Ligebehandlingsloven - dameomklædningsfaciliteter

/media/3693/subpageimg.png

Praktiske hindringer berettiger ikke til at forskelsbehandle mænd og kvinder.

Manglende dameomklædningsfaciliteter er ikke lovlig grund til ikke at ansætte kvinder.

Ifølge ligebehandlingslovens § 2 skal enhver arbejdsgiver behandle mænd og kvinder lige ved ansættelse, forflyttelse og forfremmelse.

Ved lovens § 14 hjemles en godtgørelse til personer, hvis rettigheder efter ligebehandlingsloven, derunder til ovennævnte generelle krav om ligebehandling, krænkes.

I slutningen af 2006 havde Sø- og Handelsretten lejlighed til at påkende en sag om påstået overtrædelse af ligebehandlingslovens § 2. Sagen omhandlede følgende problemstilling:

Et selskab indrykkede på Arbejdsformidlingens jobbank på internettet et stillingsopslag, hvori man søgte 2 lagermedarbejdere til fastansættelse og 6 lagermedarbejdere til juleassistance.

En kvindelig ansøger søgte fastansættelse, men umiddelbart efter ansøgningens fremkomst afslog arbejdsgiveren denne, idet man anførte, at man måtte meddele afslag herpå, idet man ikke havde faciliteter "til at have både mænd og kvinder på arbejdspladsen".

Den medarbejder hos arbejdsgiveren der gav afslaget, forklarede under sagen, at hun antog det for et lovkrav, at der var separate omklædnings- og badefaciliteter til mænd og kvinder, hvilket ikke forefandtes på arbejdspladsen. Det var ikke et lovkrav.

Efter afslaget anlagde ansøgerens fagforening sag imod virksomheden med krav om godtgørelse efter ligebehandlingsloven, hvilket virksomheden bestred at være forpligtet til at yde, under henvisning til den undskyldelige vildfarelse vedrørende arbejdsmiljølovgivningens regler på området.

Sø- og Handelsretten dømte virksomheden til at betale en godtgørelse, svarende til ca. 1½ måneds løn, under henvisning til at det pågældende afslag, selvom det var meddelt uden konkret behandling af ansøgningen, uomtvisteligt krænkede ansøgerens rettigheder efter ligebehandlingsloven, og idet den påberåbte vildfarelse med hensyn til gældende arbejdsmiljøretlige regler for indretningen af arbejdspladsens bade- og omklædningsfaciliteter ikke kunne føre til at fritage for betaling af godtgørelse.

For så vidt på linje med denne afgørelse for så vidt angår overtrædelse af loven, står en ældre dom fra 1980 vedrørende ansættelse af en kvindelig matros. I denne sag blev der imidlertid ikke tilkendt godtgørelse.

Nye skibe skal have badefaciliteter indrettet for begge køn, men i visse ældre skibe, derunder det sagen angik, skulle kun skibe, der påmønstrer kvindeligt personale have separate badefaciliteter for disse. Et skib, hvorpå der ikke tidligere havde været påmønstret kvindeligt personale, havde ikke sådanne bademuligheder, og da en kvindelig matros søgte hyre, blev hun afvist under henvisning hertil. Rederiet fandtes efter loven om ligebehandling af mænd og kvinder at have været uberettiget til at afvise påmønstring af den kvindelige matros. Rederiet havde således overtrådt loven.

Derimod fandtes i denne sag ikke tilstrækkelig anledning til at tilkende matrosen godtgørelsen efter loven, idet Rederiet blot ville overholde de arbejdsmiljøretlige regler for sådanne skibe - ikke diskriminere på grund af køn. Rederiet havde været i undskyldelig vildfarelse.

Generelt skal der meget til for at statuere godtgørelsesfritagende vildfarelse, vel bl.a. også fordi loven indeholder en dispensationshjemmel.

Såfremt det ved visse former for erhvervsudøvelse og/eller uddannelse er afgørende, at udøveren er af et bestemt køn, kan den minister - under hvis forretningsområde den pågældende virksomhed hører - nemlig give dispensation fra ligebehandlingskravet, men opnåelse af dispensation er generelt vanskeligt, idet ligebehandling af kønnene vægtet særdeles tungt.

Som eksempler på meddelte dispensationer kan nævnes:

At justitsministeren har givet dispensation til, at kriminalforsorgen med henblik på varetagelse af visitationsopgaver kan tage hensyn til de ansattes køn, at Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender har givet dispensation til, at halalslagtninger kan udføres af en mandlig halalslagter, og at Socialministeriet har givet dispensation til, at der kunne annonceres efter kvindeligt personale til et krisecenter og til annoncering efter mandlig personale til en sikret afdeling.

Artikler

21. september 2010

Konkurrenceklausul / Kundeklausul

Mange virksomheder glemmer at sikre nøglemedarbejderes viden og ekspertise. Langt de fleste virksomheders ...»

21. september 2010

Direktørkontrakter - Aldersgrænse - Fortolkning og udformning

Beskæftigelsesministeriet er i år 2005 fremkommet med en supplerende fortolkning af Lov om forskelsbehandling. Ministeriet ...»

Ordbog

9. maj 2011

Erhvervsadvokat

SelskabsAdvokaterne er erhvervsadvokater der yder specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder, ...»

Domme

22. november 2011

Godtgørelse efter ligebehandlingsloven - sag 349/2008

Sagen drejede sig om, hvorvidt As ret til ligebehandling var blevet krænket i for­bindelse med besættelsen af en stilling som frisørassistent og stedfortræder i frisørforretningen Shape Intercoiffure.

Højesteret bemærkede, at eftersom A var ansat tidsbegrænset som frisørassistent i et barselsvikariat og var fratrådt efter udløbet af den tidsbegrænsede ansættelse, skulle forholdet ikke bedømmes som en afskedigelse efter ligebehandlingslovens § 9 og § 16, stk. 4. Det forhold, at A ikke blev tilbudt fortsat ansættelse, skulle i stedet bedømmes efter ligebehandlingslovens § 2 og § 16 a.

På baggrund af bevisførelsen fandt Højesteret, at det måtte lægges til grund, at Lene Hansen havde gjort sig skyldig i en krænkelse af ligebehandlingslovens § 2, og Lene Hansen skulle derfor betale godtgørelse til A efter lovens § 14. (dissens)

Under henvisning til Højesterets dom i Ugeskrift for Retsvæsen 2008 s. 957, og idet der ikke var grundlag for at fravige udgangs­punktet givet i dommen, fastsatte Højesteret godtgørelsens størrelse til 25.000 kr.

Landsretten havde fastsat en højere godtgørelse.

»
16. august 2011

Ansættelses- og arbejdsret - F-3-09

En medarbejder, som efter 4 dages ansættelse uberettiget blev bortvist med henvisning til medarbejderens ADHD diagnose, blev efter forskelsbehandlingslovens § 7 til kendt en godtgørelse svarende til 4 måneders løn.

»