Kommunal deltagelse i erhvervsvirksomhed
Det er den almindelige antagelse, at en kommune som udgangspunkt
ikke lovligt selv kan drive eller give direkte støtte til handel,
håndværk, industri eller finansiel virksomhed, medmindre der
foreligger særlig lovhjemmel til sådanne aktiviteter.
I denne artikel gennemgås mulige selskabskonstruktioner, hvor
kommuner sammen med private virksomheder lovligt kan etablere og
deltage i en erhvervsvirksomhed.
1. Mulighed for kommunal deltagelse i
erhvervsvirksomheder
Det er den almindelige antagelse, at en kommune som udgangspunkt
ikke lovligt selv kan drive eller give direkte støtte til handel,
håndværk, industri eller finansiel virksomhed, medmindre der
foreligger særlig lovhjemmel til sådanne aktiviteter.
Det er dog fastlagt, at kommunerne har adgang til at forsyne sig
selv med varer og tjenesteydelser fra et særskilt selskab, i det
omfang kommunalbestyrelsen finder, at der herved sker den bedste
udnyttelse af de kommunale ressourcer.
Det er endvidere fastlagt, at kommunerne lovligt kan sælge
biprodukter, der opstår som naturlig følge af lovlig kommunal
virksomhed, under forudsætning af at salget sker til
markedspris.
Herudover kan kommuner i særlige tilfælde lovligt varetage såkaldt
accessorisk virksomhed og deltage i en virksomhed, der principielt
ikke er en kommunal virksomhed, men som knytter sig til en lovlig
kommunal opgave på en sådan måde, at det vil være urimeligt ikke at
give kommunen adgang til at udføre opgaven.
Overordnet set kan det fastlås, at kommuner ifølge de almindelige
retsgrundsætninger om kommunerne og amtskommunernes
opgavevaretagelse som udgangspunkt ikke kan udføre opgaver for
andre offentlige myndigheder eller virksomheder eller deltage i
andre virksomheder end sådanne som varetager kommunens egen
forsyning, medmindre der foreligger særlig hjemmel
herfor.
En kommunes deltagelse i offentlige / private selskaber skal
således enten have hjemmel i de såkaldte "kommunalfuldmagtsregler"
eller have hjemmel i særlig lovgivning.
Reglerne for i hvilket omfang en kommune kan involvere sig i
offentlige eller private selskaber er forskellige, afhængigt af med
hvilken hjemmel den pågældende virksomhed udfører sin
aktivitet.
2. Kommunalfuldmagten
En kommune kan som nævnt, som udgangspunkt ikke lovligt drive
eller yde direkte støtte til handel, håndværk og industri,
medmindre der foreligger en særlig hjemmel.
Årsagen er, at en sådan virksomhed antages at ville medføre en
utilsigtet risiko for konkurrenceforvridning.
Såfremt en kommune har ret til at drive virksomhed med
fremstilling / afsætning af varer til private inden for et vist
område eller kan yde generel støtte til erhvervslivet inden for
dette område i medfør af kommunalfuldmagten, kan kommunen normalt
også - alene eller i samarbejde med private - drive den pågældende
aktivitet i selskabsform.
Opgaver
Uanset de særdeles snævre rammer for kommunal deltagelse i et
offentligt privat selskab i henhold til kommunalfuldmagtsreglerne,
kan en kommune lovligt i henhold til kommunalfuldmagten deltage i
et privatretligt selskab, hvis dette selskabs aktiviteter falder
ind under, hvad den enkelte kommune selv kunne påtage sig som
accessorisk virksomhed eller i henhold til reglerne om biproduktion
samt salg af overskudskapacitet.
Det er ifølge tilsynsmyndighedernes praksis en betingelse for
kommunal deltagelse, at selskabet udelukkende varetager lovlige
kommunale opgaver og selskabet må således alene varetage opgaver
som den eller de deltagende kommuner lovligt kan varetage i eget
regi efter lovgivningen, herunder kommunalfuldmagten.
Accessorisk virksomhed er en selvstændig opgave, der i sig selv
falder uden for kommunalfuldmagten, men som har en så nær og
naturlig sammenhæng med en lovlig kommunal (hoved)opgave, at den
alligevel accepteres som en hjemlet opgave i henhold til
kommunalfuldmagten.
Adgangen til at udøve accessorisk virksomhed er meget begrænset og
kan betegnes som en art sikkerhedsventil, som gør det muligt for
kommunen at påtage sig en mindre supplerende opgave i særlige
situationer.
Et typeeksempel på accessorisk virksomhed er en kommunal
restaurant i et kommunalt musikhus eller en kommunalt ejet
lufthavn. En kommune kan normalt ikke udøve
restaurationsvirksomhed, men en restaurant er et naturligt
afrundende tilbehør til et musikhus og en lufthavn. Men udøvelsen
af accessorisk virksomhed må ikke gå længere end formålet tilsiger,
og selve driften af restauranten skal bortforpagtes i det omfang
det er muligt.
Et biprodukt er i sin grundsubstans en uafvigelig følge af en
lovlig kommunal produktion, hvor spørgsmålet er, om produktet skal
smides væk, eller om det kan udnyttes.
Det er antaget, at det kan være nødvendigt at foretage en vis
forarbejdning eller videreudvikling af det pågældende biprodukt
(vare eller tjenesteydelse) for at gøre dette salgbart, men det
forudsættes, at forarbejdningen ikke går længere end til det punkt,
hvor produktet er salgbart samt at biproduktet ikke
viderebearbejdes så meget, at det bliver bestanddel af et nyt
produkt.
Biproduktet skal sælges til markedsprisen.
En kommune har adgang til at sælge sin overskudskapacitet til
andre og således varetage opgaver, der normalt ikke er kommunale.
Som eksempler kan nævnes overskud af arbejdskraft og overskud af
lokaler.
Det er en betingelse, at den pågældende kommunale aktivitet ikke
er dimensioneret med det formål at opnå mulighed for at varetage
opgaver, der normalt ikke er kommunale.
Det er et krav, at ydelserne fra et offentligt privat selskab -
omfattet af kommunalfuldmagtsregler - stilles til rådighed for
borgerne på samme vilkår som hvis ydelsen var blevet leveret af en
kommunal institution.
Det er tillige et krav, at der fra kommunal side er en vis kontrol
med, om selskabet udfører sine opgaver korrekt, og at det kommunale
tilskud til opgavernes udførelse faktisk udelukkende anvendes til
udførelsen af opgaven.
Nedenfor er angivet en skematisk fremstilling af hvilken type
virksomhed et offentligt privat selskab har kunnet udføre med
hjemmel i henholdsvis kommunalfuldmagtsreglerne og de hidtil
gældende Lov nr. 384 om kommuners og amtskommuners samarbejde med
aktieselskaber (se afsnit 3) og Lov nr. 383 om kommuners og
amtskommuners deltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter / nu Lov
om Erhvervsfremme (se afsnit 5).
|
|
Kommunalfuldmagts-
reglerne
|
Lov nr. 384
|
Lov nr. 383
|
|
Produktion til eget brug
|
+
|
+
|
÷
|
|
Salg af biprodukter
|
+
|
+
|
÷
|
|
Salg af kommunal know-how
|
+
|
+
|
÷
|
|
Accessorisk virksomhed
|
+
|
÷
|
÷
|
|
Forsyningsvirksomheder og kollektiv trafik mv.
|
+
|
+
|
÷
|
|
Information, rådgivning mv.
|
+
|
+
|
+
|
|
Konsulentbistand
|
(+)
|
(+)
|
+
|
|
Teknologisk service
|
÷
|
+
|
+
|
|
Eksport/teknologichef til leje
|
÷
|
÷
|
+
|
|
Markedsundersøgelser
|
÷
|
÷
|
+
|
|
Generel markedsføring af lokalområdet
|
+
|
+
|
+
|
|
Forsknings- og udviklingsprojekter
|
(+)
|
(+)
|
+
|
|
Erhvervsudviklingscentre
|
+
|
÷
|
+
|
|
Eksporthandelshuse og iværksætterhuse
|
÷
|
÷
|
+
|
|
Hoteller, kursus- og konferencefaciliteter mv.
|
(+)
|
÷
|
+
|
|
Turistmæssige attraktioner
|
+
|
+
|
+
|
|
Miljømæssige forhold
|
+
|
+
|
+
|
|
Formidling af kontakt og etablering af netværk
|
+
|
÷
|
+
|
|
Støtte til enkeltvirksomheder
|
(÷)
|
+
|
÷
|
Kilde: Revisions og Regnskabsvæsen 1996, nr. 10, s. 22
ff
Alt i alt kan kommuner deltage i erhvervsvirksomheder i
henhold til kommunalfuldmagtsreglerne, men hjemmelsgrundlaget på
sigt kan blive snærende for selskabets drift.
Såfremt en erhvervsvirksomhed ønskes etableret med hjemmel i
kommunalfuldmagtsreglerne foreslås det generelt, at man i
samarbejde med en advokat forudgående kontakter Statsamtet med
henblik på en nærmere drøftelse af mulighederne.
Selskabsformer
I det omfang opgavevaretagelsen sker med hjemmel i
kommunalfuldmagtsreglerne, præciseres det, at
kommunalfuldmagtsreglerne ikke indeholder nogen begrænsninger med
hensyn til i hvilken type selskaber, kommuner kan deltage. Det er
dog en betingelse, at et offentligt privat selskab, der driver
virksomhed med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne, ikke må have
erhvervsøkonomisk sigte, idet selskabet ikke må have til formål at
tjene penge, ud over hvad en rimelig forrentning af den indskudte
kapital kan begrunde.
Indskuddets størrelse
Kommunalfuldmagtsreglerne indeholder ingen begrænsninger i
størrelsen af de indskud, der foretages i offentlige private
selskaber.
Kommunalfuldmagtsreglerne indeholder ingen begrænsninger med
hensyn til hvilke former for indskud, der kan foretages i et
offentligt privat selskab og der vil således i henhold til disse
regler kunne foretages indskud i form af tegning eller køb af
aktier, anparter, andele, ansvarlig lånekapital, garantistillelse
for selskabets forpligtelser og ydelse af lån med videre, forudsat,
selskabets virksomhed er lovlig i medfør af
kommunalfuldmagtsreglerne.
Bestemmende indflydelse mv.
Medmindre der foreligger særskilt lovhjemmel er det som følge af
tilsynsmyndighedernes praksis en forudsætning, at kommunen ikke
gennem sit indskud opnår bestemmende indflydelse i et selskab, der
er delvist offentligt og privat ejet.
Rækkevidden af "bestemmende indflydelse" skal fortolkes i
overensstemmelse med koncerndefinition i aktieselskabslovens § 2,
stk. 2.
Dette bevirker, at bestemmende indflydelse hverken må opnås gennem
aktiebesiddelse eller opnås gennem aftaler, herunder f.eks. via
indgåelse af aktionæroverenskomster eller
vedtægtsbestemmelser.
Der er dog en række forfattere som er uenige i
tilsynsmyndighedernes restriktive praksis vedrørende "bestemmende
indflydelse", idet pågældende forfattere sår tvivl om den nuværende
praksis vil kunne stadfæstes ved en eventuel domstolsprøvelse af
spørgsmålet.
Valg af bestyrelsen
Kommunalfuldmagtsreglerne indeholder ingen særlige krav om, at det
alene er selskabsorganerne, der kunne udpege medlemmerne til
bestyrelsen i et offentligt/privat selskab.
Der er således intet til hinder for, at Kommuner f.eks. i henhold
til selskabets vedtægter kan være tillagt ret til at udpege et
bestyrelsesmedlem.
3. Lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber
(Lov nr. 384) mv.
Kommuners muligheder og adgang til at løse opgaver i
selskabsform er bl.a. hjemlet i Lov om kommuners og amtskommuners
samarbejde med aktieselskaber (herefter "L384"), som senest er
offentliggjort ved lovbekendtgørelse nr. 608 af den 28. juni 1996,
som ændret ved Lov nr. 355 af den 2. juni 1999 og Lov nr. 601 af
den 24. juni 2005.
Som det fremgår nedenfor, er L384 under afvikling, men der er
fastlagt overgangsbestemmelser, der bevirker, at selskaber lovligt
har kunnet etableres i henhold til L384 indtil 1/1 2007 samt at
L384 fortsat vil finde anvendelse på selskaber, som er etableret
inden 1/1 2007.
Opgaver
Det er en betingelse for at oprette et selskab efter L384, at
selskabets aktiviteter er baseret på kommunal viden, der er
oparbejdet ved løsning af kommunal opgaver.
Af § 1 i L384 fremgår:
"Stk. 1. Kommuner og amtskommuner kan efter bestemmelserne i
§ 3 deltage finansielt og ledelsesmæssigt i selskaber, der med
henblik på salg forarbejder og videreudvikler viden samt produkter
og tjenesteydelser byggende på kommunal viden, som er oparbejdet i
kommunen eller amtskommunen i forbindelse med løsning af kommunale
eller amtskommunale opgaver.
Stk. 2. De selskaber, hvori der foretages indskud efter stk. 1,
kan ud over kommunal og amtskommunal viden afsætte dermed
sammenhængende privat viden samt produkter og tjenesteydelser
byggende på denne viden, men må ikke derudover drive anden
virksomhed."
Som det fremgår af lovens § 1 kan kommuner deltage finansielt og
ledelsesmæssigt i selskaber, der afsætter viden, som er oparbejdet
i kommunen i forbindelse med løsningen af kommunale
opgaver.
Disse selskaber kan endvidere med henblik på salg, forarbejde og
videreudvikle kommunal viden.
Udover kommunal viden kan selskaberne afsætte den sammenhængende
private viden, men selskaberne må ikke derudover drive anden
virksomhed.
Af § 2 i L384 fremgår:
"Kommuner og amtskommuner kan efter bestemmelserne i § 3
deltage finansielt og ledelsesmæssigt i selskaber, der ud over at
varetage kommunale og amtskommunale opgaver vedrørende forsyning af
kommuner og amtskommuner med varer og tjenesteydelser driver
virksomhed med henblik på salg af varer og tjenesteydelser baseret
på kommunal viden til andre end kommuner og
amtskommuner."
Som det fremgår af lovens § 2 kan kommuner deltage finansielt og
ledelsesmæssigt i selskaber, der udover at varetage kommunale
opgaver vedrørende forsyning af varer og tjenesteydelser driver
virksomhed med henblik på salg af varer og tjenesteydelser baseret
på kommunal viden til andre end kommuner.
Det præciseres, at det ikke er en betingelse for den kommunale
deltagelse i de i § 2 omhandlede selskaber, at disse ikke varetager
andre opgaver end dem, der begrunder den kommunale
deltagelse.
Såfremt selskabet varetager opgaver i henhold til § 2 vil kommunen
også kunne deltage i selskabet, selvom selskabet i nogen grad også
varetager opgaver uden direkte sammenhæng med kommunal
viden.
Kommuners deltagelse i et Symbiosecenter i henhold til L384 kan
efter min opfattelse, med relativ stor sandsynlighed, finde sted,
såfremt selskabets aktiviteter bygger på og kan karakteriseres som
salg af kommunal know-how, der hidrører for salg af biprodukter fra
Kommuners forsyningsvirksomhed.
Tilladte selskabsformer
Det følger af L384, at kommuner kun kan deltage finansielt og
ledelsesmæssigt i aktieselskaber, anpartsselskaber og i
virksomheder med begrænset ansvar, jfr. definitionen Lov om
erhvervsdrivende virksomhed.
Indskuddets størrelse
En kommunes samlede maksimale indskud i et L348-selskab må ikke
overstige kr. 10 mill. pr. kommune, jfr. § 3.
Grænsen er absolut, men økonomi- og erhvervsministeren kan i
særlige tilfælde dispensere fra beløbsgrænsen, under forudsætning
af at indskuddet ikke giver kommunen bestemmende
indflydelse.
Bestemmende indflydelse mv.
Det er endvidere en forudsætning, at kommunen ikke gennem sit
indskud opnår bestemmende indflydelse i selskabet, jfr. L384 § 3,
stk. 3.
Valg af bestyrelse
Kommunal deltagelse i et selskab i henhold til L384 forudsætter,
at medlemmer til bestyrelsen alene kan udpeges af selskabsorganerne
(typisk generalforsamlingerne eller repræsentantskab), jfr. L384 §
3, stk. 7.
Kommuner må således ikke i henhold til vedtægterne være tillagt en
bestyrelsespost.
Det er SelskabsAdvokaternes opfattelse, at der er en stor
risiko for, at kommuner ved indgåelse af en aktionæroverenskomst,
hvor man er tillagt en bestyrelsespost, vil kunne anses for, at
have opnået "ulovlig "bestemmende indflydelse" jfr. ovenfor. Vi er
dog bekendt med en sag, hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen syntes
af den holdning, at en kommune godt kan være tillagt en
bestyrelsespost ud af otte i en aktionæroverenskomst, uden at man
herigennem samlet ses at have opnået "bestemmende
indflydelse". Forholdet må dog anses for usikkert og kræver en
nøjere analyse af de konkrete forhold.
Ophævelse af loven og overgangsbestemmelser
L384 ophæves pr. 1/1 2007 ved Lov nr. 548 af den 8. juni 2006 om
kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder,
kommuners og regioners deltagelse i selskaber, jfr. Lov nr. 548
(som træder i kraft den 1. januar 2007).
I L548 § 14, stk. 3, er der dog fastlagt en overgangsbestemmelse,
der bevirker at 384 fortsat finder anvendelse på selskaber, som er
etableret inden 1/1 2007.
4. Lov nr. 548 af den 8. juni 2006 om kommuners udførelse af
opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners
deltagelse i selskaber (i kraft 1/1 2007)
Som anført ovenfor har man ved Lov nr. 548 valgt at ophæve Lov nr.
384, for så vidt angår etablering af nye selskaber.
L548 træder i kraft 1/1-2007 og er herefter gældende.
Opgaver
For så vidt angår de opgaver, der kan udføres af et L548-selskab,
er det i § 3 i L548 anført:
Stk. 1. Kommuner og regioner kan efter bestemmelserne i §§ 4-6
deltage finansielt og ledelsesmæssigt i selskaber, der driver
virksomhed med henblik på salg af produkter og tjenesteydelser, som
bygger på kommunal eller regional viden, der er oparbejdet i
kommunen eller regionen i forbindelse med løsning af kommunale
eller regionale opgaver, eller videreudvikling af sådan
viden.
En kommune kan - fra den 1. januar 2007 - deltage i et selskab,
som driver sin virksomhed med henblik på salg af produkter og
tjenesteydelser, der bygger på kommunal viden, som er oparbejdet i
kommunen i forbindelse med løsning af kommunale opgaver eller som
driver virksomhed, der bygger på videreudvikling af sådan
viden.
Pågældende selskaber må ud over at afsætte ovennævnte viden, gerne
afsætte nært sammenhængende privat viden samt produkter og
tjenesteydelser, der bygger på sådan viden, men selskabet må
herudover ikke drive anden virksomhed.
Den kommunale og private viden skal således angå samme emneområde
og skal som sådan kunne supplere hinanden.
Det er som udgangspunkt en betingelse for kommunal deltagelse i et
L548-selskab, at kommunen ikke tidligere har udliciteret opgaven
til private, og kommunal deltagelse og etablering af et selskab er
udelukket, hvis selskabets virksomhed bygger på viden/opgaver, der
tidligere har været udliciteret, idet delelementer af opgaven dog
kan have været udliciteret, jfr. L548 § 3, stk. 1.
Tilladte selskabsformer
Det følger af L548 § 3, stk. 5, at kommuner - på tilsvarende måde
som i L348 - kun kan deltage finansielt og ledelsesmæssigt i
aktieselskaber, anpartsselskaber og i virksomheder med begrænset
ansvar.
Indskuddets størrelse
Til forskel fra L384 er der ikke fastsat nogen grænse for, hvilke
kapitalindskud en kommune kan foretage i et L
548-selskab.
Bestemmende indflydelse mv.
Det er en forudsætning for kommunal deltagelse, at kommunen ikke
gennem sit indskud opnår bestemmende indflydelse i selskabet, jfr.
§ 3, stk. 4.
Rækkevidden af "bestemmende indflydelse" skal fortolkes i
overensstemmelse med koncerndefinitionen i aktieselskabslovens § 2,
stk. 2, og bestemmelsen i L548 svarer materialet til den
tilsvarende bestemmelse i L384.
Dette bevirker, at bestemmende indflydelse hverken må opnås gennem
aktiebesiddelse eller opnås gennem aftaler, herunder f.eks. via
indgåelse af aktionæroverenskomster eller
vedtægtsbestemmelser.
Ejerfordeling
Det er en forudsætning, at der i L548-selskaber skal være private
ejere, der tilsammen besidder minimum 25 % af selskabets kapital og
stemmerettigheder.
Det er endvidere bestemt, at den forholdsmæssige kommunale andel
af kapitalen og stemmerettighederne i et L548-selskab ikke
efterfølgende kan forøges. Et efterfølgende kommunalt indskud i et
L548-selskab forudsætter som følge heraf, at der som udgangspunkt
skal ske en tilsvarende forøgelse af det private
engagement.
De private medejere af selskabet må derimod gerne senere foretage
yderligere investeringer i selskabet uden tilsvarende offentligt
indskud.
Krav til omsætning
Det er en forudsætning for kommunal deltagelse i et L548-selskab,
at højst 25 % af selskabets omsætning - gennemsnitligt over 3 år -
stammer fra salg til andre end kommuner, jfr. § 5.
Såfremt mere end 25 % af selskabets omsætning gennemsnitlig over 3
år stammer fra salg til andre, skal kommunen afhænde sine
ejerandele i selskabet.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan under ganske særlige
omstændigheder give tilladelse til at fravige disse
omsætningskrav.
Valg af bestyrelse
Det er et krav for kommunal deltagelse i et L548-selskab, at
vedtægterne ikke giver andre end selskabsorganerne ret til at
udpege medlemmer af selskabets ledelse, jfr. § 3, stk.
6.
Kommuner må ligesom i et L384-selskab heller ikke i et
L548-selskab i henhold til vedtægterne være tillagt en
bestyrelsespost, ligesom man grundet forbuddet om bestemmende
indflydelse heller ikke må være tillagt en bestyrelsespost i
henhold til en aktionæroverenskomst eller lignende.
5. Lov om erhvervsfremme (Lov nr. 602 af 24. juni
2005)
Kommuners adgang til alene eller i samarbejde med andre at
iværksætte kollektive erhvervsudviklingsaktiviteter i form af
information, rådgivning, erhvervsudviklingsprojekter, forskerparker
og anden erhvervsmæssig service, som stilles til rådighed for alle
virksomheder eller grupper af erhvervsvirksomheder i kommunen, har
hidtil været reguleret i Lov om kommuners og amtskommuners
deltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter (herefter L383), som
senest er offentliggjort ved lovbekendtgørelse nr. 126 af den 6.
marts 1996 som ændret ved Lov nr. 13 af den 13. januar 1997, Lov
nr. 355 af 2. juni 1999 og Lov nr. 451 af den 7. juni
2001.
Lov om kommuners og amtskommuners deltagelse
erhvervsudviklingsaktiviteter ophæves pr. den 1/1 2007 og erstattes
af Lov om erhvervsfremme (Lov nr. 602 af den 24. juni 2005)
(herefter L602)
Opgaver
Den hidtidige mulighed efter L383 for kommuners deltagelse i
erhvervsudviklingsaktiviteter er stor set uændret videreført i L602
om erhvervsfremme.
Af § 13 i L602 fremgår:
"stk. 1. Kommunerne kan iværksætte
erhvervsudviklingsaktiviteter, bl.a. inden for
1) innovation, videndeling og videnopbygning,
2) anvendelse af ny teknologi,
3) etablering og udvikling af nye virksomheder,
4) udvikling og menneskelige ressourcer, herunder udvikling af
regionale kompetencer,
5) vækst og udvikling i turismeerhvervet og
6) udviklingsaktiviteter i yderområderne.
Stk. 2. Aktiviteterne skal iværksættes i overensstemmelse med § 9,
stk. 4 og 6. Aktiviteterne kan gennemføres i regi af selvstændige
juridiske enheder."
Af lovforarbejderne til L602 fremgår det, at kommuners
iværksættelse af erhvervsudviklingsaktiviteter i henhold til den
nye erhvervsfremmelov svarer til en opdateret videreførelse af den
hidtidige adgang i henhold til L383.
Kommuner kan således pr. 1/1 2007 ved ikrafttræden af L602, -
alene eller i samarbejde med andre, - iværksætte kollektive
erhvervsudviklingsaktiviteter i form af information, rådgivning,
erhvervsudviklingsprojekter, forskerparker og anden erhvervsmæssig
service, som stilles til rådighed for alle erhvervsvirksomheder
eller grupper af erhvervsvirksomheder i kommunen og sådanne
aktiviteter kan bestå af generel rådgivning og information,
konsulentbistand samt etablering af netværk og formidling af
samarbejde mellem virksomheder.
En kommune kan med hjemmel i L602 deltage i
erhvervsudviklingsprojekter, der har betydning for
erhvervsudviklingen generelt i området eller for grupper af
virksomheder, idet det dog er en forudsætning, at kommunal
erhvervsstøtte skal have karakter af kollektive foranstaltninger,
under den forudsætning at tilbuddene ikke eksklusivt retter sig mod
enkelte virksomheder.
Kommunal deltagelse i et selskab med erhvervsudviklingsaktiviteter
i henhold til L602 skal opfylde følgende kriterier:
a) Erhvervsudviklingsaktiviteten skal være til gavn for en åben
kreds af erhvervslivet / kollektiv - det vil sige rette sig mod
alle eller en gruppe af virksomheder, jfr. § 9, stk. 4.
b) Projekter vedrørende information, rådgivning og anden
erhvervsmæssigservice skal indeholde elementer af erhvervsmæssig
infrastruktur af materiel eller immateriel karakter.
c) Erhvervsudviklingsaktiviteterne må ikke virke
konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv, og
der må herunder ikke ydes direkte finansiel støtte til enkelte
erhvervsvirksomheder, jfr. § 9, stk. 6.
d) Der må ikke være tale om deltagelse i "kuvøseselskaber", der
oprettes med henblik på at varetage andre formål end
erhvervsudvikling, men sådanne selskaber kan efter omstændighederne
være lovlige i medfør af L384.
Erhvervsministeriet har i generelle vendinger udtalt, at L383 og
dermed nu L602 ikke giver hjemmel for kommunal deltagelse i
egentlig produktionsvirksomhed, da en sådan virksomhed ikke har
karakter af erhvervsudviklingsstøtte.
Såfremt aktiviteterne i L602-selskab ikke alene har karakter af
erhvervsudviklingsaktiviteter må det imødeses, at der vil blive
stillet krav om at de aktiviteter, som ikke har karakter af
erhvervsudviklingsaktiviteter udskilles fra L602-selskabet, såfremt
den kommunale ejerandel skal opretholdes.
Tilladte selskabsformer
L602 indeholder, i lighed med kommunalfuldmagtsreglerne, ingen
begrænsninger i hvilke type selskaber kommuner kan deltage
i.
I modsætning til kommunalfuldmagtsreglerne stilles der i henhold
til L602 dog ikke noget krav om, at virksomheden ikke må have nogen
erhvervsøkonomisk sigte.
For at opnå højest mulig grad af gennemsigtighed og
forudsigelighed, vil det i givet fald foreslås, at selskabet
etableres som et anparts- eller aktieselskab, idet disse selskaber
dels er relativt nøje reguleret i anparts- og aktieselskabslovene
og dels fordi disse to selskabsformer er alment kendt og
respekteret.
Indskuddets størrelse
I modsætning til kommunalfuldmagtsreglerne indeholder L602 ingen
begrænsninger i størrelsen af de indskud, der kan foretages i
offentlige private selskaber - hverken i relation til den enkelte
kommunes indskud eller i relation til det samlede kommunale
indskud.
Det kommunale ejerskab må således gerne fuldt ud være reguleret i
en komplet aktionæroverenskomst, som både regulerer selve
ejerskabet samt ledelsen af selskabet.
Bestemt indflydelse mv.
I modsætning til kommunalfuldmagtsreglerne indeholder L602 ingen
bestemmelser om, at en kommune ikke må have bestemmende indflydelse
i et offentligt privat selskab.
Valg af bestyrelsen
Der er i henhold til L602 ikke nogen særlige krav om, at det alene
er selskabsorganerne, der kan udpege bestyrelsesmedlemmerne til
bestyrelsen i et offentligt privat selskab.
Læs Erhvervs- og selskabsstyrelsens rapport år 2003 om "Kommunal erhvervsvirksomhed"
Læs Erhvervs- og selskabsstyrelsens rapport år 2004 om "Kommunal erhvervsvirksomhed"
Læs Erhvervs- og selskabsstyrelsens rapport år 2005 om "Kommunal erhvervsvirksomhed"
Læs om mere om ApS og A/S under "Opstart af
virksomhed"
Rådgivning ydes af kyndige advokater
Ejeraftale - indgåelse og fortolkning
Rådgivning om indgåelse og fortolkning af ejeraftale.
Når man indgår en ejeraftale skal man som minimum overveje
følgende:
1....
Artikel: Iværksætterselskab
Iværksætterselskab
Erhvervsstyrelsen har en revision af selskabsloven i hørring og
heraf fremgår det, at man foreslår et iværksætterselskab (som er en
afart at et ApS) der kan stiftes med blot en krone i
selskabskapital.
Et iværksætterselskab - forkortet IVS - er en særlig type af et
anpartsselskab og det foreslås at der i Selskabsloven indsættes en
§ 357 a, hvoraf det fremgår at et iværksætterselskab kan stiftes
med en kapital på 1 krone....
Læs hele artiklenArtikel: Bestyrelsens opgaver og ansvar i henhold til Selskabsloven
En af de væsentlige opgaver som en bestyrelse skal foretage sig,
er at ansætte direktionen, jf. selskabslovens § 111, stk. 1. Det er
tillige bestyrelsens ansvar at afskedige direktionen.
Herudover fremgår bestyrelsens opgaver af selskabslovens § 115,
som har følgende ordlyd:
I kapitalselskaber, der har en bestyrelse, skal denne ud
over at varetage den overordnede og strategiske ledelse og sikre en
forsvarlig organisation af kapitalselskabets virksomhed påse,
at
1)bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på en måde,
der efter kapitalselskabets forhold er tilfredsstillende,
2)der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring
og interne kontroller,
3)bestyrelsen løbende modtager den fornødne rapportering om
kapitalselskabets finansielle forhold,
4)direktionen udøver sit hverv på en behørig måde og efter
bestyrelsens retningslinjer og
5)kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er
forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at
opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser,
efterhånden som de forfalder, og kapitalselskabet er således til
enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og
sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er
forsvarligt....
Læs hele artiklen