Due Diligence

Due Diligence

Læs mere
Ejeraftale - Den selskabsretlige pagt

Ejeraftale - Den selskabsretlige pagt

Læs mere
Finansiering via Vækstfonden

Finansiering via Vækstfonden

Læs mere
Forrige
Næste

Omdannelse af selskab

Et selskab kan i de fleste tilfælde omdannes til en anden selskabsform, Det være sig enkeltmandsvirksomhed, anpartsselskaber (ApS), iværksætterselskaber (IVS), aktieselskaber (A/S), partnerselskaber (P/S) og interessentskaber (I/S). Alt efter hvilken selskabsform, der er tale om, gælder forskellige regler og muligheder for omdannelsen. Det er derfor altid vigtigt, at du søger kompetent rådgivning, inden du omdanner et selskab. Nedenfor kan du læse mere om de forskellige typer af omdannelser ved at trykke på linket.

Omdannelse af personlig virksomhed til ApS eller A/S

En personlig virksomhed kan omdannes til et ApS eller et A/S på flere forskellige måder. Der kan således som udgangspunkt foretages en skattepligtig omdannelse eller en skattefri omdannelse. I lang de fleste tilfælde, hvor der er tale om en personlig virksomhed med en historisk drift, er en skattefri omdannelse at foretrække. Denne kræver dog planlægning og kan kun foretages i den første halvdel af kalenderåret - dvs. fra 1. janusr til 30. juni.

Du kan læse mere om omdannelse af personligviskomhed til ApS eller A/S i vores artikel om emnet her.

Omdannelse af I/S til ApS eller A/S

Et I/S kan ligesom en personlig virksomhed omdannes til et ApS eller et A/S på flere forskellige måder. Der kan således som udgangspunkt foretages en skattepligtig omdannelse eller en skattefri omdannelse. I lang de fleste tilfælde, hvor der er tale om et I/S med en historisk drift, er en skattefri omdannelse at foretrække. Denne kræver dog planlægning og kan kun foretages i den første halvdel af kalenderåret - dvs. fra 1. janusr til 30. juni.

Du kan læse mere om omdannelse af personligviskomhed til ApS eller A/S i vores artikel om emnet her.

Omdannelse af IVS til ApS

Et iværksætterselskab (IVS) er i realiteten et anpartsselskab, hvor der blot gælder begrænsninger og andre muligheder. Formålet med et IVS er således også det på et tidspunkt skal laves om til et ApS, når der er tilstrækkelig kapital i IVS'et. Der er således i realiteten heller ikke tale om en omdannelse af et IVS til et ApS men en omregistreting af et IVS til et ApS.

Du kan læse mere om processen og kravene til en omregistrering i vores artikel om omreigstrering af et IVS til et ApS her.

Omdannelse af ApS til A/S
Kapitalejerne i et anpartsselskab kan med det flertal, der kræves til en vedtægtsændring, vedtage at omdanne selskabet til et aktieselskab. Inden omdannelsen vedtages skal der udarbejdes en vurderingsberetning og en ledelseserklæring. Omdannelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Omdannelsen til aktieselskab anses for sket, når selskabets vedtægter er ændret således, at de opfylder kravene for aktieselskaber, og når omdannelsen er registreret hos Erhvervsstyrelsen.

Omdannelse af A/S til ApS
Generalforsamlingen kan med det flertal, der kræves til ændring af et selskabs vedtægter, vedtage at omdanne et aktieselskab til et anpartsselskab. Omdannelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke. Meddelelse om vedtagelsen af omdannelsen sendes senest 2 uger efter vedtagelsen til alle aktionærer, som ikke har deltaget i beslutningen.
Et aktieselskabs omdannelse til anpartsselskab anses som sket, når selskabets vedtægter er ændret således, at de opfylder kravene for anpartsselskaber, og når omdannelsen er registreret hos Erhvervsstyrelsen.

Omdannelse af A/S til P/S

Generalforsamlingen kan med det flertal, der kræves til vedtægtsændring, vedtage at omdanne et aktieselskab til et partnerselskab. Omdannelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Meddelelsen om vedtagelsen sendes senest 2 uger efter vedtagelsen til enhver noteret aktionær samt til de indtrædende fuldt ansvarlige deltagere.

Et aktieselskabs omdannelse til partnerselskab anses for sket, når selskabets vedtægter er ændret således, at de opfylder kravene for partnerselskaber, og når omdannelsen er registreret hos Erhvervsstyrelsens.

SelskabsAdvokaterne har speciale i selskabsret, herunder omdannelse af selskaber og omstrukturering af selskaber.

Du er altid velkommen til at kontakte SelskabsAdvokaterne for en uformel drøftelse af dine muligheder.


Nu skal din virksomhed også registrere sine reelle ejere

Lovændring Folketinget har vedtaget en ændring af bl.a. selskabsloven, der medfører at virksomheder fra ...»

Generalforsamling - Hvornår og hvordan?

Generelt Kapitalejeres ret til at træffe beslutninger i et kapitalselskab (A/S, ApS, IVS eller P/S) ...»

Ejerleder

En ejerleder er en ejer af en virksomhed som samtidig er lederen i virksomheden - typisk som administrerende ...»

Annullering af Warrants

HØJESTERETSDOM – ANNULLERING AF WARRANTS Resumé Ikke krav på erstatning som følge af annullering af ...»

privilegeret krav på provision i konkursboet.

Antaget at sagsøgte (et konkursbo) ikke havde pligt til at anerkende, at en tidligere ansat »

Vi er medlemmer af