet i udtrykket "løn" og anvendelsen af ansættelsesretlig terminologi som "ansat" og "fritstillet", idet der ikke var vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, men vederlag for anparterne. Idet anpartshavere i et anpartsselskab eller aktionærer i et aktieselskab heller ikke i øvrigt kan anses for at have noget "tjeneste- eller samarbejdsforhold" til deres selskaber, fandt reglen i markedsføringslovens § 19 om erhvervshemmeligheder ikke anvendelse.

»
10. maj 2012

God markedsføringsskik - V-0105-10

Spørgsmål om, hvorvidt en ansat ejendomsmægler havde handlet illoyalt overfor sin arbejdsgiver forud for og i forbindelse med den pågældendes opsgielse af sin stilling og opstart af egen ejendomsmæglervirksomhed, herunder om der var sket uberettiget brug af arbejdsgiverens varemærke.

»