Bestyrelsens opgaver og ansvar

Bestyrelsens opgaver og ansvar

Læs mere
Bestyrelsesarbejde

Bestyrelsesarbejde

Læs mere
Typer af bestyrelser

Typer af bestyrelser

Læs mere
Forrige
Næste

Professionel bestyrelse

En tantebestyrelse, ingen bestyrelse eller en professionel bestyrelse? I et A/S skal man ifølge loven have en bestyrelse, mens man i et ApS selv kan vælge. En lang række virksomheder har historisk set kun haft en bestyrelse, hvis det var lovmæssigt nødvendigt. En bestyrelse, der ofte ikke er særlig aktiv. Spørgsmålet er imidlertid, om det i nutidens Danmark tjener ejeren og virksomheden bedst.

En professionel bestyrelse kan være med til at sikre, at virksomheden tænker langsigtet og strategisk i hverdagen og kommer videre i sin udvikling. Bestyrelsen "tvinger" således emner på dagsordenen - og tvinger ejere og direktionen til at forholde sig til emnet og iværksætte en handlingsplan, der fastholdes til den er gennemført.

Uanset om virksomheden er ledet af en "ekstern direktør", eller om direktøren i virksomheden er storaktionær, er den væsentligste opgave for en professionel bestyrelse at være en aktiv sparringspartner for direktøren.

Bestyrelsen har til opgave at varetage den overordnede ledelse af selskabet, mens direktionen varetager den daglige ledelse af selskabet.

Det professionelle bestyrelsesmedlem kan løfte en sådan opgave og skaber bl.a. nye kontakter, øget tillid hos leverandører og pengeinstitutter, ligesom de kan rådgive ledelsen/ejeren om specifikke opgaver og ved fastlæggelse af mål og strategier.

I den driftige virksomhed, som konstant er udsat for nye påvirkninger fra kunder, leverandører og omverdenen, kan en god og faglig kompetent bestyrelse således være til overordentlig stor nytte, uanset om virksomheden drives som A/S, ApS eller i personligt regi.

I den lille ejerledede virksomhed er det imidlertid vigtigt, at man ikke indfører en professionel bestyrelse på præcist samme måde, som man gør i de store virksomheder med spredt ejerskab, men at man derimod tager hensyn til de vilkår der nu engang gælder i den ejerledede virksomhed. Det væsentligste moment for en vellykket bestyrelse i sådanne virksomheder er, at ejeren ikke har noget imod at blive kigget over skulderen og få konstruktiv kritik fra eksterne folk. Samtidig kræver det, at de eksterne folk har lyst til, evner og får lov til at komme tæt ind på livet af virksomheden.

Er ejeren/ejerne klar?

To meget væsentlige forudsætninger for at få en god bestyrelse er, dels at få et klart og nogenlunde objektivt billede af virksomhedens situation og udviklingsmuligheder fremover, samt dels at ejeren/ejerne er afklarede m.h.t. forventninger om samspil, udbytte af bestyrelsen og bestyrelsens rolle mv.

Det kræver således at ejeren er klar. Klar til at lytte, klar til at skulle argumentere for sine synspunkter og klar til at respektere de eksterne bestyrelsesmedlemmers dømmekraft.

Hvem skal i bestyrelsen?

En god bestyrelse kræver ligeledes, at man får de rigtige folk ind i bestyrelsen. Folk der kan lytte, analysere og er fagligt kompetente inden for deres fagområde - samt folk der tør sige, hvad de tænker. Dermed kan man styrke ledelsesarbejdet i selskabet ved bl.a. at udnytte den viden og erfaring, som både eksterne og interne bestyrelsesmedlemmer besidder. Kompetencerne i bestyrelsen skal supplere hinanden.

De eksterne bestyrelsesmedlemmer skal tilføre virksomheden ekstra ressourcer og fungere som:

  • Videnbank med erfaring inden for specifikke fagområder
  • Sparringspartnere for ejerens mange gode idéer
  • Ideskabere og igangsættere i stillestående familieforetagender
  • "Mæglere" i virksomheder med flere ejere
  • Fødselshjælpere ved generationsskifte
  • De "frække drenge", der stiller de "uartige" spørgsmål

Bestyrelsen skal således rent kompetencemæssigt spænde over de behov, virksomheden har. De faglige egenskaber hos bestyrelsen bør derfor afspejle, om virksomheden er i ordinær drift, skal gøres klar til salg, generationsskiftes, eller om man er i rivende udvikling og har kig på potentielle samarbejdspartnere.

En bestyrelsespost er således typisk ikke en livstidsstilling! Hver ting til sin tid. Hvis den viden, et bestyrelsesmedlem besidder, ikke mere er den rigtige til at sikre virksomhedens vedvarende udvikling, skal det overvejes, om det ikke er bedst for virksomhedens fortsatte overlevelse, at der i stedet sættes nye kræfter ind med nye idéer.

Når det så er sagt, er det dog væsentligt at holde sig for øje at betragte den kommende bestyrelse som et team, et hold der tilsammen skal fungere godt. Det hjælper ikke at have uhyre kompetente folk i bestyrelsen, hvis deres kompetencer tilsammen ikke dækker det, der er behov for i virksomheden. Det hjælper heller ikke at have de rigtige kompetencer, hvis det ikke lykkes at få bestyrelsen til at fungere som en effektiv, velfungerende gruppe med gensidig respekt.

Hvad gør man?

Der er mange angrebsvinkler til at få professionaliseret eller suppleret sin bestyrelse. Nogle hyrer konsulenter til at bistå sig, nogle får hjælp fra et erhvervsservice-center, mens andre selv udvælger sig nogle dygtige folk de har tillid til - og sammen med dem iværksætter de en plan for etablering af en egentlig professionel bestyrelse fra bunden.

Du er altid velkommen til at kontakte advokat Troels Wenzel Østergaard, som er et erfarent bestyrelsesmedlem, for en uformel drøftelse af dine ønsker og behov.

Bestyrelsesarbejde


Markedslejeregulering - Hvordan gør man som udlejer

Generelt Er du udlejer af et erhvervslejemål, og synes du, at din lejer betaler for lidt i leje, kan ...»

Er salg af virksomhed samtidig en afståelse af erhvervslejemålet?

Har du en virksomhed, som drives fra lejede lokaler? Og overvejer du at sælge virksomheden eller at afstå ...»

Ejerleder

En ejerleder er en ejer af en virksomhed som samtidig er lederen i virksomheden - typisk som administrerende ...»

Earn-out

Earn-out kan bruges som betaling af en del af købesummen i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. ...»

Feriefridage - ikke krav på kompensation ved konkurs

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 2. februar 2018 Sag 89/2017(1. afdeling) Teknisk Landsforbund som mandatar ...»

Virksomhedserhverver hæftede for retsstridig opsigelse

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. oktober 2017 Sag 284/2016(1. afdeling)Dansk Metal som mandatar ...»

Vi er medlemmer af