advokat_tw_telefon
Danske lov

Kommunal deltagelse i erhvervsvirksomhed

Det er den almindelige antagelse, at en kommune som udgangspunkt ikke lovligt selv kan drive eller give direkte støtte til handel, håndværk, industri eller finansiel virksomhed, medmindre der foreligger særlig lovhjemmel til sådanne aktiviteter. 

I denne artikel gennemgås mulige selskabskonstruktioner, hvor kommuner sammen med private virksomheder lovligt kan etablere og deltage i en erhvervsvirksomhed.

1. Mulighed for kommunal deltagelse i erhvervsvirksomheder

Det er den almindelige antagelse, at en kommune som udgangspunkt ikke lovligt selv kan drive eller give direkte støtte til handel, håndværk, industri eller finansiel virksomhed, medmindre der foreligger særlig lovhjemmel til sådanne aktiviteter.


Det er dog fastlagt, at kommunerne har adgang til at forsyne sig selv med varer og tjenesteydelser fra et særskilt selskab, i det omfang kommunalbestyrelsen finder, at der herved sker den bedste udnyttelse af de kommunale ressourcer. 

Det er endvidere fastlagt, at kommunerne lovligt kan sælge biprodukter, der opstår som naturlig følge af lovlig kommunal virksomhed, under forudsætning af at salget sker til markedspris. 

Herudover kan kommuner i særlige tilfælde lovligt varetage såkaldt accessorisk virksomhed og deltage i en virksomhed, der principielt ikke er en kommunal virksomhed, men som knytter sig til en lovlig kommunal opgave på en sådan måde, at det vil være urimeligt ikke at give kommunen adgang til at udføre opgaven. 

Overordnet set kan det fastlås, at kommuner ifølge de almindelige retsgrundsætninger om kommunerne og amtskommunernes opgavevaretagelse som udgangspunkt ikke kan udføre opgaver for andre offentlige myndigheder eller virksomheder eller deltage i andre virksomheder end sådanne som varetager kommunens egen forsyning, medmindre der foreligger særlig hjemmel herfor. 

En kommunes deltagelse i offentlige / private selskaber skal således enten have hjemmel i de såkaldte "kommunalfuldmagtsregler" eller have hjemmel i særlig lovgivning. 

Reglerne for i hvilket omfang en kommune kan involvere sig i offentlige eller private selskaber er forskellige, afhængigt af med hvilken hjemmel den pågældende virksomhed udfører sin aktivitet.

2. Kommunalfuldmagten

En kommune kan som nævnt, som udgangspunkt ikke lovligt drive eller yde direkte støtte til handel, håndværk og industri, medmindre der foreligger en særlig hjemmel. 

Årsagen er, at en sådan virksomhed antages at ville medføre en utilsigtet risiko for konkurrenceforvridning. 

Såfremt en kommune har ret til at drive virksomhed med fremstilling / afsætning af varer til private inden for et vist område eller kan yde generel støtte til erhvervslivet inden for dette område i medfør af kommunalfuldmagten, kan kommunen normalt også - alene eller i samarbejde med private - drive den pågældende aktivitet i selskabsform.

Opgaver

Uanset de særdeles snævre rammer for kommunal deltagelse i et offentligt privat selskab i henhold til kommunalfuldmagtsreglerne, kan en kommune lovligt i henhold til kommunalfuldmagten deltage i et privatretligt selskab, hvis dette selskabs aktiviteter falder ind under, hvad den enkelte kommune selv kunne påtage sig som accessorisk virksomhed eller i henhold til reglerne om biproduktion samt salg af overskudskapacitet. 

Det er ifølge tilsynsmyndighedernes praksis en betingelse for kommunal deltagelse, at selskabet udelukkende varetager lovlige kommunale opgaver og selskabet må således alene varetage opgaver som den eller de deltagende kommuner lovligt kan varetage i eget regi efter lovgivningen, herunder kommunalfuldmagten. 

Accessorisk virksomhed er en selvstændig opgave, der i sig selv falder uden for kommunalfuldmagten, men som har en så nær og naturlig sammenhæng med en lovlig kommunal (hoved)opgave, at den alligevel accepteres som en hjemlet opgave i henhold til kommunalfuldmagten. 

Adgangen til at udøve accessorisk virksomhed er meget begrænset og kan betegnes som en art sikkerhedsventil, som gør det muligt for kommunen at påtage sig en mindre supplerende opgave i særlige situationer. 

Et typeeksempel på accessorisk virksomhed er en kommunal restaurant i et kommunalt musikhus eller en kommunalt ejet lufthavn. En kommune kan normalt ikke udøve restaurationsvirksomhed, men en restaurant er et naturligt afrundende tilbehør til et musikhus og en lufthavn. Men udøvelsen af accessorisk virksomhed må ikke gå længere end formålet tilsiger, og selve driften af restauranten skal bortforpagtes i det omfang det er muligt. 

Et biprodukt er i sin grundsubstans en uafvigelig følge af en lovlig kommunal produktion, hvor spørgsmålet er, om produktet skal smides væk, eller om det kan udnyttes. 

Det er antaget, at det kan være nødvendigt at foretage en vis forarbejdning eller videreudvikling af det pågældende biprodukt (vare eller tjenesteydelse) for at gøre dette salgbart, men det forudsættes, at forarbejdningen ikke går længere end til det punkt, hvor produktet er salgbart samt at biproduktet ikke viderebearbejdes så meget, at det bliver bestanddel af et nyt produkt. 

Biproduktet skal sælges til markedsprisen. 

En kommune har adgang til at sælge sin overskudskapacitet til andre og således varetage opgaver, der normalt ikke er kommunale. Som eksempler kan nævnes overskud af arbejdskraft og overskud af lokaler. 

Det er en betingelse, at den pågældende kommunale aktivitet ikke er dimensioneret med det formål at opnå mulighed for at varetage opgaver, der normalt ikke er kommunale.  

Det er et krav, at ydelserne fra et offentligt privat selskab - omfattet af kommunalfuldmagtsregler - stilles til rådighed for borgerne på samme vilkår som hvis ydelsen var blevet leveret af en kommunal institution. 

Det er tillige et krav, at der fra kommunal side er en vis kontrol med, om selskabet udfører sine opgaver korrekt, og at det kommunale tilskud til opgavernes udførelse faktisk udelukkende anvendes til udførelsen af opgaven. 

Nedenfor er angivet en skematisk fremstilling af hvilken type virksomhed et offentligt privat selskab har kunnet udføre med hjemmel i henholdsvis kommunalfuldmagtsreglerne og de hidtil gældende Lov nr. 384 om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber (se afsnit 3) og Lov nr. 383 om kommuners og amtskommuners deltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter / nu Lov om Erhvervsfremme (se afsnit 5).

 

Kommunalfuldmagts-

reglerne

Lov nr. 384

Lov nr. 383

Produktion til eget brug

+

+

÷

Salg af biprodukter

+

+

÷

Salg af kommunal know-how

+

+

÷

Accessorisk virksomhed

+

÷

÷

Forsyningsvirksomheder og kollektiv trafik mv.

+

+

÷

Information, rådgivning mv.

+

+

+

Konsulentbistand

(+)

(+)

+

Teknologisk service

÷

+

+

Eksport/teknologichef til leje

÷

÷

+

Markedsundersøgelser

÷

÷

+

Generel markedsføring af lokalområdet

+

+

+

Forsknings- og udviklingsprojekter

(+)

(+)

+

Erhvervsudviklingscentre

+

÷

+

Eksporthandelshuse og iværksætterhuse

÷

÷

+

Hoteller, kursus- og konferencefaciliteter mv.

(+)

÷

+

Turistmæssige attraktioner

+

+

+

Miljømæssige forhold

+

+

+

Formidling af kontakt og etablering af netværk

+

÷

+

Støtte til enkeltvirksomheder

(÷)

+

÷


Kilde: Revisions og Regnskabsvæsen 1996, nr. 10, s. 22 ff 

Alt i alt kan kommuner deltage i erhvervsvirksomheder i henhold til kommunalfuldmagtsreglerne, men hjemmelsgrundlaget på sigt kan blive snærende for selskabets drift. 

Såfremt en erhvervsvirksomhed ønskes etableret med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne foreslås det generelt, at man i samarbejde med en advokat forudgående kontakter Statsamtet med henblik på en nærmere drøftelse af mulighederne. 

Selskabsformer

I det omfang opgavevaretagelsen sker med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne, præciseres det, at kommunalfuldmagtsreglerne ikke indeholder nogen begrænsninger med hensyn til i hvilken type selskaber, kommuner kan deltage. Det er dog en betingelse, at et offentligt privat selskab, der driver virksomhed med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne, ikke må have erhvervsøkonomisk sigte, idet selskabet ikke må have til formål at tjene penge, ud over hvad en rimelig forrentning af den indskudte kapital kan begrunde. 

Indskuddets størrelse

Kommunalfuldmagtsreglerne indeholder ingen begrænsninger i størrelsen af de indskud, der foretages i offentlige private selskaber. 

Kommunalfuldmagtsreglerne indeholder ingen begrænsninger med hensyn til hvilke former for indskud, der kan foretages i et offentligt privat selskab og der vil således i henhold til disse regler kunne foretages indskud i form af tegning eller køb af aktier, anparter, andele, ansvarlig lånekapital, garantistillelse for selskabets forpligtelser og ydelse af lån med videre, forudsat, selskabets virksomhed er lovlig i medfør af kommunalfuldmagtsreglerne. 

Bestemmende indflydelse mv.

Medmindre der foreligger særskilt lovhjemmel er det som følge af tilsynsmyndighedernes praksis en forudsætning, at kommunen ikke gennem sit indskud opnår bestemmende indflydelse i et selskab, der er delvist offentligt og privat ejet. 

Rækkevidden af "bestemmende indflydelse" skal fortolkes i overensstemmelse med koncerndefinition i aktieselskabslovens § 2, stk. 2. 

Dette bevirker, at bestemmende indflydelse hverken må opnås gennem aktiebesiddelse eller opnås gennem aftaler, herunder f.eks. via indgåelse af aktionæroverenskomster eller vedtægtsbestemmelser. 

Der er dog en række forfattere som er uenige i tilsynsmyndighedernes restriktive praksis vedrørende "bestemmende indflydelse", idet pågældende forfattere sår tvivl om den nuværende praksis vil kunne stadfæstes ved en eventuel domstolsprøvelse af spørgsmålet. 

Valg af bestyrelsen

Kommunalfuldmagtsreglerne indeholder ingen særlige krav om, at det alene er selskabsorganerne, der kunne udpege medlemmerne til bestyrelsen i et offentligt/privat selskab. 

Der er således intet til hinder for, at Kommuner f.eks. i henhold til selskabets vedtægter kan være tillagt ret til at udpege et bestyrelsesmedlem. 

3. Lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber (Lov nr. 384) mv.

Kommuners muligheder og adgang til at løse opgaver i selskabsform er bl.a. hjemlet i Lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber (herefter "L384"), som senest er offentliggjort ved lovbekendtgørelse nr. 608 af den 28. juni 1996, som ændret ved Lov nr. 355 af den 2. juni 1999 og Lov nr. 601 af den 24. juni 2005. 

Som det fremgår nedenfor, er L384 under afvikling, men der er fastlagt overgangsbestemmelser, der bevirker, at selskaber lovligt har kunnet etableres i henhold til L384 indtil 1/1 2007 samt at L384 fortsat vil finde anvendelse på selskaber, som er etableret inden 1/1 2007. 

Opgaver

Det er en betingelse for at oprette et selskab efter L384, at selskabets aktiviteter er baseret på kommunal viden, der er oparbejdet ved løsning af kommunal opgaver. 

Af § 1 i L384 fremgår: 

"Stk. 1. Kommuner og amtskommuner kan efter bestemmelserne i § 3 deltage finansielt og ledelsesmæssigt i selskaber, der med henblik på salg forarbejder og videreudvikler viden samt produkter og tjenesteydelser byggende på kommunal viden, som er oparbejdet i kommunen eller amtskommunen i forbindelse med løsning af kommunale eller amtskommunale opgaver. 

Stk. 2. De selskaber, hvori der foretages indskud efter stk. 1, kan ud over kommunal og amtskommunal viden afsætte dermed sammenhængende privat viden samt produkter og tjenesteydelser byggende på denne viden, men må ikke derudover drive anden virksomhed."

Som det fremgår af lovens § 1 kan kommuner deltage finansielt og ledelsesmæssigt i selskaber, der afsætter viden, som er oparbejdet i kommunen i forbindelse med løsningen af kommunale opgaver. 

Disse selskaber kan endvidere med henblik på salg, forarbejde og videreudvikle kommunal viden. 

Udover kommunal viden kan selskaberne afsætte den sammenhængende private viden, men selskaberne må ikke derudover drive anden virksomhed. 

Af § 2 i L384 fremgår: 

"Kommuner og amtskommuner kan efter bestemmelserne i § 3 deltage finansielt og ledelsesmæssigt i selskaber, der ud over at varetage kommunale og amtskommunale opgaver vedrørende forsyning af kommuner og amtskommuner med varer og tjenesteydelser driver virksomhed med henblik på salg af varer og tjenesteydelser baseret på kommunal viden til andre end kommuner og amtskommuner."

Som det fremgår af lovens § 2 kan kommuner deltage finansielt og ledelsesmæssigt i selskaber, der udover at varetage kommunale opgaver vedrørende forsyning af varer og tjenesteydelser driver virksomhed med henblik på salg af varer og tjenesteydelser baseret på kommunal viden til andre end kommuner. 

Det præciseres, at det ikke er en betingelse for den kommunale deltagelse i de i § 2 omhandlede selskaber, at disse ikke varetager andre opgaver end dem, der begrunder den kommunale deltagelse. 

Såfremt selskabet varetager opgaver i henhold til § 2 vil kommunen også kunne deltage i selskabet, selvom selskabet i nogen grad også varetager opgaver uden direkte sammenhæng med kommunal viden. 

Kommuners deltagelse i et Symbiosecenter i henhold til L384 kan efter min opfattelse, med relativ stor sandsynlighed, finde sted, såfremt selskabets aktiviteter bygger på og kan karakteriseres som salg af kommunal know-how, der hidrører for salg af biprodukter fra Kommuners forsyningsvirksomhed. 

Tilladte selskabsformer

Det følger af L384, at kommuner kun kan deltage finansielt og ledelsesmæssigt i aktieselskaber, anpartsselskaber og i virksomheder med begrænset ansvar, jfr. definitionen Lov om erhvervsdrivende virksomhed. 

Indskuddets størrelse

En kommunes samlede maksimale indskud i et L348-selskab må ikke overstige kr. 10 mill. pr. kommune, jfr. § 3. 

Grænsen er absolut, men økonomi- og erhvervsministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra beløbsgrænsen, under forudsætning af at indskuddet ikke giver kommunen bestemmende indflydelse. 

Bestemmende indflydelse mv.

Det er endvidere en forudsætning, at kommunen ikke gennem sit indskud opnår bestemmende indflydelse i selskabet, jfr. L384 § 3, stk. 3. 

Valg af bestyrelse

Kommunal deltagelse i et selskab i henhold til L384 forudsætter, at medlemmer til bestyrelsen alene kan udpeges af selskabsorganerne (typisk generalforsamlingerne eller repræsentantskab), jfr. L384 § 3, stk. 7. 

Kommuner må således ikke i henhold til vedtægterne være tillagt en bestyrelsespost. 

Det er SelskabsAdvokaternes opfattelse, at der er en stor risiko for, at kommuner ved indgåelse af en aktionæroverenskomst, hvor man er tillagt en bestyrelsespost, vil kunne anses for, at have opnået "ulovlig "bestemmende indflydelse" jfr. ovenfor. Vi er dog bekendt med en sag, hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen syntes af den holdning, at en kommune godt kan være tillagt en bestyrelsespost ud af otte i en aktionæroverenskomst, uden at man herigennem samlet ses at have opnået "bestemmende indflydelse". Forholdet må dog anses for usikkert og kræver en nøjere analyse af de konkrete forhold.

Ophævelse af loven og overgangsbestemmelser

L384 ophæves pr. 1/1 2007 ved Lov nr. 548 af den 8. juni 2006 om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder, kommuners og regioners deltagelse i selskaber, jfr. Lov nr. 548 (som træder i kraft den 1. januar 2007). 

I L548 § 14, stk. 3, er der dog fastlagt en overgangsbestemmelse, der bevirker at 384 fortsat finder anvendelse på selskaber, som er etableret inden 1/1 2007. 

4. Lov nr. 548 af den 8. juni 2006 om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber (i kraft 1/1 2007)

Som anført ovenfor har man ved Lov nr. 548 valgt at ophæve Lov nr. 384, for så vidt angår etablering af nye selskaber. 

L548 træder i kraft 1/1 2007 og er herefter gældende. 

Opgaver

For så vidt angår de opgaver, der kan udføres af et L548-selskab, er det i § 3 i L548 anført: 

Stk. 1. Kommuner og regioner kan efter bestemmelserne i §§ 4-6 deltage finansielt og ledelsesmæssigt i selskaber, der driver virksomhed med henblik på salg af produkter og tjenesteydelser, som bygger på kommunal eller regional viden, der er oparbejdet i kommunen eller regionen i forbindelse med løsning af kommunale eller regionale opgaver, eller videreudvikling af sådan viden. 

En kommune kan - fra den 1. januar 2007 - deltage i et selskab, som driver sin virksomhed med henblik på salg af produkter og tjenesteydelser, der bygger på kommunal viden, som er oparbejdet i kommunen i forbindelse med løsning af kommunale opgaver eller som driver virksomhed, der bygger på videreudvikling af sådan viden. 

Pågældende selskaber må ud over at afsætte ovennævnte viden, gerne afsætte nært sammenhængende privat viden samt produkter og tjenesteydelser, der bygger på sådan viden, men selskabet må herudover ikke drive anden virksomhed. 

Den kommunale og private viden skal således angå samme emneområde og skal som sådan kunne supplere hinanden. 

Det er som udgangspunkt en betingelse for kommunal deltagelse i et L548-selskab, at kommunen ikke tidligere har udliciteret opgaven til private, og kommunal deltagelse og etablering af et selskab er udelukket, hvis selskabets virksomhed bygger på viden/opgaver, der tidligere har været udliciteret, idet delelementer af opgaven dog kan have været udliciteret, jfr. L548 § 3, stk. 1. 

Tilladte selskabsformer

Det følger af L548 § 3, stk. 5, at kommuner - på tilsvarende måde som i L348 - kun kan deltage finansielt og ledelsesmæssigt i aktieselskaber, anpartsselskaber og i virksomheder med begrænset ansvar. 

Indskuddets størrelse

Til forskel fra L384 er der ikke fastsat nogen grænse for, hvilke kapitalindskud en kommune kan foretage i et L 548-selskab. 

Bestemmende indflydelse mv.

Det er en forudsætning for kommunal deltagelse, at kommunen ikke gennem sit indskud opnår bestemmende indflydelse i selskabet, jfr. § 3, stk. 4. 

Rækkevidden af "bestemmende indflydelse" skal fortolkes i overensstemmelse med koncerndefinitionen i aktieselskabslovens § 2, stk. 2, og bestemmelsen i L548 svarer materialet til den tilsvarende bestemmelse i L384. 

Dette bevirker, at bestemmende indflydelse hverken må opnås gennem aktiebesiddelse eller opnås gennem aftaler, herunder f.eks. via indgåelse af aktionæroverenskomster eller vedtægtsbestemmelser. 

Ejerfordeling

Det er en forudsætning, at der i L548-selskaber skal være private ejere, der tilsammen besidder minimum 25 % af selskabets kapital og stemmerettigheder.

Det er endvidere bestemt, at den forholdsmæssige kommunale andel af kapitalen og stemmerettighederne i et L548-selskab ikke efterfølgende kan forøges. Et efterfølgende kommunalt indskud i et L548-selskab forudsætter som følge heraf, at der som udgangspunkt skal ske en tilsvarende forøgelse af det private engagement. 

De private medejere af selskabet må derimod gerne senere foretage yderligere investeringer i selskabet uden tilsvarende offentligt indskud. 

Krav til omsætning

Det er en forudsætning for kommunal deltagelse i et L548-selskab, at højst 25 % af selskabets omsætning - gennemsnitligt over 3 år - stammer fra salg til andre end kommuner, jfr. § 5. 

Såfremt mere end 25 % af selskabets omsætning gennemsnitlig over 3 år stammer fra salg til andre, skal kommunen afhænde sine ejerandele i selskabet. 

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan under ganske særlige omstændigheder give tilladelse til at fravige disse omsætningskrav. 

Valg af bestyrelse

Det er et krav for kommunal deltagelse i et L548-selskab, at vedtægterne ikke giver andre end selskabsorganerne ret til at udpege medlemmer af selskabets ledelse, jfr. § 3, stk. 6. 

Kommuner må ligesom i et L384-selskab heller ikke i et L548-selskab i henhold til vedtægterne være tillagt en bestyrelsespost, ligesom man grundet forbuddet om bestemmende indflydelse heller ikke må være tillagt en bestyrelsespost i henhold til en aktionæroverenskomst eller lignende. 

5. Lov om erhvervsfremme (Lov nr. 602 af 24. juni 2005)

Kommuners adgang til alene eller i samarbejde med andre at iværksætte kollektive erhvervsudviklingsaktiviteter i form af information, rådgivning, erhvervsudviklingsprojekter, forskerparker og anden erhvervsmæssig service, som stilles til rådighed for alle virksomheder eller grupper af erhvervsvirksomheder i kommunen, har hidtil været reguleret i Lov om kommuners og amtskommuners deltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter (herefter L383), som senest er offentliggjort ved lovbekendtgørelse nr. 126 af den 6. marts 1996 som ændret ved Lov nr. 13 af den 13. januar 1997, Lov nr. 355 af 2. juni 1999 og Lov nr. 451 af den 7. juni 2001. 

Lov om kommuners og amtskommuners deltagelse erhvervsudviklingsaktiviteter ophæves pr. den 1/1 2007 og erstattes af Lov om erhvervsfremme (Lov nr. 602 af den 24. juni 2005) (herefter L602) 

Opgaver

Den hidtidige mulighed efter L383 for kommuners deltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter er stor set uændret videreført i L602 om erhvervsfremme. 

Af § 13 i L602 fremgår: 

"stk. 1. Kommunerne kan iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter, bl.a. inden for 

1) innovation, videndeling og videnopbygning,
2) anvendelse af ny teknologi,
3) etablering og udvikling af nye virksomheder,
4) udvikling og menneskelige ressourcer, herunder udvikling af regionale kompetencer,
5) vækst og udvikling i turismeerhvervet og
6) udviklingsaktiviteter i yderområderne.


Stk. 2. Aktiviteterne skal iværksættes i overensstemmelse med § 9, stk. 4 og 6. Aktiviteterne kan gennemføres i regi af selvstændige juridiske enheder."

Af lovforarbejderne til L602 fremgår det, at kommuners iværksættelse af erhvervsudviklingsaktiviteter i henhold til den nye erhvervsfremmelov svarer til en opdateret videreførelse af den hidtidige adgang i henhold til L383. 

Kommuner kan således pr. 1/1 2007 ved ikrafttræden af L602, - alene eller i samarbejde med andre, - iværksætte kollektive erhvervsudviklingsaktiviteter i form af information, rådgivning, erhvervsudviklingsprojekter, forskerparker og anden erhvervsmæssig service, som stilles til rådighed for alle erhvervsvirksomheder eller grupper af erhvervsvirksomheder i kommunen og sådanne aktiviteter kan bestå af generel rådgivning og information, konsulentbistand samt etablering af netværk og formidling af samarbejde mellem virksomheder. 

En kommune kan med hjemmel i L602 deltage i erhvervsudviklingsprojekter, der har betydning for erhvervsudviklingen generelt i området eller for grupper af virksomheder, idet det dog er en forudsætning, at kommunal erhvervsstøtte skal have karakter af kollektive foranstaltninger, under den forudsætning at tilbuddene ikke eksklusivt retter sig mod enkelte virksomheder. 

Kommunal deltagelse i et selskab med erhvervsudviklingsaktiviteter i henhold til L602 skal opfylde følgende kriterier: 

a) Erhvervsudviklingsaktiviteten skal være til gavn for en åben kreds af erhvervslivet / kollektiv - det vil sige rette sig mod alle eller en gruppe af virksomheder, jfr. § 9, stk. 4. 

b) Projekter vedrørende information, rådgivning og anden erhvervsmæssigservice skal indeholde elementer af erhvervsmæssig infrastruktur af materiel eller immateriel karakter. 

c) Erhvervsudviklingsaktiviteterne må ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv, og der må herunder ikke ydes direkte finansiel støtte til enkelte erhvervsvirksomheder, jfr. § 9, stk. 6. 

d) Der må ikke være tale om deltagelse i "kuvøseselskaber", der oprettes med henblik på at varetage andre formål end erhvervsudvikling, men sådanne selskaber kan efter omstændighederne være lovlige i medfør af L384. 

Erhvervsministeriet har i generelle vendinger udtalt, at L383 og dermed nu L602 ikke giver hjemmel for kommunal deltagelse i egentlig produktionsvirksomhed, da en sådan virksomhed ikke har karakter af erhvervsudviklingsstøtte. 

Såfremt aktiviteterne i L602-selskab ikke alene har karakter af erhvervsudviklingsaktiviteter må det imødeses, at der vil blive stillet krav om at de aktiviteter, som ikke har karakter af erhvervsudviklingsaktiviteter udskilles fra L602-selskabet, såfremt den kommunale ejerandel skal opretholdes. 

Tilladte selskabsformer

L602 indeholder, i lighed med kommunalfuldmagtsreglerne, ingen begrænsninger i hvilke type selskaber kommuner kan deltage i. 

I modsætning til kommunalfuldmagtsreglerne stilles der i henhold til L602 dog ikke noget krav om, at virksomheden ikke må have nogen erhvervsøkonomisk sigte. 

For at opnå højest mulig grad af gennemsigtighed og forudsigelighed, vil det i givet fald foreslås, at selskabet etableres som et anparts- eller aktieselskab, idet disse selskaber dels er relativt nøje reguleret i anparts- og aktieselskabslovene og dels fordi disse to selskabsformer er alment kendt og respekteret. 

Indskuddets størrelse

I modsætning til kommunalfuldmagtsreglerne indeholder L602 ingen begrænsninger i størrelsen af de indskud, der kan foretages i offentlige private selskaber - hverken i relation til den enkelte kommunes indskud eller i relation til det samlede kommunale indskud. 

Det kommunale ejerskab må således gerne fuldt ud være reguleret i en komplet aktionæroverenskomst, som både regulerer selve ejerskabet samt ledelsen af selskabet. 

Bestemt indflydelse mv.

I modsætning til kommunalfuldmagtsreglerne indeholder L602 ingen bestemmelser om, at en kommune ikke må have bestemmende indflydelse i et offentligt privat selskab. 

Valg af bestyrelsen

Der er i henhold til L602 ikke nogen særlige krav om, at det alene er selskabsorganerne, der kan udpege bestyrelsesmedlemmerne til bestyrelsen i et offentligt privat selskab. 


Læs Erhvervs- og selskabsstyrelsens rapport år 2003 om "Kommunal erhvervsvirksomhed"

Læs Erhvervs- og selskabsstyrelsens rapport år 2004 om "Kommunal erhvervsvirksomhed"

Læs Erhvervs- og selskabsstyrelsens rapport år 2005 om "Kommunal erhvervsvirksomhed"

Læs om mere om ApS og A/S under "Opstart af virksomhed"

 

Rådgivning ydes af kyndige advokater

Trailer - Iværksætteri

Nyt program af Selskabsadvokaten om Iværksætteri.  Selskabsadvokaten Troels Wenzel Østergaard har besøg af gæsterne Asger Aamund og Martin Thorborg som giver deres syn på Iværksætteri....

Danske aktier

Børsens ansvarshavende chefredaktør Anders Krab-Johansen giver sammen med advokat Troels Wenzel Østergaard et indblik i hvad det danske samfund skal bruge et aktiemarked til....

Artikel: Nyt europæisk selskabsregister

EU landene er gået sammen om at lancere et nyt europæisk selskabsregister, der gør det muligt at søge oplysninger direkte om alle selskaber registreret inden for EU. Lettere tilgang til oplysninger EU-kommissionen og alle medlemsstaterne er gået sammen om at udbyde et nyt samlet EU-selskabsregister, der sammenkobler alle de nationale selskabsregistre i et samlet system....

Læs hele artiklen

Artikel: Nu skal din virksomhed også registrere sine reelle ejere

Lovændring Folketinget har vedtaget en ændring af bl.a. selskabsloven, der medfører at virksomheder fra den 23. maj 2017 også skal registrere sine reelle ejere og ikke kun legale ejere. Fristen for registrering er den 1. december 2017. I 2015 blev Det Offentlige Ejerregister åbnet med krav om registrering af de legale ejere, men nu udvides registreringspligten altså, og de nye krav til registrering af reelle krav påvirker ikke de eksisterende registreringskrav....

Læs hele artiklen
45230010
eller jeg kan kontakte dig senere
Ring mig op
Andet

Nyt europæisk selskabsregister

EU landene er gået sammen om at lancere et nyt europæisk selskabsregister, der gør det muligt at søge ...»

Nu skal din virksomhed også registrere sine reelle ejere

Lovændring Folketinget har vedtaget en ændring af bl.a. selskabsloven, der medfører at virksomheder ...»

Ejerleder

En ejerleder er en ejer af en virksomhed som samtidig er lederen i virksomheden - typisk som administrerende ...»

Annullering af Warrants

HØJESTERETSDOM – ANNULLERING AF WARRANTS Resumé Ikke krav på erstatning som følge af annullering af ...»

privilegeret krav på provision i konkursboet.

Antaget at sagsøgte (et konkursbo) ikke havde pligt til at anerkende, at en tidligere ansat »

Vi er medlemmer af