Leasing og leasingkontrakt - Behov, kontrakten og faldgruber

Denne artikel beskriver tips og råd du kan følge, hvis du overvejer at lease f.eks. maskiner, produktionsudstyr eller fast ejendom.

I de fleste virksomheder er det nødvendigt løbende at anskaffe nyt udstyr og maskiner for at følge med udviklingen og være konkurrencedygtig. Leasing kan både benyttes ved nyinvestering og ved etablering af sale-lease-back-løsninger af eksisterende aktiver/ejendom.

Hvilke aktiver kan leases

Overordnet er et aktiv egnet til leasing, når det er let at identificere, eksisterer fysisk og har en forudsigelig værdi ved et fremtidigt salg.

Det er muligt at lease næsten alle typer driftsmidler, f.eks måleudstyr, procesanlæg, kontorinventar, kopimaskiner, laboratorieudstyr, biler og varevogne samt IT-udstyr.

Men man kan ikke lease et immaterielt aktiv som f.eks. en opfindelse eller en copyright.

Ved leasing undgår virksomheden at binde kapital i et aktiv. Leasing er derfor fordelagtig, når man eksempelvis skal foretage større investeringer eller vil frigøre likviditet til optimering af ens produktudvikling, vækst, salgsfremmende aktiviteter eller blot styrke virksomhedens likviditetsreserver.

Former for leasing

Der findes overordnet 2 forskellige typer leasing: finansiel leasing og operationel leasing.

Ved finansiel leasing står leasingselskabet for finansieringen af hele aktivets købspris inkl. moms. Leasingtager har fuld brugsret til aktivet og fuld fradragsret på leasingafgiften, men ejendomsretten forbliver leasingselskabets. Leasingtager betaler en fast månedlig ydelse for brugsretten til aktivet. Leasingtagers samlede betalinger svarer til forrentningen af aktivet og afskrivningerne på hele aktivets værdi. Leasingtageren har risikoen og ansvaret for det leasede materiel - f.eks, i forbindelse med dets vedligeholdelse og serviceeftersyn.

Når bindingsperioden (og kontrakten) udløber, kan leasingtager som hovedregel enten vælge at fortsætte aftalen med en ny og lavere ydelse - eller at anvise en køber til udstyret til en på forhånd fastsat pris.

Finansiel leasing bruges bl.a. inden for maskiner, laboratorieudstyr og produktionsudstyr.

Ved operationel leasing påtager leasingselskabet sig risikoen for aktivets genanvendelsesmuligheder hos andre, når leasingkontrakten (bindingsperioden) udløber. Dette bevirker, at virksomheden (mod en risikopræmie til leasingselskabet) kan lease aktiver uden at hæfte for restværdien, når leasingkontrakten udløber. Inden for de seneste år er visse leasingselskaber begyndt at tilbyde produktionsvirksomheder operationel leasing af standardmaskiner til produktionen.

Det er således leasingselskabet, der tager risikoen, med hensyn til hvor meget aktivet kan sælges for, når aftalen udløber. Du bør i kontrakten sikre dig, at virksomheden kan vælge enten selv at købe maskinen til en fair pris eller returnere den til leasingselskabet, når leasingaftalen udløber.

Operationel leasing bruges typisk inden for kopimaskiner, PC-udstyr og biler, hvor aftalen også indeholder elementer af service og vedligeholdelse.

Generationsskifte

Står man foran et generationsskifte, kan leasing være et godt finansieringsværktøj. Hvis du (som sælger) i årene forud for et generationsskifte eksempelvis har leaset noget udstyr, skal køber af virksomheden ikke skaffe likviditet til at købe udstyret af dig.

Leasingselskabet - der også kan være dit personligt ejede holdingselskab - ejer udstyret og skal "blot" acceptere et brugerskifte fra sælger til køber på de etablerede leasingaftaler. Hvis du/I står foran et generationsskifte, er det en god ide at forhandle det på plads fra starten og skrive det ind i leasingaftalen.

Ejer kontra bruger

Det centrale ved en leasingaftale er, at leasingselskabet overlader brugsretten af et aktiv til virksomheden, men ikke overlader ejendomsretten til virksomheden.

En leasingkontrakt må således ikke bare være en maskeret købeaftale eller købekontrakt. Hvis leasingselskabet også overlader ejendomsretten til en leasingtager, vil leasingaftalen blive underkendt både civilretligt og skatteretligt.

Dette bevirker, at leasingaftalen ikke må indeholde en ubetinget købspligt for leasingtageren, men gerne en køberet til aktivet. En købspligt ville i givet fald stærkt indikere, at det ved leasingaftalens indgåelse har været meningen, at virksomheden skulle blive ejer af det leasede.

Eftersom leasingselskabet ejer aktivet, skal man spørge leasingselskabet om lov, hvis man har behov for at tilpasse aktivet. Det er typisk ikke noget problem, hvis man gør det ved opstarten af arrangementet, men efterfølgende kan tilretninger på udstyret godt skabe problemer hvis aktivets scrap-/restværdi påvirkes. Men det væsentlige er, at man sørger for at få det skriftligt bekræftet - ellers kan der opstå problemer, når leasingperioden er slut.

En leasingtager skal herudover være opmærksom på, at lesingsselskabet godt nok er ejer af aktivet, men ved finiansiel leasing stort set altid fraskriver sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler ved det leasede. Årsagen til dette er, at det typisk er leasingtageren selv der har valgt aktivet og aftalt de nærmere vilkår med leverandøren.

Derfor skal leasingtageren sikre sig, at aktivet er 100 % i orden, når man modtager det - og nøje overveje hvilke garantier og services man ønsker fra leverandøren. Leasingtageren skal navnlig sikre sig, at man 100 % indtræder i leasingselskabets rettigheder og muligheder for at gøre mangelindsigelser gældende over for leverandøren.

Bindingsperiode og leasingydelse

Leasingydelsen er fradragsberettiget i virksomhedens skatteregnskab som en almindelig driftsomkostning. Ved leasingfinansiering konverteres en anlægsinvestering således til en løbende driftsudgift for virksomheden.

En væsentlig ulempe for virksomheden ved en leasingaftale er, at den typisk er uopsigelig i en længere leasingperiode. Selve bindingsperioden afhænger i høj grad af aktivets art og levetid.

Leasingafgiften bliver bl.a. beregnet på baggrund af anskaffelsessummen (ekskl. moms), en nærmere aftalt leasingperiode og med udgangspunkt i en fast eller variabel rente / leasingafgift.

Den forventede indtjening og levetid på aktivet tilpasses leasingaftalen. Man kan få tilpasset den løbende betaling af leasingafgiften, så den afspejler virksomhedens forventede indtjening på aktivet. Det betyder, at leasingaftalen/-afgiften kan tilpasses, så den eksempelvis imødekommer den indkøringsperiode, hvor indtjeningen på aktivet er begrænset.

Samtidig tilpasses leasingperioden aktivets driftsmæssige levetid. Dette giver sammenhæng mellem finansiering og aktivets forventede driftsøkonomiske brugs- og levetid. Er der tale om maskiner eller produktionsudstyr, er leasingperioden typisk 3-8 år, hvorimod en leasingaftale på ejendomme normalt strækker sig over 10-20 år.

En sådan langstrakt tilpasning af betalingen til aktivets driftsmæssige levetid binder modsat også virksomheden. Det væsentlige er, at virksomheden (eventuelt sammen med revisor) regner på, hvad der samlet kan betale sig, herunder også om leasingydelsen skal være fast eller følge renteudviklingen.

Vær godt klædt på

Som ved alt andet gælder det om at være godt forberedt og godt klædt på.

Det gælder om at være forudseende - både med hensyn til ens nuværende og fremtidige behov for aktivet - og med hensyn til konsekvenserne af leasingkontrakten.

Det som står med småt i kontrakten kan jo pludselig være meget nærværende og væsentligt efter 3-5 år.

Men leasing er et godt alternativ til almindelig finansiering.

FAKTABOKS

Fordele kontra ulemper - husk at tjekke:

Fordelene er:

- Man undgår at binde likviditet og kapital
- Man har den fulde brugsret
- Leasingydelserne er fuldt fradragsberettigede
- Betalingsformen tilpasses virksomhedens ønsker - f.eks. sæsonbestemt, månedsvis eller kvartalsvis
- Man får typisk en 100% finansiering

Ulemperne er:

- Virksomheden ejer ikke selv aktivet
- Eventuelle specialtilpasninger af udstyret kræver leasinggiverens accept
- Ingen afskrivninger
- Man er oftest bundet af aftalen i en længere periode (uopsigelighed).

Husk at tjekke:

- I hvor lang tid virksomheden binder sig?
- Om der til aftalen er knyttet løbende gebyrer?
- Den totale pris (få eventuelt hjælp fra revisor)?
- Den interne rente (diskonteringsrenten)?
- Mulighederne for mangelsindsigelser over for leverandøren/leasingselskabet?
- Om ydelsen er fast eller variabel (variabel kontra fast rente)?
- Hvilke kontraktuelle risici leasingkontrakten indeholder?
- At aktivet er 100 % i orden ved levering!