Erstatningsansvar efter markedsføringsloven

Landets øverste domstol, Højesteret, har afsagt to nye domme vedrørende ansattes erstatningsansvar for handlinger i strid med markedsføringsloven.

Højesteret er i den ene sag kommet frem til, at en ansat og dennes nye arbejdsgiver skal betale erstatning for deres handlinger, mens Højesteret i den anden sag ikke fandt det bevist, at to ansattes handlinger var i strid med markedsføringsloven.

Ifølge markedsføringslovens § 19 må en person, der via et tjenesteforhold i en virksomhed retmæssigt har fået kendskab til eller rådighed over virksomhedens erhvervshemmeligheder, ikke viderebringe eller benytte sådanne hemmeligheder. Herudover har en ansat en streng loyalitetspligt i forhold til arbejdsgiveren, så længe ansættelsesforholdet består. Dette betyder, at medarbejderen skal afstå fra konkurrerende handlinger.

Ifølge markedsføringslovens § 1 skal en erhvervsdrivende udvise god markedsføringskik under hensyntagen til forbrugerne, de erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser.

Den ene dom omhandlede en medarbejder, som var ansat som sælger i en virksomhed. Medarbejderen opsagde sin stilling i december 2004 med fratrædelse ved udgangen af januar 2005. Medarbejderen blev sygemeldt i januar 2005 og var samtidig i forbindelse med sygdommen i arbejde for sin nye arbejdsgiver. Højesteret fandt det klart bevist, at medarbejderen havde arbejdet for den nye arbejdsgiver, som var konkurrerende, mens han var sygemeldt. Medarbejderen havde blandt andet bistået den nye arbejdsgiver med udarbejdelse af et tilbud rettet til en af den oprindelige arbejdsgivers kunder. Dette medførte, at kunden i marts 2005 skiftede leverandør og gik over til den ansattes nye arbejdsgiver og hermed til konkurrenten.

Højesteret fandt, at medarbejderen groft havde tilsidesat sin loyalitetsforpligtigelse i forhold til den oprindelige arbejdsgiver ved at have foretaget konkurrerende handlinger, der kunne skade dennes virksomhed. Medarbejderen havde hermed handlet ansvarspådragende. Højesteret bemærkede i øvrigt, at medarbejderen i januar 2005 var ansat, ikke erhvervsdrivende, og derfor ikke kunne anses for selvstændigt at have overtrådt markedsføringslovens § 1.

Højesteret kom frem til, at den nye arbejdsgiver havde handlet i strid med god markedsføringsskik ved at overtræde markedsføringslovens § 1, da denne havde gjort brug af medarbejderens bistand ved udarbejdelsen af tilbuddet til den potentielle kunde. Den nye arbejdsgiver burde have indset, at medarbejderen tilsidesatte sine forpligtigelser over for den oprindelige arbejdsgiver. Den konkurrerende virksomhed havde dermed tillige handlet ansvarspådragende.

Medarbejderen og konkurrenten blev derfor kendt solidarisk erstatningsansvarlige for det tab, som den oprindelige arbejdsgiver havde fået ved tabet af kunden. Erstatningen blev fastsat til kr. 300.000.

Den anden dom omhandlede to medarbejdere, som i slutningen af 2005 skiftede deres ansættelse fra et ejendomsadministrationsselskab X til et andet ejendomsadministrationsselskab Y. Kort tid herefter opsagde fire boligforeninger den administrationsaftale, som de havde med X. De fire boligforeninger indgik i stedet en aftale med Y.

X krævede herefter erstatning fra medarbejderne for det tab, de havde lidt, ved at de fire boligforeninger havde opsagt deres administrationsaftaler. X anførte, at medarbejderne havde gjort brug af X's erhvervshemmeligheder og dermed handlet i strid med god markedsføringsskik.

Højesteret kom frem til at, at det bevismæssigt måtte lægges til grund, at de fire boligforeningerne selv havde taget initiativ til at skifte ejendomsadministrator, idet de over en længere periode var utilfredse med X. Foreningerne havde selv henvendt sig til medarbejderne og ikke omvendt. Det var herudover ikke bevist, at medarbejdernes eventulle anvendelse af X's formularer havde fremskyndet dette administratorskifte.

Højesteret konkluderede herefter, at det ikke var blevet godtgjort, at X havde lidt et tab som følge af medarbejdernes handlinger. Medarbejderne blev herefter frifundet for kravet om erstatning.

Den første dom er interessant, idet den nye arbejdsgiver blev anset for solidarisk ansvarlig på grund af adfærd i strid med markedsføringslovens § 1. Et sådant ansvar kan komme på tale i særligt oplagte eller grove tilfælde, hvor det må stå den konkurrerende virksomhed klart, at den medvirker til en retsstridig adfærd.

Dommen er også interessant, idet det forhold at medarbejderen på tidspunktet for bistanden til den konkurrerende virksomhed var ansat, ikke erhvervsdrivende, fører til, at markedsføringslovens § 1 ikke er overtrådt selvstændigt af medarbejderen. Dette synes at være et brud med den hidtidige antagelse i den juridiske litteratur.

I sager om erstatning for krænkelse af erhvervshemmeligheder viser det sig ofte, at virksomhederne har ganske vanskeligt ved at påvise, at erhvervshemmeligheder er udnyttet, og at det er udnyttelsen af oplysningerne, som har været årsag til et økonomisk tab. Meget ofte vil der også være andre konkurrerende årsager til, at virksomheden mister kunden, og det er en vanskelig sag at få belyst nøjagtigt, hvad der skete hos konkurrenten. Dommene belyser på forskellig vis de bevismæssige udfordringer vedrørende krænkelsen, tabet og tabsopgørelsen.

Såfremt du har spørgsmål til ovenstående eller behov for nærmere drøftelse om markedsføringsloven i forhold til dig eller din virksomhed, kan du kontakte SelskabsAdvokaterne.

Rådgivning ydes af kyndige advokater

7:20

Direktørkontrakt - indgåelse og fortolkning

Rådgivning om direktørkontrakt, direktørkontrakter, indgåelse af direktørkontrakt, opsigelse af direktørkontrakt og fratrædelsesaftaler....

1:05

Ansættelseskontrakt - Opsigelse

Gode råd i forbindelse med opsigelse af ansættelseskontrakt og opsigelse af medarbejder eller opsigelse af direktør....