Den selskabsretlige pagt

/media/3693/subpageimg.png

Mange iværksættere og etablerede ejere af virksomheder overvejer om de skal finde sammen med andre og fortsætte deres livsværk. Fordi hvad nu, hvis man alligevel ikke kan med hinanden og finde ud af at "følges ad". I en sådan situation er det en god idé med en selskabspagt mellem parterne.

Det er en stor beslutning og kan være afgørende for en virksomhed, om ejerne kan være enige om at drive virksomheden. Der er mange forskellige dagligdags situationer og beslutninger, hvor mennesker ikke kan være enige om alting, uanset hvor godt man kender hinanden eller hvor godt det går. Det er først når problemet er opstået eller man bliver uvenner, at der tænkes på, at det burde have været aftalt eller skrevet ned. På dette tidspunkt er det mange gange for sent. Derfor er det vigtigt, at ejerne indgår en "ejeraftale"

En ejeraftale regulerer det indbyrdes forhold mellem ejerne af virksomheden, hvor der i høj grad er frihed til at aftale spillereglerne. Lovgivningen på området regulerer overordnet, men tilgodeser ikke ejernes indbyrdes interesser og magtfordeling. Hvis f.eks. 3 ligeværdige ejere af et selskab ikke har indgået en ejeraftale mellem dem, vil 2 af ejerne tilsammen kunne udøve den fulde kontrol over virksomheden, herunder ændre vedtægter, vælge ny bestyrelse, bestemme hvem der skal sidde som direktion, sælge og belåne virksomhedens aktiver, træffe beslutning om udbytte, fusionere, spalte eller ligefrem opløse virksomheden.

Det er de færreste, der ønsker at indgå i et ejerskab,  hvor man kan blive sat uden for nogen form for indflydelse og hvor mere eller mindre tilfældige alliancer kan være afgørende for virksomheden og dens daglige forretninger.

På tilsvarende måde kan 2 ejere af en virksomhed, hvor de begge ejer lige meget hver af virksomheden, kunne komme i en meget alvorlig, uløselig situation, idet alle beslutninger i mangel af modstående aftale vil kræve, at begge parter kan blive enige om virksomhedens drift.

Herudover er der en række grunde til at indgå en ejeraftale, f.eks. muligheden for at få afstemt hinandens forventninger, fastlægge virksomhedens forretningsplan, taget stilling til fremtidig finansiering, forhindre parterne i at udøve konkurrerende virksomhed mv.

Endvidere indeholder en ejeraftalen typisk følgende:

  • Parter
  • Ejeraftalens karakter
  • Anparts- og/eller aktionærfordeling
  • Generalforsamling
  • Bestyrelse og direktion
  • Udbytte
  • Finansiering
  • Ansættelsesforhold
  • Konkurrenceklausul
  • Tvister

Derudover er der en række andre forhold som kan indgå i en sådan ejeraftale mellem parterne, hvor det kun er fantasien som sætter grænser.

En yderligere vigtig faktor efter at have oprettet en ejeraftale er, at man med jævne mellemrum sikrer sig, at ejeraftalen afspejler virksomhedens og ejernes nuværende situation samt de fremtidige behov. Ved en sådan opdatering af ejeraftalen bevares den indre ro, stabilitet og forudsigelighed i en virksomhed med flere ejere.

En anden lære er, at vanskelighederne minimeres ved at finde de(n) rigtige samarbejdspartner(e).

Artikler

21. september 2010

Generationsskiftet

Det er sjældent en nem beslutning at starte et generationsskifte i en virksomhed, og gennemførelse af ...»

21. september 2010

Den selskabsretlige pagt

Mange iværksættere og etablerede ejere af virksomheder overvejer om de skal finde sammen med andre og ...»

Ordbog

9. maj 2011

Erhvervsadvokat

SelskabsAdvokaterne er erhvervsadvokater der yder specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder, ...»

Domme

6. januar 2012

Erhvervsret - U-0004-10

Vilkår om placering og om såkaldt minimumspenetration i distributionsaftaler, som udbyder af betalingskanaler via kabelnet indgik med antenneforeninger mv., og som i realiteten pålagde disse at placere kanaludbyderens egne kanaler i den såkaldte mellempakke, fandtes at have til formål at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen på markedet for engrosdistribution af betalingskanaler via kabelnet., jf. TEUF artikel 101 og konkurrencelovens § 6. Konkurrencerådet frifandtes derfor for kanaludbyderens påstande om hel eller delvis ophævelse af Rådets af Konkurrencenævnet stadfæstede påbud om at ophæve disse vilkår.

»
15. november 2011

Selskabsret - H-0091-08

En almenvelgørende fond, der ifølge fundatsen for en erhvervsdrivende fond skulle modtage provenuet ved likvidation af fonden, og som i den anledning faktisk havde modtaget et mindre beløb, kunne ikke rejse krav om erstatning mod den erhvervsdrivende fonds bestyrelsesmedlemmer og revisorer. Dissens.

»