Oestre Landsret 718 250
møde-2_470_250
advokat_TW_1_ude_470_250

Firmabil og beskatning - Højesteretsdom om fri bil for tilkaldevagt

Medarbejdere, der har tilkaldevagter fra bopælen, og som tager bilen med hjem, fordi den skal bruges i forbindelse med tilkaldene, har hidtil ikke af den grund været anset for at have bil til rådighed for privat kørsel. En ny højesteretsdom fastslår, at firmabilen for en tilkaldevagt dog typisk er egnet til privat benyttelse, og såfremt bilen er til rådighed for medarbejderen hele året, er der stor risiko for, at medarbejderen bliver beskattet af værdi af fri bil.

Hvis en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for en medarbejder, som medarbejderen kan anvende privat, er der tale om et skattepligtigt personalegode (fri bil), jfr. ligningslovens § 16, stk. 4. En selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen og som har valgt at lade sin bil gå ind i denne ordning, bliver ligestillet med en medarbejder, der har fået stillet bil til privat rådighed af en arbejdsgiver. Den skattepligtige værdi af fri bil sættes til 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20 % af resten. Bilens værdi sættes dog altid til mindst 160.000 kr.

Såfremt en medarbejder er på tilkaldevagt, og arbejdsgiveren i den anledning stiller en bil til rådighed for medarbejderen, for at denne kan bestride sin stilling, vil medarbejderen som udgangspunkt ikke blive beskattet af fri bil, men der er en række forudsætninger, som skal være opfyldt.

Reglerne om firmabil

Som reglerne er udformet, er det den blotte rådighed over en firmabil til privat brug, der udløser beskatning. Kørsel mellem hjem og arbejde anses skattemæssigt for privat kørsel, medmindre kørslen undtagelsesvist kan henføres under ligningslovens § 9 B som erhvervsmæssig.

En medarbejder med firmabil har mulighed for at undgå beskatning af fri firmabil ved at afskære sig muligheden for at anvende firmabilen privat. En absolut forudsætning for at undgå beskatning er, at der foreligger en skriftlig aftale mellem medarbejderen og virksomheden om, at bilen ikke er til rådighed for privat brug. Kører medarbejderen blot én gang i løbet af året privat i en firmabil - trods aftale med virksomheden om, at firmabilen ikke er til rådighed for privat kørsel - udløses beskatning af værdien af fri firmabil for hele året.

Såfremt en medarbejder med firmabil - som har indgået en aftale med virksomheden om, at firmabilen ikke er til rådighed for privat kørsel - altid stiller firmabilen på virksomhedens adresse uden for arbejdstiden, kan medarbejderen være rimelig sikker på ikke at blive beskattet af fri firmabil.

Men holder firmabilen derimod ved hjemmet uden for arbejdstiden, er der formodning om, at firmabilen - uanset en eventuel aftale med firmaet om det modsatte - rent faktisk anvendes privat. For at undgå beskatning skal medarbejderen over for skattemyndighederne sandsynliggøre, at dette ikke er tilfældet.

Tilkaldevagt

Udgangspunktet i skattemyndighedernes praksis er, at personer på tilkaldevagt - det vil sige med vagt fra hjemmet til "uvisse adresser" uden for normal arbejdstid - ikke bliver beskattet af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, hvorefter kørsel mellem hjemmet og virksomheden uden for normal arbejdstid ikke udløser beskatning. Denne praksis er beskrevet i pkt. 12.4.6.4 i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996.

Det må antages, at det forhold, at der undtagelsesvist køres mellem hjemmet og virksomheden, ikke udelukker, at der kan være tale om uvisse adresser, men det er en betingelse, at rådighedspligten er reel. Det indebærer, at den ansatte skal have pligt til at møde i rådighedsperioden. En telefonkæde, hvor den ansatte blot kan lade mødepligten overgå til den næste på listen, anses ikke at instituere en reel rådighedspligt. Den ansatte skal i rådighedsperioden endelig være pålagt reelle begrænsninger i privatlivet. Den ansatte skal f.eks. kunne møde udhvilet og ædru i hele rådighedsperioden,

Ny dom

Højesteret har i en ny afgørelse taget stilling til denne praksis i en sag, hvor en medarbejder havde fået stillet en pickup til rådighed for kørsel i firmaets interesse. Medarbejderen havde tilkaldevagt, hvorfor bilen uden for normal arbejdstid var parkeret på medarbejderens bopæl. Det blev under sagen lagt til grund, at pickup'en ikke var et specialkøretøj.

Medarbejderen kunne som en del af sine almindelige arbejdsopgaver tilkaldes døgnet rundt af virksomhedens kunder. Ordningen indebar, at medarbejderen kunne benytte firmabilen til kørsel mellem bopæl og arbejdspladsen, ligesom bilen stort set holdt på medarbejderens bopæl hele året (bortset fra ferieperioder, enkelte weekends og under andet fravær).

Højesteret fandt, at firmabilen var egnet til privat benyttelse, og at ordningen ikke kunne være omfattet af skattemyndighedernes praksis om tilkaldevagt, hvorefter kørsel mellem hjemmet og arbejdspladsen udløste beskatning hos medarbejderen af fri bil.

Konklusion

Som anført er medarbejdere med tilkaldevagter undtaget fra firmabilbeskatningen, selv om bilen i en periode, hvor medarbejderen har tilkaldevagt, anvendes til kørsel mellem bopælen og en fast arbejdsplads. Men skattemyndighederne stiller relativt strenge krav til indholdet af tilkaldevagten - og den praksis er nu stadfæstet af højesteret.

Krav nummer 1

Vagtordningen skal være reel. Firmabilen må således ikke tages med hjem på dage, hvor medarbejderen ikke risikerer at blive kaldt på arbejde. Hvis vagtordningen eksempelvis ikke er effektiv på søndage, må bilen ikke være parkeret ved medarbejderens bopæl den pågældende dag.

Krav nummer 2

Medarbejderen skal både have mulighed for og pligt til at møde i rådighedsperioden. Er tilkaldevagten blot udformet som en telefonkæde, hvor medarbejderen kan lade mødepligten overgå til den næste på listen, anses den ikke for reel. Medarbejderen skal i rådighedsperioden endvidere være pålagt reelle begrænsninger i privatlivet og skal f.eks. kunne møde udhvilet og ædru i hele rådighedsperioden. Vagtperioder over længere perioder accepteres således normalt ikke af skattemyndighederne.

Krav nummer 3

Tilkaldene skal ske til uvisse adresser. Dette betyder, at medarbejdere ikke har tilkaldevagt, hvis det på forhånd står klart, hvortil "udrykningen" skal ske.

Referat af højesterets dom (Sag 98/2004) afsagt den 30. juni 2006

Beskatning af firmabil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

A
mod
Skatteministeriet

A var ansat som servicechef i en virksomhed, der blandt andet tilbød kunderne døgnservice på produkter leveret af virksomheden. A varetog vagtordningen i Jylland, hvilket indebar, at han skulle stå til rådighed 24 timer i døgnet, bortset fra i ferier og i enkelte weekends.

I forbindelse med ansættelsen fik A stillet en Mercedes pickup til rådighed. Bilen var indregistreret på gule plader og der var betalt moms. I A's husstand var der endvidere en privat bil.

I 1994 indgik A med sin arbejdsgiver aftale om brug af firmabilen. Af aftalen fremgik blandt andet, at bilen udelukkende måtte benyttes til erhvervsmæssig kørsel, men også at kørsel fra hjem til virksomheden højst en gang ugentligt ikke skulle betragtes som privat kørsel. I forbindelse hermed havde A drøftet spørgsmålet om beskatning af firmabil med den kommunale skatteforvaltning.

Skattemyndighederne mente, at A skulle beskattes af værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, og forhøjede derfor hans personlige indkomst, hvilket blev stadfæstet af Landsskatteretten. A indbragte herefter sagen for domstolene.

Højesteret frifandt Skatteministeriet. Højesteret fandt, at firmabilen var egnet til privat benyttelse. Det måtte endvidere lægges til grund, at A som en del af sine almindelige arbejdsopgaver kunne tilkaldes døgnet rundt af virksomhedens kunder. Ordningen indebar, at han kunne benytte firmabilen til kørsel mellem sit hjem og virksomhedens adresse, ligesom bilen var på hans bopæl hele året bortset fra ferieperioder, enkelte weekends og under andet fravær. En sådan ordning kunne ikke anses for omfattet af skattemyndighedernes praksis som beskrevet i pkt. 12.4.6.4 i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 (personer med vagt fra hjemmet til "uvisse adresser" uden for normal arbejdstid), hvorefter kørsel mellem hjemmet og virksomheden uden for normal arbejdstid ikke udløser beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4. A's tilkaldeordning kunne således ikke begrunde en undtagelse fra denne beskatning.

Efter oplysningerne om omfanget af A's kørsel mellem hjemmet og virksomhedens adresse måtte denne kørsel anses for privat og ikke erhvervsmæssig.

Højesteret fandt det endvidere ikke godtgjort, at udtalelser fra den kommunale skatteforvaltning havde givet A en berettiget forventning om, at hans brug af bilen ikke ville medføre ændringer i skatteansættelsen.

Landsretten var kommet til samme resultat.

 

Rådgivning ydes af kyndige advokater

Kvinder i dansk Erhvervsliv

I dette program om Kvinder i dansk Erhvervsliv har advokat Troels Wenzel Østergaard besøg af erhvervskvinden Stine Bosse og ligestillingsminister Karen Ellemann....

Ansættelse af medarbejder

I dette TV-program giver advokat Troels Wenzel Østergaard sammen med direktør Per Elmgaard Rasmussen et unikt indblik i hvordan en virksomhed tænker når de skal ansætte en medarbejder, hvordan de læser en ansøgning, hvilke vilkår virksomheden syntes er de vigtigste i en ansættelseskontrakt samt hvordan der sker en udvælgelse af kandidater Du kan læse mere om de øvrige programmer i serien SelskabsAdvokaten fra dk4: her Du er altid velkommen til at kontakte advokat Troels Wenzel Østergaard eller Michella Friis Grome for en uformel drøftelse om ansættelse af medarbejdere i din virksomhed på telefon 45 23 00 10....

Artikel: Fortrudt ansættelse af medarbejder før tiltræden

I har endelig fundet den rigtige medarbejder til virksomheden, og glæder jer til vedkommende kan starte om nogle måneder. Men. Da datoen for, at vedkommende skal starte nærmer sig, viser det sig, at virksomhedens situation har ændret sig, at I har fortrudt ansættelsen eller noget helt tredje, som gør, at I ikke kan ansætte vedkommende alligevel....

Læs hele artiklen

Artikel: Beskyttelse af forretningshemmeligheder

Den 9. juni 2018 træder lov om forretningshemmeligheder i kraft. Loven er blevet til på baggrund af et EU-direktiv, som har til formål at styrke beskyttelsen af forretningshemmeligheder og skabe ensartede rammevilkår for erhvervslivet på tværs af EU.  I Danmark har det endvidere været hensigten at samle reguleringen af forretningshemmeligheder mere end tidligere, hvor reglerne har været spredt i markedsføringsloven, straffeloven, retsplejeloven og loyalitetspligten  i ansættelsesforhold m....

Læs hele artiklen
45230010
eller jeg kan kontakte dig senere
Ring mig op
Andet

Fortrudt ansættelse af medarbejder før tiltræden

I har endelig fundet den rigtige medarbejder til virksomheden, og glæder jer til vedkommende kan starte ...»

Beskyttelse af forretningshemmeligheder

Den 9. juni 2018 træder lov om forretningshemmeligheder i kraft. Loven er blevet til på baggrund af et ...»

Erhvervsadvokat

SelskabsAdvokaterne er erhvervsadvokater der yder specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder, ...»

Virksomhedserhverver hæftede for retsstridig opsigelse

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. oktober 2017 Sag 284/2016(1. afdeling)Dansk Metal som mandatar ...»

Forkortet varsel i opsigelse var ikke berettiget

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. november 2017 Sag 321/2016(1. afdeling)Dansk Erhverv som mandatar ...»

Vi er medlemmer af