S.m.b.a (Selskab med begrænset ansvar) – Ingen kapitalkrav

/media/3693/subpageimg.png

S.m.b.a. (selskab med begrænset ansvar) - Ingen kapitalkrav - Iværksættervenlig.

Hvis du synes, at der er for mange bindinger ved et aktie- og anpartsselskab, bør du overveje alternativet "selskab med begrænset ansvar" også kaldet "s.m.b.a.". Med få regler på området, er der så mange forenklinger, lettelser af administrative byrder og muligheder ved denne selskabsform, at det er svært ikke at tænke: hvorfor ikke?

Der er ingen håndfaste eller stive regler for et s.m.b.a. i forhold til et aktie- og anpartsselskab, og mulighederne for at aftale, konstruere og skræddersy selskabets vedtægter så de passer til ens egne behov, er langt større ved et s.m.b.a. end ved aktie- og anpartsselskaber. Det vil sige, de fleste forhold kan aftales og nedskrives til den mindste detalje, så der ikke senere opstår tvivl om, hvad der skal gælde og er aftalt. På denne måde sikres også, at der ikke efterfølgende skal føres lange retssager ved eventuel uenighed.

For at få registreret et s.m.b.a. hos Erhvervsstyrelsen er det væsentligt, at selskabet ikke minder om et "skjult" ApS eller A/S. Minder et s.m.b.a.'s vedtægter om vedtægterne for et ApS eller A/S, vil registreringen blive nægtet hos Erhvervsstyrelsen.

Hvorfor vælge et s.m.b.a.

Der kan være mange grunde til at drive virksomhed i et selvstændigt selskab, men den typiske grund til at opstarte et ApS eller A/S samt omdanne en enkeltmandsvirksomhed til et aktie- og anpartsselskab er, at deltagernes økonomiske risiko begrænses til værdien af deres selskabsandel, også kaldet "begrænset hæftelse". Hvis selskabet kommer ud i økonomiske problemer, og det skulle gå så galt, at selskabet erklæres konkurs, vil kreditorerne ikke kunne gå imod den enkelte ejer, men alene selskabsandelen. På denne måde vil ejeren ikke skulle gå fra hus og hjem, og dermed er resten af familien sikret. Hvis s.m.b.a.'et er lavet korrekt, gælder ansvarsbegrænsningen tillige for et s.m.b.a.

Omdannelse eller opstart af et aktie- og anpartsselskab kræver en startkapital på kr. 500.000 eller kr. 80.000, som kan være svær at fremskaffe, og kapitalen skal være der hele tiden. Dette kapitalkrav er ikke nødvendigt for at opstarte et s.m.b.a. Derfor er det nemt, og du kan starte et s.m.b.a. fra dag ét og dermed begrænse din økonomiske risiko, bare ved at drive virksomheden som et s.m.b.a.

De eneste og få regler om s.m.b.a. findes i lov om erhvervsdrivende virksomheder og indeholder krav om navn, tegningsret (hvem har legitimation til at forpligte selskabet), registrering af selskabet og eventuel likvidation, ligesom krav om at selskabet skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen.

Fordele ved et s.m.b.a.

De samlede fordele ved et s.m.b.a. er følgende:

  • Der er ingen kapitalkrav
  • Aktionærlån er tilladt
  • Der er mulighed for udbytte flere gange om året
  • Som udgangspunkt er der ingen regnskabspligt til Erhvervsstyrelsen, medmindre selskabet bliver meget stort
  • Fuld anonymitet
  • Ind- og udtræden af nye medlemmer i selskabet giver ikke uheldige skattemæssige konsekvenser
  • Ingen formkrav omkring afholdelse af generalforsamling

Netop disse fordele og grunde er med til, at du skal overveje at starte et s.m.b.a., men det er dog vigtigt at slå fast, at vedtægter i et s.m.b.a. væsentligt skal adskille sig fra vedtægterne i et ApS - så et s.m.b.a. er mest egnet i de situationer, hvor man f.eks. har behov for en mere utraditionel selskabsløsning med f.eks. variabel kapital og/eller et krav om, at alle ansatte er ejere af virksomheden.

Artikler

21. september 2010

Generationsskiftet

Det er sjældent en nem beslutning at starte et generationsskifte i en virksomhed, og gennemførelse af ...»

21. september 2010

Den selskabsretlige pagt

Mange iværksættere og etablerede ejere af virksomheder overvejer om de skal finde sammen med andre og ...»

Ordbog

12. marts 2012

Incoterms

Når talen er om levering og den dermed forbundne risikoovergang, kommer de internationale transportklausuler ...»

12. marts 2012

CISG

CISG er en forkortelse for FN-konventionen "Convention on Contracts for the International Sale of Goods" ...»

Domme

16. maj 2012

Salg af anparter - H-0063-10

I forbindelse med salg af anparter i et selskab var aftalt, at sælgeren skulle have udbetalt løn, idet sælgeren dog i stedet kunne vælge at fremsende faktura. Det lagdes til grund, at der ikke var nogen realitet i udtrykket "løn" og anvendelsen af ansættelsesretlig terminologi som "ansat" og "fritstillet", idet der ikke var vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, men vederlag for anparterne. Idet anpartshavere i et anpartsselskab eller aktionærer i et aktieselskab heller ikke i øvrigt kan anses for at have noget "tjeneste- eller samarbejdsforhold" til deres selskaber, fandt reglen i markedsføringslovens § 19 om erhvervshemmeligheder ikke anvendelse.

»
27. februar 2012

Højesteret - 104/2010 - Ikke hjemmel til at afvise aktieoverdragelse

Ikke hjemmel til at afvise aktieoverdragelse

Arbejdernes Landsbank ønskede at overdrage sine aktier i A/S Roskilde og Omegns Fællesbageri til selskabet Basen Invest A/S. Fællesbageriet nægtede at godkende overdragelsen, idet man henviste til, at der jf. selskabets vedtægter ikke blot skulle ske en notering af overdragelsen, men at selskabets bestyrelse tillige skulle godkende aktieoverdragelsen. Bestyrelsen nægtede at godkende overdragelsen, da man ikke anså Basen Invest A/S for at være en kooperativ virksomhed, hvilket var et krav i henhold til Fællesbageriets vedtægter.

Arbejdernes Landsbank anlagde herefter sag ved domstolene med krav om, at Fællesbageriets skulle foretage notering i aktieprotokollen af overdragelsen. Fællesbageriets påstod frifindelse.

Under sagen gjorde Fællesbageriet bl.a. gældende, at bestemmelsen om notering tillige indeholdt en omsættelighedsbegrænsning, idet bestyrelsen også skulle godkende aktieoverdragelsen. En sådan godkendelse er ikke afhængig af en specifik henvisning til en vedtægtsbestemmelse, idet bestemmelsen giver bestyrelsen mulighed for at skønne over om en overdragelse er i Fællesbageriets interesse. Arbejdernes Landsbank gjorde bl.a. gældende, at vedtægtsbestemmelsen alene indeholdt hjemmel til at notere aktieoverdragelsen i de tilfælde, hvor erhververen i øvrigt opfyldte vedtægternes krav, om at denne skulle være en kooperativ virksomhed, og at dette var tilfældet for Basen Invest A/S. Dette fulgte endvidere af, at Fællesbageriet i 1985 netop havde ophævet to ordrette bestemmelser om henholdsvis samtykke og udelukkelse af aktionærer.

For Højesteret var der mellem parterne enighed om, at Basen Invest A/S opfyldte vedtægternes krav om at være en kooperativ virksomhed. Højesteret udtalte, at vedtægtens bestemmelse efter sin ordlyd angår notering af overdragelse i selskabets aktieprotokol, og at reglen var indsat i 1940 sammen med de to bestemmelser om samtykke og udelukkelse af aktionærer. Der forelå ikke nærmere oplysninger om baggrunden eller formålet med vedtægtsændringen i 1985. På denne baggrund og efter vedtægternes indhold i øvrigt var der ikke grundlag for at forstå bestemmelsen, som en bestemmelse, hvorefter bestyrelsen har en almindelig kompetence til at afvise en aktieoverdragelse, f.eks. fordi bestyrelsen finder, at den ikke stemmer overens med selskabets interesser, men bestemmelsen giver bestyrelsen adgang til at påse, at erhververen opfylder vedtægternes krav til selskabsdeltagelse. Hverken oplysninger om selskabets praksis eller kooperative grundprincipper, kunne føre til et andet resultat

Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom.

»

Vejledninger

27. februar 2012

Kapitalforhøjelse - Bemyndigelse til det centrale ledelsesorgan

Generalforsamlingens beslutning om kapitalejernes fortegningsret til kapitalforhøjelser kan ikke delegeres ...»

5. september 2007

Advokatsamfundets vejledning om aktieoptioner

»