Kontrakter samt salgs- og leveringsbetingelser

/media/3693/subpageimg.png

Har din virksomhed styr på sine rettigheder og forpligtelser? Virksomhedens succes eller fiasko afhænger i høj grad af, om man har styr på rettigheder og forpligtelser over for kunder og leverandører. Det gælder om at tænke langsigtet og se problemerne, før de opstår.

Et ordsprog siger, at alle gerne vil styre i godt vejr. En virksomhed kommer imidlertid altid ud i uvejr - og de bedst forberedte klarer sig bedst.

Tilfredse kunder og leverandører kræver, at begge parter kender hinandens forventninger, muligheder og begrænsninger. Skriftlige aftaler er et nødvendigt fundament og en garanti for, at en sund virksomhed overlever på lang sigt.

Virksomheden skal som minimum have styr på sine standardkontrakter (herunder salgs- og leveringsbetingelser samt samarbejdsaftaler med leverandører og større faste kunder) og styr på sine rettigheder og forpligtelser ved alle større anskaffelser eller salg af anlægsaktiver (herunder maskiner, biler og fast ejendom).

Når man har aftalt at sælge eller købe en vare, er man bundet af handlen i henhold til reglerne i aftaleloven. Man skal i den anledning naturligvis have styr på eller søge rådgivning om købeloven, produktansvarsloven samt øvrige relevante danske og udenlandske love.

Man skal eksempelvis være opmærksom på, at enhver forsinkelse ved varernes levering i en aftale mellem to virksomheder som udgangspunkt anses for at være så væsentlig, at den giver køberen ret til at annullere købet. Men dette forhold kan man aftale at ændre.

Både mundtlige og skriftlige aftaler er lige forpligtende - men sørg af bevismæssige årsager altid for at indgå aftaler skriftligt, og sørg for, at du 100 % ved, hvad du forpligter virksomheden til. Skal aftalen senere ændres, eller er der uenighed om et forhold - så husk altid at bekræfte ændringen eller indsigelsen skriftligt.

Langt de fleste virksomheder har udfærdiget et sæt "salgs- og leveringsbetingelser", som skal regulere forholdet til kunderne. Salgs- og leveringsbetingelser angiver f.eks. hvor længe man er bundet af et tilbud, garanti og ansvarsfraskrivelser, forsinkelse, hvor og hvordan betalingen skal finde sted, samt hvordan og i hvilken kvalitet produkterne skal leveres.

Enhver virksomhed bør med jævne mellemrum revidere sine salgs- og leveringsbetingelserne for at sikre sig, at de stadigvæk er i overensstemmelse med lovgivningen, og at de på en fornuftig måde afbalancer virksomhedens interesse i at begrænse ansvar og risiko mest muligt og samtidigt give virksomhedens kunder tillid til de leverede produkter. Sådan revision foretages bedst af virksomhedens advokat - gerne i samarbejde med virksomhedens forsikringsselskab, da sammenhængen mellem forsikring og ansvar nødvendigvis skal være afklaret.

Det er er vigtigt, at man udarbejder en samarbejdskontrakt med sine leverandører og faste kunder, så begge parter er på det rene med de gældende spilleregler. Man skal kende hinandens forventninger, muligheder og begrænsninger, og kontrakten skal være en garanti for, at alt er diskuteret grundigt igennem.

Mange virksomheder gør alle ovennævnte ting selv, men virksomhederne bør både ved selve aftaleindgåelsen og ved eventuelle konflikter trække på ekspertise, som har juridisk viden og kommerciel erfaring. Det gælder om at tænke langsigtet og se problemerne, før de opstår.

Såfremt problemerne er opstået, er det vigtigt, at man nøjagtigt kender sine rettigheder og forpligtelser, idet man kun herigennem kan opnå en effektiv løsning af konflikten, som måske endog kan redde et tidligere godt og langt samarbejde.

Artikler

21. september 2010

Den selskabsretlige pagt

Mange iværksættere og etablerede ejere af virksomheder overvejer om de skal finde sammen med andre og ...»

21. september 2010

Kommunal deltagelse i erhvervsvirksomhed

Det er den almindelige antagelse, at en kommune som udgangspunkt ikke lovligt selv kan drive eller give ...»

Ordbog

9. maj 2011

Erhvervsadvokat

SelskabsAdvokaterne er erhvervsadvokater der yder specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder, ...»

9. september 2010

Kontrakter

SelskabsAdvokaterne har omfattende erfaring og ekspertise med forhandling, udarbejdelse og fortolkning ...»

Domme

26. januar 2012

Erstatning uden for kontraktforhold - H-0075-09

Sagsøgte ansås for erstatningsansvarlig for tab lidt af de sagsøgte som følge af fejl og mangler ved prospekt for et 10 mands-kommanditselskab udformet af sagsøger. Sagsøger ansås forpligtet til at erstatte sagsøgernes indskudte anpartspaital såvel som at friholde sagsøgerne for eventuelle resthæftelser.

»
6. januar 2012

Erhvervsret - U-0004-10

Vilkår om placering og om såkaldt minimumspenetration i distributionsaftaler, som udbyder af betalingskanaler via kabelnet indgik med antenneforeninger mv., og som i realiteten pålagde disse at placere kanaludbyderens egne kanaler i den såkaldte mellempakke, fandtes at have til formål at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen på markedet for engrosdistribution af betalingskanaler via kabelnet., jf. TEUF artikel 101 og konkurrencelovens § 6. Konkurrencerådet frifandtes derfor for kanaludbyderens påstande om hel eller delvis ophævelse af Rådets af Konkurrencenævnet stadfæstede påbud om at ophæve disse vilkår.

»