Ansættelseskontrakter og ansættelsesret

Danske lov

Vi rådgiver inden for alle forhold vedrørende den individuelle ansættelsesret, herunder vedrørende ansættelsesforholdets indgåelse, tvister under ansættelsesforholdet, opsigelse og bortvisning.

Vi har betydelig erfaring inden for udarbejdelse af ansættelseskontrakter for funktionærer og timelønnede, direktørkontrakter, medarbejderaktier, tegningsoptioner og warrants og bistår ved udarbejdelse og implementering af personalepolitikker og -håndbøger.

Vores rådgivning omfatter tillige medarbejderes retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, omstrukturering, opsigelser og/eller masseafskedigelser, konkurrence- og kundeklausuler samt konkurser.

Desuden yder vi rådgivning vedrørende de juridiske spørgsmål, som opstår under en ansættelse f.eks. som følge af omstruktureringer, virksomhedsflytninger, outsourcing, barsel, orlov, sygdom, pensionsforhold, skatte- og afgiftsforhold samt en medarbejders udstationering til og fra Danmark.

SelskabsAdvokaterne bistår ligeledes i tilfælde af konflikter inden for det ansættelsesretlige område, herunder om nødvendigt med førelse af rets- og voldgiftssager.

Artikler

21. september 2010

Konkurrenceklausul / Kundeklausul

Mange virksomheder glemmer at sikre nøglemedarbejderes viden og ekspertise. Langt de fleste virksomheders ...»

21. september 2010

Direktørkontrakter - Aldersgrænse - Fortolkning og udformning

Beskæftigelsesministeriet er i år 2005 fremkommet med en supplerende fortolkning af Lov om forskelsbehandling. Ministeriet ...»

Ordbog

9. maj 2011

Erhvervsadvokat

SelskabsAdvokaterne er erhvervsadvokater der yder specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder, ...»

Domme

22. november 2011

Godtgørelse efter ligebehandlingsloven - sag 349/2008

Sagen drejede sig om, hvorvidt As ret til ligebehandling var blevet krænket i for­bindelse med besættelsen af en stilling som frisørassistent og stedfortræder i frisørforretningen Shape Intercoiffure.

Højesteret bemærkede, at eftersom A var ansat tidsbegrænset som frisørassistent i et barselsvikariat og var fratrådt efter udløbet af den tidsbegrænsede ansættelse, skulle forholdet ikke bedømmes som en afskedigelse efter ligebehandlingslovens § 9 og § 16, stk. 4. Det forhold, at A ikke blev tilbudt fortsat ansættelse, skulle i stedet bedømmes efter ligebehandlingslovens § 2 og § 16 a.

På baggrund af bevisførelsen fandt Højesteret, at det måtte lægges til grund, at Lene Hansen havde gjort sig skyldig i en krænkelse af ligebehandlingslovens § 2, og Lene Hansen skulle derfor betale godtgørelse til A efter lovens § 14. (dissens)

Under henvisning til Højesterets dom i Ugeskrift for Retsvæsen 2008 s. 957, og idet der ikke var grundlag for at fravige udgangs­punktet givet i dommen, fastsatte Højesteret godtgørelsens størrelse til 25.000 kr.

Landsretten havde fastsat en højere godtgørelse.

»
16. august 2011

Ansættelses- og arbejdsret - F-3-09

En medarbejder, som efter 4 dages ansættelse uberettiget blev bortvist med henvisning til medarbejderens ADHD diagnose, blev efter forskelsbehandlingslovens § 7 til kendt en godtgørelse svarende til 4 måneders løn.

»