Ferielovens § 23 / deltidsansættelse

Ferielovens § 23 / deltidsansættelse

Optjening af ferie

Optjeningen af ferie sker i optjeningsåret. Optjeningsåret er kalenderåret (1. januar til 31. december).

I henhold til Ferielovens § 7, stk. 1 optjener en lønmodtager 2,08 feriedag for hver måneds ansættelse i et kalenderår. Et fuldt kalenderårs ansættelse berettiger til 5 ugers betalt ferie eller i alt 25 feriedage, idet det forudsættes at en lønmodtager normalt arbejder 5 dage pr. uge.

I henhold til Ferielovens § 8, stk. 1, har en lønmodtager ret til 25 dages ferie uanset om lønmodtageren har optjent retten til betalt ferie eller ej, jf. Ferielovens § 7. Dette betyder, at såfremt en lønmodtager alene har optjent f.eks. 10 dages betalt ferie fra arbejdsgiveren, har denne ret - men ikke pligt - til at holde resterende 15 dages ferie, men må selv betale herfor.

Afholdelse af ferie

Afholdelse af ferie sker i perioden 1. maj til 30. april, også kaldet ferieåret. Ferieåret er således perioden 1. maj til 30. april.

For en lønmodtager der arbejder mindre end 5 dage om ugen, sker beregning af ferieafholdelse ved, at arbejdsfrie dage indgår i ferien med et forholdsmæssigt antal. Det vil sige, at for en lønmodtager, som f.eks. arbejder 2 dage om ugen, skal de 3 ugentlige arbejdsfrie dage indgå i en ferieuge. Det betyder, at der i de 5 ugers ferie skal indgå 15 arbejdsfrie dage. En omregning i dette tilfælde svarer til, at en feriedag omregnes til 2,5 (5/2) pr. dag.

Såfremt en lønmodtager med en 2 dages arbejdsuge holder 2 dages ferie (reelt svarende til sammenlagt en uge), skal de 3 arbejdsfrie dag tælles med og lønmodtageren har således afholdt en uges ferie, idet 2 ganget med 2,5 giver 5. Det vil sige, at der i lønmodtagerens samlede opgørelse af feriedage skal fratrækkes 5 feriedage.

Såfremt en lønmodtager alene holder 1 feriedag i en uge, har medarbejderen afholdt 2,5 feriedag og det er 2,5, der skal fratrækkes i lønmodtagerens samlede opgørelse af feriedage.

Regulering af lønnen ved ændret arbejdstid/arbejdsomfang

Det er som udgangspunkt lønnen på ferieafholdelsestidspunktet (og ikke optjeningsåret), der skal udbetales til lønmodtageren under lønmodtagerens ferie. En undtagelse er dog Ferielovens § 23, stk. 3. I henhold til Ferielovens § 23, stk. 3, skal lønnen under ferie reguleres, såfremt arbejdstiden/arbejdsomfanget på ferietidspunktet afviger med mere end 20% i forhold til arbejdstiden/arbejdsomfanget i optjeningsåret.

Ferielovens § 23, stk. 3 lyder som følgende:

Stk.3. Hvis lønmodtagerens gennemsnitlige arbejdstid eller arbejdsomfang på ferietidspunktet afviger med mere end 20 pct. i forhold til optjeningsårets gennemsnitlige arbejdstid eller arbejdsomfang, reguleres lønnen under ferie forholdsmæssigt.

Et eksempel er, at lønmodtageren i optjeningsåret havde en arbejdsuge på 37 timer og på ferietidspunktet arbejder 15 timer om ugen. I dette tilfælde skal lønnen reguleres i opadgående retning, idet lønnen skal reguleres således, at denne svarer til 37 timer på ferietidspunktet. Er lønnen f.eks. DKK 20.000 ved ferietidspunktet, skal lønnen ganges med 37 og divideres med 15, hvilket giver en reguleret ferieløn på DKK 49.333.

En medarbejder som havde en arbejdsuge på 37 timer i optjeningsåret og på ferietidspunktet arbejder 30 timer om ugen, skal ikke reguleres, idet arbejdstiden/arbejdsomfanget ikke afviger med mere end 20%.

Det er væsentligt at anføre, at det alene er afvigelsen i arbejdstiden/arbejdsomfanget som indgår i beregningsgrundlaget af, hvorvidt der skal ske en eventuel regulering af lønnen. En ændring alene i lønnen - enten ved lønforhøjelse eller ved lønnedgang - har således ingen påvirkning og medfører ikke regulering i henhold til Ferielovens § 23, stk. 3.

Lønnen under ferie skal tilsvarende reguleres nedad, hvis lønmodtageren går mere end 20% op i arbejdstid på ferietidspunktet i forhold til optjeningsåret.