Ejeraftale - Den selskabsretlige pagt
Mange iværksættere og etablerede ejere af virksomheder overvejer
om de skal finde sammen med andre og fortsætte deres livsværk.
Fordi hvad nu, hvis man alligevel ikke kan med hinanden og finde ud
af at "følges ad". I en sådan situation er det en god idé med en
selskabspagt mellem parterne.
Det er en stor beslutning og kan være
afgørende for en virksomhed, om ejerne kan være enige om at drive
virksomheden. Der er mange forskellige dagligdags situationer og
beslutninger, hvor mennesker ikke kan være enige om alting, uanset
hvor godt man kender hinanden eller hvor godt det går. Det er først
når problemet er opstået eller man bliver uvenner, at der tænkes
på, at det burde have været aftalt eller skrevet ned. På dette
tidspunkt er det mange gange for sent. Derfor er det vigtigt, at
ejerne indgår en "ejeraftale"
En ejeraftale regulerer det indbyrdes forhold mellem ejerne af
virksomheden, hvor der i høj grad er frihed til at aftale
spillereglerne. Lovgivningen på området regulerer overordnet, men
tilgodeser ikke ejernes indbyrdes interesser og magtfordeling. Hvis
f.eks. 3 ligeværdige ejere af et selskab ikke har indgået en
ejeraftale mellem dem, vil 2 af ejerne tilsammen kunne udøve den
fulde kontrol over virksomheden, herunder ændre vedtægter, vælge ny
bestyrelse, bestemme hvem der skal sidde som direktion, sælge og
belåne virksomhedens aktiver, træffe beslutning om udbytte,
fusionere, spalte eller ligefrem opløse virksomheden.
Det er de færreste, der ønsker at indgå i et ejerskab, hvor man
kan blive sat uden for nogen form for indflydelse og hvor mere
eller mindre tilfældige alliancer kan være afgørende for
virksomheden og dens daglige forretninger.
På tilsvarende måde kan 2 ejere af en virksomhed, hvor de begge
ejer lige meget hver af virksomheden, kunne komme i en meget
alvorlig, uløselig situation, idet alle beslutninger i mangel af
modstående aftale vil kræve, at begge parter kan blive enige om
virksomhedens drift.
Herudover er der en række grunde til at indgå en ejeraftale,
f.eks. muligheden for at få afstemt hinandens forventninger,
fastlægge virksomhedens forretningsplan, taget stilling til
fremtidig finansiering, forhindre parterne i at udøve konkurrerende
virksomhed mv.
Endvidere indeholder en ejeraftalen typisk følgende:
- Parter
- Ejeraftalens karakter
- Anparts- og/eller aktionærfordeling
- Generalforsamling
- Bestyrelse og direktion
- Udbytte
- Finansiering
- Ansættelsesforhold
- Konkurrenceklausul
- Tvister
Derudover er der en række andre forhold som kan indgå i en sådan
ejeraftale mellem parterne, hvor det kun er fantasien som sætter
grænser.
En yderligere vigtig faktor efter at have oprettet en ejeraftale
er, at man med jævne mellemrum sikrer sig, at ejeraftalen afspejler
virksomhedens og ejernes nuværende situation samt de fremtidige
behov. Ved en sådan opdatering af ejeraftalen bevares den indre ro,
stabilitet og forudsigelighed i en virksomhed med flere ejere.
En anden lære er, at vanskelighederne minimeres ved at finde
de(n) rigtige samarbejdspartner(e).
Rådgivning ydes af kyndige advokater
Ejeraftale - indgåelse og fortolkning
Rådgivning om indgåelse og fortolkning af ejeraftale.
Når man indgår en ejeraftale skal man som minimum overveje
følgende:
1....
Artikel: Opstart af virksomhed
Beslutningen om valg af virksomhedsform kan være kompliceret og
sammensat ved opstart af virksomhed. Det er væsentligt at forholde
sig til ens ønsker og behov samt omkostningerne ved de enkelte
valgmuligheder.
Der er flere valgmuligheder ved opstart af virksomhed....
Læs hele artiklenArtikel: Iværksætterselskab
Iværksætterselskab
Erhvervsstyrelsen har en revision af selskabsloven i hørring og
heraf fremgår det, at man foreslår et iværksætterselskab (som er en
afart at et ApS) der kan stiftes med blot en krone i
selskabskapital.
Et iværksætterselskab - forkortet IVS - er en særlig type af et
anpartsselskab og det foreslås at der i Selskabsloven indsættes en
§ 357 a, hvoraf det fremgår at et iværksætterselskab kan stiftes
med en kapital på 1 krone....
Læs hele artiklen